 |
 |
 |
| Vindmøller fra gård- og hollændermøller over Tvind til storkomponent i energiforsyningen. | ||
Energikriserne i 1970’erne betød på det helt overordnede plan, at man i regering og folketing blev opmærksom på ulemperne ved afhængigheden af de fossile energiformer. For det første markedsafhængigheden af et så ustabilt område som Mellemøsten. For det andet de stærkt sigende energiprisers betydning for betalingsbalancen og produktionsomkostningerne i Danmark. Desuden blev man i stigende omfang opmærksom på de miljømæssige problemer med de fossile brændsler, samt knapheden, den begrænsede mængde i forhold til den vedvarende energiform. Det satte den vedvarende energi, ikke mindst vindmøller i fokus.
Det gav nye muligheder for det gamle håndværk - produktionen af vindmøller - og der blev fra o. 1975 indledt et mangfoldigt forsøg på industriel udnyttelse af gammelkendt viden om vindmøller i energiforsyningen.
Indledningen til vindmølleindustriens optur blev præget af ”industrivirksomheder, som ikke havde andet at lave - og hvis kunder var selvforsynende økoflippere, venstreorienterede skolelærere, kystbanesocialistiske overlæger og andre politiske skrålhalse”, hedder det i en noget uvenlig karakteristik, Mænd i modvind, 2003.
Denne noget negative karakteristik viser med al tydelighed, hvor kompliceret det var at navigere inden for dette område.
Danmarks første vindmølleproducent, Vestas opstod i 1898 som smedje i Lem.
I 1978 produceredes de første vindmøller på vindmøllefabrikken i Lem.
 |
Den gamle, familiedrevne smedevirksomhed, Vestas i Lem, etableret i 1898, gik med 1970'ernes energikriser over fra produktionen af landbrugsmaskiner til produktion af vindmøller.
  |
I 1980 etablerede Vestas et samarbejde med Zond Systems, der var med, da de første vindmølleparker blev etableret i USA i 1981. Zond Systems skulle i samarbejdet med Vestas sørge for driften af vindmøllerne i Tehacapi passet, 160 km nordøst for Los Angeles.
De californiske vindmølleparker startede i 1981 med 150, var i 1982 oppe på 1150, i 1983 på 2400 og i 1985 på 4989 vindturbiner, hvor størrelsen udviklede sig fra gennembrudsstørrelsen 55 kW til 100 kW i 1985. De blev installeret i 3 områder i Californien, hvor det nordligste var Tehacapi passet.
Ud over amerikanske og andre modeller, opførtes der især møller fra Danmark: fra Vestas, Bonus, Wind Magic, Micon og Nordtank. De danske møller erobrede snart det amerikanske marked, og de danske producenter leverede tusinder af vindmøller hertil, ca. halvdelen af de møller, der blev leveret til området1981-85. Gennembrudsåret var 1983. De skattemæssige fordele for investorer i vindenergi i Californien ophørte i dec. 1985. Det gav arbejde i næsten døgndrift til de leverandører, der skulle nå at opstille møllerne og have dem i drift, før de gunstige skatteregler bortfald. Vestas måtte i oktober 1986 gå i betalingsstandsning som en konsekvens af det reducerede amerikanske marked, og ved udgangen af 1986 dannedes så Vestas Wind Systems A/S, der udelukkende beskæftiger sig med vindenergi, og med Johannes Poulsen som ny, administrerende direktør.
 |
LMGlasfiber startede i 1940 med produktion af børnemøbler og blev i løbet af 1980'erne en af de største leverandører af vindmøllevinger i glasfiber.
  |
| LM Glasfiber fik flere fordele ud af problemerne i vindmølleindustrien i 1986. LM direktøren, senere også ejer, Flemming Skouboe kunne ved betalingsstandsningen i Vestas i oktober købe en 50 % andel i LM Glasfinber tilbage, som Vestas havde erhvervet i 1984. Man kan sige, at situationen i 1986 i høj grad var stormens øje, hvor det fordelagtige køb af Vestas aktierne var en ganske væsentlig komponent for LM Glasfiber. Den næste var spillet om markedet for vindmøllevinger. | |
LM havde i 1983 problemer med de møllevinger, de havde produceres til producenten Bonus. LM’s bådkonstruktør havde meddelt sit firma, at sådan en mølle kunne LM godt producere. Han havde forudgående kigget på en vindmølle på Kolding Højskole, der således blev forbilledet for den første vingeproduktion på LM.
