Tiden 1828 - 1857 var for landbruget en lang velstandsperiode med kun få og små tilbageslag. Denne tid er også kaldet ”kornsalgsperioden”.
Den i perioden gunstige økonomiske udvikling illustreres i diagrammerne med landsdækkende statistik i 1929, faste priser [i].
Den her illustrerede gunstige produktions- og prisudvikling i landbruget, der endnu er klart førende i forhold til andre erhvervsmæssige sektorer, skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet. På længere sigt kostede det arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika[ii].
Diagrammer her er beregnet og  konstrueret efter statistik fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at de er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. BFI kan oversættes til den samlede produktion uden skatter, tilskud og afgifter. Det kan være vanskeligt at aflæse grafiske vækstforløb når der benyttes absolutte tal. I logaritmisk skala kan man bedre sammenligne kvantitativt meget forskellige talstørrelser. Her ikke mindst stigningstakten.
 
Fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var der landbrugskrise og afdæmpet vækst, hvad man også kan se på diagrammet over landbrugsproduktionen 1850-1900.
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især fra Sverige, Tyskland og England. Kornprisfaldet fremmede lysten til at deltage i mejeridrift på andelsbasis, og andelsbevægelsen startede med andelsmejeriet i Hjedding i 1882[iii], og fik fra 1880’erne sin storhedstid.
Andelstanken gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne.
De middelstore brug blev ledende i denne udvikling.

Andelsmejerierne i Skanderup og Hjarup

Den markante og økonomisk set meget favorable udvikling af mejeridriften, som andelsmejerier fik, er i Skanderup og Hjarup Sogn en variant, hvor religiøse kredse blev dybt uenige om samarbejdet i forhold til søndagshvilende mejerier. Uforsonligheden var med pastor C. J. Moe, Indre Mission og den heraf opståede grundtvigianske bevægelse af en art, så det også fik økonomiske konsekvenser.
Skanderup Mejeri før nedlæggelse og funktion som valgmenighedskirke Skanderup Mejeri ved jernbanen i Lunderskov Lunderskov  Mejeri
 
 
De to sogne, Skanderup og Hjarup gennemløb på hver deres vis det økonomiske opsving og den teknologiske revolution, som andelsbevægelsen kom til at udgøre for mejeridriften. Der blev oprettet mejerier i henholdsvis Hjarup og Skanderup, i Skanderup som andelsmejeri i 1888, i Hjarup som fællesmejeri fra 1885, fra 1889 som andelsmejeri. Økonomisk var de to sogne således på den slagne vej med andelsmejerier allerede fra deres start i 1880’erne.
Men i Skanderup var der i 1885 landet en tidsindstillet bombe med ansættelsen af den stærkt indremissionske præst C. J. Moe. De religiøse holdninger, som pastor Moe var med til at befordre i eget og fortsætte i Hjarup Sogn stod ikke til megen debat. Og trods forsøg på kompromis og fælles drøftelser brød de af vækkelsen ramte mælkeleverandører ud af de to nyetablerede mejerier og startede deres eget, søndagshvilende mejeri, Lunderskov Mejeri, stiftende generalforsamling februar 1896.[i]
De indremissionsk orienterede og tilhængere af søndagshvile i mejeridriften kunne også tilmelde sig det i 1897 oprettede, søndagshvilende Bastrup Mejeri.[ii] Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup anfører fejlagtigt 1884 som oprettelsesår. Dels er 1884 meget tidligt i forhold til andelsmejeriernes start i 1882, dels var det først med vækkelsen i forbindelse med pastor C. J. Moes ankomst til Skanderup Sogn i 1885, at debatten omkring de søndagshvilende mejerier for alvor startede. Den bedste undersøgelse af søndagshvilende mejerier er foretaget af professor emeritus Harry Haue, der også klart daterer Bastrup Mejeri til 1897.[iii]
I den her viste tabel over sogne, hvor man delte sig efter levering til søndags- og ikke-søndags-hvilende mejerier, viser der sig nogle klare skillelinjer, som først og fremmest kan aflæses af tabellens kolonne med det gennemsnitlige antal køer per andelshaver.
I sogne med mejerier, der var delte på spørgsmålet om søndagshvile var det gennemsnitlige antal køer per andelshaver større på de ikke søndagshvilende mejerier (8,0) end på de søndagshvilende (7,3).
Det vil derfor sige, at det generelt var de mindre besætningsstørrelser, der leverede til søndagshvilende mejerier. Det kan ydermere konstateres, at Hjarup og Skanderup Mejeri havde de klart største besætningsgennemsnit i mejerileveringerne. Og det søndagshvilende Lunderskov Mejeri lå lidt over den gennemsnitlige besætningsstørrelse på 7,3 med sine 7,9. Bastrup Mejere lå derimod klart under med en gennemsnitlig besætningsstørrelse på 6,1.
Det driftsøkonomiske aspekt, som ikke kan ses af tabellen, er helt indlysende, at det har kostet økonomisk at dele sig efter principper i mælkeleveringen.
Det hedder herom i Harry Haues Mejerikrigen: ”Når denne religiøst betingede (søndagshvilende) mejeriform gradvist forsvandt mellem 1935 og 1965, var det først og fremmest af praktiske og økonomiske grunde …”[iv]
 

