Skanderup Brugsforening blev oprettet 1896, iflg. Jyske Vestkysten lukkede brugsen 22. dec. 2000 med et afviklingsmøde i juni 2001 iflg. Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv. I en anden registrering anføres det, at brugsen måtte lukke i 2000 efter 104 år som brugs. Iflg. ”Danske Selskaber” er Ophørsdato11.06.2001.

Denne brugsforening lå placeret ved siden af den lokale smedje, der igen lå ved siden af den lokale bager. På et tidspunkt, før køleskabe og dybfrysere blev almindelige i den daglige husholdning, lå der et lokalt frysehus ved siden af den gamle rytterskole, over for smeden og brugsen.

Det var her, landsbyens beboere mødtes, gårdejere og karle hos smeden, kvinderne med ansvar for husholdningen ved eller i brugsen. Til brugsen var der også et godt besøgsmoment fra eleverne fra efterskolen siden 1914.

 

Gelballe Brugsforening har en uddeler i 1901, iflg. folketællingen 1901 bosiddende matr.nr. 22c. Kunderskov Lokalhistoriske Arkiv har en registrering med ”Gelballe Gamle Brugs”, foto, dateret 1900, teksten bag på billedet anfører, at brugsen var her indtil 1918, nemlig Gelballevej 62.

Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv anfører ” matrikelnr. 37 b Opført i 1900”. Matrikelkort for 1904 har markeret 37b som bebyggelse, som må have været brugsen. Matrikelnummeret for uddeleren kan evt. have været dennes private bolig. Der kan ikke ud fra matrikelbetegnelser og andet materiale konstateres andet, end at Gelballe Brugsforening hele tiden har ligget Gelballevej 62, muligvis om- eller nybygget 1918.

Gelballe Brugsforening nedlægges 15.10.1973.^[iv]

Så vidt, det kan konstateres i det samtidige avismateriale, så er Gelballe Brugsforening en aflægger af Ejstrup Brugsforening. I 1901 kunne det se ud til, at den hidtidige fælles Ejstrup-Gelballe Brugsforening nu skal adskilles i to, en Ejstrup og en Gelballe Brugsforening. En lærer bliver i dec. 1901 dømt for at have bagvasket en anden, tidligere lærer, uddeler i Ejstrup Brugsforening. Og bagvaskelsen skulle iflg avisdækningen skyldes, at bagvaskelsen skulle være sket for at den bagvaskende lærer kunne få uddeler tjansen i Gelballe.

Det fremgår af generalforsamlingsreferat fra den fælles brugsforening i 1904, at Ejstrup delen havde en omsætning på 3-4 gange omsætningen i Gelballe. Det fremgår også af en tilsyneladende fælles bestyrelse for Ejstrup, Ferup og Gelballe Brugsforeninger i 1912 om fælles varekørsel, at der er 3 brugsforeninger med tilsyneladende fælles bestyrelse.

I 1907 indkaldes der i Gelballe Brugsforening til licitation på opførelse af Gelballe Forsamlingshus. Her optræder Gelballe Brugsforening som selvstændig brugsforening.

Det er ikke muligt ud fra det her benyttede ,materiale at give den nøjagtige startdato for Gelballe Brugsforening. Men det kunne se ud til at være 1901 efter en start i fælles lokaler sammen med Ejstrup Brugsforening, der var i drift i 1898.

 

I Gelballe kan der i folketællingsmaterialet konstateres en ”smed og husmand”, født 1755, med kone og børn, men ellers kun sparsomme oplysninger.[v] I 1880 folketællingen er der igen registreret en smed.

 

Hjarup Brugsforening, 1894-1977,

21. november 1894 blev der indkaldt til møde om oprettelse af en brugsforening i Hjarup

15. nov. 1895 annoncering af generalforsamling. Hjarup Byvej 21. Budstikkens blad i 1987 omtaler den stiftende generalforsamling i Hjarup Brugs.

 

Brugsforeningens formål, i en registrering under ”Danske Selskaber”: ” Foreningens formål er at skaffe medlemmerne de bedst mulige varer til de lavest mulige priser samt optage andre opgaver af økonomisk og almennyttig art til gavn for forbrugerne.”[xi]  Det fremgår her, at brugsforeningen er opløst, likvideret 25.06.2002. Adresse: Hjarup Byvej 21, 6580. 

