Landsbyen Lunderskov, tiden før jernbanen i 1866.

Ved Folketællingen i 1870 var Nis Christensen Juhl Gjæstgiver og 25 år. Det fremgår af folketællingen 1850, at han er søn af gårdejer Christen Hansen Juhl, og at han i 1850 er 6 år. Det ligger således fast, at Nis C. Juhl i 1868 forpagter et Gjæstgiveri over for stationen, og at han i 1870 erhvervsmæssigt tituleres som Gjæstgiver. I 1870 er matrikelnummeret på Gjæstgiveriet "et Huus". Der er ikke i folketællingsmaterialet registreret nogen Gjæstgiver før Nis C. Juhl.

Ved anlægget af jernbane i 1866 - og før anlægget af den sydjyske tværbane i 1874 - var Lunderskov kun en meget ubetydelig station med et krydsningsspor og et kort læssespor. Jernbanestationen var oprindeligt en træbygning, formentlig o. 50 m. nord for den nuværende jernbanestation.

Den oprindelige stationsbygning må formodes at være blevet opført samtidig med eller placeret i tilknytning til den over for liggende kro, Lunderskov Gjæstgivergaard. Det må formodes, at jernbanestation og Gjæstgivergård kommer samtidigt til Lunderskov, og at det af Enkemadame Hviid til Juhl bortforpagtede Gjæstgiveri i 1868 nok kun har eksisteret siden 1866 med jernbanens ankomst

Det primære kildemateriale til beslutningsprocessen omkring både det første, jyske jernbanenet, der 1866 førtes til Lunderskov, og den sydbane, som blev besluttet trukket fra Lunderskov til Esbjerg, er Rigsdagstidende, som er gennemset. Her fremgår det, at daværende indenrigsminister J. B. S. Estrup som konsekvens af, at det jyske hovednet i 1866 var etableret, 6. januar 1868 fremsatte to lovforslag:

1) om bygning af en havn i Esbjerg, og 2) i tilknytning hertil ”en passende baneforbindelse” til resten af landet, dvs. det etablerede jyske jernbanenet. 24. april 1868 kom så ”Lov om Udvidelse af det jyske Banenet”. Det blev besluttet, at det nye banenet skulle udgå fra Lunderskov, men hvor også Vamdrup havde været i spil. Ind i overvejelserne gik den fra 1864 gældende grænse ved Kongeåen, som man planlagde ændret. Hvad den jo også blev i 1920.

Problemet med Vamdrup var, at en linjeføring herfra til Esbjerg ville komme til at strække sig gennem den gang tysk område. Lov om den endelige linjeføring Esbjerg-Gørding-Vejen-Lunderskov blev vedtaget 11. maj 1870, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”. Samme år, i 1870 blev der til det kommende jernbanebyggeri sluttet kontrakt med et konsortium bestående af firmaet Baron Gedalia & Co., justitsråd E. C. Møller og muremester Lauritz Petersen København) .

 

Landbohjemmet før det brændte, postkort 29.9. 1906.	Stationsbygningen fra 1874, udateret postkort.

Et postkort med Hilsen fra Lunderskov. Der er motiv fra både jernbanen og fra det, der i 1898 blev udskilt fra stationsbygningen som posthus. Poststemplets dato er 21.10.1908. Samt motiver fra Storegade modsat stationsbygningen 1909 og 1912. Et postkort fra 1912 med motiv fra Storegade 27, hvor mølleren Anton Boisen i 1907 startede et mølleri under navnet Lunderskov Stations Mølle168. I 1946 blev stedet overtaget af Tove og H. K. Madsen, som startede cykel-, motorcykel, senere automobilforretning og -værksted. Forretningen blev afhændet til Thomsen Auto 2006. På fotoet af Lunderskov Stationsmølle ses et bud for ”colonial isenkram”. Som yderligere dokumentation for, at det nye posthus kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretaget kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901 samt bekræftet i matrikelfortegnelsen for 1883, at postmester Bodholdt bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz. Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4-5 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er posthusets matrikelnr.

