Harkornsopgørelser i Chr. 5's "store matrikel fra 1688 finder man på Rigsarkivet med forskellige oversigter, også til Fr. 3.'s forudgående matrikel fra 1664.
Frederik 3.'s matrikel findes for Koldinghus Amt, men er ikke benyttet her. Det er derimod Chr. 5.'s matrikel til sammenligning med 1844 matriklen.
 |
 |
 |
I Hartkorns Extract for Anst Herred finder man Skanderup Sogn fordelt således: Nagbølle og Dollerup Byer samt Drabæks Mølle s 136ff, Lunderskov og Gielballe Byer, s, 140ff, Skanderup Bye, s. 147ff. Her finder man det gamle hartkorn (1688) og det nye (1844) fordelt på gårde og byer. Man kan her først og fremmest se, hvilken ændring i hartkorn, udskiftningen og landboreformerne medførte.
Overordnet sammenligning mellem Skanderup og Hjarup Sognes hartkornopgørelser - se 1688 og 1844 matrikler, oversigt.
Skanderup Sogns samlede hartkorn[1]
|
Gammel matrikel 1688
|
Gl. %
|
Landsbyerne
|
Ny %
|
Ny Matrikel 1844
|
% vækst
|
||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
||||
|
59
|
2
|
2
|
115/16
|
25
|
Nagbølle og Dollerup, Drabæks Mølle
|
29,3
|
107
|
7
|
|
13/4
|
82
|
|
85
|
5
|
2
|
2½
|
36
|
Lunderskov, Gjelballe
|
33,2
|
121
|
5
|
3
|
1/4
|
43
|
|
94
|
4
|
1
|
3/10
|
39
|
Skanderup
|
37,0
|
135
|
4
|
1
|
2½
|
44
|
|
239
|
4
|
2
|
13/4
|
100
|
Hele sognet
|
100
|
365
|
1
|
1
|
1½
|
53
|
Det fremgår tydeligt, uanset om synsvinklen lægges på landsbyernes % andele i hartkornsforøgelsen mellem 1688 og 1844 eller deres procentuelle vækst, at der var tale om en forøgelse af hartkornet i sognet (52,7 %). Det fremgår lige så markant tydeligt, at hartkornsforøgelsen især skete i Nagbøl og Dollerup med Drabæks Mølle. Drabæks Mølle er opført under Dollerup, har matr. nr. 13. Der var her tale om en forøgelse fra 2 tdr., 5 sk, 3 fk, 2½ alb. til 8,6,3,2½, dvs. en vækst på 241 %, langt over hartkornsforøgelsen i selv dette vækstområde.
Også Rolles Mølle, matr. nr. 10, under Lunderskov by forøgede sit hartkorn betydeligt, fra 3,4,2,2½ til 9,5,2,1½., dvs. 178 %. Rolles Mølle havde både før og efter hartkornsforøgelsen større hartkorn end Drabæks Mølle.
Selv om Rolles Mølle har bidraget til hartkornsforøgelsen i Lunderskov, Gjelballe fra gammel til ny matrikel, så er det stadig helt klart i Nagbølle, Dollerup med Drabæks Mølle, hartkornsforøgelsen sker.
Sognets landsbyer, matrikelstørrelser fra 1688 indtil 1844 matriklen
Det er ikke her hensigten at lave en fremstilling, hvor man kan følge de enkelte gårde og deres ejere. Her må man gå til Thomas Christensen, Skanderup Sogns Historie.
Derimod er det hensigten at få et overblik over, hvorledes de enkelte brug, matrikler udviklede sig mellem den gamle og den nye matrikel, dvs. hvilken betydning landboreformerne fik for den gamle jordfordeling efter tofternes størrelse. Om muligt også, om der kan konstateres afvigende forhold for de ret få selvejere.
Ikke alle matrikler vil blive medtaget, i princippet kun de mest illustrative for udviklingen. Som hovedregel er matrikler under 1 tdr. undladt, hvis de ikke er skønnet vigtige til beskrivelse af en tendens i udviklingen.
I alt er der i sognet med den nye 1844 matrikel 169 matrikler. Heraf er der 19 nye matrikler.
|
Nagbølle Bye i 7 her udvalgte matrikler af 8, ingen nye.