Brugsens bestyrelse og uddeler udgav i 1977 Brugsen Hjarup 1894-1977 i tekst og billeder.

Det fremgår af denne fremstilling, at inspirationen har været andelsbevægelsen, hvor man lokalt havde Hjarup Mejeri samt nærtliggende brugsforeninger. Formanden for Hjarup Mejeri var ved oprettelsen af brugsforeningen Anders Jessen, der også blev indvalgt i brugsforeningens bestyrelse. Og Thomas Thomsen, brugsens første formand var med i oprettelse af Kolding Andels Svineslagteri fra start i 1888.

Brugsen afløste en tidligere høkerbutik, der iflg. Brugsen Hjarup nærmest fungerede som suppleringskøb til indkøb i Kolding.[xii]

 

Selv om Lunderskov i 1866 var blevet en stationsby, kunne det se ud til, at stationsbyen kun fodslæbende deltog i etableringen af brugsforeninger.

I Lejrskov kan der konstateres at have været en Lejskov Brugsforening i 1884. Hjarup Brugsforening blev stiftet i 1895 samtidig med bygning af en brugsbutik. Skanderup og Lunderskov har i 1896 etableret brugsforeninger, Gelballe i 1901. Med tilhørende butikker.

Men i Lunderskov kunne det se ud til, at forretninbgen Storegade 11 først blev besluttet opført i 1913. De årlige generalforsamlinger blev indtil da og også herefter holdt på henholdsvis Lunderskov Kro og Lassens Hotel. Ind imellem annonceres der også med generalforsamlinger på "Afholdshotellet".

Man kunne ud fra de tilgængelige oplysninger måske antage, at Lunderskov Brugsforening de første år, muligvis indtil opførelsen af bygningen Storegade 11, matr. nr. 2aa, har haft lokaler sammen med en lokal købmand? Under alle omstændigheder havde man på generalforsamlingen i 1911 et punkt på dagsordenen omkring uddelerens privathandel.

Beslutningen om at udbyde en ny brugsforeningsbygning i licitation bliver taget i 1913 på en ekstraordinær generalforsamling efter en ordinær generalforsamling med et punkt på dagsordenen, der hed "Reparation af Bygningen eller - Ombygning". Det må så betyde, at Lunderskov Brugsforening indtil butikken Storegade 11 har haft til huse i en åbenbart reparationsmoden bygning, muligvis en bygning, hvor der i forvejen har været en anden form for handel.

Omsætningsmæssigt kunne det se ud til, at Lunderskov Brugsforening i 1908 havde en omsætning, der var lidt større end den samlede omsætning for Ejstrup-Gelballe Brugsforeningers samlede omsætning i 1904 (44.712 kr. mod 35.712 kr.).

Som den eneste af de her behandlede, lokale brugsforeninger eksisterer Super Brugsen i Lunderskov stadig på Iver Dahls Vej 4.

Storegade 11. Med et uasfalteret Storegade og gamle el- og eller telefonmaster kunne det godt være et foto fra omkring opførelsestidspunktet af et nyt Lunderskov Brugsforening i 1913.	Iflg. Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv er det et 1920 foto af vareudbringning fra Storegade 11, desværre med ringe mulighed for en egentlig bygningsidentificering. Hvis det er et foto fra Storegade 11, så er der tale om en lav bygning, hvorfra man i baggrunden kan se en el- eller - nok snarere - en telefonmast.	Super Brugsen
		Den tidligere brugsforeningsbygning.

 

 

Industrialiseringen i England er som alle historiske fænomener et led i en udviklingsproces. Og bestemt en af de allervigtigste, når man skal forstå det moderne samfunds umiddelbare forudsætninger.

James Watts dampmaskine, et eksemplar bevaret på Lough Borough University	Og dampen kom på skinner, kom til Lunderskov i 1866, hvor landbrugssamfundet stadig var dominerende i samfundsbilledet.

Den kan med rimelighed tidsfæstes til ibrugtagningen af James Watts’ dampmaskine fra 1774, der byggede videre på principper i tidligere dampmaskiner. Hermed var fundamentet skabt for de industrielle fabrikkers masseproduktion til afløsning for den håndværksmæssige produktion. I første omgang mærkbart for væverne, der blev arbejdsløse.

