Som Cæsar inddelte Gallien i tre dele, kan man inddele Jylland i fire.

Nørre- og Sønderjylland skiler ved Kongeåen, hvor Sønderjylland ligger mellem Ejderen og Kongeåen, resten er Nørrejylland.

Med en nyere inddeling kan man inddele efter Nordjylland nord for Limfjorden med hævet havbund og flade kystsletter, Midtjylland nord og Sønderjylland syd for Kongeåen. Midtjylland kan så deles efter istidens hovedstilstandslinje, hvor den vestlige del, Vestjylland er flade og sandede hedesletter, den østlige, Østjylland del er kuperet og præget af moræneaflejringer.

Skanderup Sogn ligger i Østjylland og er del af en bredere forhistorie, som her skitseres i hovedtræk.

 

Istid og stenalder - en oversigt.

Bronze-, jernalder og vikingetid - en oversigt.

I Skanderup Sogn er der under Slots- og Kulturstyrelsen registret 30 fundresultater i Dollerup, 7 i Lunderskov, 8 i Nagbøl, 1 i Gelballe, 3 i Skanderup. 

 

Mht. fund og fortidsminder i sognet er det, som det fremgår af oversigtkortet, især Dollerup, Nagbøl - sammen med nabobyerne Gejsing, Lejrskov, Hjarup og St. Andst - som rummer ind imellem bemærkelsesværdige fund og fortidsminder. I byerne Skanderup og Gjelballe er der relativt få.

Man har nok oprindeligt bosat sig langs å og sø i Kolding ådal. Herfra så vel udflytning til torp-byerne, bl.a. Skanderup samt - ikke mindst kunne fundene tyde på - Dollerup - området.

Kortets røde cirkler markerer fredede fortidsminder, de blå repræsenterer ikke-fredede fund og fortidsminder.

Der skal her gives en kort præsentation af fund og fortidsminder.

Præsentationens korrekthed beror på Kulturstyrelsens registrering. Så vidt det har kunnet konstateres, er denne registrering både korrekt og opdateret. Det kan desværre være problematisk at få adgang til flere af disse fortidsminder, da de er placeret på privat og ikke altid tilgængeligt areal. 

Uden for kortet, mellem vejen fra Gjelballe mod Kolding og møllevang er der ved Lindholdtgård fundet en ikke-fredet jernalderbosættelse, dog med ret få fundgenstande, kogegruber, lidt keramik og flintafslag. 

Hos teologen Nicolay Jonge hedder det i hans Danmarksbeskrivelse fra 1777 om Skanderup Sogn: "Paa Sognets Mark findes mange hedenske Begravelser og Offersteder."

Tidens tand, intensiv landbrugsdrift og anlæggelsen af jernbanen i 1866 har nok ændret dette noget. Hos A. F. Schmidt, Skanderup Sogn, 1926 hedder det s. 11, at man iflg. Nationalmuseet i 1898 " ... skulle have kunnet stedfæste 28 Oldtidshøje i Sognet ... 15 af højene var i 1898 overpløjede ... og i 1922 da jeg besaa dem alle i Marken, kunde der sees smaa Forhøjninger i Agrene, hvor Højene angives at have været."

I dag kan man i Kulturstyrelsens registrering konstatere mellem 60-75 mere eller mindre velbevarede fortidsminder - samt fund - inden for sognegrænsen. Heraf dog kun 5 fredede, og disse hovedsageligt op ad sognegrænsen til Gejsing og Lejrskov, hvor der er massivt flere, især i Lejrskov området. Uden for sognegrænsen er der også mod sydøst i Hjarup og Fovslet et større antal fredede oldtidsminder.

Det må nok bekræftes, at jernbanen og det intensive landbrug har kostet dyrt mht. bevarelsen af fortidsminder. Der vil vel altid være et spillerum mellem det økonomiske, dagen og vejen og hensynet til historie og kultur. Alt i alt holder A. F. Schmidts o. 13 observerbare fortidsminder i sognet formentlig stadig stik. 

 

Om en nu fredet urnegrav fra jernalderen, beliggende Kongsbjerg, registreret første gang i 1890, hedder det i 1936: "Højen beset Sept. 1936. Den er ikke egnet til Fredning, da den er beskadiget med store Afgravninger af Siderne, ved Anbringelsen af et Vognskur og en Kartoffelkælder. Ejeren vilde tilmed gerne have en Erstatning, hvis der skulde foretages Fredlysning."

