Gjæstgiver, Høker, Maltgjører, KjøbmandLandsbyens første erhverv fra lands- til stationsby
|
| Nis Chr. Juhl Specielt o. familien Juhl | N. N. Reinholdt |
Jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 udløser over for den oprindelige, mindre jernbanestation et Lunderskov Gjæstgiveri med varetagelse af Postexpeditionen her, indtil den bliver flyttet til den nye i 1874 byggede jernbanestation. Men stadig - formentlig indtil 1888 - med Gjæstgivergaarden som brevsamlingssted. Herefter har hele postekspeditionen Ligget på jernbanestationen, hvor det siden 1894 har været drøftet at oprette en af jernbanen selvstændig postekspedition. Man køber herefter i 1898 af "Maltgjører" Nis Chr. Juhl den bygning på Frederiksgade 4, der bliver til Lunderskov Posthus og postmesterbolig, indtil nedlæggelse og nedrivning i 1981.[1]
Ud over disse erhvervsbetegnelser kunne man tilføje, at N. Chr. Juhl desuden har ejet og handlet med en del ejendomme i Lunderskov, f. eks. næsten naboejendommen til Gjæstgiveriet, den senere lægebolig, som N. Chr. Juhl sælger til dette formål i 1909 for 9.500 kr.
I 1868 forpagter N. Chr. Juhl den af proprietær Hviid, Dollerup i 1866 erhvervede ejendom over for jernbanestationen af nu ”Enkemadam Hviid”.
Man må nok forestille sig, at den af Hviid købte eller opførte ejendom, Lunderskov Gjæstgivergaard har fået Gjæstgiver funktionen på enkens initiativ efter erhvervelsen i 1866. Bevillingen som Gjæstgiver må være givet af Ribe Amtsraad. Nis Chr. Juhls forpagtning er for 5 år med ”en aarlig Afgift af 450 Rd iflg Aalborg Stiftstidende 4. nov. 1868. Det fremgår af ansøgninger til Ribe Amtsraad i 1874 og 1879 om Gjæstgiveri i Lunderskov, at disse er blevet forkastet, så Nis Juhl har siddet uantastet på sit Gjæstgiver privilegium, indtil i 1901 folketællingen, hvor Gjæstgiver bevillingen kunne se ud til at være frasolgt til det, der har været tilbygningen til den oprindelig Gjæstgivergaard, Lunderskov Kro, Hotel.
Det har ikke været muligt at finde kilder til, om Gjæstgiverbygningen i 1866-68 har været nyopført. Og heller ikke om den oprindeligt har været med den tilbygning, som man har kunnet se konturerne af på Jernbanegade 1, og som blev udgjort af Lunderskov Kro op til og med Lunderskov Afholdshotel, som i 1934 blev fjernet for at give plads til et nybygget alderdomshjem.
Retten til at drive Gjæstgiveri findes i Næringsfrihedsloven af 29. dec. 1857. De heri centrale bestemmelser og betingelser for gæstgiveri findes i § 59 og § 61. Der har ikke været anden form for privilegier forbundet med at drive Gjæstgiveri, end at det efter Næringslovens bestemmelser krævede et foreløbigt næringsbevis.
Kort efter Nis Chr. Juhls erhvervelse, forpagtning af Lunderskov Gjæstgiveri var der et par ansøgninger om at kunne få ligså, som blev afvist i Ribe Amtsraad. Men omkring 1900 kan der næppe herske tvivl om, at den driftige Nis Chr. Juhl ikke fandt Gjæstgiveriet ulejligheden værd mere.
I folketællingen 1911, som oplysningsmæssigt udmærker sig ved at have matrikelbetegnelser, kan man konstatere, at 1909 køberen af Lunderskov Kro, omdøbt til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk beboedes af købmand Juhl og familie. Matrikelnumrene 2g, 2dk og 2aq dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3.
Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2g m. fl.
Hvis rigtigt aflæst i folketællingerne har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede manufakturhandel på Jernbanegade 1.[2]
§ 59 Om Gjæstgiveri og Krohold.
Ret til at herbergere Reisende indbefattes ikke under noget af de i §58 nævnte Næringsbrug.
Borgerskab paa Gjæstgiveri (holde Herbergeersted eller Kro) berettiger ikke til noget Slags Varesalg ud af Huset, ei heller til at drive Brændeviinsbrænderi, Bryggeri eller Bageri.
