Ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd, socioøkonomisk fordeling
Tabel 1 Sognerådsformænd, i % andele af kommunerne i Præstø og Randers amter[1]
|
|
|
Stort hartkorn
|
Bønder
|
Præster
|
Lærere
|
Andre erhverv
|
I alt
|
|
|
1842
|
Præstø
|
13
|
7
|
71
|
2
|
7
|
100
|
|
|
|
Randers
|
34
|
8
|
51
|
-
|
7
|
100
|
|
|
1848
|
Præstø
|
23
|
4
|
68
|
-
|
5
|
100
|
|
|
|
Randers
|
26
|
5
|
67
|
-
|
2
|
100
|
|
|
1854
|
Præstø
|
26
|
-
|
71
|
-
|
3
|
100
|
|
|
|
Randers
|
22
|
6
|
71
|
-
|
1
|
100
|
|
|
1856
|
Præstø
|
23
|
19
|
47
|
8
|
3
|
100
|
|
|
|
Randers
|
22
|
16
|
51
|
4
|
6
|
99
|
|
|
1862
|
Præstø
|
29
|
20
|
41
|
5
|
5
|
100
|
|
|
|
Randers
|
22
|
26
|
47
|
3
|
2
|
100
|
|
|
1868
|
Præstø
|
35
|
25
|
20
|
9
|
11
|
100
|
|
|
|
Randers
|
26
|
35
|
30
|
3
|
6
|
100
|
|
|
1871
|
Præstø
|
35
|
29
|
16
|
10
|
10
|
100
|
|
|
|
Randers
|
26
|
41
|
20
|
10
|
3
|
100
|
|
|
1880
|
Præstø
|
27
|
44
|
5
|
7
|
17
|
100
|
|
|
|
Randers
|
23
|
66
|
6
|
2
|
3
|
100
|
|
|
1888
|
Præstø
|
12
|
72
|
2
|
5
|
9
|
100
|
|
|
|
Randers
|
10
|
75
|
2
|
3
|
10
|
100
|
|
Niels Clemmensen har i sin disputats undersøgt og dokumenteret den socioøkonomiske fordeling i ledelsen af sogneforstanderskaber og -råd i Præstø og Randers amter.
De i tabeller og figurer titulerede sognerådsformænd var i perioden 1841-1867 sogneforstanderskabsformænd.
For Præstø Amt er der indhentet data fra o. 60 kommuner (56-65) for Randers o 70 kommuner (71-72).
Den officielle hartkornstatistik kan benyttes til at bestemme ejendomme over 12 tdr. hartkorn som store hartkorn, ejendomme fra 1-12 tdr. hartkorn som bøndergårde, ejendomme under 1 td. hartkorn som husmandsteder.[2]
 |
 |
 |
Tal og figurer viser generelt for begge amter et markant fald i præsternes andel af formandskaberne, efterfulgt af en tilsvarende stigning i bøndernes, dvs. gårdmændenes andel - for begge amter markant fra 1871. Det store hartkorn ligger jævnt godt repræsenteret på over 20 % af formandskaberne indtil 1871. Herefter kommer der et fald, der falder sammen med det samlede Venstre i Rigsdagen fra 1870, og faldet kulminerer i 1888, hvor provisorietiden er på det højeste konfliktniveau. Man kan sige, at faldet er mindst markant i det mindre godsrige Randers Amt, fordi det store hartkorn her aldrig når den position i formandskaberne som i Præstø Amt.
I det godsrige Præstø Amt har bønderne en mindre repræsentation i formandskaberne fra 1862 i forhold til Randers Amt. Tilsvarende har det store hartkorn fra 1862 en større andel af formandskaberne, end de har i Randers Amt. Det betyder så også helt naturligt den stærkeste tilbagegang i formandsrepræsentationen i Præstø Amt.
[1] Den her bragte tabel er en sammenskrivning af tabellerne 1-2, 31-34 i NC. Der er i denne sammenskrivning set bort fra den optimale repræsentativitet, som NC har forsøgt at tage højde for ved at bringe tabeller, som giver data for udvalgte år i udvalgte tabeller. Variationerne er så ubetydelige, at disse supplerende tabeller er fravalgt.
[2] NC s. 42