Kongsbjerg blev fredet o. 1937. Højens urnegrav fra jernalderen, lå i Kongsbjerggård "i et hjørne af gården", noget beskadiget. Offentlig adgang. 

Spidshøj, jordfæstegrav, rundhøj og urnegrav fra bronzealderen. Udgravet første gang i 1902 (af lodsejer). Offentlig adgang. 

Flavenfeldt, jordfæstegrav, rundhøj, brandgrav fra bronzealderen, udgravet første gang 1903, registreret som overpløjet høj i 1898. Mark ved Rolles Mølle, hvor der blev udgravet grus til jernbanebyggeri.

Hesselvad Bro. Rasteplads med restaureret bronzealderstenkiste fra gravplads, der blev fjernet ved vejbyggeri. Offentlig adgang. 

Dollerup, rundhøj, fredet før 1937, ad Nagbølvej, mod Dollerup, nord for Nagbøl Nygård, et par hundrede m. sydøst for Tvillingehøjene, Dollerupgård i Dollerup.

Ikke-fredede fund, Skanderup-Gjelballe

Søndergyden, jernalderskår, fundet 2002.

Hjarupvej, affaldsgrube fra før romersk jernalder, fundet ved byggemodning 2006.

Wissingsminde, affaldsgrube med urne fra ældre romersk jernalder, fundet 2000.

Skanderup Kirkeby, fund af bronzebeslag fra middelalder (1067-1535), vest for kirken, fundet 2003.

Elisabetslyst v. Gjelballevej, fund af keramik m.v. fra jernalder, fund i 2000.

Dakavej, kogegrube og keramik fra bronzealder, fundet 2002.

Gjelballehave, fund af stenlag i 1953, der blev tolket som en røse, dvs. en stensat gravhøj, som kan være alt fra stenalder til jernalder. Hvis det da overhovedet er en røse.

Store Bremhøjgård, stenalderfund og slibesten fra yngre jernalder / vikingetid, fund i 2000.

Vestergaard, oppløjede affaldsgruber, oldtid, ellers ingen nærmere datering, fundet i 2000.

Betydeligt tættere ligger de ikke-fredede fund i Lunderskov, Dollerup og Nagbøl.

I området i og omkring Dollerup er der markant mange oldtidsfund på Tinghøjgård Sølyst. Samt Dollerupgård.

I Nagbøl er der især mange fund i Nørremose og Nagbøl Søndermose.

I Lunderskov koncentrerer fundene sig omkring Spidshøj, Rolles Mølle og Kongsbjerg. Ved Rolles Mølle er der en rundhøj, hvor der er gjort en del bronzealderfund, samt en grube, hvis funktion ikke er afdækket. Der er her desuden en del nedgravninger, som er sat i forbindelse med tyske militære anlæg. I nærheden heraf og i Spidshøj området er der formentlig 3 rundhøje, som enten ikke er endeligt lokaliseret, eller som er fjernet ved grusgravning. På Spidshøjgård er der ud fra et luftfoto lokaliseret en rundhøj, en jordfæstegrav og en bosættelse fra stenalder eller ældre, samt en bronzealdergrav. Spidshøjgård-fundene er gjort 1996-2005.

I Nagbøl er der en del stenalderfund, især i den sydlige del, der grænser op mod Bønstrup (Nagbøl Søndermose, Westerby). Desuden nogle jernalderfund i Nagbøl Søndermose og Petersminde, hvor der i 1994 blev fundet sten med indristning (helleristning) og to dolkegreb af flint. På Elmegården er der i 2003 og 2004 gjort møntfund (en arabisk og en afghansk) fra vikingetid . Desuden et middelalderfund, fragment / del af et bidselbeslag.

I Dollerup finder man absolut flest fund men til gengæld ingen eller kun et enkelt fortidsminde. Tinghøjgård har vel navn efter den gamle tinghøj i Dollerup, som blev udgravet i 1912. På Tinghøjgård er der udgravet adskillige oldtidsfund, bl.a. også enkeltfund fra vikingetiden, et par hvæssesten. 

Mellem Dollerup og Nagbøl finder man i Tvillinghøje urnegrave fra jernalderen, i nærheden af den fredede rundhøj nord for Nagbøl Nygård.