 

Sammen med stationsbygningen fra 1866 blev der indrettet brevsamlingssted og senere postekspedition i tilknytning til stationsbygningen. Vurderet ud fra det samtidige avismateriale, f. eks. Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897, ser det ud til, at der siden 1894 har været drøftelser om at adskille jernbane- og postfunktion, hvilket skete i 1898 med ibrugtagning af posthus og -ekspedition Frederiksberggade 4. Dette posthus blev erstattet af et nyt i Vestergade 2 i 1981 og nedrevet i 1985

Samt en jernbanerestauration, der ses registreret fra 1877. Den oprindelige stationsbygning fra 1866 var af træ, og som i de fleste tidens stationsbyer blev der ud over stationsbygningens restaurant også taget en kro, et Gjæstgiveri over for jernbanen i brug, det af Nis C. Juhl i 1868 forpagtede Gjæstgiveri.

I Lunderskov kom der desuden til at ligge - lidt forskudt i forhold til jernbanestationen og som nabo til det tidligere Gjæstgiveri - Lunderskov Kro / Hotel, også kaldet Finnemanns Kro.

Her blev der senere, da stedet ophørte, måske brændte i 1929, i 1934 bygget et alderdomshjem.

Som kro eller Gjæstgiveri har dette sted fra o. 1905 som Finnemanns Lunderskov Hotel afløst det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri.

Det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri ligger stadig Jernbanegade 1 som tidligere købmands- og manufakturforretning.

Postomdelingen i Lunderskov blev formentlig varetaget som et brevsamlingssted i - eller i tilknytning til - stationsbygningen fra og med jernbanens ankomst i 1866. Så vidt, det har kunnet konstateres, skete der ikke nogen ændring heri med bygningen af den nuværende Lunderskov Station i 1874.

I udliciteringen af byggeriet af den nye jernbanestation hed det i annonceringen i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874, at der ud over den nye jernbanebygning i Lunderskov skulle bygges en ”Postexpedition” i Kolding. Først i 1887 blev der ”Postexpedition” i Lunderskov iflg. Officielle Meddelelser 1887, s. 53. Og man kan f. eks. i Folkebladet Sydjylland 16. nov. 1893 se, at ”Postexpeditionen” midlertidigt er overdraget ”Postexpedient J. H. Jacobsen”. Og fra denne flytning af postexpeditionen forsvandt en postfunktion fra Lunderskov Gjæstgivergaard, som ellers havde ligget her fra næsten jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 indtil 1888, så vidt man kan konstatere ud fra annoncering af ”Landposten” og ”Dagvogne” fra Lunderskov Gjæstgivergaard..

Af Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897 fremgår det, at man siden 1894 havde drøftet, at jernbanebestyreren havde fuldt nok at gøre med opgaverne på ”Krydsningsstationen”, hvor der efterhånden var et ”Brevantal på 122.000”. Tre gange så stort et aktivitetsniveau som Vamdrup Station var man oppe på i 1911 med et tilsvarende større personale på 29 mand.

Problemet i Lunderskov var, at et ”Postexpeditionslokale” ikke kunne tilvejebringes inden for rammerne af den eksisterende jernbanebygning. Da det bygningsmæssige problem var løst, udnævnte man så 5. nov. 1898 ”Postexpedient” J. R. Bodholdt, Horsens til ”Postmester” i Lunderskov. 1. dec. 1898 kunne Folkebladet Sydjylland ydermere meddele, at ”Lunderskov Postkontor … flyttes fra Jærnbanestationen hen til Maltgjører Juhls Ejendom …”, hvor den nye postmester så tiltrådte postmesterembedet.

 

Sammenfattende kan det således konstateres, at postekspeditionen i Lunderskov med jernbanens ankomst i 1866 startede med ekspedition og postvogn fra det formentlig lige over for den nyopførte jernbanestation i træ, Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på det nuværende Jernbanegade 1, medens stedet ejedes af Gæstgiver Juhl.