[i] Kolding Folkeblad 5. februar 1896. Der indkaldes denne dato som ”Erindringsliste” og med angivelse af klokkeslæt samme dag, ”kl. 4”.
[ii] Om Bastrup Mejeri, se lokalarkivet, https://arkiv.dk/vis/2477775. Datering til oprettelsen i 1884 anføres af Lokalhistorisk Arkiv Vamdrup. Iflg. Haandbog for Mejeribruget i Danmark, 1918, s. 154 ff. ”begyndte (Bastrup Mejeri i) 1897 - før den Tid gik Mælken til Vamdrup Andelsmejeri.” Se også Harry Haue, Mejerikrigen, Fortid og Nutid 1977-78.
[iii] Harry Haue, Mejerikrigen, Fortid og Nutid 1977-78, https://tidsskrift.dk/fortidognutid/article/download/73600/106476.
[iv] Haue, H. (1978). Mejerikrigen. Fortid og Nutid, s. 390.
 

Andelsmejerierne i Skanderup og Lunderskov 

 
Skanderup Mejeri begyndte som andelsmejeri i 1888, hvor der lokalt annonceredes efter en ”duelig” mejerist. Flyttedes 1912 fra Skanderup til Lunderskov, osteriet tilbyggedes i 1916. Havde 120 leverandører med 1400 køer omkring 1918.[i] Det skal her bemærkes, at de i tabellen benyttede tal for Sogne med delte mejerier er fra 1930, hvilket selvfølgelig kan give variationer til de her anførte tal fra 1918. Men Skanderup Mejeri hørte til blandt de delte mejerier, der havde de største besætninger per mælkeleverandør.
Skanderup Mejeris første formænd var H. F. Bech 1888-1909, proprietær A. Høyer, Wissingsminde 1909-15, proprietær S. Haue, Wissingsminde herefter. Annonceringen efter mejerist i 1888 var underskrevet Knipschildt, Skanderup Nygaard.[ii]
Skanderup Mejeri blev nedlagt som mejeri i 1962.[iii] I 1994 blev der opført andelsboliger på mejeriets arealer


[i] Iflg. Danske Mejerier, bd. 4, s. 224.
[ii] Ernst Frants Hans Knipschildt 1852-1926. Ejede Skanderup Nygaard v. Lunderskov og Skanderupgaard. Formand for andelsmejeriet i Kolding. Blev efter en vækkelse i 1901 missionær og solgte sine gårde, se https://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reinge2002&id=I2367.
[iii] Der er kun papirer - regnskab, love. Generalforsamlinger m.v. indtil 1962, se Lokalarkivet, https://arkiv.dk/vis/2547244.
 
Lunderskov Mejeri blev oprettet som søndagshvilende mejeri i 1895-96[i], og havde fra start 130 leverandører med 950 køer.[ii] Vi kan heraf slutte, at leverandørerne til det søndagshvilende Lunderskov Mejeri nok har været mindre bedrifter end leverandørerne til Skanderup Mejeri. Under alle omstændigheder havde flere leverandører færre køer. Det fremgår også af tabellen over delte mejerier, hvor Lunderskov Mejeri dog lå over de søndagshvilende mejeriers gennemsnitsstørrelse.
Og her udspiller mejerihistorien sig så i dets lokale særpræg, splittelsen mellem ønsket om et søndagshvilende Lunderskov Mejeri og det i sognet første, ikke søndagshvilende Skanderup Mejeri fra 1888, der flyttes til Lunderskov i en ny mejeribygning, opført i 1912.
En lidt interessant parentes er, at de to senere mejeribestyrere, B. Hall og Chr. Jacobsen begge var aktive i modstandsbevægelsen under besættelsen.[iii]
Lunderskov Mejeri blev nedlagt i 1971.[iv] Der byggedes ældreboliger, da mejeriet blev nedrevet i 1990’erne.[v]

