Landsby- og stednavne i Skanderup og Hjarup sogne
Før og omkring 1000 e. Kr., d.v.s. o. vikingetiden i Danmark, var de fremherskende landsbynavne med endelserne -inge (Brejninge), som er de ældste. Dernæst kommer endelsen -lev (Gårslev), -løse (Vanløse) og -sted (Vedsted).
År 900—1200 voksede den danske befolkning betydeligt. Stormændene og deres sønner drog på vikingetogter. Bønderne ryddede skove, opdyrkede markerne og indrettede de nye landsbyer og bosteder, der har endelserne -strup, -rup, -drup, -trup, og senere -bol, -bøl og -rød.
Disse landsbyer myldrede frem på den tid. Det er torp-byerne, som er opstået på en ældre bys, stormændenes, adelbyens udmark.
Overklassen har nok ikke set med milde øjne på udflytterne. Ordet "tølper" skulle være en afledt form af udflytterstedet, "torpen", og kan næppe have været en betegnelse, der er opstået blandt torperne selv.
Foruden de fem landsbyer i Skanderup Sogn er der i sognet tre mindre bebyggelser med særskilte navne.
Klebæk [kle'bæg] består af gårde og huse i Sognets sydvestlige hjørne. I Markbogen fra 1683 findes navnet Klegebech, som nok stammer fra bækken Klegebæk, der udgør noget af sognegrænsen mellem Skanderup, Hjarup og Vamdrup sogne. Navnet kommer nok af, at bækken har været noget "klæg", d.v.s. med lerblandet sandjord. Området ligger mellem to bække, bækken ved Kirken og sogneskelsbækken.
Gården Tvedsgård har navn efter at ligge mellem de to, tvende bække. Det er den ældste gård i Klebæk (findes på Markkortet fra 1774). Endnu findes Navnet Tvedsbro, broen over de to åer Åkjær Å og Lunderskov Å, hvor de i sogneskellet løber sammen til Kolding Å.
Hesselvad. Navnet kommer af, at der har været et gammelt vadested over åen der, hvor bredderne var bevoksede med hasseltræer.
Vad er et vadested, hvor vandet er så lavt, at man kan vade over.
Endelig er der Vedel, som også betyder vadested. På Egnen bliver dette sted aldrig kaldt andet end Putihul [poti'hål]. Putihul siges af nogle at stamme fra 1808, da spaniolerne lå indkvarterede der. Navnet kunne også stamme fra en mand, der ejede den ene af Hesselvads ejendomme, Hesselvadgård. Han sagde nemlig, at han og hans Naboer var puttede ned i et hul!
 |
| Hesselvad Bro, en begravelsesplads fra bronzealderen, Gl. Landevej 17, Lunderskov |
 |
| Kortet findes i Aug. Fr. Schmidt, Stednavne i Skanderup Sogn, Fra Ribe Amt 1923. |
| Romertallene henviser til steder, hvor Aug. Fl. Schmidt mener, der knytter sig forskellige fortællinger om overtro, som han udførligt beretter om. Selv om der er mange lokaliteter med, er der mangler, her en enkelt, som er fundet i forbindelse med et konstateret fund af jernalderskår i lokaliteten Søndergyden i Skanderup. |
Gjelballe og Lunderskov
Navne, der hører til kortnumrene. Henvisninger er til Aug. Fr. Schmidts forklaringer, tilpasset og justeret, hvor det har været skønnet nødvendigt. Med nødvendige undtagelser er Aug. F. Schmidt citeret direkte i omtalen af de forskellige lokaliteter.
Gjelballe finder man nordøstligt på A. F. Schmidts kort. Lunderskov lidt nordvestligt i kortets midte sammen med Skanderup.
3. Himmelbjerget, 4. Fårehullet 5. Fårebanken, 6. Trindhaven, 7. Blindtarmen, 8. Møllevriddet, 9. Høgeengen, 10. Sneppekrattet (i skoven er specielle jægernavne), 11. Tykmave (et stort, enligtstående bøgetræ), 12. Langdal (nord for Gjelballe), 13. Rold, 14. Roldsgård, 15. Rolles-Mølle (formentlig afledt af Rold, som muligvis ved en skrivefejl en gang er blevet stavet med to l'er (1769: Rolles Mølle i Danske Atlas), 16. Ryland, 17. Store Roldmark, 18. Gruen (på Rold markerne), 19. Over- og Neder-Fælled, 20. Snogen, 21. Forte ("Æ Fut", en drivvej til kreaturerne mellem to gærder - vist nok en tidligere, meget benyttet smuglervej), 22. Bakkerunden, 23. Åhaverne, 24. Granskoven, 25. Granly, 26. Velsnap (Flauenfeldt).
Landsbyen Gelballe / Gjelballe.
Gjelballe er et naturnavn, efterleddet -balle har betydningen 'jævnt stigende forhøjning' eller 'afdeling af landsby'. Navnet Gilleballe stammer fra 1469. Fra 1664 ses navnet som Gielballe. Usikker betydning, men det kan være, at der har vokset 'gyvel' her. Kan også i andre lokaliteter end Skanderup Sogn have haft betydningen 'gold'.
I folketællingsmaterialet er stavemåden Gjelballe eller Gielballe. Se matrikelkort. Af matrikelkortet 1821-47 fremgår det tydeligt, at Gjelballe er væsentligt større end Nagbøl og Dollerup, men mindre end Skanderup. Det er den tidligere sognerådsformand 1923-43, Knud Knudsens gård Kirstinelund, der ligger som den ene gård th. i kortet ved gennemfartsvejen.
 |
Matrikelkort 1821-47, den del, der indeholder Gjelballe. |
 |
Matrikelkort 1846 hele Skanderup Sogn, museklik på kortet for større version. |
Lunderskov
27. Bremhøj, 28. Ole Svendsens, 29. Troldfold, 30. Blæsbjærg, 31. Lådne Krog, 32. Vandingssted (æ si'l), 33. Persillevejen, 34. Stralsund, 35. Sorte Gryde, 36. Tvedsbro, 37. Åkjær Å, 38. Spidshøj, 39. Træbro-Banke, 40. Grisdal, 41. Drabæks-Mølle, 42. Gunhilds Mose, 43. Skovlundsfald, 44. Blegebek, 45. Husted Mose, 46. Husted Mark, 47. Møllermarken, 48. Fynbomarken, 49. Kjeldsbæk, 50. Reinholds Banke, 51. Hotelmarken, 52. Dronning Margrethes Dal, 53. Kragmose.
Man kan af matrikelkortene før 1866 se, at det nært Lunderskov liggende Dollerup i 1821 og 1846 ikke afviger meget fra nabolandsbyen Lunderskov størrelsesmæssigt.
I 1610 nævnes 5 gårde, 5 husmandsteder og 2 møller (Drabæks og Rolles Mølle). Som Lunderskov mark kendes der tidligst en beskrivelse fra 1579. Navnet Lunderskoff optræder 1451-1513. Der er tale om et naturnavn, lund og skov.
Som landsby, dvs. før jernbanen i 1866 med tilhørende stationsbygning og kro næsten lige over for, har der i Lunderskov været en landsbygade, nu Storegade, hvor gårdene og husene var placeret. 15 gårde og nogle huse er optalt med folketællingen i 1870.
  |
Lunderskov 1821, matrikelkort,
|
Lunderskov 1846, matrikelkort, museklik for forstørrelse.
Og Lunderskov som stationsby, matrikelkort 1904. Museklik for forstørrelse.
Se folketal for Lunderskov og Skanderup Sogn 1787-1930.
Dollerup
54. Søkavlen, 55. Enemærke, 56. Slotsmarken, 57. Slotsbanken, 58. Tvede, 59. Sortebjærg, 60. Kjællingbæk, 61. Kjællingrendsten, 62. Huerlemosefald, 63. Grostien, 64. Tvillinghøjene, 65. Ravnehøj, 66. Det røde Led, 67. Markdam, 68. Indvang.
Landsbyen Dollerup.
Der har i 1610 iflg. Koldinghus Lens regnskaber været 4 gårde og 2 boelsteder i Dollerup.
Ved folketællingen i 1787 (den første er fra 1769) har der været 10 familier, altså en absolut lille lokalitet. Ses første gang omtalt i 1469. Som Skanderup er det et torp navn. Forleddet kan have betydningen dal, kan måske alternativt være et navn.
Dollerup har matrikelkort fælles med Nagbøl.
Se folketal for Dollerup og Skanderup Sogn 1787-1930.
 |
Matrikelkort 1821-47, den del, der indeholder Dollerup, Nagbøl i periferien af Skanderup Sogn |
Dollerupgaard har været ejet af Caspar Markdanner, muligvis også beboet af den adelige slægt Sandberg . Det er dog usikkert. Men den sædegård i Dollerup, som har eksisteret, har nok været Dollerupgaard. Baron Holger Stampe ejede Dollerupgaard 1868-1875 . Det er usikkert og ikke dokumenterbart, at Markdanner og Stampe skulle have haft sæde på gården. Der har formentlig for Anst Herred været herredsting i Dollerup.
69. Rakkehat, 70. Langekrog, 71. Husabuskene, 72. Dollerup Bagkavl, 73.Fårekavlen, 74. Lang-Agre, 75. Hajbén (Paiben?), 76. Store- og Lille Rode, 77. Bitte-Kjær, 78. æ Skowkawl , 79. Vamdrupvejen. a „æ Vandropvæj", 80. "Kutrabbegy" (Kotrappegyden), 81. Rovedmaj (i Anst Sogn ligger Byen Roved), 82. Holte, 83. Bumsekjær, 84. Albuen (æ Albu'), 85. Ulvborrekjær.