Høker Nis Christensen Juhl var i 1890 registreret som ejer af det hus i Lunderskov, som i 1898 blev solgt som Posthus. Den samme Nis Christensen Juhl  var i 1870 folketællingen registreret som ”Gjæstgiver” Juhl, der må antages at være ophørt med at være Gjæstgiver i 1888-90 hvor postekspeditionen er ophørt fra Lunderskov Gjæstgivergaard. Man kan af folketællingsmaterialet se, at Nis C. Juhl i 1890 har været 46 år gammel, og han har således i en moden alder skiftet fra Gjæstgiver til at være Høker i det, der senere blev posthus. Meget apropos må man sige, det tidligere postomdelingssted taget i betragtning.

Lunderskov Kro / Hotel, som stedet formentlig så ud før Finnemann. Herunder Lassens Hotel fra 1906 og jernbanebygningen med restauration fra 1877. Det eneste sted med spiritusbevilling indtil Hotel Lunderskov i 1943 fik spiritusbevilling også.	Lunderskov Hotel, restaureres formentlig 1909 ved L. C. Finnemanns overtagelse.  I annonceringer kalder Finnemann sit etablissement Lunderskov Hotel.
	Herunder Lassens Hotel under opførelse i formentlig 1906, hvor Lassens Hotel som navn optræder første gang i annonceringer 21. febr. 1906.
	Man bemærker ved opførelsen af det, der 21. febr. 1906 første gang annonceres som Lassens Hotel, den af Lassen 12. aug. 1905 i licitation udbudte "hestestald"

 

Lunderskov Gjæstgivergaard, Kro, Hotel, Afholdshotel, også kaldet Lunderskov Hotel har været to etablissementer.

Det ene, Lunderskov Gjæstgivergaard kan være etableret i forbindelse med opførelsen af jernbanen gennem Lunderskov. Der er ikke omtale af kro eller beværtning i Lunderskov før dette tidspunkt, og man kan ved at sammenholde forskellige oplysninger i adresselister for Kolding Omegn og sogneprotokollerne ret sikkert slutte, at Lunderskov Gjæstgivergaard er opført ca. samtidig med etablering af jernbanen gennem Lunderskov.

I 1870 folketællingen er den på dette tidspunkt kun 25 år gamle Nis Christensen Juhl anført som Gjæstgiver på matriklen. Han var opvokset på et par af egnens større gårde, Nagbølgaard og Dollerupgaard, som faderen Christen Hansen Juhl på skift var ejer af. I 1840 folketællingen: ” Matr.nr: en Gaard, Nagbøllegaard Stednavn: Nagbølle Bye”. I 1850 folketællingen: ” Matr.nr: 2, en Gaard Stednavn: Lunderskov”.

 

Første gang, vi hører om arrangementer på stedet, er ved en sammenkomst omkring en mindesten, sat ved Skanderup Kirke til minde om slaget ved Ejstrup 23. april 1849, hvor der var tre fra sognet faldne (men navnemæssigt ukendte) soldater. Sammenkomsten i denne anledning er refereret i Kolding Folkeblad 26. april 1874, og den blev afholdt på ”Lunderskov Gjæstgiveri”. Desuden kan man i Kolding Folkeblad 15. sept. 1876 se annoncering af en præmieuddeling i Kolding Omegns Landboforening, afholdt på ”Lunderskov Gjæstgivergaard”.

 

Fra 1878-79 og frem til 1888 nævnes Gjæstgiver Juhl som station for dagpostvogne i Kolding Folkeblad . I folketællingen for 1890 er der kommet en ny gjæstgiver, Hans Jepsen Damgaard, og herefter kunne dagpostvogne fra Gjæstgivergaarden se ud til at være ophørt. I avisomtale er der et spring frem til 1899, hvor der annonceres med ”Dans 2. juledag”. I 1901 folketællingen er der på Lunderskov Gjæstgivergaard en ”staldforpagter”, Hans Lauridsen og en ”Gjæstgiver” Laurids Poulsen Lauridsen. Dette viser, at der har været kørestald til Gjæstgivergaarden på dette tidspunkt.

