Erhvervsvirksomheder

Med sine 342 arkitekttegninger^[2] til ny- eller ombyggede mejerier er arkitekt Erik Vorm Lind, Skive^[3] dansk mejeriarkitekturs antalsmæssigt førende repræsentant. I hans erhvervsaktive periode fra 1904 indtil hans død i 1958 indtager E. V. Lind en central plads i den decentrale mejerihistories glansperiode som førende arkitektonisk eksponent for landbrugets overgang fra plante- til hovedsageligt dyrisk produktion, andelsbevægelsens guldalder, hvor de mange små, decentralt placerede mejerier blev arkitektoniske symboler på den velstand, de er udsprunget af.

En undersøgelse af arkitekt E. V. Linds mejerier formodes derfor at kunne give et repræsentativt billede af den bygningskultur, som Danmarks mange, små decentrale mejerier repræsenterer, før de fra o. 1970 blev afløst af nutidens store mejerikoncentrationer. Og kan vel samtidig tjene som eksemplificerende karakteristik af dansk landbrug, da det ubetinget var landets hovederhverv.

Dansk landbrug 1870-1970

Hundredåret 1870-1970 er i dansk historie et markant og langvarigt vendepunkt, hvor den oversøiske konkurrence fra o. 1870 med billige kornprodukter fremtvang en økonomiske omlægning i dansk landbrug fra fokus på kornavl til dyrisk produktion.^[4]

Den politiske del af de middelstore landbrugs heraf følgende økonomiske fremgang blev provisorietidens opgør^[5] mellem godsejernes politiske repræsentant, Højre og det øvrige landbrugs repræsentant, Det Forenede Venstre, der blev dannet 1870.

Det gamle Højre, godsejernes parti, blev 1915 til Det Konservative Folkeparti med appel til industriens arbejdsgivere. Partiet Venstre blev fra 1870 den bedrestillede bondestands, gårdmændenes parti, hvor Radikale Venstre 1905 udskilte sig som husmændenes og by intelligentsiaens parti. Og Socialdemokratiet, stiftet 1871 blev den industrielle arbejderklasses parti.

Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion^[6] satte mejeridrift og slagterier i fokus og medførte, at især de middelstore landbrugs gårdmænd kom til at markere sig i førertrøjen i forhold til herregårdsdriften og de større landbrug.

Fra herregårds- til fælles- og andelsmejerier

Tidligere tiders herregårdsmejerier var større og arkitektonisk bedre udført end de første fælles- og andelsmejerier, som fra 1870-80’erne blev dominerende mejeriformer.

Fra starten af 1900-tallet blev E. V. Linds og Bedre Byggeskiks arkitektoniske principper dominerende^{^[7]} i mejeriarkitekturen, og blev fremherskende i løbet af den ombygningsperiode, der hurtigt efterfulgte 1880''ernes første fælles- og andelsmejeriers etableringsperiode.

Bedre Byggeskiks etablering som arkitektonisk smagsdommer fra 1915 skete sideløbende med E. V. Linds mejeriarkitektur som eksponent for denne arkitektoniske stilretning fra 1908.

De første fælles- og andelsmejerier var simple langhuse, der som bygningstype er kendt siden vikingetiden, en bygningstype, der i samtiden var karakteristiske for husmændenes kombinerede bolig- og avlsbygning.

Som eksempel på denne tidlige mejeribyggestil ses her Hjedding Andelsmejeri som skitsetegning.^[8] Senere fotografier fra 1890’erne har langhuset bevaret, men nu med bestyrerbolig og en tydeligt markeret mejeriskorsten. Tilsvarende bygningstype er i starten på fælles- og andelsmejerier helt almindelig, herunder også Balling Andelsmejeri fra 1887, som 1911 blev ombygget ved E. V. Lind.

Endelig er Ravnstrup Andelsmejeri et typisk E. V. Lind i 1911 tegnet mejeri i en bygningsstil, som for mejerier efterfølgende skulle komme til at repræsentere Bedre Byggeskiks anbefalinger fra 1915.

Det fremgår tydeligt, at den arkitektoniske forskel mellem herregårdsmejeriernes og de tidlige fælles- og andelsmejeriers arkitektur udlignes med den mejeriarkitektur, som E. V. Lind sammen med Bedre Byggeskik repræsenterer.

Den markante arkitektoniske udvikling i mejeriarkitekturen skete som et resultat af den produktionsmæssige succes i mejerisektoren.

Balling Mejeri, der her ses på et foto fra 1890^[9], er den tydeligste demonstration af forskellen på de tidlige fælles-, andelsmejeriers og herregårdsmejeriernes arkitektur. Forskellen kan siges at være blevet sammenført og udlignet med Solbjerg Andelsmejeri, Nykøbing Mors 1913, der er et tidligt eksempel på den ny tids mejeriarkitektur ved Bedre Byggeskik og E. V. Lind.

Herregårdsmejerier	Fælles- og andelsmejerier^[10]

Herregårdsmejerierne Nybøllegaard, oprettet 1872-89, nedlagt 1944-45^[11] og mejeriet til Krabbesholm o. 1900.
Herregårds- og fælles-, andelsmejerier i en forenet, ny arkitektur, Bedre Byggeskik og E. V. Lind.

I Sydjysk Mejerikreds, der fra 1918 også blev en del af mejerikredsene i Ribe Amt, er der registreret 13 Lind tegnede mejerier. Her er det mest bemærkelsesværdige Hjarup Andelsmejeri, oprettet 1888, ombygget 1915 og 1921 v. E. V. Lind. og Vejen Andelsmejeri, der på trods af i 1947 at være registreret i Linds mejerifortegnelse ikke er et Lind tegnet mejeri.

Mejerikredsens fælles- og andelsmejerier gennemløb tydeligt den samme bygningsmæssige udvikling som beskrevet oven for. Her illustreret med Næsbjerg Andelsmejeri ved Varde, opført som typisk langhus i 1888, E. V. Linds ombygning i 1927. Og Hjarup Andelsmejeri i den oprindelige opførelse som langhus, andelsmejeri 1889 og ombygget v. E. V. Lind 1915 og 1921. Her illustreret med postkort fra 1915, hvor mejeriet må have været netop nyopført.

Dansk landbrug stod o. 1870 i en helt ny situation med problemer i planteavlsproduktionen, hvor løsningen blev selv at bruge planteavlen som foder i den animalske produktion.

Før denne omlægning havde mælkebehandlingen fundet sted ude på de enkelte gårde, store som små. Arbejdet med mælken var kvindearbejde,^[12] hvor malkepigerne havde trebenede malkestole af træ, som var et husflidsarbejde, hjemmelavet i huggehuset. Mælken blev malket ned i "Strippen^[13], en træspand sammensat af staver, hvor der i staverne kunne være et reb som håndfang til at bære med, hvis malkepigerne da ikke bar ”strippen” på hovedet. Det benyttede træ har været skuret med sand og kalk, som gav en hård overflade.

Der er blevet malket to til tre gange dagligt, tidligt o. kl. 5, evt. midt på dagen, og sidst på eftermiddagen, hen på den tidlige aften. Mælken blev sat på fade, kun på de større brug, herregårdsmejerierne, i et mælkekammer.

Fløden, der lagde sig oven på mælken blev skummet af med en skummeske, og fløden skulle herefter kærnes. Også kærnen var af træ. Restprodukterne var den skummede mælk og kærnemælken.

Generelt var smørret, der blev leveret fra de små brug "Høkersmør" af en blandet, som regel ganske ringe kvalitet. Først med den nye tids fælles- og andelsmejerier blev de mindre brugs produkter konkurrence- og leveringsdygtige i byerne og hermed til andet og mere end eget forbrug.

Herregårdsmejerierne var i starten de eneste, der var i stand til at tage kampen op om markederne for animalsk produktion.^[14]

De blev i overgangsperioden ud over andre problemer udkonkurreret af driftige mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør.

Fællesmejeriernes start i Øst-, andelsmejerier i Vestdanmark

Disse aktiviteter gik først under betegnelsen fællesmejerier og ses især i Østdanmark i tiden fra 1860’erne, hvor de især var hyppigt forekommende o. København, på Lolland-Falster og på Fyn^[15]. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukkede interessentskaber snarere end fællesmejerier. Det tyder også på, at fællesmejerierne i det østlige Jylland - Vejle, Aarhus-Skanderborg og Randers amter - slog igennem, umiddelbart før andelsmejerierne 1885-88 havde deres helt store gennembrud.

I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord - og før grundlæggelsen fra 1868 af Esbjerg Havn, der skulle råde bod på manglen på eksporthavne - har området aldrig haft en stor kornproduktion. Her satsede man så i stedet indtil mejeridriftens gennembrud på eksport af svin og levende kvæg.

Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. Der var eksportproblemer i forhold til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.

I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark med de nyopståede fællesmejerier.

Men i stedet for at lade herregårdene - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man i vid udstrækning selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier. Dog oprettedes i Salling, på Mors og i Thy i første halvdel af 1880’erne en hel del fællesmejerier, hvilket bevirkede, at andelsmejerierne først lidt senere end i det øvrige Vestjylland vandt frem i disse egne.

Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup. Måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.

Resultatet blev oprettelsen af det første andelsmejeri i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg i starten det førende område for andelsbevægelsen.

Allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.

I starten var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden kom også husmændene til.

Andelsmejerierne etablerer sig som herregårdsmejeriernes afløsere

Det statistiske grundlag for at etablere en præcis viden om antallet at mejerier og mejerityper er usikkert i tiden fra de første fællesmejerier indtil andelsmejeriernes dominans fra 1900-tallets start.

Landbrugshistorikeren Claus Bjørn^{^[16]} skønner, at omkring 1890 leverede ca. en tredjedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier, herefter blev andelsmejerierne stadigt mere dominerende. Mellem 1888 frem til 1894 kunne det helt store gennembrud for andelsmejerierne se ud til at have fundet sted.^{^[17]}

Tabel 1

Folketingsudvalgets betænkning 1888, oversigt over mejerityper i Danmar^[18]
	Andelsmejerier	Fællesmejerier	Andre Mejerier	I alt
Øerne	146	283	29	458
Jylland	242	185	29	456
Hele landet	388	468	58	914

Der er i forlængelse af den noget usikre statistik i Folketingsudvalgets betænkning fra 1888 i 1894 af Dansk Mejeristforening udgivet en formentlig mere pålidelig statistik.

Tabel 2

FORTEGNELSE OVER DAMP-CENTRIFUGE-MÆLKERIER, Dansk Mejeristforening, 1894
Andelsmejerier	Fællesmejerier	Herregaardsmejerier	I alt
990	234	283	1507

1894 statistikken korrigerer for den mangelfulde fordeling mellem fælles- og herregårdsmejerier i 1888 statistikken og demonstrerer andelsmejeriernes nu markante føring som mejeritype. Andelsmejeriernes fremmarch kommer herefter klart til udtryk i en opgørelse over Mejeribruget i Danmark 1914, udgivet af Danmarks Statistik 1915 med ”Oplysninger fra 1503 Mejerier…”^[19]

De vigtigste i opgørelsen er smørmejerierne, hvor handelsmejerierne blot køber og videresælger mælk i modsætning til smørmejerierne, der udskiller fløde og kærner smør.

Tabel 3

Smørmejerier iflg. Danmarks Statistik 1915
Andelsmejerier	Fællesmejerier	Herregårdsmejerier		Handelsmejerier	I alt
1168	196	16	1380	123	1503
84,6 %	14,2 %	1,2 %	100 %

I den samme kilde, Statistiske Meddelelser er der en usikker opgørelse over mejeriernes antalsmæssige udvikling 1900, 1906, 1909, 1914.

Den kan ikke bruges direkte, da handelsmejerier udskilles som særskilt gruppe i 1914, men der kan konstateres en klar vækst i andelsmejerierne over for et fald i antallet af fælles- og herregårdsmejerier.

Tidligere tiders herregårdsmejerier blev i første omgang afløst af mange, mindre fællesmejerier, der fra 1880'erne i vid udstrækning så efterhånden blev afløst af andelsmejerier.

Mejeriforeningens statistiske oplysninger i tabel 5 ser ud til at være alvorligt fejlbehæftede i tabellens indledende historik, da private fællesmejerier som anført kan konstateres i et større antal allerede før de første andelsmejerier fra 1882, se tabel 1-3. Og ikke som anført her i Mejeriforeningens tabel først fra 1930.^{^[20]}

Men sammenfattende er der nok belæg for at sige, at de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er oprettet før 1894. I et længere tidsmæssigt perspektiv kan udviklingen beskrives som en flyvende start, der kulminerer omkring 1900, topper i 1930-40’erne, viser tegn på stagnation i 1950’erne for endeligt at slutte herefter med massive nedlæggelser^{^[21]} af de små, decentrale mejerier fra 1960-70’erne.

Iflg. Mejeriforeningens oplysninger er der aktuelt 58 mejerier, der er medlemmer af Mejeriforeningen, 14 mejerier, der ikke er medlemmer.^{^[22]}

Det var således iagttageligt et ekspansivt marked, som arkitekt E. V. Lind, Skive ved 1900-tallets begyndelse valgte at satse på med sin mejeriarkitektur, og fra 1950'erne, hvor E. V. Lind stoppede som arkitekt, var storhedstiden klart ved at rinde ud. Lind var ved sit smørhul på rette tid og sted.

Tabel 4

Tabel 5

År	Antal mejerier
1888	914
1894	1507
1914	1503 inkl. handelsmejerier
1940'erne	o. 1600
1950'erne	o. 1400
O. 2020	72

Oplysningerne i tabel 4 er en sammenfatning af de statistiske oplysninger fra de øvrige tabeller. Iflg. Mejeriforeningen er Arla Foods aktuelt den absolut største mejerikoncern. Efterfulgt af Thise Mejeri som den næststørste.^[23] Nøgletallene for 2020 er en samlet mælkeindvejning på 5,67 mia. kg^[24]

Mejeribygningernes apparatur fra fælles- og andelsmejeriernes tid

Der er som på alle andre områder også sket en rivende udvikling i mejeriernes indretning og udstyr siden starten af de første fællesmejerier i 1860’erne og andelsmejeriet i Hjedding 1882 indtil i dag.

Mejeriernes indretning og udstyr beskrives her, som det har set ud i E. V. Linds periode som aktiv mejeriarkitekt 1907-56.