Nagbøl
Landsbyen Nagbøl, matrikelkort 1821-53
 |
Matrikelkort 1821-53, den del, der indeholder Nagbøl. |
Efterleddet bølle i Nagbøl kommer af bol, der formentlig har betydningen enkeltgård.
I modsætning til torp byerne er de fælleder eller udmarker fra moderbyerne. Sammen med bol navne vil der som regel være et mandenavn. Nagbøl ses omtalt første gang i 1468.
På det her benyttede matrikelkort, Skanderup Sogn 1846 fremgår det tydeligt - sammenholdt med Skanderup, Lunderskov og Gjelballe - at Nagbøl og Dollerup (neden for) var sognets to mindste lokaliteter. Nagbøl og Dollerup har haft fælles ejerlav og byjord, beliggende mellem landsbyerne.
Der var 12 gamle gårde i 1688 matriklen. Matrikelkortet 1821-53 viser, at der her er væsentligt færre. Her skal man helt ud i yderkanterne for at finde et antal gårde, der størrelsesmæssigt bringer Nagbøl over Dollerups størrelse. Det bliver ikke stort anderledes med matriklerne herefter, der kan kaldes 1853-69, 1869-85, 1885-1918 og endelig 1978-96 (flere i en noget ringe kvalitet). Man kan museklikke på det kort, man kalder, hvorved der bliver et stort kort, velegnet til nærmere studier, hvis det skulle ønskes.
På de her bragte matrikelkort, kan man identificere 3-5 gårde, på foregående matrikeler, det tidligste 1821-53 kan man identificere 7-8.
Ved kald af de her udvalgte matrikelkort, skal kan museklikke på kortet, der så bliver ganske detaljeret, og specielt interesserede kan her, lidt afhængigt af den tidsbestemte kortkvalitet, studere ønskede detaljer lidt nærmere.
Det kan være vanskeligt at lokalisere matriklerne
Se folketal for Nagbøl og Skanderup Sogn 1787-1930
Skanderup
Landsbyen Skanderup.
86. Kirkedammen, 87. Pellabyen, 88. Døvkjær, 89. Tvedsgård, 90. Vestermarken og Grydsfeldts Mose, 91. Visevejen (skiller mellem Skanderup og Klebæk Marker, viser vejen mod Vamdrup), 92. Maderne, 93. Knudsminde (nu Helenesminde), 94. Skidensig, 95. Vestermarken, 96. Heden, 97. Kirketoften, 98. æ Gjælbal'æ Jøn' (med en Mergelkule (X), hvor en hvid dame spøger om natten, da hun har druknet sit barn i den), 99. Povls Mose, 100. Mikkelstoft, 101. Wissingsmindes Mark, 102. Hundehullerne (ved Mariegaard, her druknes kattekillinger og hundehvalpe), 103. Slapmaj, 104. Trindam (branddam v. Wissingsminde), erstattes af Vesterbæk, vesten for 106. Maren Ganderups, der lå, hvor 1908-skolen byggedes, 105. Drejjevad (det 3. vad), 107. Slusen, 108. Engholm, 109. Damkjærgård, 110. Rørkjærgård, 111. "æ Par'gomju.'r'', 112. Parkumlund, 113. Ravnsbjærg, 114. Jordmodervejen, 115. Kålhaven, 116. Grønhaw, 117. Hestekavle, 118. Møllekavl, 119. Surekjær, 120. Skanderup Nørgård, 121. Egeskov, 122. Skjælmsholt, 123. Ulverøgel.
Geografisk omfatter Skanderup Sogn landsbyerne Skanderup, Nagbøl, Dollerup, Gjelballe (Gelballe) og forskellige lokaliteter i tilknytning hertil. Desuden landsbyen Lunderskov, der med jernbanens anlæggelse fra 1866 bliver til et jernbaneknudepunkt, en stationsby af ganske central betydning som knudepunkt til det i 1864 til Prøjsen tabte Slesvig og Holsten samt den vestlige del af Danmark, dvs. Esbjerg.
Oprindeligt har navnet været Skandorp eller -torp. Det har så i løbet af 14-1500-tallet udviklet sig til Schanderup.
Efterleddet i Skanderup kommer således af torp. Efterleddet torp kendes fra den tidlige vikingetids landsbyer o. 850 til middelalder o. 1350.
Det er et af de allermest udbredte efterled, som findes i afledte varianter som -trup, -drup, -rup. Forleddet må formodes at kunne være mands- eller slægtsnavnet Skandi.
Der er udflytninger fra Skanderup til Klebæk med udskiftningerne i slutningen af 1700-tallet. Klebæk har endelsen bækk, et vandløbsnavn fra 1490 (Klefbek).
Der findes originale matrikelkort for 1820-47, 1847-69, 1869-85,1885-1942 , og herefter en række matrikelkort 1942-78 i dele, tilsvarende 1978-96, som man skal sammenstykke, hvis der ønskes overblik over hele lokaliteten. I givet fald søges der fra kald til matrikelkort på nettet, og her udfylder man relevante søgefelter.
 |
 |
 To gårde i Skanderup, Grønvanggaard og Wissingsminde.
|
 |
 |
 |
| Skanderup Mejeri 1888 og Skanderup Mejeri fra 1912 ved jernbanen i Lunderskov. | ||
 |
Uddrag af 1820-47 matriklen.
Matrikelbetegnelser er fra 1844 matriklen. Matrikelnummerfortegnelsen 1860-1955. Findes digitaliseret i Rigsarkivet, Skanderup Sogn s. 137-151 i den originale fortegnelse, hvor fortegnelsen for Skanderup By er s. 148-151.
Matrikelopmålingen blev foretaget mellem 1805 og 1822. 1820-1847 matriklen er signeret 1820, men kortet anfører selv at være opmålt i 1772.
Matrikelfortegnelserne er nummereret: 1a-h, 2a-q, 3, 4a-f, 5a-b, 6a-e, 7a-b, 8a-n, 9a-g, 10a-k, 11a-æ, 12a-l, 13a-e, 14a-i, 15a-g, 16a-g, 17a-e, 18, 19a-d, 20a-c, 21, 22a-b, 23, 24, 25, 26, 27.
Der er til matrikelnumrene tilhørende foliobetegnelser, hvor f. eks. matriklerne 6a,b,c og 7a har samme foliobetegnelse, d.v.s. alle Wissingsminde. Tilsvarende Wissingsminde kan man med kontrol i foliobetegnelserne se, hvilke gårde, der med forskellige matrikelfortegnelser må være de samme gårde på tidspunktet for matrikelfortegnelsen.
1847-1869 matrikelkortet meddeler selv at være en kopi af 1772 opmålingen, nu dateret 1847.
Her er derfor medtaget matrikelfortegnelsen 1869-1885, som også meddeler 1772 opmålingen som udgangspunkt, men at være "Omtegnet i 1869 af E. Hansen".
Herunder desuden Christian 5.'s 1688 matrikel for Schanderup Sogn, markbøgerne. Her kan man med flid og læsekyndighed finde ejernavne og størrelse på opmålte jordstykker. Men ingen matrikelnumre, der kan sammenholdes med 1844 matriklen.
|
|
Bemærk, at der kan konstateres matrikelnumre på samme folio betegnelse på Wissingsminde og Mariegaard. De 8 fælles matrikelnumre 8c,d,f og g mod Seest og Hjarup var skovmatrikler til Skanderups større gårde.
Museklik på kort for forstørrelse
 |
 |
 |
|
Man kan ud fra matrikelkort og registre til matrikelregistranterne identificere gårde, ejere og brugere på forskellige tidspunkter.
1688 matriklen er registreret unde Koldinghus Len. Her er Skanderup Sogn registreret fra s. 144.
I 1844 matriklen er antallet af matrikler i Skanderup By alene 152 matrikler (s. 141-152).
Se folketal for Skanderup og for Skanderup Sogn 1787-1930.
Sognets befolkning og fordeling på lokaliteter
Aug. Fr. Schmidt er født i Gesten 1899, var på Skanderup Efterskole 1915-16. Desværre er stort set al folkemindearbejde, der stammer fra Aug. Fl. Schmidt mangelfuldt. Hans artikel om Stednavne i Skanderup Sogn fra 1923 bærer også præg af mangler og sjusk. Alligevel er det her skønnet mest hensigtsmæssigt stort set helt at bibeholde A. F. Schmidts tekst, som altså med få undtagelser benyttes som direkte citat. Om ikke andet fordi der er benyttet så mange beskrivelser ud fra den stedlige dialekt, at en omskrivning ville tabe væsentlige oplysninger om netop dialekten.
Som titlen på Schmidts artikel også angiver, så er hovedsigtet at undersøge stednavnestoffet.
I det følgende angiver Aug. Fr. Schmidt den geografiske rækkefølge for de af ham beskrevne lokale stednavne.
Vort Udgangspunkt bliver Sognets nordøstlige Del, Gjelballe Østermark, og derfra går vi videre Vest på over Lunderskov Markerne, så (mod syd) Dollerup-Nagbøl Marker, Klebæk, og til sidst (fra syd mod sydøst) Skanderup Markerne, hvorefter vi slutter i Sognets sydøstlige Hjørne (nord for Hjarup) ved Siden af vort Udgangspunkt.