Mejeridebatten

Både Lunderskov og Skanderup Mejeri var driftsmæssigt præget af den mangel på andelshavere, som splittelsen omkring det søndagshvilende mejeri betød. Holdningsmæssigt gav det anledning til nogen bitterhed, som det kan være vanskeligt at dokumentere, men som kan anes i de rester af debatten, som er kildemæssigt overleveret.
Den offentlige debat omkring emnet har sikkert været noget ømtålelig, og er nok mest foregået i fora, hvor man talte til ligesindede. Der er dog fundet et enkelt eksempel på en art læserbrev om emnet, som i Kolding Folkeblad blev kaldt ”Stemmer fra Publikum … Mejeriforholdene i Skanderup Sogn”, hvor skribenten var proprietær A. Høyer, Wissingsminde,[vi] andelshaver i Skanderup Mejeri.
Det har ikke været muligt at finde svar på Høyers indlæg i debatten, som her skal refereres som et godt eksempel. Ikke fordi Høyers synspunkter har været uimodsagt, nok snarere tvært imod. Og heller ikke fordi hans synspunkter anses for en rimelig beskrivelse af de indremissionske andelshavere. Men fordi debatindlægget formentlig har været ganske repræsentativt for den holdning, der har hersket omkring mejeri problematikken.
Det fremgår af referater for generalforsamlinger, også i Hjarup Mejeri, at afgangen af andelshavere til det søndagshvilende Lunderskov Mejeri har været et økonomisk problem.
Det er lidt usædvanligt, at en proprietær i ”orkanens øje” indlader sig på noget så usædvanligt i tiden som at ytre sig offentligt i en lokal avis. Men Høyer var efter fire år i Skanderup Sogn blevet indvalgt til så mange tillidsposter, at han velsagtens næsten har følt sig kaldet til at kommentere en problematik, hvor han selv må have mærket de økonomiske konsekvenser i betydelig grad.
I sin aviskommentar henviser Høyer til missionens manglende vilje til at gå på kompromis, også selv om de var blevet tilbudt selv at holde egen mælk hjemme søndag. Men de ville i tiden op til bruddet i 1895-96 ikke levere mælk til et mejeri, som kørte søndag for at behandle mælk fra andelshavere, der gerne ville levere mælk om søndagen. I denne forbindelse harcelerer Høyer så over, at der leveres mælk og fløde til et mejeri syd for grænsen, i Leert: ”Hvor kan det være, at De nu med god Samvittighed kan sende Deres Fløde over til et Mejeri paa den anden Side Grænsen, der arbejder saavel Helligdagene saavel som Søndagene…” Høyer bemærker videre, at missionen jo så nok har ændret holdning, og at ” … der kunne komme et Samarbejde i Gang, saa vi kunne holde stille med det ene Mejeri … Det ville være en stor økonomisk Vinding …” Høyer slutter på trods af denne opfordring af med at konstatere, at Lunderskov og Bastrup Mejeri nok selv stryger gevinsten med samarbejdet mod syd i stedet for at indgå i en lokal forståelse og lokalt samarbejde.


[i][i] Generalforsamling 5. februar 1896, Kolding Folkeblad 5. februar 1896.
[ii] Iflg. Danske Mejerier, bd. 4, s. 207.
[iii] Se første del, afsnit om besættelsestiden lokalt.
[vi] Høyer skulle iflg. omtale i samtidens presse have været for ”dansksindet” til at blive tålt i Sønderjylland, hvorfra han så flyttede for i 1903 at købe Wissingsminde efter en tvangsauktion. Han sælger Wissingsminde igen 1915. Høyer havde forskellige tillidsposter, bl.a. var han en overgang formand for Kolding Herreds Landboforening. Han solgte marts 1908 den grund, som den nye Skanderup Skole blev bygget på i 1909.
 


[i] Fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at tallene er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. BFI er et samfunds samlede produktion, hvor væksten i denne periode overgås af landbrugets vækstrate. Diagrammet er I logaritmisk skala, hvor man bedst kan sammenligne vækstrater.
[ii] Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, 1971, disputats om dansk udvandring til Amerika i perioden 1868-1914. Og Christian Winthers digt fra 1835, der senere blev til billedbogen med A. Schmidts illustrationer. Iflg. Hvidt var der tale om en udvandring fra Danmark 1850-1914 på o. 300.000 mennesker.