Som kilder hertil er valgt for det første en mejerist, Johs. Lund, som erindrer tilbage fra 1933, og som har beskrevet ”En dag i mejeriet”^[25]

For det andet de to mejeriudgivelser Danske Mejerier, bd. 4, 1917 og Dansk Mejeristat, 1931, artikler om bygninger, maskiner og tilbehør^[26]

Mejeristen fortæller om dagligdag i mejeriet, der 1933 startede kl. 5 med at tænde kedelfyret, der skulle drive dampmaskinen. Her var der lagt halm over kullet.

Med en vand drevet pumpe hævede man flødebassinet af træ op, så fløden kunne løbe ned i smørkærnen, der skulle lukke helt hermetisk for at skabe overtryk. Den skulle evt. varmes lidt op for at fremme processen med dannelsen af smørkorn. Kærnemælken skulle pumpes fra. Smørret blev herefter skyllet med koldt vand i kærnen, hvorfra det næringsrige, kolde vand kunne sælges som foder til interesserede landmænd.

Centrifugen var med ca. 100 indbyggede tallerkner, som efter den foregående dags brug og rensning skulle samles igen. Den kontinuerlige Maglekilde centrifuge har nok her været den af Alfa Laval fra 1889 med tallerkenindsats byggede centrifuge^[27] Centrifugen kunne adskille fløde og skummetmælk.

Omkring kl. 7 startede indvejningen af dagens første mælkeleverance. Den dampdrevne forvarmer blev startet for med opvarmning til ca. 45^o C at lette udskillelsen af fløden fra mælken, hvilket skete endeligt i centrifugen.

Skummetmælken, "futmælken" blev sendt sammen med men adskilt fra fløden gennem pasteuriseringsapparatet, lavet af fortinnet kobber. Fløden blev afkølet til 16-17^o C i et åbent køleapparat, før det løb ned i flødebassinet, hvor der blev tilsat en modersyre, der gav smørret aroma.

Den mælk, der ikke blev brugt til smørproduktion, pumpedes ind i ostekarret, der skulle have en temperatur på ca. 30^o C. Den rigtige fedtprocent blev opnået ved at tilsætte skummetmælk fra centrifugen og ca. 2% kærnemælk sammen med et kalvemaveenzym, "Chymasin".

Efter dagens brug var der rengøring af kærne, junger og pasteuriseringsapparat. Maskinerne skulle både rengøres og pudses.

Maskinerne og kravene til bygningsindretning.

Som mejeristens beretning delvist, så er maskinbeskrivelser og teknik tidsmæssigt alle fra 1930'erne i Dansk Mejeristat, 1931.

Statskonsulent C. H. Ibsen^[28] formulerer de krav til mejeriernes bygningsmæssige indretning, som E. V. Lind givet har skullet tage nøje til efterretning.

M.h.t. lokalernes "Beliggenhed i og for hinanden" skulle de naturligvis være tilpasset "det daglige Arbejde", og her henvises til de i Dansk Mejeristat vedlagte skitsetegninger. Den gennemgående kommentar til bygningsindretningen er, at der skal tænkes i ”pris, udseende, funktionalitet og kravene til renlighed”.

Tilsvarende den her viste grundplan for smørmejeriet er der en grundplan for mejeri med osteproduktion^{^[29]}, hvor der skal bruges plads til ostelager og pakkerum, og hvor bygningsstørrelsen afhænger af produktionen.

Fælles for både smør- og ostemejeriet er fyrrum med tilhørende kul- og dampmaskinerum, skummesal, kærne- og maskinrum. Dampkedlerne blev fyret op med træ, tørv eller kul, senere olie. Det hedder i Dansk Mejeristat: "Som Trækkraft anvendes i Hovedsagen Dampmaskiner, kun enkelte Steder, nærmest som Reservekraft, Elektromotorer.^[30]

Efterhånden har elmotorerne naturligvis vundet indpas, men dampmaskinen holdt sig længe, også fordi spildvarmen herfra kunne udnyttes i mejeriet.

I maskinstuen finder man kølemaskinen, der kan være et kulsyre-, ammoniak- eller et svovlsyreanlæg.

Ud over at dampmaskinen kunne levere varmt vand, gav den desuden via remtræk trækkraft til andre maskiner som f.eks. en kulsyrekompressor.

Kompressoren stod i Maskinstuen, dampmaskinen i fyrrummet. Bevægelseskraften er således udvekslet via en kobling. Det varme vand fra dampmaskinen blev som regel opbevaret, gemt i en vandvarmer, som kunne holde vandet varmt.

Det stigende behov for rent vand på mejerierne medførte kombinerede pumpe- og vandrensningsanlæg til især bortskaffelse af vandets jernindhold^[31]

Der var indvejningsvægte, hvor mælkekarret efterhånden "i stor Udstrækning var gaaet ovet til Aluminiumskar". Der var udmålingsapparater med mælkepumper, der "flyttede Mælken rund i Mejeriet".

Og om mælkens pasteurisering, opvarmning af mælken hedder det, at de "Apparater, der anvendes til Mælkens Pasteurisering er i meget udstrakt Grad af Fjords Type"^[32]

Om Centrifugering og mælkerensning hedder det, at "igennem mange Aar har Centrifugerne Titan og Alfa tjent det danske Mejeribrug trofast."

I 1931 kommentaren omtales i tilknytning hertil "en Centrifuge med direkte koblet Elektromotor, ... sjældent endnu, men som synes at skulle blive mere brugt i Fremtiden.^[33]

Til smørproduktionen er kærneælteren central. Om denne hedder det, at "Oplæggerbrædderne er dannet ud i eet med Tøndestaverne, saa der ingen samlinger er, der kan være Udklækningssteder for Bakterier ... ingen Metaldele ... som Smørret kommer i Forbindelse med ... Det Træ, der anvendes til Kærnetønder er dels Pitchpine, dels Teak-Træ ... Valserne er enten af Simara- eller af Teak-Træ."^[34]

Desuden var der maskiner til smørrets vejning og pakning.

Som Ostningens apparater og redskaber nævnes ostekar, -knive, -skovle, -grebe, -rører, -forme, -presser, -parafingryder, -skrabere, -prikkere, -vægte m.v.^[35]

Bymejeriernes salg af mælk direkte til konsum krævede særlige apparater. Der var udmålings- og tappe-, kapselapparater, maskiner til mælkeflasker.^[36]

Transporten af mejeriprodukter

Der gøres i Dansk Mejeristat opmærksom på, at mælketransport på den tid, i 1930'erne, blev udliciteret til især husmænd, for hvem dette har været en særdeles væsentlig indkomstkilde. Det kan også konstateres i de samtidige aviser, at den årlige annoncering af mælketransporten fyldte meget i annonceringer fra mejeriernes årlige generalforsamlinger.

Men transporten undergik som alt andet i mejeridriften betydelige ændringer i løbet af 1800-tallet, fra "malkelejler" og "stripper" af træ til transportspande i metal, som først og fremmest var foranlediget af kravet om hygiejne.

Når man skulle transportere mælk til byer og købstæder fra herregårdenes og gårdenes overskudsproduktion før fælles- og andelsmejeriernes tid, foregik transporten i ankre, malkelejler som her afbildet, og lignende træbeholdere "af en for Rengøring meget uheldig Form ...", som har gjort den transporterede mælk ”mindre appetitlig".

I en beretning om livet i Odsherred o. 1850^[37] beretter fortælleren fra sin mors tid som mælkepige. "Vi bar Spandene ned til Engene i et »Aag«. Det var ingen Sag at malke til Morgen og til Aften; men om Middagen, naar det var varmt, var det rent galt, for saa »bissede« Køerne... Sommetider malkede jeg ogsaa Faarene, og Mælken bar jeg da i en stor »Strippe« paa Hovedet - jeg havde en fast Krans, der var syet af kulørte Klude og stoppet med Blaar, paa Hovedet, og paa den stod

Strippen."

Malkepigernes ”strippe”^[38] findes der næppe mange bevaret af.

Omtalte "mælkestrippe" ses her i to versioner, en tegnet afbildning fra det nedlagte Stevns Museum^[39] og en bevaret spand fra Museum Vestsjælland, Ringsted.^[40]

Ud fra de angivne mål har sådan en spand været o. 30 cm høj med en diameter på 18 cm, og hvis den har været med den bevarede spands løse låg, har den været kegleformet og af træ.

Det mest almindelige op til midten af 1800-tallet har nok været den "vidjeomvundne" strippe, dvs. bundet sammen af flækkede, tynde, bøjelige grene.

Senere er man muligvis gået over til at benytte metal i stedet for vidjerne som antydet på den tegnede strippe fra Stevns Museum.

Som følge af trætransportmidlernes uheldige egenskaber m.h.t. rengøring, blev de fortrængt af blikspande i fælles- og andelsmejeriernes første tid, produceret af lokale blikkenslagere, først firkantede, herefter af cylindrisk form a.h.t. rengøringen. Også den høje hals, som der her er afbildet et eksempel på, blev hurtigt afskaffet a.h.t. rengøringen.

Den her afbildede "Reform" spand af fortinnede stålplader uden rengøringsvanskelige nitter og lodninger blev sat i produktion i 1898 på Frederiksbergs Metalvarefabrik og fremhæves i 1910 af Industriforeningen Kjøbenhavn som et eksempel på dansk industriel kunnen.

I stedet for stål blev der efterhånden også produceret transportspande i alluminium,^[41] hvor "Anskaffelsesprisen er noget højere end for Staalspande ... ", hvorfor salget var "ca. 25 pCt. af Aluminium".

Ud over mælkekuske og hestetransport blev der også til længere transport anvendt "Automobiler ... og De danske Statsbaner, der raader over ca. 70 Stk. hvidmalede vogne ..." til dette formål.^[42]

Transportspande i metal

Mejeriernes transportspande til leverandørernes mælk undergik en hurtig forandring fra tidligere tiders mindre hygiejniske mælketransport i Stripper o.l. til en transportform i metalspande, som var et resultat af mejeriernes markante krav til hygiejne og kvalitet kombineret med industriel teknik.^[43]

E. V. Linds mejeriarkitektur

De her skitserede rammer har været bestemmende for E. V. Linds arkitektoniske muligheder.

Før Lind kommer ind i mejeriarkitekturen, har vi fælles- og andelsmejeriernes etableringsperiode med den som beskrevet fremherskende simple, håndværksmæssige bygningskultur.

E. V. Linds tilgang til mejeriarkitekturen i den første ombygningsfase kan beskrives og periodiseres efter mejeribeskrivelserne, Danske Mejerier indtil 1918, og tiden indtil 1932, registreret i Dansk Mejeristat. Endelig tiden herefter, indtil 1956, hvor herværende mejeribeskrivelser er afhængige af lokalarkivernes og den samtidige presses informationer.

Mejeriarkitekturen

Der kan ud fra iagttagelsen af det fotografiske materiale om mejerierne inddeles overordnet i:

1) de tidlige, simple langhuse,

2) de arkitekttegnede, som efterfølgende, hurtigt kopieres af de af håndværkere opførte mejerier.

De arkitekttegnede mejerier kan opdeles i arkitekturen proklameret i Bedre Byggeskik fra 1915 og den efterfølgende Funktionalistisk Arkitektur fra o. 1930.

Mejeriernes bygningsmæssige udvikling og geografiske placering

Tabel 6

Lind tegnede mejerier - geografisk fordeling ud fra mejerikredse i Danske Mejerier 1914-18
Mejerikreds	Antal mejerier	%	Mejerikreds	Antal mejerier	%
Aarhus og Aarhus og Omegn	9	15	Randers Amt Midtjysk	9 1	17
Hobro og Omegn	1	2	Silkeborg og Omegn	1	2
Vendsyssel	1	2	Hjørring Amt	2	3
Hammerum Herred	2	3	Viborg Amt	12	22
Thisted Amt	7	12	Ringkøbing Amt	10	17
Ribe Amt	2	3	Sydjysk	1	2
Mejerier i alt				58 inkl. Ramsing	100

Mejerier tegnet af arkitekt E. V. Lind, Skive falder ind i perioden, hvor de mange decentrale, mindre fælles- og andelsmejerier havde gennemlevet den første, succesrige etableringsperiode.

Velstanden, der fulgte i kølvandet, blev brugt til om- og tilbygninger af de mejerier, som nu i nogen udstrækning blev arkitektoniske statussymboler for en mejeridrift, hvor det ”gik helt godt.”

I mejeriopgørelsen Danske Mejerier 1-4, 1914-18 er mejerikredsene kun delvist amtslige. Viborg, Ringkøbing og Randers amter var her dominerende i E. V. Linds mejeriarkitektur indtil 1918 med 56 % af de 58 her som Lind tegnede mejerier registrerede. Tæt fulgt af Thisted Amt - især Mors og Fur - samt Aarhus området. Det skal bemærkes, at tabellerne medtager Lind tegnede med accept af tegnestuefortegnelsens i forhold til mejeriopgørelserne overdrevne antal. Som der efterfølgende korrigeres for.

Tabel 7

Lind tegnede mejerier - geografisk fordeling ud fra amtslige mejerikredse i Dansk Mejeristat 1931-32
Mejerikreds	Antal mejerier	%	Mejerikreds	Antal mejerier	%
Ringkøbing Amt	48	25,9	Vejle Amt	6	3,2
Viborg Amt	47	25,4	Aalborg Amt	6	3,2
Randers Amt	24	13,0	Hjørring Amt	5	2,7
Aarhus Amt	19	10,3	Holbæk Amt	4	2,2
Thisted Amt	15	8,1	Maribo Amt	1	0,5
Ribe Amt	9	4,9	Svendborg Amt	1	0,5
			Odense Amt		0,0
Mejerier i alt				185	100,0

Dansk Mejeristat er i modsætning til Danske Mejerier helt disponeret efter amtslige Mejerikredse, de amter, der efter genforeningen 1920 lå inden for den danske grænse.

De siden Danske Mejerier Bd. 1-4 nytilkomne amter 1920 er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Amter. Skanderborg Amt var i Danske Mejerier registreret under Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt. Roskilde var registreret under Københavns Amt.

Færøerne, Grønland og Island (med 1 Lind tegnet mejeri iflg. tegnestuefortegnelsen samt et påtænkt i Reykiavik, der aldrig blev opført) er ikke med i de to mejerifortegnelser.