Gelballe delen mod nordøst. Som Schmidt mindre logisk starter med den nordvestlige del i Lunderskov delen.
Hesselvad (1) navnet ses første gang i markbog fra1638 - i det nordvestlige hjørne af sognet. Hessel er den jyske Form for Hassel. Det er nogle få ejendomme, der ligger gemt i dalen ved Åkjær Å lige øst for Kolding-Ribe landevej. Der har været et gammelt vadested over åen der, hvis bredder er bevokset med hasseltræer. Vad er et Vadested, hvor Vandet er så lavt, at man kan vade over. Hedder nu i daglig tale Putihul, som kan være en lokal betegnelse for at være gemt bort i et hul.
(2)Lurendal er navnet på en lille samling huse syd for Lunderskov Station. Nu er Lurendal tildels dækket til på grund af dobbeltsporets krav om udvidelser. Navnet Lurendal siges at stamme fra en mand, Søren Thygesen, som boede i et hus dær, og dette blev helt skjult for det øvrige Lunderskov, da den høje banedæmning kom ved jernbanens anlæg. Desforuden var Bebyggelsen omgivet af Banker til de øvrige Sider, så nu kom Beboerne til at „lure i en Dal"! Navnet stammer fra omkring 1870.
Herefter kommer så Gelballe delen.
Først er der Himmelbjerget (3), Fårehullet (4) og Fårebanken (5); temmelig nye Navne. Trindhaven [æ trindhaw] (6) er et lille Stykke Eng omgivet af Hegn og Bakker. Have betyder enten en indhegnet Mark eller en indhegnet Skovlod. Trind har her Betydningen rund, kredsrund. Blindtarmen (7) er et skarpt Knæk på Skovvejen, hvor det så ud, før den ny Skovvej blev anlagt, som om Vejen endte blindt. Tarm betyder en snæver Vej, så hvilken af Betydningerne man skal lægge i „æ Blindtarm", er vanskeligt at afgøre. Huset, der ligger paa Hjørnet, hedder enten Blindtarmen eller Knutenborg efter en gammel Ejer, som nu er død. Møllevriddet (8) æ mölevrcejt er lidt længere mod Syd på den gamle Skovvej. 1683 findes østligst på Gjelballe Østermark Skallumholt (Schallum Holt). Dette Navn findes endnu bevaret i ændret Form i Gårdnavnet Kallunholt som tidligere har ligget lige på den anden Side Sognegrænsen i Seest Sogn. Nu er den efter en Brand flyttet ud til Landevejen ved Hylke i Seest Sogn. Skalle betyder et Stykke Mark uden Plantevækst. Holt betyder en lille Skov. Dette Navn passer ualmindelig godt til Stedet. Frit oversat må det nærmest betyde Marken ved Skoven. ... Dette Navn burde frem til Ære og Værdighed igen for denne Sognets østligste Bebyggelse.
Høgeengen (9) og Sneppekrattet (10) i Skoven er specielle Jægernavne. Tykmave (11) [æ ty'kmaw] er et stort, enligtstående Bøgetræ, der har en mærkelig „Gevækst" eller Overgroning rundt om hele Stammen.
Langdal (12) fortsætter sig hen over Gjelballegårds Mark, hvor der er en (nu tildækket) Mergelgrav (V) ved hvilken der hver Midnat sad en hvid Dame og svøbte sit Barn - og videre forbi Rold, Bremhøj og Velsnap, forbi Snogen og ender helt nede ved Ådalen. Langdal' er et godt Naturnavn.
Gjelballe nørremark: Rold (13) 1683 også Rold er uden Tvivl et ældgammelt Navn, der har afgivet Navnestof både til Store og Lille Roldmark. Roldsgård (14), der er gået over til Slægtsnavn, og Rolles-Mølle (15) er uden Tvivl afledt af samme Ord, men er muligvis ved en Skrivefejl i ældre Tid blevet stavet med to l'er (1769: Rolles Mølle, Danske Atlas); det udtales nu Rål's Møl'. „Æ Ro-l-marker" er et storslået og bakkerigt Landskab, fyldt med mange Stednavne. I Markbogen 1683 findes to Enge på Gjelballe Nørremark: Roleskifte og Rolleskiær - også af Rold. Hvad Rold betyder, er vanskeligt at afgøre. En folkelig Forklaring (Folkeetymologi) er den, at Navnet kommer af at rulle, i den Betydning, at Vogne og sligt ruller let ned ad Bakkerne! ... Rå kan på Oldnordisk betyde Grænsepæl. Old betyder Fællesjord, Overdrev, Udmark. Den omtrentlige Betydning af Rold må så blive Grænsemarken, hvilket Navn passer godt til Roldmarkernes Beliggenhed: de er yderst på Gjelballe Mark og grænser op til Lejrskov Sogn. På Rold findes Navnet Ryland (af rydde) og tæt Øst derfor „Æ Laj'sgåw" (16); efter en gammel Eneboer Nikolaj. Store Roldmark (17) hed i ældre Tid Hvolbølkawl, da den hørte under Hvolbølgård i Lejrskov Sogn. På Roldmarkerne er endvidere Brandsgrue, Grube, og Gruen, (18) [æ gru']. Grue betyder på Folkemålet en dyb, snæver Dal, der minder om en Gruekedel. Foruden de to „Gruer" her, findes der en „Grue" på Rolles-Mølles Mark Syd for Banen ... og to i Gjelballeskov, hvoraf dog den ene er beliggende tæt bag Sognegrænsen i Seest Sogn. I Markbogen findes et Damgru på Skanderup Nørremark. Endvidere er der Over- og Neder-Fælled (19) (æ Fælet) samt Snogen (20), et Naturnavn, en lang, smal, snoet Bakke, der 1683 hedder Gylden Snog. Dette Navn kan bedst forklares på denne Måde, at når æ Snog' om Sommeren var bevokset med udsprungen Gyvel, gav de Bakkepartiet et „gyldent" Skær, som man endnu kan se det ovre på Hvolbølgårds Marker i Lejrskov Sogn. Ved det sydøstlige Hjørne af Roldmarkerne er „æ' Fut" (21). Det er et Sted, hvor Markvejene skiller sig i to. „Æ" Fut" er det samme som Forte, en Drivvej til Kreaturerne, som Regel mellem to Gærder. Dette passer også her. Nu fører „æ' Fut" ned til tre små Ejendomme: Bakkerunden (22), forhen Kragelund, samt Fjedtstak og Smørstak! ... Nede ved Åen er de smukke Partier Åhaverne (23).
Spadserer man så gennem Fællederne Nord for Roldmarkerne langs med Åen mod Vest, kommer man til Granskoven (24) med Granly; dærfra mod Syd op over den store Jærnbanegrusgrav (25) kommer man til Velsnap (26), 1683: Wilsnapgab, Veeldsnap, der mærkeligt nok endnu i Folkemålet har bevaret to lignende Udtaleformer: (vilsnob og vælsnab). Ordet forklares som vel snappet og det Sted, hvor man snappede Vildtet. Snabe betyder en Skovstrækning, der strækker sig ind i Marken, også sid og sur Mark. Begge Dele kan passe i dette Tilfælde! Kan også betyde en smal Spids Agerland i Hedejord, hvilket er den sandsynligste Forklaring her.
Wilsnapgab hører 1683 under Gjelballe Nørremark og Veelsnap under Lunderskov. På Markkortet 1772 går Skjellet mellem Lunderskov og Gjelballe Marker ad Vejen, der nu fører ned til Gården Vendborg. Nu hører Velsnap under Gården Flauenfeldt, (i gi. Tid under Gjelballegrd.) hvilket Navn skal hentyde til Marken, som hører til den. Flanen (nu flået) er en gammel Tillægsmåde af Verbet flå. (Smlgn. gå-gawn). Her i Betydningen nøgen, bar. Felt betyder efter Tysk „Feld" åben Mark. ... Ved Mark forstår vi nu et Område, hvor der ikke findes Træer. Mark kan også betyde Grænsen for et Område. Navnet Flauenfeldt er måske givet Marken og senere ført over på Gården af en Tysker eller en Mand,
Lunderskov mark: Overfor Rold på Vestsiden af Langdal findes Sognets navnkundigste Bakke Bremhøj (27), hvorfra der er en storslået Udsigt. Bremhøj har givet Navn til Gårdene St. og Lille Bremhøjgård. På Generalstabskortene findes tre Bremhøje, men kun den ene af de 3 i Rad liggende Høje har Navnet i daglig Tale. ... Thingsted har der været dær, og Rettersted, henholdsvis på den vestligste og midterste. 1683: Bremhøjsaggerre; på Lunderskov Mark: ...Rimeligst vil det være at tolke Ordet Bretn som Bræmme, Kant (smlgn. Skovbræmme, Tøjbræmme), da de tre Bremhøje i Fortsættelsen af Roldbankerne og de øvrige Bakkepartier danner den yderste Højdebræmme for Sogoldfold (29) et gammelt Marknavn, der nu et gået over til Gårdnavn. ... Bakken på Landevejen ud for den vest¬ ligste af Bremhøjene hedder Blæsbjærg (30) [blæjsbjær're], fordi det er det højeste Punkt på Vejen mellem Gjelballe og Lunderskov. Gården, der blev bygget på Blæsbjærg for få År siden, hedder Vestergård! Syd derfor på Gjelballe Vestermark stod for en Del År siden et enligt Piletræ (VI) midt på Marken. Hvis det blev fældet vilde Gården (Dortheasmipde) brænde. En ny Ejer kom, fældede Træet - trods sin Viden om Træet -, og kort efter (2/6 1912) brændte Gården! Det yderste Hjørne af Gjelballe Vestermark mod Syd hedder Lådne Krog (31), hvilket Navn det Hus bærer, som nu er bygget dær. Lodden er alm. i Stednavne for Mark, der er bevokset med Krat eller Græs. Her har det været Græs.
