Indledning, forhistorie

Skanderup Sogn i folketællingerne

Bager, smedje, brugsforening

Smedje, brugsforening og bager i Skanderup, luftfoto 1948-52. Og foto fra lokalarkivet, som dateres (usikkert) 1968. Indtil Marshall-hjælpen og den efterfølgende landbrugsteknologiske udvikling i Danmark, var landbrugsredskaberne, som ses hos smed Henriksen præget af heste som trækkraft. De af hjuleren / karetmageren producerede hjul var af træ med jernbeslag. Der var indgang til bageren både fra Smedegyden og fra Svinget.
Det formodes, at der i Skanderup allerede 1610 har været en smed, Peder Smed, som skulle kunne ses registreret 1610 i Koldinhus Lens Regnskaber. Det var medens Caspar Markdanner var lensmand på Koldinghus. Det har ikke været muligt at finde denne registrering. Det kunne ud fra en kontrollæsning af lensregnskaberne se ud til, at den postulerede Peder Smed var smed i Vilstrup. Der er fundet flg. smede i lensregnskaberne: Erick Jenssønn, kleinsmed i Kolding, Matz Hansøn smed i Starup, 3 smede i Wilstrup: Jens Staphensøn, Hierre Søffrensen smed, Peder smed, Matz smed i Horstrup, Berttell Tuesøn smed i Eltang, Matz Mickelssøn smed i Duns. Selvom der 1610 ikke kan konstateres nogen smed i Skanderup, har der givet været forskellige varianter af landsbysmede i landsbyen siden middelalderen, hvor tidligst kendte smedelaug muligvis er de fra Ribe kendte 1424 og 1450. Der er i tiden efter lensregnskaberne kun fundet en enkelt smed registreret i Skanderup Sogn, dog så vidt, det har kunnet konstateres, angiveligt smed i den dengang noget mindre landsby, Lunderskov - Jørgen Henriksen, født 1745 i Eltang Sogn, død 1810 i Skanderup Sogn. Kirkebogen (Enesteministerialbog 1692-1814) har ingen supplerende oplysninger om Jørgen Henriksen ud over oplysning om dato og bopæl i Lunderskov. Lokalarkivet har registreret Peder Johannes Jepsen som smed i Skanderup 1870-1913. I denne registrering hævdes forgængeren til den af smed J. P. Henriksen opførte smedje at være opført 1827? Smedemester Jens Peter Henriksen ses annoncere i Kolding Folkeblad siden 1924 som smedemester i Skanderup. Ombygningen til ny smedje har så nok været herefter. Eller efter 1919, hvor lokalarkivet anfører J. P. Henriksen som ny ejer af smedjen i Skanderup. J. P. Henriksen er ægteviet 16. maj 1914 som smed i Dollerup. Viktor Immanuel Kongsted Jensen efterfulgte J. P. Henriksen som smedemester. Der er ikke konstateret noget overtagelsesår, som skønnes at have været i starten af 1950'erne. Smedjen blev afhændet 1999 og umiddelbart efterfølgende nedlagt.