I Nagbøl har de mindste matrikler her den største hartkornsvækst fra 1688 til 1844, de to største matrikler har henholdsvis en relativ lav og en relativ høj vækst %. Det er matrikel nr. 3, Nagbølgaard, der har den 3. største vækst % i Nagbøl. Se Nagbøl neden for.
|
||||||||||
|
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
|
7
|
|
3
|
1
|
1
|
Præstegård
|
9
|
4
|
1
|
23/4
|
34
|
|
9
|
6
|
1
|
23/8
|
3
|
Nagbølgaard
|
17
|
5
|
1
|
|
82
|
|
4
|
2
|
2
|
2
|
4
|
|
6
|
6
|
|
|
56
|
|
3
|
4
|
1
|
1
|
5
|
|
3
|
7
|
3
|
1
|
9
|
|
4
|
2
|
2
|
2
|
6
|
|
7
|
1
|
2
|
|
67
|
|
1
|
6
|
3
|
1
|
7
|
|
3
|
4
|
3
|
1½
|
110
|
|
|
4
|
2
|
2
|
8
|
|
1
|
|
2
|
2
|
142
|
|
Dollerup Bye i 11 her udvalgte matrikler af 14, 3 nye matrikler, 15,16, 18B.
I Dollerup er den absolutte højdespringer i hartkornsforøgelsen Drabæks Mølle tæt fulgt af matrikel 17, et af de mindste brug. Væksten for de større brug ligger under gennemsnittet.
|
||||||||||
|
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
|
9
|
|
|
1/4
|
9
|
|
13
|
7
|
1
|
1/4
|
54
|
|
3
|
1
|
3
|
3/4
|
10
|
|
6
|
1
|
3
|
2
|
93
|
|
5
|
5
|
|
23/8
|
11A
|
|
9
|
2
|
1
|
1/4
|
64
|
|
|
2
|
3
|
1
|
11C
|
|
|
4
|
1
|
1/4
|
51
|
|
3
|
4
|
1
|
7/8
|
12
|
|
5
|
3
|
3
|
23/4
|
55
|
|
2
|
5
|
3
|
217/24
|
13
|
Drabæks Mølle
|
8
|
6
|
3
|
23/4
|
233
|
|
1
|
5
|
1
|
1
|
14
|
|
2
|
4
|
3
|
23/4
|
57
|
|
|
|
|
|
15
|
|
2
|
4
|
3
|
3/4
|
100
|
|
|
|
|
|
16
|
|
1
|
7
|
3
|
1/4
|
100
|
|
|
1
|
1
|
2
|
17
|
|
|
5
|
1
|
21/4
|
276
|
|
|
2
|
3
|
1/8
|
18A
|
|
|
5
|
1
|
13/4
|
95
|
|
Skanderup Bye i 19 her udvalgte matrikler af 59. 5 nye matrikler, 1, 20-24.
Den største vækst i Skanderup med udskiftningen var de nye matrikler, som ikke eksisterede før 1844 matriklen. De største gårde, matriklerne 6-7, 8, 9 og 12, fordelte sig med en sammenlægning af matrikler til Wissingsminde, der hermed voksede betydeligt i forhold til før udskiftningen, og den største fremgang i øvrigt for matrikel 9 (Skanderup Nørgaard) og 12 (Skanderupgaard, den tidligere sædegård) med henholdsvis 75 og 37 %.