Nede ved Korsvejen, hvor Lunderskov og Gjelballe Marker mødes, er der en Grøft med et lille Vandfald, som om Sommeren stemmes op, så de omkringliggende Ejendomme bruger det til Vandingssted (32). Det kaldes æ si.'l. En Sil er en Stenkiste under en Vej, hvorigennem Vandet ledes. På Norsk bet. Ordet en meget lille Bæk, og denne Betydning passer bedst her, da Sil ikke kendes i Dialekten i Betydning af en Stenkiste, selv om Vandet kommer igennem en Stenkiste og bliver en lille Bæk, hvori Silen er. Verbet silre (om Vandet) bruges ikke i Egnens Dialekt, såvidt jeg veed. Vejene har også Navne. Gjelballe Kirkevej mod Syd, Persillevejen (Parcelvej?) (33) [æpa'silevæj] mod Nord, Hovedvejen efter Lunderskov hedder Stralsund (34)...
På Lunderskov-Markerne er ikke ret mange gamle Navne bevarede. ... Sorte Gryde (35), en udgravet Kæmpehøj. Tvedsbro (36) er Broen ved Sogneskjellet, omtalt tidligere. Ved Åkjær Å (37) er Træuldsfabrikken Åkjærdal; æ' stue kro.'g er en større Bugt i Åen, som snor sig hen gennem Dalen, forbi Putihul. Det høje Bakke¬ parti, der hæver sig hen mellem de to føromtalte Ådale, hedder Spidshøj, 1683: Spidshøj (38), og Gården, der ligger på det højeste Punkt, er Spidshøjgård. Imellem denne og Træbro-Banke (39) ligger Grisdal (40), 1683: Griisdall. 1683: Træbroe-fald.
Sognets mest idylliske Plet - Vandmøllen Drabæks-Mølle (41), 1683: Drabecks Mølle under Dollerup. Sandsynligst må Navnet tolkes som et Naturnavn: Drag, Bakkedrag, hvilke der er til begge Sider af Åen. Øst for Drabæks-Mølle, Nord for Lunderskov, er en lille Dalsænkning, oprindelig Mose, nu opdyrket, der hedder Gunhilds Mose (42). Nord for Skovlundgård, den ældste Gård i Lunderskov er Skovlundsfald (43), 1683: Schoulunds-Fald. og Syd derfor er Blegebek (44), 1683: Blegebechs-Fald; rimeligvis brugt som Blegeplads; Blege i Betydningen Kridt kan det næppe være, da Pladsen er lille. Øst derfor på Kildegårds Mark er Husted Mose (45) og Husted Mark (46). Slægtsnavnet Husted var meget udbredt dær på Egnen i gi. Tid, nu er der kun en enkelt Slægt tilbage. Hvor nu de fem nye Ejendomme ligger ved Landevejen mellem Lunderskov og Gjelballe (Stralsund-Stykket), var forhen Møllermarken (47) mod Nord og Fynbomärken (48) mod Syd. Disse fire nævnte Marknavne er nu næsten glemte. Over det ved Siden af liggende Lykkesgård [VII] (Lykke, et indhegnet Stk. Jord, et Indelukke, to Gårde med dette Navn i Sognet). Kildegårds Mark Syd for Vejen hed 1683: Kiehl- Bechs-Fald, hvoraf endnu en lille Eng hedder Kjeldsbæk (49), af Kilde, der på Folkemålet hedder æ kjæt eller æ kvel, så Kildegård har fået sit rette Navn! På Vejen mellem Kjeldsbæk og Bøgely (Grd.), hvor der tidligere var en Grusgrav (VIII), går en hovedløs Hest og spøger om Natten.
Vest for Lunderskov er Rejnholds Banke (50), hvor man mod Syd har Hotelmarken (51) og mod Nord Dronning Margrethes Dal (52) med Udsigt over Lunderskov og Lurendal. Der har været mange Kæmpehøje deromkring, og de har givet Navn til Kongsbjerggård, der tidligere hed Kraghus efter den overforliggende Kragmose (53).
1683 fandtes endvidere på Lunderskov-Markerne følgende Navne: Fårehede, Lindbiergskifte, Skallekjeldsfald (Schallekildsfald), Brendsperholm, Bruhnhøy, Lundsbierg, Mølvejs-agerfald, Ormager, Meel-Mose; maaske Mellem eller Melde. Østerdams-Fald, Nørhede-fald, Ravnholt, (Rafnholdt), Måderne (tAayeme, Engene). Lunderskov havde da 7 Gårde, hvoraf den ene et Boissted på 4 Tdr. Ld.
Ved Dollerup Sø, der nu til Dels er udtørret, har vi Søkavlen (54). Kavl, Kobbel bet. en indhegnet Mark, opr. Jordlod, Græsgang, Fælleseje. Endvidere Gård¬ navnene Dollerup Søgård og Sølyst. Der findes to Fælleder (af fælles) og Enemærke (55), også 1683 tilligemed Bønstrup Enemærke. Enemærke er et Stykke Særjord, kunde ejes af en Udensogns-Mand el. lgn. Ved Gården Dolleruplund ligger Slotsmarken (56) og Slotsbanken (57), hvor der i gi. Dage (efter Sagnet) lå en Røverborg; da, kunde man sejle helt ind til Dollerup. Sådan fortæller gamle Folk. Sejladsen er ikke helt usandsynlig. Ingen Rester vidner om gammel Bebyggelse. Tvede (58) er tidligere omtalt. I Sortebjærg (59) skal en Kæmpe ligge begravet. Bækken, der løber under Vejen ved Dollerupgård, hedder Kjællingbæk (60) og er en Fortsættelse af Kjællingrendsten (61), der flyder ned under Sydbanen henne Øst for Skolen og ud i Dollerupgårds Eng Syd for Landevejen. I Engen Nord for denne er Hvirvelkær, 1683: Huerlemosefald (62), udt. Wirrælkjæe' og Grostien (63) af Gro' Stin, Grå Stine? Oppe ved Vestbanen er Tvillinghøjene (64), der nu til Dels er forsvundne, men ovenfor er Ravnehøj (65); 1683: Rafuenshoysaggerne, hvor en Bjergkone spinder om Natten. Tæt ved Nagbøl er Det røde Led (66), [æ' rø- 'Læj], 1683: Rødlogsfald, hvor gamle Folk altid taler om, at det spøger, og om Natten - særlig i Sneknog - gik man vild dær. Nord for Nørre-Mose og Nagbøl Skov er Marknavnene: Markdam (67), Indvang (68); Vang, indhegnet Område.
Rakkehat (69) og Langkrog (70), 1683: Langkrogager. Der flyder Tirsbæks' forbi. Tirsbæk(s) er vist et Personnavn, der er gået over til Navn på et lille Vandløb. En nøjere Forklaring har jeg ikke kunnet opdrive i dette Tilfælde. I Nagbøl Skov er Husar¬ buskene (71), hvor Husarerne i 1848 bandt deres Heste. Bagved Skoven er Dollerup Bagkavl (72). Imellem Mosen og Skoven er Fårekavlen (73), Lang-Agre (74) og Hajbén (Paiben?) (75). Mosen stikker frem som et Hajbén, forklares der! Endvidere er Store- og Lille Rode (76). På Markkortet 1821 findes Rodhaugerne ved Nagbøl Skov. Smlgn. Rodeinddeling, f. Eks. 4 Roder å 22 Lod. Bitte-Kjær (77) og æ Skowkawl (78) er beliggende mellem Nørre-Mose og Vamdrup¬ vejen. Fra „æ Vandropvæj" (79) fører ,æ 'Kutrabbegy" (80) (Kotrappegyden) op i Skoven. Navnet kommer af de „TrapperKøerne på deres Gang til Skoven dan¬ ner i Vejens Smadder. Gyde bet. en smal Vej. Dette Navn er uden Tvivl det samme som æ Fut ved Gjelballe. 1683 haves også: Foerteagerfald og Gyevay. Ned mod Sognegrænsen findes en Skovlykke Rovedmaj (81), 1683: Rout-May. Nærmest Sognegrænsen i Anst Sogn er Byen Roved, der sikkert har paavirket Navnegivningen. Syd for ,æ Sønnæmues* er Holte (82) og Bumse¬ kjær (83), Slang-Eng (slanke); Brede-Eng, Broengen og Store Eng.