Det fremgår af de elektroniske kald til de forskellige mejerikredse, hvilke der er blevet sammenlagt under hvilke amtskredse.^[44]

I mejerifortegnelsen Dansk Mejeristat, udgivet 1932 er Ringkøbing og Viborg Amt dominerende i Lind arkitekturen med over 51 % af de her registrerede 185 mejerier.

Efterfulgt af Randers, Aarhus og Thisted Amt med over 31 %.

Herefter kommer en ca. jævn fordeling i det nordlige og sydlige Jylland med i nord Aalborg og Hjørring Amt over 6 %, i syd Ribe og Vejle Amt over 8 %.

Lind tegnede mejerier, der ikke er registreret i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat og mejerier der er opført eller ændret efter 1932, er i den her samlede fortegnelse blevet placeret under de amtslige mejerikredse, der er benyttet i Dansk Mejeristat.

Det antages her, at der kan og skal sættes spørgsmålstegn ved tegnestuefortegnelsens mejerier, der ikke er medtaget i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat som Lind mejerier.

I opgørelsen af E. V. Lind tegnede mejerier, rubriceret efter de i Dansk Mejeristat, 1932 registrerede, når antallet af tegnede mejerier op på 286, dvs. der er kommet 101 mejerier til siden 1932.

København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt har fortløbende aldrig haft E. V. Lind tegnede mejerier, ej heller området syd for Kongeåen, dog med en markant undtagelse, Ribe Amt, der også 1864-1920 kom til at ligge inden for Kongeriget Danmarks grænse mod syd.^[45]

Den foretagne periodisering hviler på tegnestuefortegnelsen v. Paul-Erik Lind, suppleret med de samtidige mejerifortegnelser / -historier indtil 1932 og lokalarkivernes oplysninger, suppleret med de ret få samtidige pressemeddelelser.

Mejerier, som i tegnestuefortegnelsen optræder som E. V. Lind tegnede mejerier forkastes, hvis de ikke kan dokumenteres ud fra de to mejerihistorier. I sagens natur kan der ikke findes dokumentation i mejerifortegnelserne efter 1932. Disse mejerier er så her accepteret ud fra tegnestuens angivelse, dog med det forbehold, at der imellem kan være tale om meget lidt E. V. Lind arkitektur. I så fald forkastes også her tegnestuefortegnelsens mejerier som tegnet af E. V. Lind.

Vejen Mejeri er i denne kategori undersøgt særskilt og afvist ud fra først og fremmest den dokumentation, der i Dansk Mejeristat viser, at det ikke kan være et E. V. Lind tegnet mejeri på trods af placeringen i tegnestuefortegnelsen.

Afvisning og tvivls prædikaterne er begrundet med, at der her formodes ikke at være tilstrækkelig dokumentation for eller tegn på et væsentligt arkitektonisk E. V. Lind bidrag. Tegnestuefortegnelsens oplysninger om en form for E. V. Lind medvirken drages ikke i tvivl. Men det afgørende kriterium for et væsentligt E. V. Lind arkitektonisk bidrag er, at der ikke i den ydre arkitektur må kunne påvises alternativ, fremtoningsmæssigt dominerende arkitektur.

Med disse forbehold er der i tiden indtil 1932 tale om 223 mejerier, hvor 25 forkastes, dvs. o. 10%. 23 anses desuden for tvivlsomme. Videmark Mejeri v. Hammel er ikke med i tegnestuefortegnelsen, men kan konstateres ombygget v. E. V. Lind i 1923.^[46]

Tabel 8

E. V. Lind tegnede mejerier 1906-56		% andel
Ringkøbing Amt	74	25,9
Viborg Amt	59	20,6
Aarhus Amt	38	13,3
Randers Amt	30	10,5
Aalborg Amt	23	8,0
Hjørring Amt	17	5,9
Thisted Amt	16	5,6
Ribe Amt	13	4,5
Vejle Amt	10	3,5
Odense Amt	2	0,7
Svendborg Amt	1	0,3
Holbæk Amt	1	0,3
Maribo Amt	1	0,3
Island Akureri	1	0,3
Mejerier i alt	286	100,0

Det betyder, at der for tiden indtil 1932 er 199 mejerier, der accepteres som E. V. Lind tegnede, hvoraf der er 23 tvivlsomme men accepterede. Efter 1932 er der med korrektion for tegnestuefortegnelsens i 1935 konstateret 66 mejerier, hvor de fleste er tvivlsomme, fordi de af kronologiske grunde ikke supplerende kan dokumenteres ud fra de to mejerifortegnelser op til 1932.

Der er 1932-56 accepteret at have været 64 E. V. Lind tegnede mejerier.

Hvis der her som for tiden indtil 1932 skulle forkastes 10%, ville der tilbage være 58 Lind tegnede mejerier. Altså i alt 257 faktisk E. V. Lind tegnede mejerier, hvoraf måske yderligere o. 10% kunne være tvivlsomme.

Skønsmæssigt har E. V. Lind været hovedarkitekt på o. 250-60 af Danmarks ved hans død o. 1400 mejerier, dvs. på o. 17-18% af hans samtids mejerier.

Periodisering af E. V. Linds mejeriarkitektur^[47].

Det kan være vanskeligt at finde de helt tidlige fælles- eller andelsmejerier fra 1880’erne fotografisk gengivet, da de fleste af mejerierne i de benyttede mejerifortegnelser har fotografier fra eller efter første ombygningsbølge ved 1890’ernes - 1900-tallets begyndelse.

Hele periodens mejeribyggeri kan stilmæssigt bredt gives flg. karakteristikker:

Tiden før og fra 1882 med det første andelsmejeri i Hjedding. Perioden er karakteriseret ved det simple langhus, muret i en etage, hvor dampmaskine og skorsten var på bygningens bagside, således som her illustreret med Hjedding Andelsmejeri. Det i det følgende behandlede Vejen Andelsmejeri fra 1891 er et temmelig sjældent eksempel på det simple langhus i to etager.

Perioden med skiftet til "det klassiske mejeri" med skummesal i bygningens midte med forhøjet perron til indvejning af mælk, som regel hævet og hvælvet loft med aftrækshætte til ventilation. En løbende overgang 1900-10, perioden hvor E. V. Lind starter som aktiv mejeriarkitekt. Som stilbetegnelse er det klassiske mejeri upræcist, men benyttes her som den bygningsmæssige overgang mellem det simple langhus og Bedre byggeskik mejerierne.

Perioden med Bedre byggeskik 1915-30 er at betragte som en videreudvikling af det klassiske mejeri, hvor skummesalens loft som regel nu holdes fladt, med store vinduespartier i den eller de fremskudte tværbygninger, med et mere detaljeret murværk.

Funktionalistisk stil, funkis fra 1935 med stramme, kubistiske former og pudsede facader, der fortsætter indtil o. 1960, hvor mejerierne får et moderne virksomhedspræg, der kun røber mejeriet ved den høje skorsten.

E. V. Lind starter i perioden 1900-10 og når også at tegne i funktionalistisk stil.^[48]

I Ringkøbing og Viborg Amt er der iflg. tegnestuefortegnelsen helholdsvis 74 og 59 E. V. Lind tegnede mejerier. Heraf er Herninglund Fællesmejeri, Kjeldbjerg Andelsmejeri, Lødderup Andelsmejeri, Ramsing Andelsmejeri, Andelsmejeriet Sørvad, Torsted Andelsmejeri fjernet som E. V. Lind mejerier grundet manglende dokumentation ud over tegnestuefortegnelsen.

Det oprindelige Fuur Mejeri, senere Fur Andelsmejeri og Jebjerg Mejeri formodes begge at repræsentere mejeribygninger, som de så ud i startfasen som varianter til 18-1900-tallets typisk kombinerede bolig- og staldlænge på husmandssteder og mindre gårdbrug.

Disse tidlige mejeribygninger rummede oftest både mejeri og beboelse sammen med den karakteristiske mejeriskorsten i tilknytning til et langhus. Man har her nok lige skulle se, om mejeridriften var bærbar, mejerierne ligner moduleringer af 1800-tallets simple husmandshuse, hvor dyr og mennesker boede i samme længe, også for bedre at kunne holde varmen.^[49]

Det var velsagtens den slags byggeri, som bevægelsen Bedre Byggeskik tilsigtede at forbedre med anbefalinger til stil og brug af materialer, der krævede arkitektbistand.

Bedre Byggeskik^[50]

Bevægelsen under dette navn proklamerede sig selv 1915. Det skete i en situation, hvor 1800-tallets boligbyggeri blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ”ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed”, som det hedder i den her refererede karakteristik fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Overordnede fællestræk for bygninger efter Bedre Byggeskiks retningslinjer anføres som:

Velkomponerede, enkle facader med helt enkle murværksdekorationer, blank mur med hvidkalkede gesimser, evt. pudsede og kalkede facader i stedet for den blanke mur.

Frontkviste opført i plan med facaden, saddeltage belagt med tegl eller cementtagsten.

Opsprossede, hvidmalede vinduer med små rudeformater og bearbejdede hoveddøre.

Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.

Sammenfattende kan karakteristikken formuleres som en arkitektur med et præg af "Hjemstavnsstil" i god udførelse, tilsat noget nyklassicisme^[51].

Og velsagtens også et godt salgsargument for kompetent arkitektbistand.

Udviklingen i E. V. Linds mejeriarkitektur

Linds først konstaterede mejeribyggeri, Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 er atypisk, ikke i Bedre Byggeskik stil. Men allerede 1908 etablerede han som arkitekt på Godthaab Andelsmejeri i Jebjerg, oprindeligt bygget 1894, den velkendte Lind mejeriarkitektur, som fra 1915 blev retningsgivende under betegnelsen Bedre Byggeskik. Her med pudsede facader, der senere afløses af blank mur.

Uden at kende offentliggørelsen af principperne for Bedre Byggeskik har Lind her tegnet et for ham i årtier typisk mejeri med et traditionelt - men overbygget - langhus, med fremskudt frontkvist herigennem og saddeltag med tegl.

Disse kendetegn er endnu mere fremtrædende ved Højslev Andelsmejeri fra 1914, hvor den gennemgående frontkvist for at give plads til skummesalen er frem- og bagudskudt i forhold til langhuset. Hannæs og Jegindø Andelsmejeri, begge Thisted Amt og begge ombygget v. E. V. Lind 1911 er nærmest prototyper på den Bedre Byggeskik, der proklameres 1915 med blanke murstensfacader og hvidkalkede gesimser. Hannæs og Jegindø mejerier er næsten helt identiske i byggestil.

Krejbjerg Andelsmejeri fra 1907^[52] ligger byggestilsmæssigt tættest på de tidlige mejeriers simple langhus.^[53] Men ellers har E. V. Lind tidligt, før Bedre Byggeskik, alle denne landsforenings karakteristika i sin mejeriarkitektur, hvad også ombygningen 1911 af Skive Andelsmejeri, Thomsensgade^[54] er et godt eksempel på.

Som prototype har de af Lind tegnede mejerier i tiden indtil 1918 et langhus som de tidlige mejerier, men med et gennemgående midterparti med fremskudte kviste på begge sider af langhuset.

Der er i Linds mejeriarkitektur altid to etager med sadeltag, 45 grader, kvistdelen er som regel noget højere end langhusdelen. Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup^[55] f.eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side. Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på en mindre kvist i beboelsesdelen, f.eks. Foulum.^[56]
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.^[57]
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.

Der varieres i kvistpartiet mellem et stort sammenhængende vindues-parti i som regel 3-4 fag, et overliggende rundbuet parti med underliggende vinduer (eks. Foulum) eller med indlæsningsdøre.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.^[58]

Nederholm fra 1913 er i samme kategori men skiller sig ud ved i kvistpartiet at have et mindre, rundbuet vinduesparti i to fag, i stueetagen flankeret af to døre til indlæsning i mejeriet.^[59]

Selv om det er rimeligt at se E. V. Lind som en tidlig eksponent for, måske endda som forgænger for Bedre Byggeskik, oprettet 1915, så bliver resten af Linds mejeribygningsperiode 1918-32 en naturlig og konsekvent videreførelse af denne byggestil og en tilsyneladende kun tøvende tilgang til funkisstilen, der dukker op som det nye i denne periode.

Mejerier i perioden 1918-32.

Denne periodes E. V. Lind mejerier er en videreførelse af hans tidlige arkitektoniske stil med langhuset i to etager, et kvistagtigt midterparti med skummesalen, hvor vindues- og dørpartier er rundbuede. Byggestilen er helt i harmoni med anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, tilpasset den praktiske mejerifunktion, som først og fremmest a.h.t. skummesalen har givet frem- og bagudskudte kvistpartier.

Mejerier i perioden 1932-56.

Der er i denne periode flere eksempler på, at E. V. Lind forlader den hidtidige Bedre Byggeskiks arkitektstil. Det sker ikke entydigt og konsekvent. Man kan måske oven i købet konstatere, at det sker stykvis og delt.

Den nye, funkis prægede stil^[60] repræsenteres af Andelsmejeriet Fuglsang ved Holstebro, oprettet 1897, her illustreret med E. V. Linds mejeribestyrerbolig, tegnet 1938.^[61]

Og ikke mindst med mejeriet Akureyri i Island, opført 1936. Begge ganske demonstrative eksempler på funkisstilen.

Mejeriet i Island, i den næststørste by Akureyri har siden 1993 været kunstmuseum. Med sine tre etager repræsenterer Akureyri mejeriet et nytilkommet træk i E. V. Linds mejeriarkitektur, som også samme år kan iagttages på "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri, Enigheden paa Silkeborgvej”, hvor der dog kun var to etager.^[62]

Som bestyrerboligen til Fuglsang kan man kalde den arkitektoniske stil funktionalistisk i næsten avantgade Bauhaus stil^[63], som siden 1920 har været en modernistisk version af funktionalismen, en tilpasning til industrialiseringens masseproduktion.