Bageren i Skanderup
	Eftersom Jes og Inger Kirstine Søllingvraa blev gift 1911, kunne ovenstående familiefoto godt være taget i anledning af guldbryllup 1961. I. K. Søllingvraa døde 1962. Ægteparret har i så fald været henholdsvis 75 og 72 år, hvilket passer meget godt med den alder, ægteparret kunne skønnes at have på fotoet. Ægteparrets flytning fra det siden 1864 tyske Slesvig syd for Kongeåen i 1911 eller 1913 til bagerbutikken i Skanderup kan have haft flere årsager, muligvis også den for især nordslesvigere almindelige, for at undgå tysk militærtjeneste op til 1. verdenskrig. Resultatet blev under alle omstændigheder et fortræffeligt sønderjysk rugbrød, som beboerne i Skanderup fik fornøjelse af.
Bagermester A. C. Møller, Skanderup annonceredes død og begravet 5. dec. 1907 i Kolding Folkeblad. Bageri og bagerbutik i Skanderup har muligvis efterfølgende stået ledig nogle år, før det blev overtaget af bagermester Jes Hansen Søllingvraa, her fotograferet med familie (? nok snarest en bagersvend ved siden af J. H. S. samt muligvis I. K. Søllingvraa, en datter og et barnebarn), alle+- foran bagerboligen i Skanderup, Smedegyden 1. Butikken var markeret ved det buede vindue. Fotografiet er muligvis fra 1930erne eller 1940'erne, hvis det skulle være en datter, født 1913 eller 1915, og et barnebarn, der også ses på fotografiet. Jes Hansen Søllingvraa levede 1886 - 1974 og Inger Kirstine født Bentzen 1889 - 1962. De havde to døtre, Olga Marie Søllingvraa, født 3. juni 1913 og Gerda Elisabeth Søllingvraa, født 10. januar 1915. Iflg kontraministerialbogen for Skanderup Sogn havde Olga Marie en tvillingesøster, Oda Kathrine Søllingvraa, og forældrene var "viede i Brede Kirke 4. februar 1911". I 1916 folketællingen og 1921 folketællingen levede begge tvillinger fra 1913.  Iflg. kontraministerialbogen døde Inger Kirstine Søllingvraa, f. Bentzen 31. juli 1962 på Kolding Sygehus, med "efterlevende fhv. bagermester Jes Hansen Søllingvraa, Skanderup, der var sidste fælles bopæl." Det kan konstateres, at Jes Hansen Søllingvraa har været bagermester i Skanderup siden 1913 ved barnedåb, hvor kirkebogen dokumenter bopæl i Skanderup, muligvis siden ægteskab indgået 1911. Ægteskabet blev indgået i Brede Kirke, og det kan ud fra kontraministerialbogen konstateres, at de to ægtefæller begge har været bosiddende i den del af Slesvig, som 1864-1920 var en del af Tyskland.