Lunderskov Gjæstgivergaard over postudbringning til mageskifte i 1905, hvor stedet ophører som Gjæstgiveri.

 

I 1906 folketællingen er Gjæstgiveren på Gjæstgivergaarden Peter Boysen. I dennes husstand er der hustru, 1 barn, 1 moder på aftægt, 3 ”besøgende” og 2 ”tyende”. Hvis matr.nr. skal aflæses som 2aq, så kan der ikke være tale om den af Gjæstgiver Laursen i 1905 ombyttede, så må det være naboejendommen, der nu er blevet Gjæstgiveri, altså forud for Finnemanns overtagelse af den her beliggende ejendom.

Som Hotel Lunderskov annonceres i Jyllandsposten 12. juli 1909 ”Mine nymonterede Værelser og 1. Kl. Køkken anbefales Dhrr. Rejsende. Ærb. L. C. Finnemann”. Også i Jyllandsposten, 21. nov. 1911 søges ”ældre, erfaren Kogejomfru eller Kokkepige” til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann.  

Man kan af avisannonceringer se L. C. Finnemann optræde som gårdejer, -forpagter og sælger af forskellige landbrugsartikler i Ødis Bramdrup i 1902 og 1903. I folketællingen 1911 er Finnemann registreret som bosat i Lunderskov fra 1909, tilflyttet fra Vamdrup, står der. I denne oplysningsmæssigt ret detaljerede folketælling kan man konstatere, at L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk beboedes af købmand Juhl og familie.

De to matrikelnumre dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3. Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2gi m. fl. Hvis rigtigt aflæst, har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede manufakturhandel på Jernbanegade 1. 

Hvordan denne bygning oprindeligt har set ud, er det umuligt at sige noget om, men på et fotografi af Jernbanegade 1, matr. nr. 2g, dateret 1954, kan man se, at der har været en bygning tilknyttet, som skulle være forsvundet ved en brand. Måske den af Finnemann i 1909 opførte, ombyggede Lunderskov Hotel? Det kunne også være en ved overtagelsen af Gjæstgivergaarden nedrevet kørestald, som vi finder i tilknytning til den bygning, Finnemann i 1909 overtog, og som blev til Lunderskov Hotel. Som gæstgivergård må man formode, at der har været en kørestald tilknyttet. I givet fald har kørestalden til matr. 2g ligget bagud i stedet for frem mod Jernbanegade, som vi ser det ved Finnemanns Lunderskov Hotel.  

 

Her et foto, dateret til o. 1930 af lokalarkivet, med Christen Juhl og hustru Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1. Bygningen i baggrunden ligner på besnærende vis et parti fra Lunderskov Hotel, som skulle være brændt i 1929!! Denne bygning lå jo på matriklen ved siden af, matr.nr. 2aq. Og denne bygning kan være ombygget eller nyopført mellem 1905 og 1909, hvor L. C. Finnemann overtager matr. 2aq. En mulighed kunne være, at denne bygning har været kørestald til Lunderskov Gjæstgivergaard, og at den så er blevet bibeholdt indtil mindst 1930 på Jernbanegade 1’s matrikler. Det må så betyde, at Finnemanns Lunderskov Hotel er blevet modelleret efter den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på nutidens Jernbanegade 1.

 

Det betyder så med altovervejende sandsynlighed, at det nuværende Jernbanegade 1, matr. 2g, er den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard - således som den gamle bygning er kommet til at se ud i dag. Det må være den bygning, som oprindeligt blev opført omkring 1866, senest 1870, hvor Gjæstgiver Nis Christensen Juhl i folketællinger er registreret som Gjæstgiver.

I 1909 erhvervede L. C. Finnemann matr. nr. 2aq, det nuværende Jernbanegade 3, hvor den bygning, som muligvis er brændt i 1929 lå, og som blev indrettet som Lunderskov Hotel. Efter 1911 ser man ikke nogen form for annoncering fra Finnemann.

Man kan måske formode, at konkurrencen fra Lassens hotel, fra 1919 Lunderskov Missionshotel har gjort hoteldriften vanskelig for hans Lunderskov Hotel, der ophører med at eksistere fra omkring 1929.