Et andet fundament var den rigelige og billige industrielle arbejdskraft, der først og fremmest rekrutteredes fra den arbejdskraft, der blev ledig i landbruget med ibrugtagningen af industrialiseringens maskinkraft. Den industrielle arbejderklasse var som tidligere tiders og samtidige landarbejdere præget af armod og nødtørftige levevilkår.

I England fik man på denne baggrund de første erfaringer med indkøbs-, brugsforeninger, der kunne kompensere den industrielle arbejderklasses behov for billige forbrugsvarer. Og med inspiration og erfaring fra England dannedes de første danske indkøbsforeninger i København i 1850’erne.

Motiveringen til at danne lokale brugsforeninger var de principper, som 28 fattige væverfamilier i Rochdale i England i 1844 havde formuleret i det, der senere er blevet kaldt ”Rochdale-principperne”, at medlemmerne får udbyttedeling i forhold til deres køb, at der er åben adgang for nye medlemmer, at indflydelsen er pr. hoved, ikke efter omsætning eller andelens størrelse, og at princippet er at få billigere varer ved de store fællesindkøb, som brugsforeningerne kunne foretage.

Den første levedygtige brugsforening i Danmark blev Thisted Arbejderforenings brugsforening fra 1866, som var den første ”forening for fælles indkøb af billige livsfornødenheder”, der overlevede økonomisk. De københavnske, der var startet i 1853, gik alle konkurs.

Den ældste, endnu bevarede brugsforeningsbutik i Danmark tilhørte Østerbro Husholdnings Forening, oprettet 1868 i Brumleby i Lægeforeningens Boliger på Østerbro i København. Denne butiks udsalg ophørte i 1984, men butikken blev bevaret og er nu restaureret som museum siden 2015.

Lokalt blev der først oprettet brugsforeninger noget senere, da erfaringerne var velkendte.

 

De første brugsforeninger var et led i den samtidige liberalistiske selvhjælpsbevægelse, hvor de bedrestillede stod i spidsen for sammenslutninger henvendt til by- og landarbejdere, men fra midten af 1870'erne var de danske brugsforeninger modsat situationen i mange andre lande så godt som udelukkende knyttet til landdistrikterne. Fra 1880'erne voksede antallet betydeligt som led i landbrugets andelsbevægelse, idet brugserne fik et omfattende salg af foder- og gødningsstoffer.

Først efter århundredskiftet vandt forbrugerkooperationen frem i byerne. Fra 1908 blev den en del af arbejderbevægelsens officielle politik, efter at Socialdemokratiet havde forladt den hidtidige modstand imod forbrugerkooperationen. I 1919 eksisterede der 89 brugsforeninger i byerne og 1731 på landet, hvor de 89 dog havde ¹/₅ af alle medlemmer. I 1916 sluttede de daværende 16 københavnske brugser sig sammen i Hovedstadens Brugsforening (HB), der havde en socialdemokratisk tilknytning, mens landbrugsernes ledelser ofte var knyttet til partiet Venstre og til landbrugets andelsbevægelse.

Fællesforetagender. For at opnå store rabatter og stå stærkere over for den private handel og industri sluttede de fleste brugsforeninger sig sammen i fællesindkøbsforeninger, der i 1896 blev fusioneret til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening (RAV, oprettet 1886) med hjemsted i Holstebro fungerede dog som alternativ fællesforening for mange vest- og nordjyske vareindkøbsforeninger.

FDB blev mødt med megen modstand fra den private handel og industri. For at modvirke nogle af de samtidige industrimonopoler og sikre brugsforeningerne forsyninger til konkurrencedygtige priser oprettede Fællesforeningen en række fabrikker i årene omkring århundredskiftet.

Først et kafferisteri i 1897 i Kolding og få år senere også en chokoladefabrik samme sted. I Viby ved Aarhus opførtes fra 1906 store fabriksanlæg til fremstilling af margarine, sæbe, sennep, reb og kemiske artikler, i Esbjerg en tobaksfabrik, i Roskilde et garveri og i København trikotage-, skotøjs-, cykelfabrik m.m.