Skanderup Brugsforening                                                             Den første andelsejede brugsforening i Danmark startede i Thisted 1866. I 1896 gik de mange lokale, medlemsejede brugsforeningen sammen i FDB, forløberen for COOP, eller COOP amba, som blev betegnelsen 2013. Skanderup Brugsforening etableredes 26. maj 1896, hvor FDB var blevet grundlagt 1. januar 1896. FDB fik året efter sit eget kafferisteri i Kolding. Man kan godt forestille sig, at etableringen af FDB har givet stødet til oprettelsen af brugsforeningen i Skanderup, hvor et andet andelsselskab, Skanderup Andelsmejeri var blevet oprettet 1888. Skanderup Andelsmejeri blev kasein fabrik, da mejeriet flyttedes til jernbanen i Lunderskov, og blev 1922 ombygget til valgmenighedskirke.  Ideen til andelsbevægelsen stammer fra England 1844, og omfattede både indkøbs- (brugsforeninger) og produktionsfællesskaber. Andelstanken i form af andelsmejerier kom til lidt senere, i 1882, end brugsforeningerne.  Lunderskov Mejeri, den søndagshvilende pendant til Skanderup Mejeri blev oprettet 1895-96, samme år som Skanderup Brugsforening. Religion og det pulserende erhvervsliv gik på kryds og tværs i sognets hovedby, som samtidig også blev mere og mere orienteret mod stationsbyen siden 1866, Lunderskov. Og det var der gode, praktiske grunde til. Provisorietidens politiske kampe gik stort set forbi sognet, de religiøse modsætninger var derimod omfattende, men jernbanetransporten som den nye tids hovedlandevej, den fulgte man samdrægtigt.
Skanderup brugsforening 1912. Der blev holdt stiftende generalforsamling 26. maj 1896. Den ombyggede Skanderup Brugsforening har i gavlen årstallet 1918 viser luftfotografi, som Rigsarkivet daterer 1948-52. Ombygningen har været efter februar 1918, viser annonceringen i Kolding Folkeblad. Ombygningen ser ud til at have omfattet nyt tag og ny butiksfacade ud mod vejen. Gavlen er ved ombygningen blevet mere ordinær og med større butiksvinduer.   Skanderup Brugsforening blev nedlagt 2000.
Uddelere: Iflg. Kolding Folkeblad 6. sept. 1919 købte "Bestyrer Carl Hansen Skanderup Brugsforening ... en Forretning ... i Øster Vamdrup", og må formodes indtil da at have været den første brugsuddeler i Skanderup. Iflg. Roskilde Dagblad 11. aug. 1919 afløstes han 20. sept. 1919 af Morten Larsen, der "overtager Pladsen som Uddeler i Skanderup Brugsforening". Frit efter erindringen formodes Morten Larsen efterfulgt af Aage Olsen, efterfølgende urmager, guldsmed i Lunderskov, som blev efterfulgt af Henning Møldrup, denne af Hans Carlsen, der som uddeler siden 1963 afsluttede en epoke for brugsforeningen i Skanderup.
Skanderup Brugsforening og Svinget 8	Hjuler, karetmager Svinget 4