|
||||||||||
|
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
|
|
|
|
|
1[2]
|
Skolelærerjord
|
|
6
|
2
|
1½
|
100
|
|
1
|
5
|
2
|
|
2a og b
|
Præstejord
|
2
|
3
|
|
2
|
46
|
|
|
2
|
2
|
½
|
3a
|
Mariegaard
|
|
3
|
1
|
½
|
30
|
|
7
|
1
|
1
|
1½
|
4a
|
7
|
3
|
1
|
1
|
3
|
|
|
2
|
4
|
|
2
|
5
|
Buchs Gaard
|
3
|
6
|
3
|
1
|
53
|
|
15
|
4
|
3
|
3/5
|
6
|
Wissingsminde
|
12
|
1
|
3
|
1
|
-22
|
|
|
|
|
|
7a
|
8
|
1
|
1
|
1½
|
100
|
|
|
10
|
5
|
1
|
2
|
8a
|
Grønvanggaard
|
13
|
3
|
2
|
½
|
26
|
|
10
|
7
|
1
|
1
|
9a
|
Sk. Nørgaard
|
19
|
|
3
|
½
|
75
|
|
3
|
7
|
3
|
½
|
10a
|
Ejersminde
|
4
|
2
|
1
|
½
|
8
|
|
2
|
5
|
|
1½
|
10b
|
Jægerspris
|
4
|
5
|
2
|
23/4
|
79
|
|
3
|
2
|
|
1
|
11a
|
Langagergaard
|
5
|
7
|
0
|
2
|
81
|
|
2
|
|
1
|
2½
|
11b
|
Koløkkegaard
|
1
|
7
|
|
|
-9
|
|
10
|
5
|
3
|
1
|
12a
|
Skanderupgaard
|
14
|
5
|
|
2
|
37
|
|
4
|
2
|
|
2
|
13a
|
Helenesminde
|
4
|
4
|
1
|
1½
|
6
|
|
4
|
5
|
1
|
2½
|
14a
|
Harbogården
|
7
|
6
|
1
|
11/4
|
66
|
|
1
|
6
|
|
25/16
|
14b
|
Hagstedgaard
|
1
|
2
|
1
|
11/4
|
-27
|
|
2
|
1
|
|
1½
|
14c
|
1
|
5
|
2
|
1
|
-21
|
|
|
1
|
5
|
|
9/10
|
16a
|
Damkjærgaard
|
3
|
2
|
3
|
2½
|
106
|
|
2
|
5
|
1
|
½
|
17
|
Rørkjærgaard
|
4
|
|
2
|
½
|
53
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lunderskov Bye i 13 her udvalgte matrikler af 32, 5 nye matrikler.
I Lunderskov er højdespringeren i vækst af hartkorn klart Rolles Mølle. Ellers sker hartkornsforøgelsen i de mindre brug, herunder også med den nye matrikels nyoprettede.
|
||||||||||||
|
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
|
|
|
|
|
1
|
|
1
|
1
|
2
|
½
|
100
|
||
|
3
|
1
|
2
|
1
|
2a
|
|
4
|
2
|
1
|
23/4
|
35
|
||
|
2
|
3
|
|
15/24
|
2b
|
|
2
|
3
|
1
|
1/4
|
-1
|
||
|
4
|
2
|
2
|
2½
|
3a
|
|
4
|
4
|
1
|
13/4
|
5
|
||
|
2
|
6
|
1
|
1½
|
4a
|
|
3
|
6
|
2
|
21/4
|
37
|
||
|
2
|
3
|
|
3/4
|
4b
|
|
3
|
|
2
|
2
|
29
|
||
|
5
|
3
|
1
|
17/8
|
5
|
|
7
|
1
|
|
11/4
|
32
|
||
|
1
|
6
|
1
|
27/8
|
6
|
|
2
|
6
|
3
|
11/4
|
59
|
||
|
1
|
4
|
|
11/4
|
7
|
|
1
|
6
|
1
|
3/4
|
18
|
||
|
|
6
|
3
|
23/16
|
8
|
|
1
|
7
|
1
|
2
|
122
|
||
|
|
|
|
|
9
|
|
1
|
1
|
|
1/4
|
100
|
||
|
3
|
4
|
2
|
2
|
10
|
Rolles Mølle
|
9
|
5
|
2
|
1½
|
171
|
||
|
|
5
|
3
|
21/4
|
11a
|
|
1
|
|
|
2
|
38
|
||
|
Gielballe Bye i 14 matrikler af 56, 8 nye matrikler.
Der er ingen decideret store hartkorn (o. eller over 10, gns. er o. 5 tdr.). Ud over at den samlede hartkornstilvækst i Gielballe og Lunderskov er sognets laveste, så er fordelingen i Gielballe overordentlig jævn. Matr. 29A bliver landsbyens største og har den største vækst på 53 %.