I Mosen er Lygums-Mose (efter et Personnavn) og Albuen (84) (æ Albu') 1683: Ålboenge, begge Ålbuenge, samt Ulvborrekjær (85), 1683: Ulfgrafkiær? Ved Nagbølgdrd (IX) står et gammelt Træ. Når dette fældes, brænder Gården. For nogle År siden brændte Gården, men Træet er ikke fældet endnu! Mellem Kirken [æ Kjcer'g] og Lunderskov findes Kirkemarken, vistnok det gamle Tammisbølle1, hvor forhen Præstegården lå. I gammel Tid kaldtes Kirken „Nåbøl Kjcer'g", også på Markkortet 1774: Nagbølle Kirke, opmålt af Wesenberg. 1683 var Nagbøl og Dollerup een Mark tilsammen; begge Byer var på 13 Gårde ialt, og Nr. 13 var Præstegården. Af gamle Navne fandtes da foruden de nævnte føl¬ gende: Stenborgsagerfald (Stenborrigsagerfald). Boehøj. Bo, Persn. Holgades-fald. Hampe-bierge-agerfald. Thomaes flodsagerfald. Bregendall, af Bregner. Korslykkefald (Korse Løcke-fald). Boldis-pøttisfald, af Bolles Bolhøjs. Pøt = Pyt. Wispøt, måske af Vese, Sump. Nyedamsfald. Wederhøysfald, af Vejr-? Seiberg-fald. Nagbølle-Løcke (Lykke). Gadebierge-fald. Smidedams-fald (Smede ell. Smidje-). Roi Fald, af oldn. ruth: Rydning; Ancherhafue Agre (Ankerhaveagre). Suermesigfald, måske Surmosesigfald; Sig, blød Eng. Åskrog-aggerre; Ås, Bakke. Grødbiergsfald, enten Gryde el. Sten (oldn.: Grjøt 7 Gryt 7" Gryd). Korsveyfald. Arszdalsfald. Ars, Ås, d. e. Rumpe. Lange Kårs Vej. St. Steens Agre. Kidickevrengefald, Ukrudtsplanten Kiddike (raphanus raphamistrum). Loge- Agerre (Lågeagre), måske ved Røde Led. Af Engnavne var der: Malmpøt, Malm, Sand, Fælleshave (Fællighafue). Hastkiær. Reyerhavefald. Estkiær, Royereng. Bønstrup; Landsby i Vamdrup Sgn., opr. Biørns Thorp. Rævehuller (Refuehulle). Sivagerhave (Sifueagerhave). Begge Kalvehaverne. Spegisvase: Vase, en over fugtig Grund lagt ophøjet Vej. Stage-Enge. Brill-Eng; se Brildskifter. Alboe og Aalkrog Eng; Albue, Bugt på en Vej. Liedekiær, måske Led-Kjær. Rølkiær. Eegelund. Rørkiær. Thoer May. Bymader (Byemayer). Kvildeng. Synder og Nørre Kiær. Spreensig. Kleinsmedetofte (1683) i Nagbøl som Bymændene tilhøre. På Markkort 1821 findes Otteshauge ved Dolleruplund. Nu en Gård i L. Anst med dette Navn. I et Benådningsbrev fra 1479 findes Navnet Karlsbygge, beliggende på Skanderup Mark. Øst for Kirken var 1638: Degne-Tojt.
Ved Kirken, der ligger på Skanderup Byjord nu, er Kirkedammen, 1683: Kierchesig. (86), Bebyggelsen ved Kirken kaldes ofte (for Spøg) Pellabyen (87) efter Missionshuset Pella. ... Sydvest for Kirken findes Døvkjær (88). (1683: Døfkier Mosefoder, ikke godt Høe, mådelig Bygjord). Døv bet. ofte dårlig Jord. Smlgn. en døv Hjølle (en sløj Le). På KlebækMarkerne, der er et Tvede, deraf Tvedsgård (89). Af Marknavne er der kun Vestermarken og Grydsfeldts Mose (90), 1683: Gryedkiær, men flere karakteristiske Gårdnavne. Visevejen skiller mellem Skanderup og KlebækMarker. Den „viserVej" til Vamdrup, hedder det. 1683 findes Wiisvay - agerreschift og Wiishkier. Wiisvey er nok .et Vad, der er blevet til Vej. Visevejen har tidligere gået gennem Engene, hvilke findes på Skanderup-Siden af Vejen i Måderne (92) [æ maj'er], nemlig fire, der har haft Navn efter Mænd, som nu er døde. Nu er Måderne udtørrede og opdyrkede, (1683: Udi Mayerne) og en Gård Knudsminde (93), nu Helenesminde er bygget omtrent på dette Sted. Endvidere findes Skidensig (94). Nord for Vejen fra Skanderup efter Kirken er Vestermarken (95), 1683: Westeragerschift; dernæst Heden, (96) hvilket Navn findes 4 Steder omkring Skanderup, hvor der nu er dyrket Jord. Kirketoften (97). På Wissingsmindes (101) Mark er æ Gjælbal'æ Jøn', 1683: Eet Fald ad Gielballe led. På samme Mark er en Mergelkule (X), hvor en hvid Dame spøger om Natten, da hun har druknet sit Barn i den. En Variant fortæller, at hun kører med en Guldbør. Man går let vild dersteds, og gamle Folk advarer mod at færdes der ved Nattetide. Povls Mose (99) er en lille Trekant nu opdyrket Hyrejord. Mikkelstoft (100) er vist nu snart glemt. Hundehullerne (102) ved Mariegård bruges til at drukne Kattekillinger og Hundehvalpe i. Sneglebanken i Hjørnet af Wissingsmindes Have er omflydt af en Bæk. Sneglene sætter sig på dens Skrænt. Slapmaj (103) tyder sig selv. Trindam (104), en nu omtrent tildækket forhenværende Branddam, var forsynet med Trinstene ved den ene Side, for at man kunde komme tørskoet igennem de „Skanderup Vandplasker", som der hentydes til i en gammel Byremse; undersøgt i Kold. Flkbl. iejt 1921. Af Vandplasker var også Slusen (107); et Stk. Eng, der blev overrislet med Vand. Tæt derved var Drejjevad (105), der forklares som tredie Vad. Den nuværende Branddam hed der Vesterbæk og ligger Vesten for Maren Ganderups (106), hvor nu den nye Skole er bygget. Overfor er Mannegård [mannego.'r], fordi der bor mange Folk dær (flere Partier). Ned efter Hjarup til er tre Gårde med Naturnavne, der svarer til deres Beliggenhed: Engholm (108), gået over til Slægtsnavn; Damkjærgård (109), to Gårde i Sognet med dette Navn, og Rørkjærgård (110). På Engholms Mark er Store Runde, Lille Runde og Rundbanke. Oppe på „æ Par'gomju.'r'' (111) findes foruden Gårdnavnene Ravnsbjærg (113). Parkum eller Perkum er et gammelt Marknavn, (1683: parckum May) der har afgivet Gårdnavnet Parkumlund (112). Parkum eller Perkum må antages at komme af Plantenavnet Perikum, (hypericum perforatum) der i ældre Tid brugtes til at sættes på Brændevin som Råd mod Mavesmærter, til Tobak og til at hindre Hekseri. Ved Jordmodervejen (114) til Gjelballe er foruden Annexjorden (har hørt til Præstegården) to Huse i Kålhaven (115), hvoraf den ene: Gundes-Hul ligger over for en Eng: Grønhaw (116). Nordøst for de store Gårde (Skanderup Nørgård, Nørgårdslund, Rosenlund) er to Hestekavle (117) og en Møllekavl (118), foruden to af de tidligere omtalte Heder (96). Tæt ved Rosenlund er Surekjær (119) [æ surkjæ.'r], 1683: Suurkier, og i Mosen Nord der¬ for er fundet et Dødningehoved, som skulde være af en svensk Rytter, der er sunket i Bløde dersteds. Tæt ved Skanderup Nørgård (120) findes en lille enligtliggende Skov Egeskov (121) [æ egesgåw], og når den fældes, brænder Gården. Ved samme Gård færdes en hovedløs Hest om Natten. På Marken dertil er en Mergelgrav, hvori der i gi. Tid blev nedputtet Liget af en Røgter, Ejeren havde slået ihjæl. Først hang Liget i Mælkebrønden hjemme ved Gaarden, men sålænge det hang dær, var der Uro og Spøgeri på Går¬ den - særlig i Staldene om Natten. Så blev hans Lig, der nu var svundet ind til et Skelet, en Nat af Ejeren taget op og puttet i bemeldte Mergelgrav. Så blev der Ro på Gården. Sådan fortæller Folkesagnet. På Rosenlunds Mark, Øst for „æ Jormovæj" ligger et Højdedrag kaldet Skjælmsholt (122), hvor der tidligere lå en Hytte, som blev brugt til Skole. En anden Forklaring til Skjælmsholt er denne, at det var Navnet på en Gård (Højrupsminde) i Skanderup. Dette Navn havde sin Oprindelse af, at dens Ejer en Dag, han gik på Marken, blev fulgt i Hælene af et stadig rullende Nøgle Garn; det gjorde holdt ved Markskjellet! Det var næ Sgjælm" (eufemistisk Udtryk for den Slemme, Fanden), som havde fulgt ham. Så kommer vi til det sidste Marknavn af de nukendte på vor Vandring Sognet rundt, nemlig Ulverøgel (123), [æ ulrøg'el/, der er Sognets højeste Punkt, 289 Fod (91 Meter). Røgel, Rygel betyder en aflang Bakke, As, Stak; smlgn. Tørverygle. Det er beliggende Nordøst for Rosenlund, tæt ind til Gjelballe Skjel, hvorfra vi gik ud. Et Generalstabsmærke er rejst dær. En storslået Udsigt er der dærfra. Man ser Skamling, Lille-Bælt og skimter Fyn. Mod Vest ser man bl. a. Læborg Kirke og Gjesten Kirke. Mod Syd og Nord stænger Skovene Udsigten en Del. Det er et af Egnens skønneste Udsigtspunkter. Der fortælles, at Ulvene holdt til dær i gammel Tid og dæraf Navnet. Skanderup havde 1683 16 Gårde og 4 Boelsmænd. På denne Tid brugtes følgende Navne, som nu er glemte: Broelund, Boelkrog, Boel, Tygjehøyfald, Tidselbjerg (Tidtzell-bierrig), Lærtidtzellfald, maaske Ler, Årdhoyzfald, Ård, Plov, Bredekjæragev (Brekiærager), Slumtofte: Slum, Slom, en Slummer, Søvn (?). Lopholm, af Loppe? Ovenstel (Offuenstell). Blærretoft: Blærre, Kile i Marken. Gåsspjæld (Gåszpiold). Hvedebjerg (Hvedebierre). Lusetvedsfald (Luszetuedtfald). Roloch-Kyeg? Rævebjerg (Reffbierre). Langfeldtholtt. Hjulholt? (Hyfffel-Hollt). Horagger. Blå-borrigsfald. Hommelboer; jfr.: Hommeler Gård i Gjelballe 1683 og det nuværende Hummelgård i Bønstrup. Mellemkier. Disse var på Skanderup Nørremark; på Søndermarken var følgende: Elemiskiær; enten af Almisse eller Almo, et Stk. Land til Græsning eller Tørvegravning. 2 Mayer. Esthuor? Næedd måske Næde. Weed? Liehie, vistnok Ler-Hede. Dollersiig. Sønderkiersfald. Af Engnavne har der været Binkkrog (Binchkroeg). Strommelsesdiifte med Westkiær og Hyrdeng. Nederkier. Foliekier, af Føl ell. Fole, Hoppe. Thruenmay, måske Trudmaj. Flye; Fly, Vandpyt med flad Grund. Walszekier, Brudeseng. Hoeleeng, Hole, Hul? Rand¬ kier. Breemay, den brede Eng. Morszmay; Morseng, M6r: Mosejord, Sumpjord, Moreng. På Vidskb. Selskb. Kort (1804) findes Navnene: Vedstoll, Barne-Hus og Stamp-Hus på Skanderup Jorder.