Skolerne

Catechismus samlet og udgivet af en velværdig og høilærd Pastor, til brug for hans tvende Skolelærere.   Første Bud. Jeg er din Herre og Præst! Du skal ikke have andre Herrer fremfor mig. Det er: Du skal frygte og lystre mig alene; thi jeg har Magt til at give Indberetning til høie Vedkommende, dersom du mukker. Andet Bud. Du skal ikke tage mit Navn forfængeligt; thi da vil jeg ikke lade Dig blive ustraffet. Det er: Du skal ikke understaae Dig ligefrem at kalde mig hr. Pastor, thi det anseer jeg for en Impertinence;langt mindre bør du kalde mig "gale Ulrik" eller "gale Schmidth", fordi andre giøre det, saasom jeg hidtil har svaret til Navnet, nei Du skal sige: "velværdige høilærde hr. Pastor". Ikke fortælle Noget, som jeg har sagt, thi da vil Du ofte lyve ved mit Navn og sætte mig i samme Forlegenhed, som jeg var i for 5 Aar siden, da jeg skjældte en ærlig Mand for Løgner, og maatte slaae mig selv paa Munden. Tredie Bud. Du skal helligholde Hviledagen, d.e. Du skal nøie agte paa hvilket Evangelium jeg skal prædike over om Søndagen og derfor føre en Almanak med i Kirken, samt vise mig den Søndag i Alterbogen, saa jeg bestemt kan vide, hvad jeg skal oplæse, da jeg formedelst Reiser og Kortspil Løverdagsaften og Nat aldrig har Tid til at lægge Mærke til disse Smaating. Iøvrigt skal du agte og rose mine Prædikener enten de due noget eller ikke; thi du skal trække Traaden og overlade til mig at væve sammen, hvad der paa Stedet falder mig ind.	Fjerde Bud. Du skal ære mig som Din af Gud og Kongen indsatte velærværdige Fader, min Gemalinde som Din hulde Moder og min hele Familie som dine Overherrer, der kunne sværte Dig hos Mig: da skal du blive rost i mine Indberetninger og i al Ydmyghed forblive i dit tarvelige Embede, d.e. du skal ikke foragte min Velværdighed, endnu mindre vredes, når min Kone eller jeg fornærmer Dig ved Bagtalelse og søger at sværte Dig hos Beboerne eller behandle Dig med megen Ringeagt; men holde mig, min Hustru og hendes stolte Niece i største Ære, tjene, lyde, ikke elske men agte dem, ellers bliver Du fordreven af Dit Embede. Femte Bud. Du skal ikke slaae ihjel, d.e. du skal ikke saaledes som jeg lade Munden løbe uden at betænke, hvad du siger, da du hermed let kunne dræbe Folk med Snak ved at paaføre Dem Kummer eller skille Dem ved Deres gode Navn og Rygte, og saaledes giøre Dem Skade paa Liv og Helbred; men du skal hjælpe og staae Dem bi i al legemlig Nød. Sjette Bud. Du skal ikke kysse mine Huusjomfruer eller være galant imod dem, men lade mig beholde disse Forretninger for min egen Mund. Syvende Bud. Du skal ikke stjæle, d. e. Du skal ikke ligefrem borttage, hvad Andre tilhøre, men kan Du faae en ussel Fordeel og udpine høie Gebyrer, da bør Du saaledes følge mit Exempel; derimod maa Du ikke forlange Lysestumperne, som Frdn. (Forordningen) hjemler Dig, thi dem vil jeg have; Du skal i det hele behandle dem, du har med at gjøre, ligesaa uegennyttigt, som jeg behandler Skræder Anchersen i Colding.	Ottende Bud. Du skal ikke sige sandt Vidnesbyrd om mig, d. e. Du skal ingenlunde tale om de Fadaiser, jeg gjør baade i Skolen og Kirken; thi jeg har Lov til at sige Skolebørnene: at Patriarken Jacob var "en stor Kjeldring" og a. m. uden at Du skal tale derom. Heller ikke skal Du berøre, at jeg imellem ta'r mig en lille "Gier;" thi Du maa vide, at en Præst ogsaa er et Adams Barn, der ikke forsmaaer Romtoddy eller et Glas "klart". (Gier giver ikke umiddelbart mening. Kan måske forstås i betydningen en skænk, man bliver givet?) Niende Bud. Du skal ikke begiære din Næstes Huus, d. e. Du skal ikke tragte efter at faae den gl. Degnebolig (kan i Skanderup enten være Rytterskolen eller Pogeskolen. Mest sandsynligt Rytterskolen, da Pogeskolen stadig har været i brug); thi jeg paastaar, at den er min. Eiheller skal du komme i mit Huus, naar jeg har Fremmede eller Spilleselskaber; thi derved generes min Kone og hendes Niece betydeligt, da vi for de Fremmedes Skyld tvinges til Høflighed mod dig. Tiende Bud. Du skal intet begjære af mig; men kun hvad Du har den fuldkomneste Ret til skal Du underdanigst og ydmygt bede om, og jeg vil da som din naadige Herre og velværdige Pastor tilstaae din Bøn, ifald det behager mig. Slutning. Jeg er en nidkjær Præst, som hjemsøger Ondskab i tredie og fjerde Led paa Dem, der ikke ere efter mit Hoved; men dem, som vil rose mig og offre dygtigt, dem roser jeg igjen paa tusinde Maader, d. e. jeg truer at straffe mine Skolelærere og Enhver, der vover at mukke (dersom han er fattig) med min, min Kones og Nieces præstelige Unaade i Tid og Evighed; men jeg lover, thi jeg er saare rund med Løfter, alle dem min Naade og Roes, som offre og rose mig dygtigt, samt tjene, lyde, elske og agte mig.