For Severin Jørgensen, FDB's markante formand og direktør 1896-1913, var det ikke kun af økonomisk, men også af ideologisk betydning, at FDB gennem egne produktionsvirksomheder kæmpede for, at karteller og monopoler ikke skulle skrue priserne i vejret. Dette førte også til, at de nordiske fællesforeninger opførte den fælles glødelampefabrik Luma ved Stockholm og i 1918 oprettede Nordisk Andelsforbund (NAF), der stadigvæk varetager fællesindkøb af en række varer for at opnå de størst mulige rabatter. NAF har sit hovedsæde i København ligesom Inter-Coop, der er en fælles indkøbsorganisation for 17 landes brugsforeningsorganisationer.

Perioden fra 1920 til 1960'erne var for brugsforeningerne præget af en vis stilstand, idet brugsforeningsbevægelsen fastholdt ca. 10% af detailomsætningen. Med det stærke lederpar Ebbe Groes (direktør 1951-75) og Poul Nyboe Andersen (formand 1956-66) blev der igangsat en række initiativer, som skulle modvirke de strukturelle problemer med mange små og umoderne butikker, og som dermed rationaliserede FDB. I en betænkning fra 1964 udarbejdet af FDB, "Vejen til Danmarks Brugsforening", blev det foreslået at samle alle brugser under betegnelsen Danmarks Brugsforeninger (DB), på samme måde som HB efterhånden havde samlet alle bybrugser i én forening.

En kongresbeslutning i 1970 om, at FDB også skulle begynde at drive butikker, banede fra 1973 vejen for en fusion med HB's 58 købstadsbrugsforeninger med i alt 272 butikker og mere end 400.000 medlemmer. Efterhånden overtog FDB også en række som oftest økonomisk dårligt stillede selvstændige brugsforeninger. Herved blev FDB grossist, detaillist og producent, hvilket gav anledning til mange interne problemer, især i forholdet mellem de selvstændige og de FDB-ejede brugsforeninger.

En række meget omtalte affærer i begyndelsen af 1980'erne, bl.a. den såkaldte jagtskandale, hvor en række direktører havde opnået store frynsegoder, bragte den daværende ledelse til fald, og ved kampvalg blev Bjarne Møgelhøj i 1983 ny fuldtidsarbejdende formand for FDB. Det skete i en periode, hvor detailhandelsforholdene var under stærk forandring. I de foregående tyve år var næsten 1000 brugsbutikker blevet lukket. Med de mange nye discountbutikker fra begyndelsen af 1980'erne blev konkurrencen kraftigt skærpet.

FDB's modtræk var efter nogen tøven at indføre sit eget discountprogram samt i 1987 at købe discountkæden Fakta med 84 butikker. Desuden købte FDB i 1982 Irmas 180 butikker for at komme til at stå stærkere i Storkøbenhavn. FDB involverede sig også i stigende grad uden for den egentlige kolonialhandel, fx gennem køb af tv-, foto- og computerkæderne Merlin og Electronic World (begge solgt 2005).

Med indførelse af planen Det ny FDB i 1990 skete der en kraftig opsplitning af de forskellige butikstyper i selvstændige kæder (Brugsen, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly, Obs!). Samtidig valgte FDB at sætte alt ind på butiksdriften og solgte i de følgende år de sidste produktionsvirksomheder.

Fra 2002 blev hele FDB's dagligvarehandel overført til aktieselskabet Coop Norden, som FDB ejede 38% af, mens søsterorganisationerne i Norge og Sverige ejede hhv. 20% og 42%. Coop Nordens datterselskab Coop Danmark havde ansvaret for indkøb, distribution og markedsføring i Danmark. Tilbage i FDB var et reklamebureau, ejendomsadministration samt hele medlemsorganisationen (1,6 mio. medlemmer).

Coop Danmark forlod ved årsskiftet 2007/08 Coop Norden og ejes derefter 100% af FDB. Det består af detailhandelskæderne Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen samt datterselskaberne Irma og Fakta. Coop Danmark havde i 2011 en omsætning på 43,8 mia. kr. og et overskud på 773 mio. kr. med ca. 36.000 medarbejdere.

 

---

 

​

 

Lejrskov Brugsforening