|
||||||||||||
|
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
|
5
|
3
|
1
|
11/4
|
20a
|
|
6
|
3
|
2
|
3/4
|
18
|
||
|
|
6
|
3
|
13/4
|
20b
|
|
|
5
|
2
|
|
-20
|
||
|
5
|
|
1
|
1/4
|
21a
|
|
6
|
6
|
3
|
2
|
36
|
||
|
2
|
1
|
|
2
|
22a
|
|
3
|
2
|
|
1
|
52
|
||
|
3
|
|
|
11/3
|
23a
|
|
3
|
3
|
2
|
2
|
15
|
||
|
3
|
1
|
2
|
13/4
|
24
|
|
3
|
6
|
3
|
2
|
21
|
||
|
1
|
5
|
1
|
22/3
|
25
|
|
2
|
1
|
|
1
|
27
|
||
|
2
|
6
|
3
|
3/5
|
26
|
|
3
|
2
|
2
|
13/4
|
17
|
||
|
2
|
3
|
3
|
½
|
27a
|
|
2
|
4
|
2
|
13/4
|
6
|
||
|
5
|
|
3
|
21/4
|
28
|
|
7
|
1
|
|
1/4
|
39
|
||
|
4
|
6
|
2
|
1½
|
29a
|
|
7
|
3
|
|
3/4
|
53
|
||
|
2
|
6
|
2
|
2
|
30a
|
|
4
|
|
|
11/4
|
42
|
||
|
2
|
1
|
|
|
30b
|
|
2
|
5
|
2
|
11/4
|
27
|
||
|
2
|
6
|
2
|
1½
|
32
|
|
3
|
1
|
1
|
13/4
|
12
|
||
Der forekommer ikke at være belæg for mere vidtgående konklusioner omkring jordfordelingen før og efter landboreformerne, fra den gamle til den nye matrikel.
1) De største hartkornsforøgelser skete på sognets 2 møller, Drabæks og Rolles Mølle. Desuden 2) forøgelser på en række mindre matrikler. 3) Kun i mindre grad hartkornsforøgelser på de større matrikler, herunder selvejernes.
Ud over dyrkningsfællesskabet og fæstesystemet var det et problem for bønderne, at godsejerne var pålagt at udpege soldater til 6 års tjeneste ved ordningen med permanent soldaterudskrivning fra 1701 (landmilitsen). Bønderne blev boende, men skulle bruge sparsom fritid til eksercits, prygl og at være udsatte for faren for krig, svenskekrigene. Desuden fra 1733 stavnsbindingen, der efterhånden kom til at gælde alderen 4-40 år med binding til det gods, hvor man var født.
 |
Landsbyen Skanderup.
Kort-uddrag fra 1820-47 matriklen.
Man kan på matrikelkortet neden for identificere flg. gårde:[1] 1. en tidligere selvejergård, senere lagt ind under Wissingsminde, 2. Mariegaard, 3. Helenesminde, vel o. det nuværende Kastanie Alle 24, nu udflyttet til position lidt sydvest for Mariegaard, 1820 jordlod er overtaget af Wissingsminde[2], 4. Grønvanggaard, hvor man kan se, at gården havde to bygninger, laden og kostalden op til / ind i en med Wissingsminde fælles markvej og det, der med vejudretningen i Skanderup i 1932-33 blev til den senere Kastanie Alle, 5. Skanderupgaard (matrikel 12a), som stadig var en af de største gårde i 1820, 6. Damkjærgaard, mellem Grønvanggaard, og hvor Skanderup Skole fra 1908 kommer til at ligge, flyttes senere ud af byen mod Skanderup Landevej, 7. nu nedlagt gård, under Wissingsminde, 8. ligger, hvor brugsen senere blev placeret, lagt under Skanderupgaard, 9. har været beliggende ved den vestlige Wissingsmindevej, har været under Grønvanggaard, nu nedlagt, villa, benyttet af bl.a. Mariegaard som aftægtsbolig, 10. Tvedsgård, senere flyttet til Klebæk, 11. selvejergård mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, også lagt under Wissingsminde, 12. Harbogaarden, senere fodermesterboliger for Mariegaard, søndagsskole m.v., 13. Ejersminde, 14. og 16. tidligere Skanderup Nørgaard, før den blev flyttet til Egeskovvej, 15. Langagergaard Smedegyden, nu flyttet til Klebæk, 17. præstens anneksgaard, mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, senere overtaget af Wissingsminde. Lidt syd for Helenesminde har desuden ligget den tidligere degnetoft på ca. 12 td. land, som bl.a. lærer Skovgaard havde. Desuden har der vist været flere nu nedlagte eller udflyttede gårde o. smedegyden.