Den af Corsaren udgivne Catechismus er en eller et par landsbylæreres harmdirrende beskrivelse af forholdet til den lokale sognepræst, som de tilsyneladende har fundet selvhøjtideligt nedladende, en dårligt forberedt prædikant, gridsk, ondsindet sladrevorn, en lettere fordrukken og pigeglad person. Corsaren har formuleret avisens ironiserende version af lærernes meddelelser. At Corsaren har fundet det betimeligt at bringe det, der kunne anskues som ligegyldige bagateller i forholdet mellem degn(e) og præst i et lille landsogn, kan velsagtens bedst ses som udtryk for mangel på andet dagsaktuelt og et kritisk forhold til kirken og dens præster. Men kan sikkert også tages som udtryk for det, man i de folkelige bevægelser kunne kalde et "noget dødt" lokalsamfund uden religiøst og åndeligt liv, hvor forholdet mellem præsten, "gale Ulrik" og degnene, skolelærerne kan tages som udtryk for en temmelig lav fællesnævner i landsbykulturen - uden stærke holdninger til andet og mere end dagligdagens kontroverser.

Den lokale reaktion på latterliggørelsen af Pastor U. K. Schmidth kom ufortrødent i Kongelig Priviligieret Aarhuus - Stiftstidende 15. september 1847, hvor repræsentanter for Skanderup Sogn meddelte, at artiklen "ikke har havt den af Forfatteren forønskede Virkning hos os, at forkleine vor Sjælesørgers, hr. Pastor Schmidths gode Navn og Rygte ..."  Og endelig var der i den lokale reaktion inkluderet de tre - ikke tvende - skolelærere fra Skanderup, Dollerup og Gjelballe Skoler, dateret 6te September 1847, der "I Eet og Alt tiltræde samtlige Skanderup Sognemænds eenstemmige og paa Sandhed grundede Erklæring ... ydermere at erklære: at vor Sognepræst, hr. Pastor Schmidth, ved sin Embedsgjerning fortjener uskrømtet Ære ..." Bemærk her, at sognerepræsentanterne peger på "Forfatteren", at der efter deres opfattelse ikke har været tale om "tvende Skolelærere" men åbenbart kun en enkelt. Om det har været et velovervejet ønske om at "rette Bager for Smed" kan man ikke se i det sparsomme kildemateriale. Men det er da en mulighed.

Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1847 At en Indrykkelse i ”Corsaren” Nr. 362 af 27de August 1847 med Overskrift: ”Catechismus, samlet og udgivet af en velærværdig og høilærd Pastor til Brug for hans tvende Skolelærere” ikke har havt den af Forfatteren forønskede Virkning hos os at forkleine vor Sjælesørgers, hr. Pastor Schmidths, gode Navn og Tygte, og at vi maae nære den samme Agtelse og Kjærlighed for ham, som vi hidtil gjennem en Række af Aar har næret, fordi han fortjente vor Agtelse og Kjærlighed ved sin Embedsgjerning og Livsvandel, dette føle vi os paa Sandhedens Vei forpligtede til offentligt at erklære. Skanderup Sogn, den 31te August 1847. Nagbølle: 10 navngivne personer. Dollerup: 16 navngivne personer. Skanderup: 26 navngivne personer. Gjelballe: 29 navngivne personer. Lunderskov: 19 navngivne personer. I alt 100 personer. Ved 1834 folketællingen var der i Skanderup Sogn 774 personer i alt. Ved 1850 folketællingen var der i Skanderup Sogn 1062 personer i alt. Idet vi Undertegnede , H. Corneliussen, G. L. Hansen og J. L. Møller, Skolelærere i Sognets trende Distrikter, - Førstnævnte vel kun fra Foraaret, begge Sidstnævnte paa femte og sjette Aar – i Eet og Alt tiltræde samtlige Skanderup Sognemænds eenstemmige og paa Sandhed grundede Erklæring, finde vi os paa Sandhedens Vegne forpligtede til end ydermere at erklære: at vor Sognepræst, hr. Pastor Schmidth ved sin Embedsgjerning fortjener uskrømtet Ære, og ved sin hele Omgængelse alle Retsindiges Agtelse og Velvilje. Han har ved den af ham imod os, saavel i som udenfor sit hjem, udviste Kjærlighed, Forekommenhed og Humanitet, fuldgyldigt Krav paa vor sande Taknemmelighed og inderlige Gjenkjærlighed. Skanderup, Dollerup og Gjelballe Skoler, den 6te September 1847. H. Corneliussen, G. L. Hansen, J. L. Møller.   Det fremgår ikke just af Corsarens reaktion 24. september 1847, hvad det hele har drejet sig om, og hvem der har henledt opmærksomheden fra den satiriske hovedstadsavis på den lokale præst i Skanderup. Der ironiseres videre og noget intetsigende over reaktionen i sognet fra "... en Bunke Mennesker bestaaende af 105 Gaardmænd, Huusmænd og Indsiddere imellem hverandre, ja endogsaa et Par Skolemestre, hvilke ellers just ikke altid pleie at søbe godt Kaal med de Andre, og forsikkrer høit og dyrt, at Pastor Schmidt til Skanderup er en meget skikkelig Mand .... Det er godt ... om I enes sammen. Men hvad kommer det Catechismussen ved?" Det styrker ikke tiltroen til Corsarens faktuelle research, at der i stedet for de 100 personer med indsigelse, der kan konstateres, opereres med 105 personer. Ironien har tydeligt været langt vigtigere for Corsaren end det faktuelle.