Andre eksempler på den funktionalistiske byggestil er ombygningen af Frijsenborg Herregårdsmejeri, Hammel i 1936, Haverslev Mejeri, ombygget 1946, Marskendal Mejeri, Ry, flyttet 1937 med tilhørende Lind tegnet arkitektur, Andelsmejeriet Mollerup, opført 1939, Nonnebjerg Andelsmejeri, Skanderborg, ombygget 1946, Ringkøbing Andelsmejeri, ombygget 1938, Skørping Mejeri, med Lind tegninger fra 1950, Trevad Andelsmejeri, ombygget 1952, Vejby Andelsmejeri v. Hjørring, ombygget 1937, funkis i tre etager, Vejen Andelsmejeri, postuleret ombygget v. E. V. Lind 1947.^[64]

Der er til gengæld i denne periode også adskillige eksempler på, at E. V. Lind kun sporadisk har ændret sin byggestil i funktionalistisk retning: Ombygningen af Blaahøj Andelsmejeri 1938, Fjordsminde Andelsmejeri, ombygget 1958, året hvor E. V. Lind døde, Gedsted Andelsmejeri, ombygget 1949, Kvong Andelsmejeri, ombygget 1945, Kvissel Andelsmejeri, hvor Linds tegninger er dateret 1958, Lomborg Andelsmejeri, ombygget 1939 som egnens første elektrisk drevne mejeri, Middelfart Mejeri med Lind tegninger til ombygning 1943, Rind Andelsmejeri, ombygning 1937, Stakroge Andelsmejeri, der brænder 1945, genopførelse efter Lind tegninger 1946, Stenkilde Andelsmejeri, Vellev, ombygget 1930-36, Tårs Andelsmejeri, ombygget 1919 og 1946, Veddum Andelsmejeri, ombygget 1947.^[65]

Middelfart og Rind Mejeri kunne lige så vel karakteriseres som typiske mejerier efter Bedre Byggeskik som influeret af funkisbyggestilen, måske endda meget lidt funkis.

Herregårdsmejerier, hollænderier i Nørrejylland o. Vejen.

Der er en optælling, optalt 1894 i Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., udgivet af Dansk Mejeristforening, der viser den tids registrering af eksisterende herregårdsmejerier.

Iflg. denne fortegnelse var der i Danmark i alt nord for Kongeå grænsen 283 herregårdsmejerier.

I bemærkningerne til optællingen anføres det, at der i fortegnelsen også blot kan være tale om nogle større gårdes store mejerier. Dette prædikat gælder alle de her anførte herregårdsmejerier omkring Vejen.

Det nærmeste egentlige herregårdsmejeri har været Ørumgaard, Daugård, øst for Vejle.

Af herregårdsmejerier, der snarest var hollænderier på store, større gårde var der omkring Vejen:

Bramdrupgaard, Vamdrup

Brammingegaard, Bramminge

Bøgelund, Kolding

Hesselballegaard, Kolding

Højgaard, Kolding

Lykkesgaard, Kolding

Skovgaard, Kolding.

Overgangen fra planteavl til dyrisk produktion i 1870'ernes Danmark, der medførte de herefter dominerende mejeriformer, fælles- og andelsmejerierne, har således i og omkring Vejen stort set været fritaget for konkurrencen fra nærtliggende hollænderier.

Vejen Andelsmejeri er oprettet 1891, og er iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547 ombygget 1924-25 ved arkitekt J. Jespersen, Fredericia.

Ombygningen af Vejen Andelsmejeri i 1924-25 er således uomtvisteligt ved arkitekt J. Jespersen, klart og entydigt dokumenterer i den stort set samtidige Dansk Mejeristat fra 1932.

En potentiel ombygning 1947 ved arkitekt E. V. Lind, Skive fremgår af dennes tegnestuefortegnelse, der ligger på Skive Byarkiv, byggesagsnummer 708. Denne fortegnelse er benyttet i P.-E. Lind, Bygninger med Sjæl, og er her nærmere omtalt s. 205-06, hvor udvidelsen i 1947 iflg. P.-E. Lind skulle have været en "stor tilbygning tegnet af E. V. Lind" til den begyndende isproduktion, Diplom Is. Som illustration hertil bringes et fotografi af det i 1924-25 ombyggede oprindelige mejeri, hvor det benyttede foto kan dateres til o. 1950.

Hverken foto eller omtale røber, hvori E. V. Linds bidrag til ombygningen fra 1924-25 består. Sammenligner man med foto i Dansk Mejeristat af 1924-25 ombygningen, så er de to fotografier stort set identiske, oven i købet fra næsten samme vinkel, og her er J. Jespersen, Fredericia som anført registreret som arkitekt.

Forelagt den her anførte dokumentation har P.-E. Lind svaret tilbage, at "jeg må erkende, at jeg havde overset Dansk Mejeristat fra 1932, der klart dokumenterer, at bygningen i Nørregade eksisterede den gang (i 1924-25). Det beklager jeg naturligvis ... Linds lommekalendere oplyser ... at han besøgte Vejen i 1947. Tegningerne fandt jeg derimod ikke. Hvad EVL foretog sig i Vejen står hen i det uvisse, men det kan sagtens have været en ombygning af rummene indvendigt eller andre mindre opgaver. Arkitekt Jespersen døde i 1926, så det kan have været nærliggende at vælge Lind i stedet, da deres virke havde mange parallelle træk."

Vejen Andelsmejeri er således i dets også nuværende arkitektoniske form ganske vist et eksempel på den arkitektur, der blev anbefalet af Bedre Byggeskik siden 1915, men det er IKKE et E. V. Lind tegnet mejeri.

Vejen Andelsmejeri og andre mejerier, der er tvivlsomme E. V. Lind mejerier

Paul-Erik Lind opdeler E. V. Linds mejeriarkitektur i to perioder: 1908-1935 med 208 mejerier og 1936-1956 med 65 mejerier. Altså 273 mejerier i alt som en vurderet korrektion til selve fortegnelsens 342 mejerier^[93].

Her benyttes en periodisering med 1932 i stedet for 1935, da Dansk Mejeristat, den væsentligste, korrigerende kilde udkommer 1932. Og som yderligere korrektion til E. V. Linds tegnestuefortegnelse benyttes her de samtidige kilder indtil 1932 Danske Mejerier og Dansk mejeristat.

Er E. V. Lind ikke anført som arkitekt her, anses tegnestuefortegnelsen som en parentes. Dette gælder også i forhold til de af P.-E. Lind anførte 273 mejerier, som her er blevet korrigeret til 263 mejerier, der er accepteret med forbehold som E. V. Lind tegnede.

Bygningshistorien for Vejen Andelsmejeri

I Danske Mejerier Bd. 4, s. 236 fra 1918 er der ikke noget foto af mejeriet, hvorom det hedder, at det "begyndte 1891 ... med 11 værelser ..." til beboelse, hvilket indikerer, at det har været en rimeligt betydelig bygning.

Bygningens størrelse fremgår også af et formentlig med oprettelsen næsten samtidigt fotografi af bygningen i to etager med firkantet mejeriskorsten bag bygningen og formentlig en aflæsningsrampe i gavlenden, der vender ud mod det, der nu er Lindetorvet. Byggestilen er et traditionelt langhus som de allerførste fælles- og andelsmejerier, her blot i to etager.

Forløberen til dette andelsmejeri har været et mejeri på Grønvang, oprettet 1880, som blev fællesmejeri 1885 i tråd med den tids tand.

Ejeren, Johs. Lauridsen annoncerede 17. juni 1885 i Vejle Folkeblad efter en mejerilærling "paa et større Centrifugemejeri." Altså ikke et ubetydeligt mejeri, må man formode.

Dette mejeri blev annonceret til salg i Kolding Folkeblad 3. september 1891, stort set samtidig med andelsmejeriets oprettelse, hvor Johs. Lauridsen blev andelsmejeriets første formand.

Det er også Johs. Lauridsen, der i Kolding Folkeblad 7.-8. juli 1891 på bestyrelsen vegne annoncerer om ”Skriftlig Tilbud paa Opførelse af et større Mejeri ved Vejen Station …”, hvilket viser, at han allerede før udliciteringen af byggeriet af Vejen Andelsmejeri har været dets første formand, en post, han bestred i 14 år, indtil 1905.

Johs. Lauridsen er portrætteret i Kolding Folkeblad 19. september 1888. I en portrætartikel af Jørgen Bukdahl bliver han udnævnt til grundlæggeren af stationsbyen Vejen: Cikoriefabrikken, teglværk, Sydjydsk Telefonselskab, mejeri, margarinefabrikken Alfa, fiskeriforening, maskinfabrikken Mjølner, Tagpapfabrikken Phønix, samt tillidshverv der også rækker til en direktørpost i Nationalbanken.

Altså en betydelig og initiativrig mand, som flere fra den tid med rod i et større landbrug, tilknyttet højskolebevægelsen og med sans for en ny tids industrielle foretagsomhed.

Der er rejst en mindebuste for Johs. Lauridsen ved Vejen Station.

Sammenholdes den afbildede, oprindelige mejeribygning fra 1891 med ombygningen 1924-25, så fremgår det, at den oprindelige mejeribygning har fået en loftsetage over stue- og 1. sal og et kvistparti i fronten mod Nørregade tilføjet.

Det fremgår også, at den oprindelige, firkantede mejeriskorsten, hvor halvdelen væltede under en vinterstorm februar 1894, i 1924-25 om- og tilbygningen er blevet forsynet med en ny, rund skorsten i tilknytning til den nye mejeribygning ud mod Lindetorvet, bag den oprindelige mejeribygning ud mod Nørregade.

Indtil ombygningen og tilføjelsen af det nye mejeri 1924-25 ses det oprindelige, "gamle mejeri" uforandret på flere fotografier, et fra 1904 og et postkort dateret 1916.

Den bygningsmæssige ændring af det "gamle mejeri" sker først med opførelsen af det "nye mejeri" i 1924-25, og ingen af disse to mejerier har siden i det væsentlige skiftet udseende.

Det ”gamle mejeri” er beskrevet i Danske Mejerier, Bd. 4 fra 1917 og er repræsenteret ved et hermed ca. samtidigt fotografi.^[66]

Der findes flere fotografiske gengivelser af det oprindelige Vejen Andelsmejeri, som det så ud 1891-1925. Dette, offentliggjort 1940 i en tidsskriftartikel, er nok det mest illustrative.

Der er 6 mænd, 4 kvinder og 2 børn på fotografiet. De 2 mænd og 4 kvinder i midten er formentlig mejeripersonalet med 2 ægtefæller, som iflg. Danske Mejerier fra 1918 ikke lønmæssigt er medregnet blandt "de 4 Medarbejdere". De 4 mænd t.h. og t.v. er formentlig mejeriets andelsbestyrelse.

Manden længst t.h. kunne godt være Johs. Lauridsen, der var andelsmejeriets første formand i 14 år iflg. tidsskriftartiklen, velsagtens indtil 1905. Altså et foto fra o. 1900.

De to kvinder uden børn må formodes at have været mejeriets mejersker, medens de to øvrige muligvis også i kraft af giftemål med en mejeribestyrer og en mejerist, har haft (ulønnede, jvf. Danske Mejerier) funktioner som mejersker. Mænd har også her med andelsbevægelsen fortrængt tidligere tiders kvindelige mejersker, først som bestyrere, siden også som mejerister.

Vejen Andelsmejeri er interessant ved oprindeligt at fremstå som et to etagers, traditionelt mejeribyggeri ^[94], senere tilføjet elementer fra Bedre Byggeskik.

Vejen Andelsmejeri er et eksempel på mejerier i E. V. Linds mejerifortegnelse^[95], der kun sporadisk eller perifert har haft E. V. Lind som medvirkende arkitekt.

Det er således et eksempel på, at det stadig står tilbage at få foretaget historiske undersøgelser af, om de 263 mejerier, der er anført som skønnet egentligt Lind tegnede mejerier, alle er rimeligt klassificeret, eller om der yderligere skulle være eksempler som Vejen Andelsmejeri, hvor Linds arkitektoniske prædikat enten er tvivlsomt eller uberettiget.

Vejen Andelsmejeri er her undersøgt eksemplarisk for at illustrere de problemer, der kan være med et uvist antal af de 65 af P.-E. Lind anførte mejerier som tegnet af E. V. Lind efter 1935.

Vejen Andelsmejeri er oprettet 1891, og er iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547 ombygget 1924-25 ved arkitekt J. Jespersen, Fredericia.

Ombygningen af Vejen Andelsmejeri i 1924-25 er således uomtvisteligt ved arkitekt J. Jespersen, klart og entydigt dokumenterer i den stort set samtidige Dansk Mejeristat fra 1932.

Den potentielle ombygning 1947 ved arkitekt E. V. Lind, Skive fremgår af dennes mejerifortegnelse, der ligger på Skive Byarkiv, byggesagsnummer 708. Denne mejerifortegnelse er benyttet i P.-E. Lind, Bygninger med Sjæl, og er her nærmere omtalt s. 205-06, hvor udvidelsen i 1947 iflg. P.-E. Lind skulle have været en "stor tilbygning tegnet af E. V. Lind" til den begyndende isproduktion, Diplom Is. Som illustration hertil bringes et fotografi af det i 1924-25 ombyggede gamle mejeri, hvor det benyttede foto kan dateres til o. 1950. Hverken foto eller omtale røber, hvori E. V. Linds bidrag til ombygningen fra 1924-25 består. Sammenligner man med foto i Dansk Mejeristat af 1924-25 ombygningen, så er de to fotografier stort set identiske, oven i købet fra næsten samme vinkel, og her er J. Jespersen, Fredericia som anført arkitekt.

Forelagt den her anførte dokumentation har P.-E. Lind svaret tilbage, at han ”må erkende, at jeg havde overset Dansk Mejeristat fra 1932, der klart dokumenterer, at bygningen i Nørregade eksisterede den gang (i 1924-25)... Linds lommekalendere oplyser ... at han besøgte Vejen i 1947. Tegningerne fandt jeg derimod ikke. Hvad EVL foretog sig i Vejen står hen i det uvisse …"

Bygningshistorien for Vejen Andelsmejeri

I Danske Mejerier Bd. 4, s. 236 fra 1918 er der intet foto af mejeriet, hvorom det hedder, at det "begyndte 1891 ... (med) 11 værelser ..." til beboelse, hvilket indikerer, at det har været en rimeligt betydelig bygning, hvilket også størrelsesmæssigt fremgår også af et formentlig med oprettelsen næsten samtidigt fotografi af bygningen i to etager med firkantet mejeriskorsten bag bygningen og formentlig en aflæsningsrampe i gavlenden, der vender ud mod det, der nu er Lindetorvet. Byggestilen er et traditionelt langhus, blot i to etager.

Det er uomtvisteligt, at det "gamle mejeri" først bygningsmæssigt ændres med opførelsen af det "nye mejeri" i 1924-25, og at det ikke siden i det væsentlige har skiftet udseende.