Efter nogen debat i sognerådet omkring placering af et nyt alderdomshjem - hvor bl.a. Fattiggården var i spil - blev det nye alderdomshjem i 1934 placeret, hvor Lunderskov Hotel havde ligget. Fattiggården solgtes samme år til en lokal gårdejer, M. Kjær.

På Hotel Lunderskovs nuværende placering lå Landbohjemmet fra 1890, der blev efterfulgt af Lassens Hotel i 1906. Fra 1919 hed det Lunderskov Missionshotel, indtil det blev til Hotel Lunderskov i 1943 .

Oskar Lassen var i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært på Lunderskov Landbohjem. Denne titel dækker over, at Landbohjemmet var et opholdssted, drevet af foreningen Lunderskov Landbohjem. Personalet på Landbohjemmet kan man iagttage ud fra folketællingen i 1901. Her er Oskar Lassen registreret som husfader, foreningsvært og agerbruger. Altså helt forventelige prædikater, når han var vært i den forening, han formentlig også har været medlem af, Lunderskov Landbohjem.  

 

	Omkring starten af det, der i Lunderskov blev Storegade, lå Lunderskov Landbohjem - med pensionat, mødelokaler m.v., oprettet i 1890 lige over for stationsbygningen. Lunderskov Landbohjem var en forening (selskab hed det den gang) med en valgt bestyrelse, og Oskar Lassen er i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært for Landbohjemmet, sammen med søsteren Dora, der i denne folketælling er registreret som husbestyrerinde. I 1906 folketællingen er Oskar Lassen registreret som vært på Lassens Hotel, søsteren som værtinde. I 1901 folketællingen ser det ud til, at søskendeparret bor bag Landbohjemmet, fra 1906 bor de på matr.nr. 2ci, hvor Lassens Hotel som efterfølger til Landbohjemmet kom til at ligge.  Landbohjemmet er her afbildet på et postkort, dateret 29.9.1906. Landbohjemmet efterfølges navnemæssigt af Lassens Hotel, hvor de første annonceringer for hotellet er iagttaget 21. februar 1906. Landbohjemmet kunne derfor muligvis formodes at være brændt i 1905 som hævdet i Historisk Atlas. I Folkebladet Sydjylland annonceres der 20. december 1905 bal på Landbohjemmet, 19. februar 1906 annonceres en nyoprettet manufakturforretning "lige før Landbohjemmet". Man kan måske forestille sig, at den sidste annoncering blot refererer til, at her har Landbohjemmet ligget. Er etablissementet brændt, kunne det se ud til at være foregået uden den lokale presses bevågenhed. Det er nogenlunde sikkert at fastslå, at Lassens Hotel efterfølger Landbohjemmet i 1906. Og at O. Lassen som bestyrer for Landbohjemmet 12. aug. 1905 udbød byggeri af "Sal og Hestestald ved Landbohjemmet i Lunderskov". Det er ydermere ganske sikkert, at Oskar Lassen i 1906 omdøber Landbohjemmet til Lassens Hotel og bliver vært her. I 1906 folketællingen var han "Vært på Hotellet", hvor han i 1901 folketællingen var "Foreningsvært". Der er ingen dokumentation for, at Landbohjemmet skulle være brændt i 1905, og der er intet i de samtidige annonceringer, der tyder på en brand. Formentlig har Oskar Lassen i 1905-06 overgået fra at have været bestyrer til at være ejer af Landbohjemmet, som han så har startet ombygningen af i 1905. Lassens Hotel optræder første gang som navn i en annoncering 21. febr. 1906.
Lassens Hotel i 1914.	Lassens Hotel, nyopført. Bygningsmæssigt er Lassen Hotel så afgjort den mest imposante af byens kroer, værtshuse, hoteller. Men afholdsbevægelsen og missionen sørgede for, at der ikke var nogen spiritusbevilling før 1943.
	Lassens Hotel måtte med manglende spiritusbevilling så klare sig på anden vis. Her en annonce i Kolding Omegn fra 1914. Lunderskov Landbohjem fortsatte som forening, også efter at det nye hotel var opført på foreningens pensionats beliggenhed, hvor Landohjemmet havde ligget.  De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Lassens hotelbyggeri startede i 1905 med byggeri af sal og hestestald.