 |
 |
| Markering af jernalderfundet i Søndergyden fra Slots- og Kulturstyrelsen. | Sændergyden, set fra Svinget, Kataniealle i dag. T.v. bolig og værksted for landsbyens daværende "hjuler" den gang, der skulle repareres landbrugsvogne af træ med træhjul. T.h. "søndagsskolen", som meget sigende lå lige over for hovedskolen fra 1908.. |
Skanderup og Hjarup sogne
Landsbyerne Dollerup, Gelballe, Hjarup, Nagbøl og Skanderup har deres tilhør i to nabosogne, Skanderup og Hjarup[1].
Med jernbanen fra 1866 og den heraf ledsagende industrielle udvikling blev landsbyerne opland til hver deres to stationsbyer, Hjarup til Vamdrup, de øvrige til Lunderskov.
1842-1906[1] var Vamdrup og Hjarup i et fælles sogneforstanderskab, der fra 1867 blev afløst af sogneråd som ledelse i landkommunen - se Det lokale selvstyre.
I denne periode blev Vamdrup grænsestation - først og fremmest fordi de syd for Vamdrup liggende områder mod Kongeå-grænsen var for sumpede til etablering af en jernbane- og grænsestation her.
Ved anlægget af jernbanen i 1866 - og før anlægget af den sydjyske tværbane i 1874 - var Lunderskov kun en meget ubetydelig station med et krydsningsspor og et kort læssespor. Jernbanestationen var oprindeligt en træbygning. Et rimeligt gæt kunne være o. 50 m. nord for den nuværende jernbanestation.
Den i oktober 1874 nyopførte, i dag fredede stationsbygning fik en passende, måske endda overdreven størrelse i forhold til Lunderskov som jernbaneknudepunkt.
Adskillelsen af Hjarup - Vamdrup i to sogne kan konstateres drøftet fra 1903, men med mellemrum også før. Begrundelsen for delingen var, at det fælles sogn var ved at blive administrativt for stort, og at der siden 1870’erne havde været to pastorater.
Og Vamdrup var desuden i 1866 sammen med Lunderskov blevet stationsby.
Adskillelsen i Hjarup og Vamdrup sogne blev gennemført efter langvarige drøftelser, et møde 8. nov. 1904 refereres at have varet fra ”kl. 2 til kl. 11”.[ii]
Der var flertal i både Vamdrup og Hjarup for adskillelsen, størst dog i Hjarup.
Delingen er beskrevet af tidligere skoleinspektør og kommunalbestyrelsesmed i Vamdrup, Mogens Jessen i udgivelsen Vamdrup 1866-1966, se Bibliografi
Hjarup Sogn[i] blev som resultat af udskillesen fra Vamdrup i perioden 1906-70 Andst Herreds mindste sogn, omgivet af Vamdrup, Seest og Skanderup sogne samt noget af Vejle Amt, Nr. Tyrstrup Herred.
Med nederlaget til Prøjsen i 1864 og tabet af den del af kongeriget, der lå syd for Kongeåen blev Vamdrup grænsestation til Prøjsen, som senere i 1871 med Tysklands samling under Prøjsen blev den dansk-tyske grænse indtil genforeningen i 1920.
Landsbyerne har således deres rod i to forskellige sogne og var tilknyttet to forskellige stationsbyer, da Hjarup, Gelballe og Skanderup i 1962-63 bliver forenet i et skolesamarbejde på tværs af de gamle sogneskel.
Hjarup
Som Skanderup er Hjarup et torp-navn.[iii] Navnet Hjarup kendes ikke før 1231[iv], og her er navnet Hyarthorp. Senere betegnelser er: ”Hiarthorp" og ” Hiartherop".[v] I Kancelliets brevbøger fra 1544 er betegnelsen Hiarderupe By og Sogn. Der er ingen pålidelige tolkninger af forleddet, som muligvis kan være et gammeldansk mandenavn, Hior.
Hjarup var i 1688 en større landsby med en helt klar toftestruktur[vi], hvor ingen af landsbyens gårde lå uden for landsbyen, og kun få blev udflyttet ved udskiftningen i landbruget, der startede med en række forordninger fra 1758 og ind i det flg. århundrede[vii].
I matrikelkort for Hjarup by 1843 optræder flg. stednavne ud over Hjarup: Gaarsholt, Karensminde, Nyskov, Svanemose, Svanemosehus, Søeslette, Søgård, Søslette.[viii]
De højtliggende, temmeligt jævne jorder er dels sandede, dels ler-blandede med ler til underlag. Der er nogen skov o. præstegården. En lille å løber gennem sognet til Søgård Sø i Vamdrup Sogn.
Der er kirke, præstegård, skole og missionshus, opført i 1876 som grundtvigsk frimenighedshus[i]. Desuden gymnastikhus, opført i 1900, andelsmejeri, og landbohjem.
Missionshuset blev i 1887 overtaget af Indre Mission, hvilket tidsmæssigt svarer meget godt til etableringen af Missionshuset Pella i Skanderup i 1889. Og C. J. Moes ansættelse som sognepræst i Skanderup Sogn 1885-1922.
De mest præcise oplysninger om gårdene i Hjarup får man i utrykte publikationer af Johs. Friis, Gårdene i Hjarup[ii]. Der var iflg. hans undersøgelser 18 gårde o. 1700, hvoraf de fleste, 15 hørte under Kolding Rytterdistrikt, heriblandt 5 selvejergårde.[iii] Antallet af gårde er i dag ændret som et resultat af sammenlægninger og nyoprettelser.
Hjarup havde en hollændermølle, opført 1881 Hjarup Mølle. Vognmand P. Ellsgaard Kjeldsen. købte i 1936 møllen, Fjøjbjergvej 51, som blev nedrevet i 1950 efter en brand.[iv] ”Hjarup indgår i et landsbysamarbejde med Skanderup(, Gelballe). Dette samarbejde indebærer bl.a. idrætsforening, børnehave og Forbundsskolen, der fysisk er placeret ved Skanderup, men som også har elever fra Hjarup … (og Gelballe).”
Stationsbyerne Lunderskov og Vamdrup har henholdsvis 3.096 og 4.927 indbyggere, Kolding by 60.508, Kolding Kommunes 92.505 indbyggere i 2018.
Folketallet i de tidligere Skanderup og Hjarup sognes landsbyer3) er langt mere beskedent.
| Folkeral1) | 1787 | 1840 | 1870 | 1860 | 1901 | 1911 | 1921 | 1930 | 1945 | 1960 | 1980 | 2000 | 2010 | 2018 | 2021 |
| Skanderup Sogn | 512 | 882 | 1433 | 1248 | 1802 | 2247 | 2416 | 2321 | 2358 | 2471 | 3065 | 3485 | 3986 | 4176 | 4172 |
| Skanderup By | 182 | 273 | 497 | 460 | 680 | 748 | 647 | 630 | xx | xx | 2074) | 249 | 370 | 428 | 440 |
| Gelballe By | 96 | 213 | 417 | 338 | 303 | 260 | 304 | 311 | xx | xx | xx | xx | xx | xx | xx |
| Lunderskov | 99 | 178 | 157 | 118 | 355 | 842 | 1017 | 957 | xx | xx | 2083 | 2517 | 2969 | 3096 | 3060 |
| Nagbøl | 70 | 108 | 151 | 213 | 265 | 229 | 214 | xx | xx | xx | xx | xx | xx | xx | |
| Dollerup | 65 | 110 | 3621) | 171 | 251 | 232 | 219 | 209 | xx | xx | xx | xx | xx | xx | xx |
| Hjarup Sogn | 260 | 374 | 515 | xx | 610 | 573 | 553 | 536 | 552 | 557 | 506 | 509 | 548 | 553 | 543 |
| Hjarup By2) | 260 | 298 | 500 | xx | 505 | xx | xx | xx | xx | xx | xx | xx | 397 | 414 | 417 |
| Kolding By | 1659 | 2611 | 5400 | xx | 12516 | 14188 | 17128 | 16378 | xx | xx | 41374 | 53447 | 57087 | 60508 | 61222 |
xx Ingen data.