Det ”gamle mejeri” er beskrevet i Danske Mejerier, Bd. 4 fra 1917 og er repræsenteret ved et hermed ca. samtidigt fotografi.^[96]



Dette udaterede fotografi af det oprindelige mejeri fra Vejen Miniby og Vejen By Lokalhistorie er identificeret til o. 1950 af datteren af en af fotoets chauffører. Det er helt åbenbart det 1924-25 ombyggede mejeri. Og det er dette foto, som P.-E. Lind i sin bog Bygninger med sjæl, s. 205 karakteriserer som ”Erik V. Linds tilbygning til Vejen Andelsmejeri.” Hvilket er erkendt ukorrekt.

Det ”nye mejeri” er en ombygning af den oprindelige mejeribygning ud mod Nørregade, suppleret med en nyopført mejeribygning ud mod Lindetorvet, illustreret ved foto af begge bygninger i Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547, udgivet 1932. Her hedder det, at der er ”Ombygget 1924-25 under Medvirken af Arkitekt J. Jespersen, Fredericia. ”Sammenlignet med det "gamle mejeri" har der været en firkantet mejeriskorsten før den runde mejeriskorsten på det "nye mejeri", 1924-25 bygningen.

Ved ombygningen 1924-25 er det nye mejeri opført og bygget, hvor der har været en lille tilbygning bag det gamle mejeri.

Så vidt, det kan vurderes ud fra det foreliggende, så har E. V. Lind i 1947 næppe ændret noget ved konstruktionen i det i 1924-25 opførte mejeri, som står stort set uforandret.

E. V. Linds arkitektoniske aftryk er ikke konstaterbart, er muligvis kun en helt betydningsløs detalje med bygningsnummeret 708 i mejerifortegnelsen.

Der kan næppe være tale om andet og mere end en simpel videreførelse af arkitekt J. Jespersens arkitektur fra 1924-25, muligvis en ikke-iagttagelig ændring af det indvendige.



Dette udaterede fotografi af det oprindelige mejeri fra Vejen Miniby og Vejen By Lokalhistorie er identificeret af datteren af en af chaufførerne til o. 1950. Det er helt åbenbart det 1924-25 ombyggede mejeri. Også selvom det er dette foto, som P.-E. Lind i sin bog Bygninger med sjæl, s. 205 karakteriserer som ”Erik V. Linds tilbygning til Vejen Andelsmejeri” sammen med mejeriet ud mod Lindetorvet. En erkendt ukorrekt karakteristik.	Denne del af det "nye mejeri" blev opført 1924-25 iflg. Dansk Mejeristat, bd. 3, udg. 1932, s. 547.

Sammenlignet med det "gamle mejeri" har der været en firkantet mejeriskorsten før den runde mejeriskorsten på det "nye mejeri", 1924-25 bygningen.

Ved ombygningen 1924-25 er det nye mejeri opført og bygget, hvor der har været en lille tilbygning bag det gamle mejeri.

Så vidt, det kan vurderes ud fra det foreliggende, så har E. V. Lind i 1947 næppe ændret noget ved konstruktionen i det i 1924-25 opførte mejeri, som står stort set uforandret, således som det fremtræder på et aktuelt Google Street foto af de to nu nedlagte mejerier mod henholdsvis Nørregade og Lindetorvet.

E. V. Linds arkitektoniske aftryk er ikke konstaterbart, er muligvis kun en helt betydningsløs detalje med bygningsnummeret 708 i E. V. Linds tegnestuefortegnelse.

Der kan næppe være tale om andet og mere end en simpel videreførelse af arkitekt J. Jespersens arkitektur fra 1924-25, muligvis en ikke-iagttagelig ændring af det indvendige.

Men de to tidligere mejeribygninger ud mod henholdsvis Nørregade og Lindetorvet repræsenterer på fin vis i Vejen by den markante del af Danmarkshistorien, som landbrug og mejerierne udgjorde i hundredåret o. 1870-1970.

E. V. Linds mejeri arkitektur lokalt i Fur, Mors, Salling, Fjends områderne

E. V. Linds mejeriarkitektur omfattede iflg. Lind selv ved jubilæet i 1935 kun ca. halvdelen af hans arkitektur. Resten, den del, der kan lokaliseres til Skive Kommune, fremgår af P.-E. Linds Bygninger med sjæl, s. 101-187, 212-219. De vigtigste i Skive er Børsen, Adelgade-Vestergade, opført 1904, Brogaarden, Slotsgade-Østerbro, opført 1905, Højslev Kro og købmandsforretningen over for, opført 1905. Samt en række markante villa- og andre byggerier i Skive by, der stadig gør Skive til en bygningsmæssigt seværdig by. Hertil kommer så hovedsigtet, de E. V. Lind tegnede mejerier i Skive Kommune.^[66]

Fur, Mors, Salling og Fjends ^[67]

Der er i dette afsnit om E. V. Linds helt nære lokalområde kun inkluderet få oplysninger om de tegnede mejerier, men der er henvisninger til digitale, fotografiske m.fl. oplysninger til mejerierne.

Furs ene registrerede andelsmejer har haft et fællesmejeri som forgænger, der ses omtalt første gang i Skive Folkeblad som "Fur Mejeri" 19. marts 1891. Iflg. Danske Mejerier^[68] er Fuur Andelsmejeri registreret oprettet 1905 og ombygget v. E. V. Lind i 1924-25.^[69].

Mors har optalt 13 mejerier ud over det tidligere vandmejeri på herregården Dueholm. Tegnestuefortegnelsen anfører E. V. Lind arkitekt på 7 af disse mejerier:

1. Andelsmejeriet Assels, Ø. Assels, Nykøbing Mors, oprettet 1888, ombygget 1916 v. stedlige håndværkere og igen 1924 v. E. V. Lind.

2. Erslev Andelsmejeri er oprettet 1887, genopført 1896 i "tildels i den nuværende skikkelse", med tilbygninger 1905 og 1913. "Ombygning 1925 og 26 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive.”^[70]

3. Flade Andelsmejeri, oprettet 1913. Både bygget 1913 og "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."

4. Karby Andelsmejeri, fællesmejeri 1882-86, nybygget andelsmejeri 1893, "Ombygning 1911 og 24 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[71]

5. Lødderup Andelsmejeri, oprettet 1896. Ingen oplysninger om arkitekt i mejerifortegnelserne, kun i tegnestuefortegnelsen med E. V. Lind.^[72]

6. Solbjerg Andelsmejeri er oprettet 1913 v. ”Statskonsulenten og Arkitekt Lind, Skive”. Et helt typisk E. V. Lind tegnet mejeri fra den tid, prototype på Bedre Byggeskik.^[73]

7. Øster Jølby Mejeri / Andelsmejeri. Blev 1882 oprettet som Jølby Fællesmejeri, 1893 Jølby Andelsmejeri.^[74]

Desuden Damsgaards Mølles Andelsmejeri, oprettet 1890, ”Omændret” 1907, Sydvestmors o. Karby og Outrup Mejeri. Hverken Lødderup eller Øster Jølby er i mejerifortegnelserne anført som tegnet af E. V. Lind. Og da de heller ikke arkitektonisk fremtræder som Lind tegnede mejerier, medregnes de ikke, således at der på Mors antages at have været 5 E. V. Lind tegnede mejerier.

I Salling er der optalt 18 mejerier ud over Herregårdsmejerierne. Tegnestuefortegnelsen har E. V. Lind som arkitekt på flere af disse mejerier, end der kan findes belæg for:

1. Andelsmejeriet Balling, oprettet 1887, ombygget 1912 v. E. V. Lind.^[75]

2. Brodal Andelsmejeri, Lem, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1910.^[76]

3. Danelykke Andelsmejeri, Hem, oprettet 1892, ombygning 1908 under medvirken af E. V. Lind.^[77]

4. Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 v. E. V. Lind i utypisk, ikke Bedre Byggeskik stil,

5. Saugstrup Andelsmejeri, Jebjerg, oprettet 1892, ombygget v. E. V. Lind 1922

6. Durup Andelsmejeri er oprettet 1892, ombygget 1916 ved Statskonsulenten og E. V. Lind.

7. Gamstrup Andelsmejeri i Roslev er oprettet 1911 ved E. V. Lind.^[78]

8. Jebjerg Mejeri oprettes som fællesmejeri af Esper Andersen 23.10.1884. Med adresse i Jebjerg finder man i Danske Mejerier^[79] Godthaab Andelsmejeri, oprettet 1894. Med annoncering i Skive Folkeblad 6. april 1893 af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., bliver fællesmejeriet til Jebjerg Andelsmejeri, og med annoncering 23. juni 1893 om mælkekørsel m.v. for Jebjerg Andelsmejeri ses omlægningen gennemført. Det i 1884 oprettede fællesmejeri bliver 1893 til andelsmejeri og er registreret som Godthaab siden 1894, ombygget af E. V. Lind 1908.

9. Lem Mejeri kunne se ud til at være startet 1884 som fællesmejeri, oprettes 1889 som Brodal Andelsmejeri.^[80] ”Omændret 1910 (v.) … Arkitekt Lind”.

10. Krejbjerg Andelsmejeri oprettes 1907 som andelsmejeri med E. V. Lind som arkitekt.^[81]

11. Over Møjbæk Mejeri kan identificeres som registreret af Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor det fremgår, at mejeriet senere, 1893 bliver til Nordsalling Andelsmejeri.^[82] Der kan tidligst være tale om E. V. Lind arkitektur fra 1952, da udvidelsen i 1923 iflg. Dansk Mejeristat, s. 482-83 skete ”under Medvirken af stedlige Haandværkere." Mejeriet blev udvidet 1952 iflg. lokalarkivet. Jf. P.-E. Lind, s. 210, som hævder E. V. Lind ”opførte … en nybygning”, som kunne være den fra 1952.

12. Rødding Andelsmejeri, Spøttrup, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1922.^[83]

13. Rødding Andelsmejeri ved Viborg er oprettet 1887, ombygget af E. V, Lind 1911.^[84]

14. Saugstrup Andelsmejeri oprettes 1892, iflg. Dansk Mejeristat, s. 493 "Ombygget 1922 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive".

15. Skive Andelsmejeri, oprettet 1893, ”Ombygning 1911 og 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[85]

Ved oprettelsen 1893 har Skive Andelsmejeri ret usædvanligt været bygget som et toetagers langhus med kvist i midterpartiet, fremgår det af et foto fra Thomsensgade 1905. Mejeriet blev ombygget v. E. V. Lind 1911 og 1931. Ved den første ombygning blev 1. etage erstattet af tagetage med 45^o taghældning, 1. etages kvistparti erstattet af en tværgående kvistbygning til skummesalen og med de typiske blanke sten hvidkalkede hjørner på langhus og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tagkip. En helt typisk ombygning, som bliver prototype efter Bedre Byggeskiks principper. Ombygningen i 1931 bliver en forlængelse af langhuset, velsagtens fordi den foregående ombygning med nedlæggelsen af 1. etage har givet pladsmangel. Og 1931 med pudsede i stedet for blanke sten. Der er i 1931 ombygningen ingen spor af funktionalistisk byggestil, selv om det her nok kunne have været tidsmæssigt relevant. Den bevarede mejeribygning i Thomsensgade har bevaret det meste af den oprindelige Bedre Byggeskik og E. V. Lind stil.^[86]

Ikke E. V. Lind tegnede mejerier i Salling:

Breum Andelsmejeri, oprettet 1909 er med i tegnestuefortegnelsen, men er ikke omtalt som Lind mejeri i mejeribeskrivelserne.

Dybbækdal, Thise Andelsmejeri starter ikke bare traditionelt som et lille fællesmejeri, men som "filial" til det lille, private fællesmejeri i Jebjerg i 1886. Det traditionsbundne fortsætter 1893 med, at Thise Mejeri som så mange andre fællesmejerier bliver til et andelsmejeri. Men så brydes traditionen 1969 ved igen at blive et privatejet mejeri, der 1988 kommer til at lægge mejeribygninger til et andelsmejeri, bestående af økologiske interessenter.

De historiske rødder er sammenvævede og bliver rammen om en ny tids økologisk andelsmejeri i en anderledes kombination af andels- og private mejerielementer. Selv om E. V. Lind i tegnestuefortegnelsen er anført som arkitekt på Dybbækdal Andelsmejeri i 1939, så er der ikke konstaterbar Lind arkitektur i eller omkring mejeriet.

Ramsing Andelsmejeri, oprettet 1885. I tegnestuefortegnelsen anført som E. V. Lind tegnet v. ombygning 1913. Lind er ikke anført som arkitekt i mejeribeskrivelserne.

Roslev Andelsmælkeri, senere også Roslev Mejeri, ses registreret første gang 2. sept. 1889 i Skive Folkeblad om afholdelse af licitation på mælkekørsel for ”Roslev Mejeri”. Ikke E. V. Lind tegnet.

Fjends

I Fjends er der optalt 7 fælles- og andelsmejerier, excl. Herregårdsmejerierne, 4 tegnet af E. V. Lind:

Højslev Andelsmejeri, oprettet 1892, ombygget 1914 v. E. V. Lind. Det oprindelige Højslev Andelsmejeri lå Viborgvej 214, hvor nu Højslev Brugsforening ligger. 1960 blev mejeriet ombygget til den nuværende bygning Viborgvej 235.^[87]

Stoholm Andelsmejeri, oprettet 1886, tilbygning 1905.

Kjeldbjerg Andelsmejeri, oprettet 1888. Er med i tegnestuefortegnelsen over E. V. Lind tegnede mejerier. Er ikke registreret som sådan i mejerifortegnelserne, og ser heller ikke ud som E. V. Lind arkitektur.^[88]

Sparkær Andelsmejeri, oprettet "1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."^[89]

Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. arkitekt E. V. Lind 1914.

Trevad Andelsmejeri, oprettet 1888.

Hald Mejeri, oprettet 1886, 1893 andelsmejeri.^[90]

Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. E. V. Lind 1914.

Daugbjerg Andelsmejeri.

Der har i Fjends området været to herregårdsmejerier, Staarupgaard, som ses registreret i funktion 1893 med ophør 1894.^[91] Og Ørslev Kloster, der senest er blevet nedlagt 1874, muligvis før.^[92]

En ny tids muligheder var her de enten nedlagte eller nedlægningstruede, lokale herregårdsmejerier, som kun sporadisk forblev konkurrencedygtige over for de driftige og fremsynsdrevne nye tids fælles- og andelsmejerier.