Søsteren til ejeren af det nyopførte Lassens Hotel, Dora Lassen er husbestyrerinde. Der er yderligere en søster, Marie Lassen, 2 stk. tyende og 2 mandlige logerende. Det har været et absolut mindre etablissement, også når man sammenligner med personalet iflg. 1911 folketællingen. Her er Oskar Lassen og Dora Lassen henholdsvis gæstgiver og husbestyrerinde. Der er desuden 3 pensionærer, 6 logerende, 1 ”tjenestetyende”, 1 hotelkarl, 1 serveringsjomfru, 1 kogejomfru, 1 stuepige, 2 køkkenpiger. Desuden bor der en staldforpagter, Jens C. Laustsen med kone og børn.

 

Lassens Hotel var flere gange til debat i sognerådet mht. spiritusbevilling og gæstgiveri. Allerede før det indremissionske flertal i sognerådet fra 1913 blev det nedstemt at give denne bevilling. Ud fra annonceringer i den samtidige presse, Folkebladet Sydjylland, kunne det se ud til, at Oskar Lassen nok har erhvervet Landbohjemmet i 1905. Og i febr. 1906 dukker de første annonceringer fra Lassens Hotel op. Foreninger af samme type som Lunderskov Landbohjem findes også i omegnens mindre byer. Der høres sporadisk om foreningsarrangementer i 1906. Men herefter hører vi ikke mere til den forening. Sammenligner man med andre Landbohjem, så kunne et fællestræk være, at de som forsamlingshuse syd for Kongeåen blev bygget og dannet for at kunne mødes på egne (danske) betingelser uden de tyske myndigheders indblanding.

Da Lunderskov Landbohjem er en forening med lokaler nord for Kongeåen, skal der dog nok søges andre begrundelser for denne forenings dannelse. Forudsætningen for at belyse dette er, at der er bevaret foreningsarkivalier.. De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Hotelbyggeriet må således nok formodes at være startet i 1905.  

I tiden o. 1. verdenskrig toppede Dansk Afholdsforening med o. 69.000 medlemmer. Man kan i Kraks Vejviser se, at Lunderskov Missionshotel mellem 1942 og 1944 blev til Hotel Lunderskov. Navneændringen kan muligvis skyldes en nu opnået spiritusbevilling.

 

Derimod har der tilsyneladende ikke været forsøg på at hindre spiritusudskænkning på Lunderskov Stationsrestauration, som fra 1877 i adskillige år havde den samme restauratør, N. P. Sundblad. I de tilgængelige sogneprotokoller figurerer stedet simpelthen ikke som diskussionsemne mht. spiritusbevilling.  

Ud over at være restauratør i en menneskealder i Lunderskov, var N. P. Sundblad også et par år 1881-82 agent i den massive udvandring, der foregik fra Danmark i et omfang af 172.073 udvandrede 1868-1900 . Der annonceredes med Sundblad som agent i pressen. Men hvor mange, der er udvandret fra sognet under indflydelse heraf, kan der ikke siges noget om ud fra det gennemsete kildemateriale. Det har nok ikke været alverden. Netop i 1880’erne gik det rigtig godt for landbrugslandet Danmark. Så der har ikke været den umiddelbare tilskyndelse, begrundet i nød, som ellers har været drivkraften i store dele af udvandringsbølgen fra Europa i disse år. Iflg. det hovedværk, som grundigst har undersøgt udvandringen fra Danmark , var der en markant forøgelse af udvandringen i 1880-84, men et markant fald fra 1895-99. Det relevante materiale, hvis Sundblads rolle i udvandringen skulle undersøges, ville være registreringer i Vejle Byfogedarkiv 1879-85. Samt materiale fra politiets årsberetninger og forskellige statistiske sammendrag, der i givet fald skulle sammenholdes.