1) Folketællinger efter amt, herred, sogn søges på folketællinger online, Rigsarkivet, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7. Rigsarkivet har kun data til og med 1940 p. gr. af de inkluderede personoplysninger.
Danmarks Statistik har en Statistikbank, hvor der kan søges på borgere efter sogn fra 1925 til aktuel statistik. Denne statistik er også rubriceret efter de gamle sognegrænser.
Folketællingsmaterialet indtil 1930 er manuelt optalt ud fra de håndskrevne lister for hver sognelokalitet i Skanderup Sogn. Statistikbanken kan have tal fra 1925.
De første folketællinger i Danmark foretages 1787. De historiske folketællinger er kun offentligt tilgængeligeindtil 1930-40. Efterfølgende år søges specifikt i Danmarks Statistiks Statistikbank, https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp. Alle tal, også de helt aktuelle er rubriceret efter de gamle sognegrænser.
3) Statistik fra Danske Kommuner. Og Danmarks Statistik, Statistikbanken, folketal efter byområder og landdistrikter.
 |
 |
 |
|
Stationsbyernes befolkningsvækst er markant i forhold til landsbyernes.
Diagrammet i logaritmisk skala - der muliggør sammenligning af meget store og mindre data, og som bedst illustrerer vækst i data - viser tydeligt, at befolkningstallet i de to stationsbyer Kolding og Lunderskov er markant i forhold til den stagnerende befolkningsudvikling i landsbyerne. Tidsmæssigt var befolkningstallet allerede i vækst i Kolding før jernbanens ankomst 1866. For Lunderskov betød det den befolkningsvækst, som skulle blive karakteristisk for den tidligere lille landsbys ændring til stationsby og fra 1874 jernbanetransportens sydlige jernbaneknudepunkt.
Man kan velsagtens også tage den stagnerende befolkningstilvækst i stationsbyerne i første del af 1900-tallet som et udtryk for nogle konsekvenser af verdenskrigenes og 1930'ernes økonomiske krise.
De her bragte tal er de officielle folketællinger, som er indscannet af Dansk Data Arkiv, men som mest simpelt kan hentes fra Statens Arkivalier Online. Det er håndskrevne dokumenter, hvor lokale præster og degne har været skrivere, efterhånden afløst af sognerådspolitikere. Der er ret stor forskel på læselig- og ordentlighed.
Man kan uagtet læseligheden detaljere optællingerne efter de byer, som sognene består af. Folketællingsmaterialet kan desuden findes i Danmarks Statistiks Statistikbanken under befolkning, organiseret efter forskellige perioder. Der er her sket en anonymisering af og udvælgelse af de befolkningsmæssige oplysninger.
Folketallet i Skanderup Sogn stiger jævnt indtil o. 1920. Sognets befolkningsmæssigt to største byer er Skanderup og Gjelballe indtil den begyndende industrialisering og hermed jernbanedrift i Lunderskov fra 1866. Mht. folketal var Lunderskov indtil da størrelsesmæssigt nr. 3. Men Lunderskov overhaler Gjelballe allerede i 1901 og i tiden indtil 1911 også Skanderup. Går man mere detaljeret ind i de tilgængelige befolkningstal, så var der allerede i 1906 i Lunderskov 635 indbyggere mod 509 i Skanderup. Der er i denne periode en nærmest eksplosiv befolkningstilvækst i Lunderskov i forhold til resten af sognet, og stationsbyen bliver herefter sognets ubetinget mest folkerige by med handel, service og senere produktionsvirksomhed som de fremherskende erhverv.
Sammenholder man befolkningsudviklingen i Skanderup Sogn med hele Danmark, så bemærker man, at 1920-30'erne er præget af svag befolkningsvækst i landet som helhed, 8,1 % 1921-30 mod en vækst på 18,1 % det foregående tiår. Men i landsognet Skanderup er der 1921-30 en direkte negativ vækst % på -3,9. I landsbyerne er det især i Skanderup, Dollerup og Nagbøl - men ikke Gjelballe, at der kan konstateres en negativ befolkningsvækst i forbindelse med 1920'erne og verdenskrisen fra 1929. I stationsbyen Lunderskov kan der konstateres et lille fald i befolkningen.
Også sammenlignet med andre landsbyer kunne den negative befolkningsvækst i Skanderup Sogn 1921-30 se ud til at have været bemærkelsesværdig. Man kan dog nok næppe tilskrive det, at pastor C. J. Moe i 1922 forlod sognet, selvom det kunne være fristende at forsøge etableret en direkte fysisk konsekvens af det åndelige livs hermed velsagtens begyndende normalisering.
Der er dog nok snarere tale om en økonomisk betinget stagnation på egnen, som man også kan konstatere i den nærtliggende stationsby Vamdrup.
 |
Diagram med statistikken i tabellen neden for, her dog kun folketallet i Skanderup Sogn 1787-1930 |
Landsbyerne Gelballe, Hjarup og Skanderup har deres oprindelse i to nabosogne, Skanderup og Hjarup[1].
|
Folketal[2]
|
1787
|
1840
|
1870
|
1901
|
1911
|
1921
|
1930
|
2010
|
2018
|
|
Skanderup Sogn
|
512
|
882
|
1433
|
1802
|
2247
|
2416
|
2321
|
3986
|
4176
|
|
Skanderup by
|
182
|
273
|
497
|
680
|
748
|
647
|
630
|
370
|
428
|
|
Gelballe by
|
96
|
213
|
417
|
303
|
260
|
304
|
311
|
xx
|
xx
|
|
Hjarup Sogn
|
260
|
374
|
515
|
610
|
573
|
553
|
536
|
548
|
553
|
|
Hjarup by
|
260[3]
|
298
|
500
|
505
|
xx
|
xx
|
xx
|
397
|
414
|
Folketallet i Danmark 1901-2022 Danmarks Statistik Statistikbanken
Folketal i Danmark 1901-2022 diagram
Hjarup Sognelokaliteter, lokalitetshistorie
Hjarup Sogn var fra 1906-70 Andst Herreds mindste sogn, omgivet af Vamdrup, Seest, Skanderup og Vamdrup sogne samt noget af Vejle Amt, Nr. Tyrstrup Herred.
Indtil 1906 var Hjarup en del af Hjarup-Vamdrup Sogn. Adskillelsen i to sogne blev gennemført efter langvarige drøftelser, et møde 8. nov. 1904 refereres at have varet fra ”kl. 2 til kl. 11”.
Som Skanderup er Hjarup et torp-navn. Navnet Hjarup kendes ikke før 1231 , og her er navnet Hyarthorp. Senere betegnelser er: ”Hiarthorp" og ” Hiartherop". I Kancelliets brevbøger fra 1544 er betegnelsen Hiarderupe By og Sogn. Der er ingen pålidelige tolkninger af forleddet, som muligvis kan være et gammeldansk mandenavn, Hior.
Hjarup var i 1688 en større landsby med en helt klar toftestruktur , hvor ingen af landsbyens gårde lå uden for landsbyen, og kun få blev udflyttet ved udskiftningen i landbruget, der startede med en række forordninger fra 1758 og ind i det flg. århundrede .
I matrikelkort for Hjarup by 1843 optræder flg. stednavne ud over Hjarup: Gaarsholt, Karensminde, Nyskov, Svanemose, Svanemosehus, Søeslette, Søgård, Søslette. De højtliggende, temmeligt jævne jorder er dels sandede, dels ler-blandede med ler til underlag. Der er nogen skov o. præstegården. En lille å løber gennem sognet til Søgård Sø i Vamdrup Sogn.
 |
 |
 |
| Hjarup Kirke | ||
 |
|
Missionshuset i Hjarup
Missionshuset i Hjarup t.h. Huset t.v. var et tidligere sløjdlokale og værksted, der blev nedtaget, da missionshuset i 1990 brændte.[i]
|
[i] Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup https://arkiv.dk/vis/2478883
Der er kirke, præstegård, skole og missionshus, opført i 1876 som grundtvigsk frimenighedshus[i]. Desuden gymnastikhus, opført i 1900, andelsmejeri, og landbohjem.
Missionshuset blev i 1887 overtaget af Indre Mission, hvilket tidsmæssigt svarer meget godt til etableringen af Missionshuset Pella i Skanderup i 1889. Og C. J. Moes ansættelse som sognepræst i Skanderup Sogn 1885-1922.
De mest præcise oplysninger om gårdene i Hjarup får man i utrykte publikationer af Johs. Friis, Gårdene i Hjarup[ii]. Der var iflg. denne undersøgelse 18 gårde o. 1700, hvoraf de fleste, 15 hørte under Kolding Rytterdistrikt, heriblandt 5 selvejergårde.[iii] Antallet af gårde er i dag ændret som et resultat af sammenlægninger og nyoprettelser.