Bortset fra den tilsyneladende sørgelige skæbne, som skolelæreren i Skanderup, H. Corneliussen kom til at lide som et resultat af affæren i 1847, hvor sognepræsten i Skanderup U. K. Schmidth blev hængt ud i Corsaren, så kan det faktuelt konstateres, at der i Skanderup Sogn har være to præster 1834-1922, som har gjort sig bemærket på landsplan - U. K. Schmidth i 1847 med Corsarens Catechismus og C. J. Moe, især med begravelsestalen over 48 druknede fiskere i Harboøre i 1893, som blev refereret af pressen landsdækkende som et kerneeksempel på livs- og menneskesynet i Indre Mission. U. K. Schmidth har nok befundet sig i en noget anden religiøs dimension end C. J. Moe, en fremtrædende fortaler for Indre Mission. Man kan måske endda formode, at den tilsyneladende ganske verdslige U. K. Schmidth har banet vejen for C. J. Moe. Moe kom helt utvivlsom til at præge kultur og dagligdag i Skanderup Sogn på en så gennemgribende måde, som måske kan antages at være udsprunget af et religiøst, kirkeligt og kulturelt dødvande i tiden indtil 1885. C. J. Moes indflydelse har helt tydeligt også givet sig udslag i det lokale skolevæsen, hvor ansættelsen af lærere med tilknytning til Indre Mission blev et demonstrativt resultat af et flertal i sognerådet i Moes tid som præst i sognet.

• En original tegning af den rytterskole, der ser ud til at være blevet opført i Skanderup, som formentlig er blevet udarbejdet af kongelig hofgartner og arkitekt J. C. Krieger i forbindelse med beregningen af omkostningerne ved hele det kongelige skoleprojektet.

Den lille rytterskole i Skanderup, som må formodes at være blevet opført efter denne tegning, har haft skolemesterbolig i den ene og skolerum til den anden side, med indgang gennem en fælles dør ud mod vejen gennem landsbyen Skanderup.

Aktuelt fotografi af rytterskolen i Skanderup.

• Instruks for rytterskolernes skolemester 1721. Indeholder intet om skolebygningen.
• En fortegnelse over skolernes opførelse og reparationer, herunder en angivelse af skolernes hartkorn, dateret 1731 med dele uden årsangivelse. Hartkornet har været brugt til at beregne de naturalier, der har været en del af lærernes løn dengang. I angivelserne for skolernes hartkorn er der for skolen i Schanderup Sogn angivet hartkorn for 1722 hvert år indtil 1731.
• Regnskaber og brudstykker af udgifter 1722-25. Der er for Schanderup Sogn angivet uspecificerede, ens beløb for perioden 1722-1725. 