Desværre havde højskole- og Tvind møllerne omvendt omløbsretning af urets, hvilket LM møllevingerne så også fik.
Bonus i Brande aftog nogle af disse første vinger, som ”fik deres testmølle til at … rasle fra hinanden”, fordi deres gearkasser ikke var tilpasset denne omvendte omløbsretning.
LM’s i 1986 reelt eneste tilbageværende konkurrent i vingeproduktionen til vindmøller, Alternergy fik i løbet af 1986 stigende problemer med deres vinger, og i november 1986 gik firmaet konkurs, medens der fra især det amerikanske marked indløb stribevis af reklamationer over haverier, forårsaget af fejl og dysfunktioner i møllevingerne.
På trods af de tidligere dårlige erfaringer med LM vinger, konstrueret efter Tvind princippet, blev Bonus nu kunde hos LM Glasfiber med en stor ordre på vinger til 100 møller. Blot havde man på fabrikken i Lunderskov opdaget, at der var fejl i vingerne, de flækkede ved belastninger, de burde kunne tåle.
Den norske leverandør af polyesterlimen indvilgede efter nogen diskussioni, at problemet kunne ligge i firmaets lim. Der blev etableret en ordning hvor det norske firmas forsikringsselskab betalte for omkostningerne ved en erstatning for produktionen af de defekte vinger. Det var formentlig en af flere situationer i opstartsfasen til vindmøllevingeproduktionen, hvor det ligesom med problemerne med omløbsretningen kunne være endt med en økonomisk katastrofe for LM Glasfiber.
 |
Den amerikanske støtteordning på 50 % af møllernes pris fra begyndelsen af 1980 var startskuddet til "den californiske guldfeber" inden for vindmølleindustrien. Guldfeberen varede indtil efteråret 1986, hvor denne støtteordning blev kraftigt reduceret under Reagan administrationen. I "mænd i modvind" hedder det om den californiske guldfeber: "I tusindvis af møller blev opført vinge ved vinge i tre af Californiens mest vindrige bjergpas i begyndelsen af 1980erne (som et resultat af den gulerod, der var rakt frem)." (Foto: Risø) |
Alternergy, oprettet I 1981 ved køb af det konkursramte Økær Vindmøller Hinnerup. Opkøbt af Coronet Boats, der var interesserede i at få et alternativ til deres bådproduktion, da 70’ernes oliekriser havde haft en voldsomt negativ effekt på deres forretning. Coronet stiftede herefter virksomheden, Alternergy, som udelukkende producerede vinger til vindmøller. Ligheden med LM Glasfiber er påfaldende m.h.t. problemerne i bådproduktionen. Men blev så her klart underlegne i forhold til LM i vingeproduktionen.
Mænd i modvind, Ib Konrad Jensen, kap 5 og 6. Desuden den store californiske vindfeber, Windpower.org m. fl.
Den californiske guldfeber præsenteres i bogen som et udslag af hippietiden, og startet under Carter administrationen som en slags moralsk forpligtigelse til at afskaffe afhængigheden af olie: "Da Californien så i 1980 vedtog, at ti procent af statens energiforsyning i år 2000 skulle komme fra vindenergi, og elværkerne samtidig tilbød at købe strømmen til fast pris i en tiårs periode, var vejen banet for et forrygende vindmølleboom, hvis lige ikke var set siden Californiens guldfeber i slutningen af 1800-tallet. Det hele blev præsenteret på en stort anlagt konference i Palm Springs i april 1981, hvortil fagfolk fra hele verden var inviteret, men hvor mødet blev domineret af lykkejægere fra alle egne af USA. ’Folk, der var vant til at sælge avokadoer, plantager, indkøbscentre, ejerlejligheder – you name it. Der var alle mulige dyre jakkesæt. Det var som Oklahoma under olieboomet,’ lød en beskrivelse bagefter af arrangementet ... Det strømmede ind med penge fra investorer fra hele USA og skatteplagede californiere, som blev lokket af revisorer og rådgivere, som havde mere end svært ved at få øje på risikoen, når op mod 80 procent af investeringen blev betalt af skattevæsnet. Reglerne krævede blot at en mølle skulle være rejst, sluttet til nettet og have produceret 1 kWh inden den 31. december for, at investorerne kunne opnå skattefradrag for dette år."
Det måtte jo gå galt - og det gjorde det da også fra 1986. Med Reagans mellemkomst.