Af de 17 gamle gårde i 1688 matriklen bliver der med landboreformernes begyndende udskiftning, fra 1774 iflg. TC 24 matrikler, hvortil kommer yderligere 4 huse, altså 28 matrikler i alt.
|
[1] I de foretagne beregninger over procentandele og -fordelinger er tønder, skæpper, fjerdingkar, album og penning omregnet til decimaler. Der er selvfølgelig ikke tale om decimaler, således som det fremgår af note 61. Omregningen til decimaler er helt simpel, antallet af skæpper divideres med 8, fjerdingkar med 32, album med 96. Beregningsmæssigt er den foretagne simplificering kun konstaterbar ud på decimalerne, der derfor her er undladt. Se forskellige matrikeloplysninger 1, 2, 3, 4
Skanderup Sogn o. 1900 iflg. Trap
Skanderup Sogn omgives af Lejrskov, Andst, Vamdrup, Hjarup og Seest Sogne samt Vejle Amt (Brusk Hrd.). Kirken, noget vestl., ligger over 1 1/4 Mil V. S. V. for Kolding. De især mod N. højtliggende, ujævne og bakkede Jorder (Ulveryg, 289 F., 91 M.) ere mod N. overvejende sandede, mod Ø. lerblandede, i øvrigt sandmuldede og frugtbare. En Del Skov (Rosenlund, Wissingsminde, Nørgaard Sk.). Paa Nordgrænsen løber Kolding Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kolding til Foldingbro og Banen fra Kolding over LunderskovLunderskov" til Esbjærg.
Fladeindholdet 1901: 7021 Td. Ld., hvoraf 3590 besaaede (deraf med Hvede 15, Rug 493, Byg 546, Havre 1096, Boghvede 13, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 651, Grøntf. 113, Kartofler 38, andre Rodfrugter 612, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 1566, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1035, Have 79, Skov 439, Moser og Kær 134, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 421 Heste, 2162 Stkr. Hornkvæg (deraf 1380 Køer), 351 Faar, 1542 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 362 Td.; 76 Selvejergde. med 333, 138 Huse med 29 Td. Hrtk. og 106 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 1791 (1801: 451, 1840: 882, 1860: 1248, 1890: 1687), boede i 307 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 123 levede af immat. Virksomhed, 1025 af Jordbr., 2 af Gartneri, 349 af Industri, 102 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 56 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Skanderup Kirke (i Vald. Jrdb.: Scandthorp) og Byerne: Skanderup med Skole, Missionshus (opf. 1882 -det er forkert, i 1889, JN), Mølle og Andelsmejeri Gjelballe med Skole; LunderskovLunderskov, stor Stationsby — 1/2 1901: 77 Huse og 532 Indb. — med Friskole, Andelsmejeri, Savmølle, Teglværk m. m., Købmandshdlr., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor DollerupDollerup" med Skole; NagbølNagbøl" med Præstegd., Fattiggaard (opr. 1875, Plads for 34 Lemmer) og Teglværk. Klebæk, Gde. og Huse; Lurendal, Huse. Gaarden WissingsmindeWissingsminde" har 16 1/2 Td. H., 357 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 27 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Dollerupgaard har 18 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Mose, 12 Skov, Resten Ager. NagbølgaardNagbølgaard" har 14 1/4 Td. H., 242 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Skov, 7 Mose, Resten Ager; 4 Huse og en Smedje. Rolles Mølle Rolles Mølle" , Gd. med Vandmølle, har 13 1/2 Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td. H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5/8 Td. H); Rosenlund; Nygd.; FrederiksmindeFrederiksminde" ; DolleruplundDolleruplund" (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.); ElisabethslystElisabethslyst" (8 Td. H.); DorotheasmindeDorotheasminde" ; Grønvanggd. m. m. Drabæks Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.
Trap, Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind, Anst Herred, 1898-1906
 |
 |
|
Matrikelkort 1821-53 og matrikelkort 1853-69 for Nagbøl området. Museklik for forstørrelse.
Der var 12 gamle gårde i 1688 matriklen. Matrikelkortet 1853-69 viser, at der her er væsentligt færre. Her skal man helt ud i yderkanterne for at finde et antal gårde, der størrelsesmæssigt bringer Nagbøl over Dollerups størrelse. Det bliver ikke stort anderledes med matriklerne efter 1688. På det her bragte matrikelkort, kan man identificere 3-5 gårde, på den foregående matrikel 7-8.
|
|
[1] Matrikelkortet og oplysninger fra TC.
[2] De 3 her nævnte gårde var således de eneste, tidligere selvejergårde. Foruden Skanderupgaard, som har været ”adelig sædegård”, hvilket ikke har forhindret den i senere at blive fæstegård.