Hald Andelsmejeri i den nye tids arkitektur uden arkitekt

Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Kjær, Skovmølle, Bøstrup som et privat fællesmejeri.

Det fremgår af Hald Andelsmejeris forhandlingsprotokol, at mejeriet februar 1893 blev købt af ”Beboerne af Ørslevkloster og Lundø sogne tilligemed beboerne af Majgård, Degnsgård og Sejstrup …”, og at Hald Andelsmejeri blev solgt af ”… Kristen Kjær Skovmølle, (der) valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.

Det fremgår af forhandlingsprotokollen, at det besluttedes at ombygge og udvide det oprindelige mejeri i 1910 ”under Medvirken af lokale Haandværkere”.

Ombygningen er interessant, fordi den stort set er udført efter det koncept, E. V. Lind har benyttet i sin mejeriarkitektur siden 1908. Der er i forhandlingsprotokollen kun anført, at man med et temmelig snævert flertal fik ombygningen gennemført, nødvendiggjort af stigende leverancer. Om man så har villet spare arkitektregningen og har bedt de lokale håndværkere studere E. V. Linds mejeriarkitektur kunne være en mulighed, som det også kunne have været tilfældet med flere andre håndværkstegnede mejerier, opført efter det koncept, E. V. Lind og Bedre Byggeskik lagde ud som retningsgivende for mejeribyggeriets anden fase i starten af 1900-tallet.

Hvad der er sparet, det er tjent, er der vist enighed om i det jyske.

		Det oprindelige Hald Fællesmejeri, som det formentlig har set ud ved opførelsen i 1886, præsenteret i Skive Folkeblad 17. sept. 1907.
		Det i 1910 ombyggede Hald Andelsmejeri med tydelige karakteristika fra E. V. Linds og senere Bedre Byggeskiks anbefalinger til mejeriarkitekturen. Foto i Danske Mejerier, Bd. 3, s. 500 og i Dansk Mejeristat, Bd. 4, s. 455. Man har dog næppe i Hald kendt til Bedre Byggeskik, men E. V. Linds mejeriarkitektur har man formentlig været bekendt med.

Mejeriarkitekturen og E. V. Lind.

Arkitekt E. V. Linds mejeriarkitektur kan allerede fra 1907-08 tjene som eksempel på den byggestil, der 1915 proklameres som Bedre Byggeskik. Lind bliver med sin byggestil den førende mejeriarkitekt i først og fremmest Jylland, og her især koncentreret o. Ringkøbing, Viborg, Aarhus og Randers amter.

Lind kan karakteriseres som den førende arkitektoniske repræsentant for den mejeristil, der kommer til at afløse de tidligere, simple langhuse, opført af lokale håndværkere.

I den valgte periodisering kan E. V. Lind placeres som arkitektonisk repræsentant for den velstandsarkitektur, som fra o. 1900-10 starter under betegnelsen "det klassiske mejeri", som fortsætter under betegnelsen "Bedre Byggeskik" 1915-30 og med E. V. Linds som arkitektonisk aktør slutter med den funktionalistiske periode 1935-60.

Det har her ikke været hensigten at gøre forsøg på nærmere klassificeringer af E. V. Lind under historicisme, nationalromantik m. fl. arkitektoniske betegnelser.

Men E. V. Linds arkitektur, dens gennemslagskraft i form af udbredelse og betydning for mejeriarkitekturen i "velstands- eller blomstringsperioden" 1900-1960 er undersøgt og karakteriseret i den historiske kontekst.

Lokale håndværkere, der har fornemmet de gode tider, og har set sig om efter herskende, mere luksuriøse, arkitektoniske udtryk har i vid udstrækning også benyttet anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, som bliver den dominerende mejeriarkitektur, indtil den fra o. 1930 afløses af funkisstilen, som også - mere sporadisk ganske vist - er repræsenteret i E. V. Linds mejeriarkitektur.

Afslutning

Hvem der har været først i mejeriarkitekturen, og hvem der har efterlignet, er ikke undersøgt her. Der kan jo ret beset også have været tale om en gensidig påvirkning, endda om udtryksformer, som er hentet fra lokale håndværkere. Eller fra arkitektoniske strømninger, der som Bauhaus stilen er kommet fra Tyskland eller andre steder i udlandet.

Endelig - som anført af P.-E. Lind i Bygninger med sjæl - har andelshaverne også haft krav, som arkitekter og håndværkere mere eller mindre har skullet rette ind efter. Og selvom mejeridriften havde økonomisk medvind, kunne man jo godt bygge arkitektonisk uden en så sparet arkitekt.

Hvis arkitekt E. V. Lind er repræsentativ for den her undersøgte mejeriarkitektur, så er det arkitektoniske udtryk kommet ind i mejeribevægelsens velstands- og ombygningsperiode o. århundredskiftet 1900.

E. V. Lind har fra start i 1907-08 været repræsentant for en klar markering af den arkitektur, der efterfølgende fra 1915 får betegnelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke som den nationalromantiske og nyklassicistiske byggestil en defineret arkitektonisk, men dog en retningsgivende, ramme.

Det betyder i mejeriarkitekturen, at den håndværksmæssige kvalitet og den stilrene arkitektur med et tilskud af egnstraditioner med E. V. Lind som en meget tidlig eksponent er slået igennem med Bedre Byggeskik, som så i løbet af 1930’erne med E. V. Lind som en noget fod slæbende part er blevet tilsat den funktionalistiske udtryksform.

Kilder og andet benyttet materiale

Bjørn, Claus, red. (1982): Dansk Mejeribrug 1882-2000. De danske Mejeriers Fællesorganisation.

Bjørn, Claus, Andelstiden, Produktionsanlæg og sociale bygninger. I De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø og Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen, 1996. Mejeriet - andelstidens symbolbygning, s. 317-20.

Bjørn, Claus i Bol og By: Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, Nr. 2:1 (1977): Det agrare Danmark og det industrielle gennembrud 1860-1914, Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890.

Danmarkshistorien.dk Aarhus universitet.

Dansk mejerihistorie har to hovedværker, Danske Mejerier, bd. 1-4 og Dansk Mejeristat, bd. 1-5, som vil være en kildemæssig grundstamme i enhver undersøgelse af dansk mejerivæsen.

Danske Mejerier bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1915. Mejerikredsene Frederiksborg, Københavns, Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholm Amt, Møen, Aarhus og Omegn.

Danske Mejerier bd. 2, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1916. Mejerikredsene Maribo, Svendborg, Odense, Fyens, Aarhus Amt, Vejleegnens, Sydjysk, Vejle og Omegn, Vejle Omegns, Midtjysk, Horsens og Omegn, Aarhus og Omegn, Silkeborg og Omegn, Horsens, Hammerum Herred.

Danske Mejerier bd. 3, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1917. Mejerikredsene Randers, Aarhus, Aalborg, Viborg, Thisted, Hjørring Amt, Aarhus og Omegn, Randers, Hobro og Omegn, Hobro, Øst Vendsyssel, Vendsyssels, Hjørring, Silkeborg og Omegn, Midtjysk.

Danske Mejerier bd. 4, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1918. Mejerikredsene Ringkøbing, Viborg, Ribe, Vejle Amt, Hammerum Herred, Silkeborg og Omegn, Ringkøbing Amts Nordre og Søndre, Sydjysk, Vejle Omegns Mejeriforening, Færøerne.

Dansk Mejeristat bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. København, Københavns, Frederiksborg Amt. Samt afhandlinger om mejeridrift, lovgivning m.v.

Dansk Mejeristat bd. 2 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholms, Maribo Amt.

Dansk Mejeristat bd. 3 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Odense, Svendborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Ribe Amt.

Dansk Mejeristat bd. 4 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Vejle, Ringkøbing, Aarhus, Viborg Amt.

Dansk Mejeristat bd. 5 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1932. Randers, Aalborg, Hjørring, Thisted Amt. Samt registre og andre supplerende afhandlinger. I alle fem bind er der oversigter over faglærte mejerister og kontrolforeningerne.

Omtale af Mælkeriskolerne Ladelund, Dalum og Ribe s. 319-331. S. 255-300 har Hans Appel, hvad han kalder ”En Tidbetragtning”, der strækker sig over tiden fra o. 1860-1918.

Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894 af Dansk Mejeristforening, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek.

Hertel, H., Andelsbevægelsen i Danmark, København 1917. Afsnit om Andelsmælkerierne, Mejeriforeningerne, Mælkebedømmelsesforeningerne, Danske Mejeriers Smørkærneforening, s. 105-184.

Historisk Samfund for Skive og Omegn, http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur, Arkitekt E. V. Linds bidrag til dansk mejeriarkitektur.

Industriforeningen Kjøbenhavn, Billeder for dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, 1^Ste Del, København 1910.

Lind, Paul-Erik, Bygninger med sjæl, Arkitekt Erik V. Linds mejerier og andre bygninger 1904-1955, Hovedland 2021.

Mejeribruget i Danmark i 1914, DANMARKS STATISTIK, STATISTISK E MEDDELELSER, FJERDE RÆKKE NI OG FYRRETYVENDE BIND, FØRSTE HÆFTE, København 1915.

Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.

Mejeriforeningen, indtil 1996 Danske Mejeriers Fællesorganisation, oprettet 1912 som De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark/.

Mejerivirksomhed, Billeder fra dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, udgivet 1911, DTU, Danmarks tekniske kulturarv.

Rigsarkivets og lokalarkivernes mejerioplysninger, herunder forhandlings- og medlemsprotokoller for udvalgte mejerier.

Samtidige aviser, Det Kgl. Biblioteks Mediesamlinger, Mediestream Statsbiblioteket.

Noter og henvisninger

^[1] Krabbesholm med mejeri og ladegård, postkort 1906 og det E. V. Lind tegnede Andelsmejeriet Danelykke, Hem, ombygning 1908 v. E. V. Lind.

^{^[2]} Tegnestuefortegnelsen er på 342 mejerier, Ramsing Mejeri formodes at skulle medregnes.

^[4] Se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/mejerier-pa-skiveegnen for en mere detaljeret beskrivelse af Danmarks overgang fra kornsalg til dyrisk produktion.

^[5] 1877 må det regerende Højre under J. B. S. Estrup for første gang benytte den daværende grundlovs § 25 om brug af foreløbige, provisoriske love, da Folketingets flertal, først og fremmest Venstre, startede den såkaldte ”visnepolitik”, manglende bevillinger m.v. Denne situation bliver permanent 1885-94, den egentlige provisorietid.

^[6] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#abev.

^[7] I en arkitektonisk karakteristik af Bedre Byggeskik hedder det ” For Bedre Byggeskik bevægelsen var stilarten ikke det primære - blandt hustyperne var der spor af nybarok, nordisk gotik, nationalromantik, nyklassicisme - man forsøgte at skabe en generel forståelse for kvalitet i byggeriet.” Se Slots- og Kulturstyrelsens præsentation https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringsvaerdige-bygninger-metode/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/bebyggede-strukturer/niveau-4-byggeskik-og-bygningstyper/bedre-byggeskik/

^[8] H. Hertel, Andelsbevægelsen i Danmark, 1917, s. 128.

^[9] Spøttrup Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2741835.

^[10] Det reducerede foto af Hjedding Andelsmejeri o. 1890 kan ses i fuld størrelse på http://historisksamfundskive.dk/images/sampledata/Historie/Mejerier/HjeddignAmutekst.jpg.

^[11] Se Ringe Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/833537. Og Krabbesholm Herregårdsmejeri o. 1905, hvor mejeriet desværre ikke fremstår tydeligt, se også Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/5734393.

^[12] Se samtidens debat omkring mænds og kvinders rolle i mejeridriften, http://historisksamfundskive.dk/9-historie/skive-by-og-opland/257-hald-mejeri-og-andelsmejeri-2#_Toc52031472.

^[13] Se http://historisksamfundskive.dk/10-historie/267-dansk-mejeriarkitektur-og-arkitekt-e-v-lind#strippe.

^[14] Netop i overgangen fra kornsalg til hovedvægt på dyrisk produktion blev herregårdsmejerierne - ud over konkurrencen fra de nytilkomne fælles- og andelsmejerier - i stort omfang nedlagt ved ”herregårdsslagtninger”. Som eksempel se afsnittet om Mejerierne på Fur, Mors, i Salling og Fjends, Hald Mejeri i Fjends.

^[15] Claus Bjørn, Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, publiceret i Bol og By, Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, 2. række, 1977, s. 66.

^[16] Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, publiceret i Bol og By, Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, 2. række, 1977.

^[17] Se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/, Claus Bjørn om Fællesmejerierne, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/, og Statistiske Meddelelser 1915, Mejeribruget i Danmark I 1914, https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetStatMed.aspx?id=18113. Som korrektion til den anførte 1894 statistik kan anføres en samtidig kilde, Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek. I Fortegnelsen angives ”990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i S.-J.) og 283 Herregaardsmejener; i alt 1507 Mejerier (deraf 102 i S.-J).

^[18] Claus Bjørn, Fællesmejerierne …, s. 71. Iflg. CB er ”statistikken baseret på et

uensartet og lidet præcist grundlag … og herregårdene optræder i et vist, men ret begrænset omfang, som fællesmejerier…”

^[19] Se Danmarks Statistik 1915, Statistiske Meddelelser, Fjerde Række, Ni og Fyrretyvende Bind, Første Hæfte.

^[20] Mejeriforeningens statistiske oplysninger beror velsagtens på den manglende statistiske sikkerhed og usikre beregningsmetoder. Dog kan man næppe have sat sig ind i f.eks. Claus Bjørns undersøgelser.

^[21] Se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mejerirationaliseringer-siden-1960/.

^[22] Se Mejeriforeningens oplysninger https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark og https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark/ikke-medlemmer-af-mejeriforeningen/. Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Mejerier_i_Danmark har med henvisning til en nu nedlagt side i Mejeriforeningen en opgørelse over mejerier efter størrelse, indvejet mælk, hvor Arla Foods er langt den dominerende koncern. Fulgt af de betydeligt mindre mejerier, henholdsvis Thise, Mammen og Them.

^[23] Iflg. tal, https://da.wikipedia.org/wiki/Mejerier_i_Danmark, som Wikipedia citerer Mejeriforeningen for,. Det har ikke været muligt at finde disse tal i Mejeriforeningens egne statistiske oplysninger.