O. 1910 kunne det se ud til, at N. P. Sundblad disponerede over en eller flere ejendomme omkring Jernbanestationen, hvor butikker, værelser kunne fås til leje. Den tidligere Gjæstgivergaard har måske været her imellem. I 1911 folketællingen ejede den tidligere ejer, Nis Christensen Juhl tilsyneladende igen stedet, udlejet til sønnen, købmand og manufakturhandler Christen Juhl. Den gamle Gjæstgivergaard blev som anført solgt af N. C. Juhl o. 1890, og den kunne så være generhvervet efter mageskiftet i 1905, hvor den fra velsagtens 1906 er ophørt som Gjæstgivergaard, indtil den fra 1909 blev erstattet af Finnemanns Lunderskov Hotel.  

Hotel- og restaurationsvæsen i Lunderskov afspejler temmeligt nøje det herskende religiøse og - afspejlet i sognerådet - politiske magtforhold, suppleret med den o. århundredskiftet ganske stærke afholdsbevægelse med en spiritusbevilling, der tidligst i 1943 bliver givet til Hotel Lunderskov, som Lunderskov Missionshotel på dette tidspunkt har taget navneforandring til. Medens spiritusudskænkning uden problemer har kunnet foretages på jernbanerestaurationen siden 1877.

 

Stationsbyens centrale færdselsåre var Storegade, hvor det tidlige byggeri startede omkring stationsbygningen. Her var Landbohjemmet, senere erstattet af Lassens Hotel, sagførervirksomhed, købmands- og bagerbutik og flere andre, forskellige forretninger. Over for den ny anlagte bane lå Lunderskov Gjæstgivergaard, Afholdshotellet, Lunderskov Kro m. fl. navne. I kronologisk rækkefølge har der været Lunderskov Gjæstgivergaard eller Kro, senere Afholdshotellet, som i 1909 afløstes af Finnemanns Lunderskov Hotel. Fra 1877 Jernbanerestaurationen, fra 1890 Landbohjemmet, der i 1906 erstattedes af Lassens Hotel, 1919 Lunderskov Missionshotel, 1943 Hotel Lunderskov.  

 

 

 

---

 

Bygningen, der husede Lunderskov Gjæstgivergaard, eksisterer stadig som Jernbanegade 1 i Lunderskov.

 

Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.

 

Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.

 

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.

 

G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870. I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877. F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866. Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992. Se flg. note. 

 

Fredningsoplysningen om, at Lunderskov Station skulle være opført 1866, stammer (bl.a.) fra DSB’s strækningsregistrant. Af samme fremgår det, at stationsbygningen skulle være opmålt 1881, hvilket ikke harmonerer med hverken 1887 eller 1888 som opførelses år. I så fald skulle man have opmålt endnu ikke opførte bygninger. Alle disse modstridende og forkerte dateringsoplysninger er nu rettet til det korrekte opførelsesår 1874. 

Stationsbygningen af træ fra 1866 fik ved ombygningen i sten fra 1874 i 1877 spiritusbevilling som det eneste sted i Lunderskov, før Hotel Lunderskov også med navneændringen i 1943 fik bevillingen.

 

 

Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, Aarhus 1971, s. 539. tabeller s. 541. Det udvandringsrelaterede materiale er ikke gennemset. Heller ikke diverse statistiske publikationer omkring befolkningstællinger, se f- eks. Kr. Hvidt, s. 68.  

 

Sundblads ejendomme: F. eks. annoncering i Folkebladet Sydjylland 2. nov. 1910

 

I Kraks Vejviser 1942 figurerede hotellet stadig som Lunderskov Missionshotel, i Kraks Vejviser 1944 er navnet ændret til Hotel Lunderskov. Af protokoller for Lunderskov og Omegns Grundejerforening fremgår det, at man 3.2.1943 afholdt møde på Hotel Lunderskov (gennemset af Anna Jespersen, meddelt herfra). Navneændringen (og evt. også spiritusbevilling) i forbindelse hermed må således være sket senest 3.2.1943, formentlig en gang i 1942.