	Aktuelt foto - bemærk gavlens forsiringer, som også kan konstateres på det ældre foto af bygningen som skole 1842-1908.
Pogeskolen og rytterskolen. Rytterskolen som den så ud på luftfotografi 1948-52. Her set t.v. landsbyens frysehus, en enkelt garage, som rytterskolens ejer, en "produkthandler" parkerede sin lastbil i. Foran, over mod snedker, glarmester en større garage, benyttet af landsbyens vognmand på det tidspunkt, V. Bøgesvang. Pogeskolen ligger i krydset med 1842 skolen. Det fremgår af annonceringer i Kolding Folkeblad, at Pogeskolen stadig 1899 benyttedes til undervisning, og at den tidligere pogeskolebygning i 1908 benyttes til midlertidig bolig for Andenlæreren, indtil der kan blive en bolig i den i 1908 opførte skole.	Skanderup Skole 1842-1908. Senere husede bygningen landarbejderfamilier og skomager. Både størrelse, antallet af skorstene og murforsiringer i gavlen viser, at dette ældre skolefoto er 1842 skolen. På trods af den dårlige fotokvalitet kan der konstateres en telefonmast og en uasfalteret vej. Da telefonen først 1877 kom til Danmark, kan fotoet fmuligvis dateres til et tidspunkt mellem 1880-1908, medens bygningen stadig har været Skanderup Skole. Det sikre er, at fotoet må være taget efter 1877, men at det kan være taget så sent som 1920-30'erne.
Skanderup Skole siden 1908, luftfotografi 1948-52 og skolebillede fra 1950-51. Her ser vi landsbyskolen med 7 års skolegang, 1.-3. klasse hos frk. Pedersen, herefter 4.-7. hos lærer Frederiksen, hvis man ikke kom i mellem- eller realskole. Forrest i midten Peter Jørgensen, senere skattet medarbejder på LM Glasfiber. Partiet i midten var lærerboliger, stueetagen førstelæreren, 1. sal forskolelærerinden. Forskole og sløjdlokaler t.v., 4.-7. klasse t.h. og gymnastiksal mod nord. Der var læskure til eleverne. Forskolelærerinden havde et par frugttræer ud mod vejen, førstelæreren et betydeligt større haveareal. Der var som regel storke på skorstenen til gymnastiksalen.
Missionshuset i Skanderup. Der var indkaldelse af håndværkertilbud i Kolding Folkeblad 21. februar 1889. Af en aviskommentar i Kolding Folkeblad 4. dec. 1893 om "den fanatiske Indremissionspræst Moe" fremgår det, at der "tæt op ad Kirkegaardsmuren byggedes et Missionshus". Det mest sandsynlige er, at Missionshuset blev bygget 1889, men 1893 eksisterede det under alle omstændigheder.
Skanderup Efterskole, Friskole og Valgmenighedskirke
	Nummereringen og identificeringen af eleverne er foretaget af Frede Nielsen. Fra Wissingsminde, nr. 4, 16, 23, 28. Fra Hjarup f. eks. nr. 5 og 8.
	Lokalarkivet titulerer dette foto "Det gamle mejeri fra ukendt år". Der er en telefonmast i baggrunden, tilsyneladende ingen elmaster. Datering mellem 1900 og 1905.
Landsbyens gårde	Der er her kun medtaget de gårde, som er aftegnet på matrikelkortet fra 1846 inden for det, der oprindeligt har været landsbyfællesskabet.
Matrikelkort 1846, Skanderup, museklik for forstørrelse.	Mariegård 1947, Wissingsminde, Skanderupgaard 1953, Grønvanggaard 1947, Ejersminde 1948-52, Helenesminde 1947.
Mariegaard ukendt datering, men vandpumpen i gården sammen med den sparsomme trævækst i forhold til 1947 kunne antyde 1920-30'erne. Hvis børnene er Falle Skovgaards, nok snarest 1930'erne.
Wissingsminde er af lokalarkivet dateret til 1906. Fotoet fra Rigsarkivet 1947 er med herefter opførte bygninger inkl. landarbejderboliger.
Skanderupgaard er 1953 reduceret betydeligt størrelsesmæssigt i forhold til tiden før landboreformerne, hvor der var tale om en sædegård. I Fyens Stiftstidende 13. maj 1861 annonceres til salg "paa Grund af mit vedvarende svagelige Helbred ... c. 282 Tdr. Land ..."	Grønvanggaard blev iflg. Jyllandsposten 31. marts 1898 solgt af "Propirietær Fallesen (Mariegaard) til Jens Nielsen af Nagbøl ..."
Ejersminde, matrikel 10A.	Helenesminde 1947, luftfoto, Rigsarkivet. Nedbrændte 1907 iflg. Kolding Folkeblad 6. nov. 1907 med Hans Nielsen som ejer - "Saa hurtigt som muligt (dukkede) Skanderup Sprøjte (op) og straks derpaa Hjarup, Gjelballe og St. Andst ... de smaa Landsprøjter kan ikke udrette det ringeste mod saa mægtigt et Baal ... Det varede ikke længe, før der ikke var mere tilbage af den gamle Gaard..." Folketællingen 1901 bekræfter, at der på matr. 13A med Hans Nielsen som gårdejer var børn i en alder, som evt. kunne være skyld i branden, som det anføres i Kolding Folkeblad som en mulighed.

Om Børne Scholer.

Huorledis Scholerne skulle haffue seg.

Om øffuelse y Scholerne.