^[24] Iflg. Mejeriforeningen, https://mejeri.dk/mejeribranchen/mejeribranchen-i-tal/nogletal-2020/.

^[25] I Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.

^[26] Artikler af Statskonsulent C. H. Ibsen, cand.polyt. H. Jensen og Konsulent M. Skov, i bind med Afhandlinger, København, København Amt, Frederiksberg Amt, s. 23-131. Desuden er der i Danske Mejerier bd. 4, s. 255- 300 en tidsmæssig beskrivelse af mejerivæsenet fra o. 1800-1917 v. Hans Appel, Dansk Mejeribrug, En Tidsbetragtning.

^[27] Se Mælkeritidende 2012, https://issuu.com/maelkeritidende/docs/mt8-2012/6.

^[28] I Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 23ff.

^[29] Se https://historisksamfundskive.dk/http:/historisksamfundskive.dk/images/sampledata/Historie/Mejerier/MejerigrundplanOstDM.jpg.

^[30] I Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 52. I Statistisk Aarbog 1927 kan man af note 2 udlede, at elektromotorer kun har været medregnet fra ”industriel Produktion”.

^[31] Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 64.

^[32] Op. cit., s. 77. N. J. Fjord konstruerede sin første grydepasteur i 1885, højpasteurisering af mælken var obligatorisk fra 1898, https://issuu.com/maelkeritidende/docs/mt8-2012.

^[33] Op. cit., s. 92ff.

^[34] Op. cit., s. 99ff.

^[35] Beskrives i op. cit., s. 110ff.

^[36] Iflg. op. cit., s. 117ff.

^[37] Se http://www.ellingelyng.dk/livet%20i%20aar%201800%20det%20daglige%20liv.htm.

^[38] Se https://classic.europeana.eu/portal/da/record/2058618/object_KUAS_22227855.html?utm_source=new-website&utm_medium=button.

^[39] Se https://www.oesm.dk/viden-om-kulturmuseum-oest/.

^[40] Se https://www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=739868.

^[41] Iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 136-147.

^[42] Op. cit., s. 145ff.

^[43] Markant tilkendegivet i Billeder fra Dansk Industri Mejerivirksomhed 1911, s. 54

^[44] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#geo14-18 .

^[45] I Ribe Amt kan der sættes spørgsmålstegn ved under alle omstændigheder Vejen Andelsmejeri som et Lind tegnet mejeri, således som det fremgår af afsnittet herom.

^[46] Dansk Mejeristat, s. 398.

^[47] Hvert enkelt mejeri kan kaldes med fotopræsentation og faktuelle oplysninger på https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse eller http://www.skivemuseumsvenner.dk/index.php/8-historie/220-mejerier-tegnet-af-arkitekt-e-v-lind-for-1918#EVLperioder. Kald til de her præsenterede 290 mejerier inkluderer også de tvivlsomme og mejerier, det ikke har været muligt at identificere. Se periodisering kronologisk efter alfabetisk rangordning af mejerierne, http://skivemuseumsvenner.dk/index.php/8-historie/220-mejerier-tegnet-af-arkitekt-e-v-lind-for-1918#EVLperioder.

^[48] Hvor der nævnes Lind tegnede mejerier uden nærmere specifikation af bygningerne og deres historie, vil der være angivet henvisninger til en digital beskrivelse af mejerierne.

^[49] Her illustreret med fotografi fra Lokalhistorisk Arkiv, Karup af et husmandssted 1895.

^[50] Se https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringsvaerdige-bygninger-metode/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/bebyggede-strukturer/niveau-4-byggeskik-og-bygningstyper/bedre-byggeskik/. P.-E. Lind har s. 238 en præsentation, der henviser til, at E. V. Lind har været part i denne byggestil, der præsenteres af Slots- og Kulturstyrelsen, se link oven for.

^[51] De arkitektoniske stilretninger som historicisme, nyklassicisme m.v. er her kun medtaget, fordi de indgik i den arkitektoniske debat. Hovedsigtet her er det historiske, ikke arkitektoniske specialiteter. Men her i oversigtsmæssig form: Nationalromantikken, hentede inspiration fra gamle, nordiske bygningstyper, fra trækirkerne, de romanske kirker. Ornamentik og udsmykning blev kopieret fra gamle nordiske ornamenter. Nationalromantikkens bygninger er især opført fra ca. 1850 til 1920.

Historicismen er en stil i arkitekturen, der især blev brugt fra ca. 1830 til 1890, kendetegnet ved pompøse bygninger med brug af træk fra forskellige historiske stilarter. Blev af Bedre Byggestil kritiseret for at mangle enkelthed og symmetri.

Klassicismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, i Danmark i perioden fra ca. 1754-1856.

Der blev brugt geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler som de mest brugte elementer. Der kunne også være trekantgavle og søjler, som vi kender det fra antikkens templer i Grækenland og Italien. Klassicismens kendetegn er netop genoptagelse af de klassiske former som søjler, buer og frontoner, enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning.

Nyklassicismen er perioden ca. 1915-1930. Minder meget om trækkene fra den klassicistiske periode. De væsentligste træk er enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning, noget i modsætning til den historicistiske periode med bygninger, der havde haft et for blandet udtryk efter opfattelsen i denne stilretning.

^[52] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Krejbjerg.

^[53] Krejbjerg Andelsmejeri ser ud til 1907 at være bygget som et helt traditionelt langhus med beboelse, der ser ud til at være blevet fjernet på 1932 fotoet, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Krejbjerg.


Danske Mejerier Bd. 3, s. 514, udg. 1917	Dansk Mejeristat, Bd. 4, s. 473, udg. 1932.

^[54] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Skive.

^[55] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Borup.

^[56] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Engvang, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Hjarup, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Ullits.

^[57] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Hjarup, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Esbenhus, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Engvang.

^[58] Eksemplerne er: - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard. Se og vælg ud fra https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse, der er periodisk og alfabetisk inddelt.

^[59] Se http://skivemuseumsvenner.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Nederholm.

^[60] Er defineret ved det nødvendige, det strengt sagligt påkrævede, det rent hensigtsmæssige, hvis forenklede formsprog både var gunstigt for massefremstilling af boliger, møbler mv., se https://www.leksikon.org/art.php?n=930 og om Arne Jacobsens funkisvilla i Charlottenlund, https://realdania.dk/projekter/arne-jacobsens-eget-hus-i-charlottenlund.

^[61] I Skive Folkeblad 26. okt. 1936 anføres det, at Mejeriet ”Fuglsang” er ”i gang med et stort nyt Mejerikompleks … overdraget Arkitekt Lind, Skive at udarbejde Plan og Overslag …”

^[62] Se en nærmere præsentation af Enigheden Aarhus på https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#EnighedenAa. Det bemærkelsesværdige er her også, at dette mejeri var "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri ..."

^[63] En tysk inspireret videreudvikling af funkis stilen som 1933 blev presset til ophør af nazisterne.

^[65] Se og vælg alle de her nævnte mejerier ud fra den alfabetiske og periodiske fortegnelse https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse.

^[66] Der medtages illustrerende nogle få i nærtliggende områder.

^[67] Se nærmere http://historisksamfundskive.dk/9-historie/skive-by-og-opland/257-hald-mejeri-og-andelsmejeri-2#_Toc52031477.

^[68] Danske Mejerier Bd. 3, s. 490.

^[69] Se https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Fuur.

^[70] Iflg. Danske Mejerier, Bd. 3, s. 269, Dansk Mejeristat, s. 420.

^[71] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Karby.

^[72] Medregnes ikke som E. V. Lind tegnet, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Loedderup.

^[73] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Solbjerg.

^[74] Danske Mejerier, Bd. 3, s. 283-84.

^[75] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Balling.

^[76] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Brodal.

^[77] Dansk Mejeristat, s. 430.

^[78] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 448. Danske Mejerier, Bd. 3, s. 492 omtaler ikke arkitekt.

^[79] Den tidligste mejerifortegnelse, Bd. 3, s. 536 (Saugstrup, Hjerk), 494 (Godthaab), s. 483-84 (Dybbækdal, Thise), s. 473 (Breum)

^[80] Danske Mejerier, Bd. 3, s. 474 angiver ”Oprettelse 1889”. Det forekommer hyppigt, at mejerifortegnelserne ”glemmer” de forudgående fællesmejerier.

^[81] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 473.

^[82] I Skivebogen 1974, s. 48 nævnes som fællesmejeri i overgangsfasen fra herregårdsmejerierne Over Møjbæk, der senere, 1903 bliver Nordsalling Andelsmejeri, Roslev, kan man konstatere i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2753795, registrering af kærnemælkespand.

^[83] Dansk Mejeristat, s. 488, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#RoeddingSp.

^[84] Iflg. begge mejerifortegnelser, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#RoeddingVib.

^[86] Det oprindelige mejeri ses på et Haderup foto fra 1905, 1911 ombygningen i Danske Mejerier, Bd. 3, s. 542, 1931 ombygningen i Dansk Mejeristat, s. 500. Desuden har Skive Byarkiv et foto, der viser mejeriet mellem 1911 og 1931 ombygningen, se fotografisk præsentation http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/limfjordslandet/mejerier-og-andelsbevaegelse/skiveegnens-mejerier-slagterier-andelsbevaegelsen#SkiveAndelsmejeri.

^[87] Se http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur/9-historie/skive-by-og-opland/257-hald-mejeri-og-andelsmejeri-2#_Hlk50291163.

^[88] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Kjeldbjerg.

^[89] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 503, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Sparkaer.

^[90] Se http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur/9-historie/skive-by-og-opland/257-hald-mejeri-og-andelsmejeri-2#_Toc52031478.

^[91] Skive Folkeblad har 6. maj 1893 Staarupgaard Herregaardsmejeri med i en fortegnelse over ”den bedste Tredjedel” af 17 og 77 udstillende henholdsvis Herregaards- og Fælles-, Andelsmejerier. I en Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek er der en fortegnelse fra s. 23-27 over Herregaardsmejerier, og her figurerer hverken Staarupgaard eller Ørslev Kloster. ” I Fortegnelsen findes 990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i S.-J.) og 283 Herregaardsmejener; i alt 1507 Mejerier (deraf 102 i S.-J).

^[92] Iflg. Iflg. Garry Keyes, Ørslev Kloster blev mejeriet på Ørslev Kloster nedlagt under salg og godsslagtning ved ejerne Richter og især svigersønnen Hans Jørgen Ring de Fønss, ejere af klosteret 1828-1874. Nedlæggelsen er sket senest ved Ring de Fønss' salg 1874.

^[93] I E. V. Linds egen tegnestuefortegnelse er der 343 mejerier.

^[94] Se afsnit om E. V. Linds arkitektur i Skive Kommune.

^[95] I P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, s. 234 hedder det "tegnestuens byggesagsfortegnelse", og her anføres "i alt 343 mejerier" i modsætning til det hyppigst anførte, at han "tegnede 342 mejerier, heraf to på Island - "Landets største mejeriarkitekt"".

Denne fejlbehæftede oplysning meddeles i Wikipedia med reference til Skives Lokalhistoriske Arkiv. Det fremgår af de mere troværdige oplysninger i P.-E. Lind, at der kun blev bygget et enkelt Lind tegnet mejeri på Island, selv om der var planlagt to. Desuden har P.-E. Lind et yderligere Lind tegnet mejeri med, Ramsing Andelsmejeri, ud over byggesagsfortegnelsens 342, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Ramsing.

^[96] Foto er omtalt og bragt i slægtshistorie om Grønvang, et fællesmejeri, hvis ejer annoncerer mejeriet til salg i Kolding Folkeblad 3. september 1891, stort set samtidig med andelsmejeriets oprettelse, hvor ejeren af Grønvang, Johs. Lauridsen blev andelsmejeriets første formand.

Møllernes navne

Drabæks Mølle skulle være et naturnavn, hvor første led kommer af drag som i bakkedrag, andet led af bæk eller vandløb. Drabæks Mølle ligger i et morænelandskab med bakkedrag på begge sider af Drabæks Mølleå, som er en forlængelse af Kolding Å, hvis udspring er Vester Nebel og Åkær Å.

Rolles mølle skulle komme af Rold, som også er gået over til at blive del af et lokalt slægtsnavn. Oprindelig betydning af Rold kunne være en ro stang, d.v.s. stedet med stænger.

Lunderskov er ligeledes et naturnavn af lund og skov, der kunne have betydningen lille skov. Skovens "stænger", træer kunne måske være oprindelsen til Rolle.

Vi ved kun lidt om bygninger og mølleanlæg på de to møller, før de brændte sidste gang, Drabæks Mølle i 1906, Rolles Mølle i 1871. Dog findes der et foto af Drabæks Mølle før branden i 1906. Og vi har de her viste ældre matrikelkort, der kan give en fornemmelse af møllernes bygningsmæssige udseende.

De kendte møllebygninger

Drabæks Mølle før og efter branden i 1906

- 15. nov., kun møllen, avlsbygningerne brændte ikke.


Avlsbygninger og møllehus før 1906, postkort	Kun møllehuset, privat dateret 1903

Det nyopførte møllehus, privat dateret 1908	Postkort af Drabæks Mølle efter branden

Rolles Mølle efter branden i 1871

- natten mellem tirsdag og onsdag, d.v.s. 22. - 23. april 1871.

Møllebygningerne, som vi kan ane dem ud fra historiske matrikelkort

Historiske matrikelkort i uddrag

Museklik på kort.

Drabæks Mølle

Drabæks Mølle fra 1821-53 iflg. matrikeloplysninger. Markeringen t.h. for Drabæk Mølledam og Aa er det "Told Skjeld", som 1727-1852 dannede toldgrænse sammen med Kongeåen. Drabæks Mølle ser ikke ud til at have ændret udseende bygningsmæssigt på matrikelkortet 1869-85 eller 1853-69. Selv om der skulle have været en møllebrand i 1849. Der findes et fotografi af bygningerne fra før 1906 branden. Drabæks Mølle efter branden i 1906 må se ud som matrikelkortetes skitse fra 1918-42 - og aktuelt.

Rolles Mølle

Ud fra matrikelkortenes skitser ser der ikke ud til at være sket store ændringer - om nogen overhovedet - med bygningerne til Rolles Mølle ved branden i 1871.

Andre bygningsbeskrivelser

Drabæks Mølle i salgsannonceringer

Den gang som nu bliver virkeligheden ikke dårligere, når den skal sælges.