Hjarup havde en hollændermølle, opført 1881 Hjarup Mølle. Vognmand P. Ellsgaard Kjeldsen. købte i 1936 møllen, Fjøjbjergvej 51, som blev nedrevet i 1950 efter en brand.[iv]
Kirken ligger omtrent midt i sognet. Den er indtil reformationen i 1536 indviet til St. Laurentius, kan man se på altertavlen. Kirken har skib og kor i samme højde, våbenhus, er i romansk stil af rå granit. Der er lagt mure omring ved en restaurering i 1868, hvor også skibet blev forlænget og våbenhuset påsat ”nye kamgavle”. Granitdøbefont og prædikestol er fra o. 1600.
Hvor Hjarup Sogn første gang nævnes i Kong Valdemars Jordebog i 1231, nævnes Hjarup Kirke først i 1280, hvor Erik Nielsen. Saxehage, Hjarup mark, havde oppebåret tiende fra 5 kirkesogne, deriblandt Hjarup sogn. Erik Nielsen var i gæld til Ribe Bispestol, og i denne forbindelse nævnes Hjarup kirke i Ribe Oldemor.[ii]
Kirken fik senere følgende ejere: Koldinghus, Trøjborg og Østerbygård indtil kirken i 1912 blev selvejende.
Det fremgår af kilderne, at kronen havde betydelige jorder i sognet, at Hjarup fra 1500-tallet har været hovedsogn til Vamdrup Kirke, indtil Vamdrup i 1875 blev et selvstændigt pastorat.
Sognepræst Jens Petersen Welling skriver i en indberetning i 1690,at præstegårdens bygninger blev afbrændt af polske krigsfolk under svenskekrigene, i 1659.
J. P. Wellings søn og efterfølger i Hjarup, sognepræst Peter Bering kunne i 1707 indberette, at han
”med store bekostninger og besværinger havde bygget præstegården.” Og hvilken præstegård!
Det var med enevælden i 1660 blevet bestemt, at præstegårde skulle være præsternes private ejendom og udgift. Og det har så været situationen for sognepræst Peter Bering, der selv har bekostet den fine præstebolig, der i 1707 var resultatet.
Præsteboligen blev bygget i 15 fag, alt er lavet i meget svært egetømmer, det meste fuldkantet og på 13 tommer. I gavlene, især i nordgavlen er der meget fine tømmerkonstruktioner. Der er på en del af loftsrummene meget brede egeplanker, ligesom spærene i tagkonstruktionen er af eg.
 |
Præstegården skulle være et godt eksempel på, hvordan man byggede stuehuse til større gårde og præstegårde i 1700-tallet.
Efter nogle år med manglende vedligeholdelse er den i klasse A fredede præstegård nu i en meget fin stand, og må siges at være en af egnens attraktioner. Det skal ses på baggrund af, at der i sogneforhandlingsprotokollen for Hjarup 11. juni 1963 blev behandlet en forespørgsel fra menighedsrådet om tilskud til renovering af den da noget forfaldne præstebolig, der ellers ville blive flyttet til Hjerl Hede.
Sognerådet bevilgede pengene til renoveringen, fremgår det af sogneforhandlingsprotokol for Hjarup Sogn.
 |
 |
| Skanderup Sogn, Geodatstyrelsen, matrikelkort 1883. Klik på kort for forstørrelse, se evt. også matrikelkort fra 1846. | |
 |
|
Skanderup Sogn og de folkelige bevægelser
Det er lidt bemærkelsesværdigt, at 1800-tallets folkelige bevægelser med højskoler, andelsbevægelse, forsamlings- og missionshuse overfladisk set ikke har efterladt sig markante spor i sognet i forhold til mange andre lokaliteter. Ikke før den indremissionske præst C. J. Moe 1885 blev ansat som præst i Skanderup Kirke.
Andelsmejeriernes start i 1882 resulterede helt i sognets ånd i Skanderup Mejeri 1888, som fra 1895-96 fik det søndagshvilende Lunderskov Mejeri som alternativ. Krydret med det særlige raffinement, at det gamle Skanderup Mejeri flyttede til Lunderskov ved jernbanen, og det gamle Skanderup Mejeri blev i 1922 ombygget til kirke for den valgmenighed, der var blevet dannet i 1910. Smukt fulgt op af valgmenighedens omkringliggende efter- og friskole.
Der var så til gengæld ingen højskoler, her måtte sognets unge drage udensogns til deres foretrukne, enten grundtvigianske eller indre missionske højskole. Der var et enkelt forsamlingshus i sognet, i Gelballe, fra 1889 også et missionshus, Pella, beliggende ved Skanderup Kirke.
 |
 |
 |
| Gelballe Forsamlingshus, Gelballevej 37, skulle være opført 1908. Man kunne forestille sig, at dette byggeri har skullet matche missionshuset Pella bygningsmæssigt, dog næppe så rummelig. Iflg. Moes erindringer skulle Pella kunne rumme op til 800 mennesker. |
Missionshuset Pella indvendigt, og som det ser ud i dag, overtaget af firmaet J. C. Trading. Opført i 1889 iflg. Moes erindringer fra 1926. Et missionshus bliver som oftest opført i forbindelse med "en vækkelse". Moe flyttede fra Harboøre til Skanderup i 1885. Derfor - og fordi Moe nok må betragtes som et mere troværdigt vidne end Trap i denne sammenhæng - kan der næppe herske tvivl om, at missionshuset Pella er opført i 1889.
Pella er en østjordansk by, hvortil jødekristne flygtede under krigen med romerne i 66 e. Kr. I perioden fra o. 1870 blev der i Danmark bygget ca. 900 missionshuse samtidig med, at der blev opført o. 1600 forsamlingshuse. Begge byggerier er monumenter over de folkelige bevægelser i slutningen af 1800 tallet. Pella bruges som navn til flere missionshuse.
|
|
Et noget ”dødt sogn” mht. folkelige bevægelser før opsplitningen i Indre Mission og valgmenigheden har man i religiøse kredse kaldt det. Men den religiøse vækkelse har vel så for de samme kredse været reaktionen mod dette åndelige dødbideri. Og hvilken vækkelse!
 |
 |
 |
| Dollerup gamle biskole | Dollerup ny biskole 1883 | Dollerup Skole 1897, lærer Nissen t.v. |
 |
  |
 |
| Sognets hovedskole, rytterskolen i Skanderup 1725-1844. | Hovedskolen i Skanderup 1842-1908. | Skanderup Skole fra 1908. |
 |
 |
 |
| Gelballe biskole 1842-88 | Gelballe ny skole 1885, udvidet 1924 | Elever og lærer Gelballe skole, formentlig o. 1900 |
[i] Det i 1876 opførte grundtvigske frimenighedshus, blev i 1887 købt af Indre Mission iflg. oplysninger fra Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup https://arkiv.dk/vis/2474389. Der er her medlemsfortegnelser m.v. fra tiden o. 1887.
Hjarup Sogn var fra 1906-70 Andst Herreds mindste sogn, omgivet af Vamdrup, Seest, Skanderup og Vamdrup sogne samt noget af Vejle Amt, Nr. Tyrstrup Herred.
[i] Trap, Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind, Anst Herred, 1898-1906, http://runeberg.org/trap/3-5/0822.htmlI perioden 1842-1906[1] dannede Vamdrup og Hjarup fælles sogneforstanderskab, -kommune, hvor Vamdrup i denne periode blev grænsestation - først og fremmest fordi de syd for Vamdrup liggende områder mod Kongeå-grænsen var for sumpede til etablering af en jernbane- og grænsestation.
[iii] Mejerigaarden, herfra udskilles i 1733 Thomasminde, Enghavegaard, Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard. Hertil kommer Højvang, Tankedal, Lerkenborg, Svanemoselund, Søslettegaard, Fredensbo, Lindegaard, Poulsminde, Baungaard, Sandholmgaard, Nordskovgaard.
[iv] Oplysninger fra Lokalarkivet, http://vamdrup-arkiv.dk/hjarup_arkiv.html.
[i]Det i 1876 opførte grundtvigske frimenighedshus, blev i 1887 købt af Indre Mission iflg. oplysninger fra Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup https://arkiv.dk/vis/2474389. Der er her medlemsfortegnelser m.v. fra tiden o. 1887.
[iii]Mejerigaarden, herfra udskilles i 1733 Thomasminde, Enghavegaard, Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard. Hertil kommer Højvang, Tankedal, Lerkenborg, Svanemoselund, Søslettegaard, Fredensbo, Lindegaard, Poulsminde, Baungaard, Sandholmgaard, Nordskovgaard.
[iv] Oplysninger fra Lokalarkivet, http://vamdrup-arkiv.dk/hjarup_arkiv.html.
[ii] Kolding Folkeblad 8. nov. 1904, Hjarup og Vamdrup Sognes Adskillelse.
[vii] Se artikel o. den lokale udskiftning nord og syd for Kongeåen, https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/det-gamle-landbrugssamfund/udskiftning-gaardene-flytter-ud/, og mere generelt danmarkshistorisk, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landboreformer/
[viii] Geodatstyrelsen, https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=sognekort&id=2822&elav=null
[i] Se om både kirken og den fredede præstegård, http://www.hjarup.dk/arkiv/files/pdf/Kirken__skolen/hjarup_kirkes_historie.pdf og om kirken http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Ribe_2611-2630.pdf
[ii] Ribe domkapitels brevbog bestående af 29 pergamentblade, ført fra slutningen af 1200-tallet indtil ca. 1322. Kirkerne i Ribe Stift, hvorunder Hjarup Kirke hører, er indeholdt i en fortegnelse.