Paa Landet kan dette Næringsbrug indtil videre alene finde Sted ifølge kongelig Bevilling, der udfærdiges gjennem; Indenrigsministeriet. Bevillingen bestemmer tillige Omfanget af de Rettigheder, der skulle være forbundne med samme.
Den, der erhverver Bevillingen har at løse Næringsbeviis.
§61 Om Beværtning og Tagen i Logis, som er Enhver tilladt.
At beværte ved sluttet Bord og sende tillavet Mad ud af Huset ansees som fri Næring.
Ligeledes staaer det Enhver frit for at udleie Værelser ugeviis eller for længere Tid, samt for de saaledes Indlogerede at tilberede Spise- og Drikkevarer.
 |
 |
|
 |
||
| I 1870, to år efter forpagtningen af Enkemadam Hviids Gjæstgiveri for fem år, er Nis Chr. Juhl registreret som Gjæstgiver og Husfader. Folketællingsmaterialet er mildt berettet ikke karakteriseret ved præcise stavemåder. Tællingen herunder fra 1890 har oven i købet været igennem et indtastningsbureau, hvor der kan indløbe yderligere fejl. | ||
Folketælling i 1890
| Navn: | Alder: | Status: | Stilling i familien: | Erhverv: | |
| Nis Kristensen Juhl | 46 | Gift | Husfader | Høker | |
| Karoline Ulrikke Salling | 44 | Gift | Husmoder | ||
| Karl Ulrik Juhl !! | 15 | Ugift | Barn | ||
| Kristen Sofus Juhl | 10 | Ugift | Barn | ||
| Kristen Juhl | 2 | Ugift | Barn | Sønnen Chresten Juhl, som overtager Jernbanegade 1 efter Nis Chr. Juhls død i 1924. Gift med Karen Juhl, datter af skomager Thomsen, Storegade 14. | |
| Johannes Salling Juhl | 6 | Ugift | Barn | ||
| Marie Hansen Sørensen | 19 | Ugift | Jomfru | ||
| Folketælling i 1921. Nis Chr. Juhl er husfader, sønnen Chresten Juhl og svigerdatteren Karen Thomsen er logerende som Manufakturhandler og Expeditrice. | |||||
 |
|||||
 |
 
|
||||
|
Chresten og Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1, C. Juhls svigerforældre, skomager Thomsen og frue samme sted. Foto af Jernbanegade 1 er dateret dec. 1954. Bemærk skyggen fra det nok i 1934 nedrevne Lunderskov Afholdshotel.
|
|||||
Matrikler og bebyggelser på Jernbanegade.
Som det fremgår overtager købmand, isenkræmmer, foderstofhandler m.v. N. N. Reinholdt sin forretning i Lunderskov efter C. Th. Oxholm, der kunne se ud til bl.a. at have handlet med produkter til husdyr.
Det fremgår af folketællingen i 1901, at N. N. Reinholdt er blevet gift med Hanne Kirstine Reinholdt fra Lejrskov, og at de i 1901 har 6 børn. Det fremgår af denne folketælling, at N. N. Reinholdt er født 1852 i Sønderjylland, og at han er kommet til sognet i 1879, og at han i 1901 har en "Blandet Kjøbmandshandel". Bopæl i 1901 er matr.nr. 13d i Dollerup.
Reinholdt annoncerer fra start med sæde-, foderkorn m.v. og andre landbrugsrelaterede produkter, velsagtens starten på den senere foderstofforretning. Men hertil kommer hurtigt også "colonialprodukter". Og kun 8 år efter overtagelsen af købmandshandelen handler Reinholdt sågar med spiritus. I et sogn hvor pastor C. J. Moe siden 1882 formentlig hver søndag - mindst - har tordnet mod spiritus og alle dets gerninger.
Ud over slagtilbud fungerer Reinholdts forretning også som rådgiver omkring de bedste produkter til alt til landbruget hørende. Og varesortimentet er lang tid før, den slags blev almindeligt, et moderne supermarked, varehus værdigt.
N. N. Reinholdt er således særdeles aktiv i både det landlige sogneområdes og stationsbyens liv. I 1898 er han en af medstifterne af Lunderskov Teglværk.
Sønnen Lauge Reinholdt følger i helt op på faderens virksomhed. I 1917 er L. Reinholdt opstillet på den ikke-missionske liste b til kommunevalget. Og under besættelsen bliver L. Reinholdt aktiv i modstandsbevægelsen.
 |
 |
||||||||||||||||||||
 |
Af folketælling 1901 fremgår det, at N. N. Reinholdt bor matr.nr. 13d, i folketællingen ganske rigitgt og formelt placeret i Dollerup By, men det i Lunderskov på det senere Storegade 48, Reinholdt køber og nybygger sin købmands- og som det hedder i 1916 "Trælast, Korn, Kul etc" forretning. Under alle omstændigheder er Reinholds den eneste "Købmandsforretning", der i 1916 er registreret i Lunderskov. Hvor Reinholdt bygger Storegade 48, bliver i 1913 Hvidkilde opført som næsten nabo, Storegade 44. I en udbudslicitation fra Kolding Kommune i 2012 fremgår det, at samtlige bygninger på matr. 13d er nedrevet og udbydes til salg som boligbebyggelse.
|
||||||||||||||||||||
|
 |
||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||
| Museklik for reference | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
| Iflg. Lokalarkivet er Reinhodts købmandsgård bygget 1882-1883, altså 2-3 år efter overtagelsen i 1879. I folketælling 1901 er N. N. Reinholdt bosat i Dollerup på matr.nr. 13d. Selv om Reinholdt nok har følt sig bosat i Lunderskov, så har hans købmands-, foderstof- og trælasthandel faktisk formelt været placeret i Dollerup. | |||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||
 |
 |
||||||||||||||||||||
 |
 |
||||||||||||||||||||
| Tømmerhandel i 1920. Familiens arkiv, Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv | |||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||
| Ud over N. N. Reinholdt har der senest fra folketællingen i 1921 været en købmand mere i Lunderskov, Marius Andersen, der havde butik Storegade 3 indtil 1934, hvor han bliver ejer af Lunderskov Missionshotel. | |||||||||||||||||||||
 |
 |
I 1930 folketællingen har sønnen Lauge Reinholdt overtaget forretningen som Købmand. I 1921 folketællingen var han lagerforvalter hos faderen N. N. Reinholdt.
Blandt de i Skanderup Sogn 52 i modstandsbevægelsen registrerede finder man også Lauge Reinholdt, oven i købet ved en registreringsfejl registreret 2 gange.
 |
 |
| Foto fra familien Reinholdt til Lokalarkivet indleveret materiale. Mejeribestyrer Jacobsen, Skanderup Mejeri var også med i modstandsbevægelsen - hvor man også finder mejeribestyrer Hald, Lunderskov Mejeri, E. A. Lorentzen og Aa. Skouboe, LM, Carl Møller, Nagbøl. Man finder m.a.o. adskillige af det kommende erhvervslivs spidser i Skanderup Sogns modstandsbevægelse. Antalsmæssigt var der desuden adskillige, ansat ved jernbanen. Og desuden Svend Aa. Glindfeldt, som Lorentzen og Skouboe arbejdede sammen med i det nystartede LM. | |
Proprietær Hviid og Enkemadam Hviid Det har ikke været muligt at finde familien Hviid i hverken 1855, 1860 eller 1870 folketællingerne. Det ligger nok fast, at Nis Chr. Juhl i 1868 erhverver sit Gjæstgiveri. Enkemadam Hviid findes også i en Skatteliste for Kolding Kommune 1874. Desuden er Enkemadam Hviid nævnt som ejer af en gård i Sorø Amts-Tidende 8. nov. 1855. Hvis der er tale om den samme Enkemadam Hviid i både 1855, 1866 og 1874, bosiddende i både Sorø, Lunderskov med en gård i Dollerup, hvor hun tituleres som "Proprietær Hviid", så har der været tale om en mangfoldig og mystisk kvinde, der har haft formåen og gøremål langt ud over det for kvinder gængse i 1800-tallet.
[1] Som yderligere dokumentation for, at det nye posthus kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretage kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901, at postmester Bodholdt i 1901 bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz. (Historiske matrikelkort 1883, Skanderup Sogn). Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er det senere posthus’ matrikelnr. Man kan i folketællingerne ikke se, hvilken ejendom, Nis Juhl bor i, hvilket er et problem, da Nis Juhl løbende var involveret i ejendomshandler. Det mest sandsynlige, når man sammenholder oplysningerne er, at Nis Juhl har boet i boligen til den gamle Gjæstgivergaard, senere manufakturhandel, Jernbanegade 1. Det viser f. eks. oplysninger i folketællingen 1921, 3 år før Nis Juhls død i 1924, at husfaderen er Nis Christensen Juhl, ”kolonial”, og at søn og svigerdatter, Chresten Juhl og Karen Kathrine Thomsen, henholdsvis ”Manufakturhandler” og ”Expeditrice” er ”Logerende”.