Alligevel giver det mening at forsøge at tegne et tidsmæssigt tværsnit af Drabæks Mølle ud fra de salgsannoncer, der kan findes frem.

I stort set alle salgsannoncer er den gennemgående beskrivelse af møllen, at der er en rigelig vandforsyning.

Blot for kontrastens skyld kan man se i en udtalelse fra en gældsat møller til et retterting, hvor han var indklaget for ikke at have betalt landgilde og mølleskyld af møllen. Her hedder det 6. april 1671: "Med stævning til amtskriveren får Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at Drabæk mølle er meget forskyldet, og når der er tør sommer, især som nu de 2 sidste år, da vandet formedelst den store tørke og hede tørrede hen, har han ikke kunnet få vand at male med, så han kunne tjene sin mølleskyld, så godtfolk deromkring, som han havde sin møllesøgning af, måtte køre fra ham med deres korn og til andre møller...."

Salgsannonceringer Drabæks Mølle
12. august 1771	13. sept. 1845	8. august 1852	19. maj 1859
Bygningen er saa god som nye, 11 Fags Vaaningshus, 4 Fag Møllehus, 11 Fag Heste og Fæstald, 8 FagKornlade, 8 Fag Gæstestald, Tørvehus, Faaresti	Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden.	Nye Bygninger, nyt Mølleværk	Nyopført Mølle fra 1849, solid Bygningsmaade
Tvende overfalds Kværne		3 Mel- og 2 Pilqværne	Tvende fem Alens Overfalds-Vandhjul, Kværnsystemet er 2 Skjælstene med Skjælgodssold, 2 Meelkværne, 9 Kvarteer med silkeflors-Tromlesigte, 7 kvarteers Brækkværn, Boghvedeværk
Mølleskyld af 9 Tdr., 4 Skpr., 2 Fjdkr. Hartkorn	Mølleskyld af 9 Tdr., 4 Skpr., 2 Fjdkr. Hartkorn	Mølleskyld 9 Tdr. Hartkorn

Rolles Mølle i offentlige annonceringer

I forhold til Drabæks Mølle er der betydeligt mindre at hente i offentlige beskrivelser af Rolles Mølle. Dog noget findes der. Især omkring branden i april 1871 og de efterfølgende tvangsauktioner.

Rolles Mølle i offentlig omtale

6. april 1781	April - maj 1871 ildebrand	28. jan. 1873 bortforpagtning	Aug. 1881 - juni 1886 køb og tvangsauktion
Intet om bygninger	Alle avlsbygninger er stråtækte og sammenbyggede. Stuehuset ligger for sig selv. Ilden starter i Andehuset, breder sig til ladebygningen og de øvrige længer. Kun et hus, en svinesti på den anden side åen overlevede.
Intet om mølle		"... god Landsøgning og tilstrækkelig Vandkraft ..." 2 Turbiner, 14 Fods Vandfald, 7 Kværne, fransk Sigteri.	Intet om møllen, noget om avl og besætning.
Intet om Mølleskyld og Hartkorn			Hartkorn 13 Tdr., 1 Skp., 2 Fjdk., 1½ Alb. Landinspektør Balslev overtager 180 Tdr. L. I 1901 sælges 182 Tdr. L., 13 Tdr. Hartkorn
	"... kun de nøgne Mure tilbage af den store og for sin smukke Beliggenhed bekjendte Mølle."
Præmie for biavl	Der er en ejer og en forpagter.

Fra første tvangsauktion i 1886 over tvangsauktionen i 1901 følger der formentlig en regulær ripning af mølle og gård indtil N. J. Nielsens overtagelse af mølle, gård og fiskedamme i 1914. Som landbrug er Rolles Mølle noget større end Drabæks Mølle, 13 Tdr. Hartkorn mod 9 Tdr. Hartkorn på Drabæks Mølle. Dog er der ingen tilkendegivelser af, at beboelsen på Rolles Mølle skulle være så "herskabelig" som på Drabæks Mølle. Branden i 1906 på Drabæks Mølle omfattede kun møllebygningen, og ændrede ikke som sådan på dette forhold. Men herskabsbetegnelsen er fra 1845, og gælder næppe i sammenligning med 1871 genopbygningen af Rolles Mølle.

Datering af møllerne

Drabæks og Rolles Mølle mageskiftes i 1578

Det nærmeste, vi kan komme til, hvordan de to møller måske har set ud i starten af deres levetid i 1500-tallet er, at vi ved, at mølleværket i Eriksholm Mølle, Egtved nu står på Hjerl Hede i en rekonstrueret vandmølle, Karmark Mølle. Som stort set alle andre vandmøller er det umuligt at komme ret langt tilbage i tiden. Det bevarede mølleværk kan kun føres tilbage til en skriftlig kilde fra 1858.

Karmark Mølle, muligvis med et mølleværk, som man har kunnet finde tilsvarende på de to lokale vandmøller, her Rolles Mølle efter branden i 1871. Iflg. oplysninger om branden i 1871 levnede ilden kun et lille udhus efter branden, så alle eksisterende bygninger og mølle må formodes bygget i eller senere end 1871.

Der findes ingen hverken skriftlige eller arkæologiske vidnesbyrd om Drabæks og Rolles Mølle før 1578, hvor begge møller i Rigsarkivets udgivelse af Kronens Skøder anføres mageskiftet til den daværende meget mageskiftende kong Frederik 2. Det kunne have været spændende, om en af møllerne eller begge kunne dateres tilbage til 1100-tallet. Eller for den sags skyld vikingetiden, hvorfra der er gjort fund i området. Og vi ved fra andre fund, at vikingerne gjorde brug af ganske avancerede vandmøller. Men uden dokumentation er der kun tale om fri fantasi, som ikke kan bruges til så meget.

Vandmølletyper

Det formodes, at møller, herunder vandmøller, blev taget i brug i Danmark i den periode i vikingetiden, hvor brødkornet rug slog igennem med den konsekvens, at brødbagning blev et vigtigt element i fødevare sortimentet på den tid.

		Skrubbekværnen kendes allerede fra jernalderen 500 f. Kr. Og den afløses i vikingetiden af den mere effektive drejekværn.
Skrubbekværn	Dejekværn

I forhold til tidligere skrubbe- og de lidt mere effektive drejekværne kunne selv mindre vandmøller, hvor vandet som drivkraft skønsmæssigt kunne erstatte op til 100 menneskers driv-, muskelkraft, nu bidrage til malingsprocessen på en måde, så det svarede til behovet for brugen af brødmel, der skulle males i et tiltagende omfang.

Ud fra forskellige skriftlige, bl.a. også retskilder kan man få et indblik i de tidlige møllers konstruktion. Det er vigtigt med disse kilder, da det arkæologiske materiale er ganske sparsomt, hvis det overhovedet eksisterer.

Den ældste, kendte vandmølletype er efter romersk forbillede med et vertikalt hjul, et strømhjul, der hviler på en vandret aksel.

Tilsvarende med almindelig vandgennemstrømning er der skvatmøllen med vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbiløbende vand (skvæt). Det er de ældste og mest simple vanmølletyper.

Fra middelalderen kendes der yderligere vandmølletyper frem til år 1800 af Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke er behov for vandfald.

Senere - med større behov for vandfald kommer der vandmøller med over- og underfaldshjul.

Vand og vandmøller kom til at medføre en stadigt større teoretisk forståelse for energi, og der udvikledes modeller for udnyttelsen af energi, som var en stærkt medvirkende årsag til det industrielle gennembrud i 17-1800 tallet.

Møllehjul blev efterhånden afløst af vandturbiner, den første var udviklet i 1837 af den franske ingeniør B. Fourneyeron, og i 1848 havde britisk-amerikanske J. B. Francis udviklet francisturbinen. I Danmark afløste vandturbinerne først møllehjulene i starten af 1900 tallet. Men allerede ved branden på Rolles Mølle i 1871 blev der her etableret en vandturbine. Den tidlige etablering af en så uprøvet teknologi kan muligvis være en del af forklaringen på de efterfølgende økonomiske problemer med en række tvangsauktioner indtil 1914.

En vandturbine med generator er nok langt mere effektiv i produktionen af elektricitet end et vandhjul. Om en vandturbine, som Rolles Mølle anskaffede i 1871 har været hensigtsmæssig til formaling af korn, kan der nok stilles spørgsmålstegn ved.

Skitse af strømhjulstypen med vertikalt hjul

Skvatmølle som skitse. Her med horisontalt møllehjul. Der findes også skvatmøller med vertikale hjul.

Og skvatmølle fra Småland, nu på Frilandsmuseet, Brede.

Overfaldshjulet, fra anden halvdel af 1600-tallet, det mest effektive, der udnyttede vandets vægt på hjulets skovle.

Underfaldshjulet med behov for fald på 30-60 cm og opstemninger, der muliggjorde brystfaldshjulet, som udnyttede strømmens skubben og vandets vægt på skovlene.

En francis vandturbine med generator til elproduktion.

Vandet ledes tangentielt gennem turbinens skovle. Vandgennemledningen kan være ud- eller indvendig.

Turbinen er uanset type mest velegnet til elektricitetsproduktion. Brugen til kornmøller - som på Rolles Mølle fra 1871 - har formentlig været en fejldisposition.

Ribe Stampemølle ved Ribe Sønderport, der blev nedrevet i 1801.

Det gamle foto stammer fra en samling af Ribe-billeder, indsamlet af Ribe Fonden. Der har aldrig været en stampemølle i Lunderskov, derfor denne som eksemplifikation.

Ribe Stampemølle skulle være grundlagt i 1581, fremgår det af en regest over papirbreve med segl, hvor det ved kgl. brev af 13. maj 1581 gives tilladelse til at "bygge en stampemølle på byens ejendom".

Iflg. Historisk Atlas for Ribe skulle stampemøllen i 1925 igen være blevet til melmølle. Den historiske stampemølle er nu endeligt fjernet.

Tidsmæssigt eksisterer de forskellige typer side om side, idet der kunne være forskellige vandmængder og fald, som betingede den ene eller den anden type. Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere.

Især fra 1600-tallet opdager man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, og lader møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der bruger mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge.

I 1800-tallet bliver det klædeindustrien, der har behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker har brug for stabil trækkraft og vand. Endelig driver vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom i slutningen af 1800-tallet er det vandkraft, der trækker maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker, indtil dampkraft og senere el tager over.

Drabæks og Rolles Mølle kom dog aldrig til at varetage den slags funktioner. Her var det fortsat melproduktion, der var i højsædet.

Man kan i Jyske Lov fra 1241 se, at erhvervet som møller den gang i princippet var et frit erhverv, der kunne udøves af alle.

Fra Valdemar Atterdag, i 1350'erne, blev der anlagt kongelige vandmøller, da kongemagten helst så, at vandene, før de løb ud i havet "... forinden havde tjent samfundet til nytte." Med reformationen overtog kongen stort set alle kirkens og klostrenes vandmøller.

Vandmøllerne, der omtales i Jyske Lov har været simple skvatmøller, hvor det vandret liggende hjul er blevet drevet af strømmen i en å. Efterhånden som møllerne blev mere komplekse og dermed kostbare, blev mølleejerne samfundets top - konge, kirke og adel. Kirkens og klostrenes møller overtog kongemagten som så meget andet af den katolske kirkes ejendom med reformationen i 1536.

Konge-, statsmagtens interessen i møllerne udspringer af, at formaling af korn har været overordentlig vigtig i datidens landbrugssamfund, og at kongen, statsmagten så også havde en klar interesse i møllerne som indtægtsgrundlag.

Mølletvang.

Vand som drivkraft til vandmøller har været kendt og brugt siden vikingetiden.

Man indså tidligt, at vandmøllerne kunne erstatte både menneskelig og dyrisk trækkraft på en ganske effektiv måde, alene ved at udnytte naturen kræfter i kombination med forskellige former for møller.

Simple, billige (skvat)møller med den rigtige vandforsyning kunne blive næsten hver mands eje.

Store, teknisk komplicerede og derfor kostbare vandmøller var det kun muligt for kronen, kirken og godsbesiddere at drive.

Skulle ejerne af de store, dyre vandmøller kunne sikre sig en indtjening på deres møller uden konkurrencen fra de billige hver mands vandmøller, måtte der derfor indføres mølletvang til brug af de dyre, teknisk mere komplicerede mølleanlæg i stedet for egne, billige anlæg.

Dette fænomen kendes tidligt i den europæiske historie, formentlig først konstaterbart i engelske annaler fra 762. Som centraleuropæsik fænomen har vi Frederik Barbarossas regalret fra 1158, som kom til at danne det retslige grundlag for mølletvangen i resten af Europa.

Men tvangsmøller har på europæisk plan været et generelt fænomen i europæisk middelalderhistorie som kongemagtens, godsejernes, d.v.s. feudalherrernes undertrykkelse og udnyttelse af bondebefolkningen. Konkret ved at forbyde brugen af egne, billige og simple møller i stedet for adelens og kongemagtens større og dyrere møller.

I Anst Herreds Tingbøger, tingbøger for Koldinghus Birk 1661-1770.

9. juni 1748 var der domfældelse i en sag mellem "Mølleren Christen Jensen af Drabæk Mølle ctr. Mølleren Poul Jepsen af Rolles Mølle, begge i Skanderup sogn". De to møllere var uenige om "Stolestade (gangstadet) i Skanderup Kirke både i Mands- og Fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi".

Christen Jensen, Drabæk Mølle mener, at stolene har "tilhørt ham af Arilds tid. Drabæk Mølle har været til fra Alders Tid, mens Rolles Mølle er ca. 70 år gammel".

Hvis Christen Jensen, Drabæk Mølle husker og regner rigtigt i retssagen, skulle Rolles Mølle så være fra o. 1680.

For os er det vigtige her de i retssagen fremførte tidsangivelser for de to møller.

Drabæk Mølle skulle have eksisteret fra Arilds tid, d.v.s. længe. Vi lader den afgivne tidsangivelse beholde den i 1748 tildelte elastik. Lad os sige, at Drabæks Mølle helt sikkert har eksisteret i 1578, og nok også har eksisteret o. reformationen i 1536, muligvis før. Men den kan allertidligst have eksisteret efter oprettelsen af Franciskanerklosteret i Kolding i 1288, hvis man antager, at vandmøller hovedsageligt var klostrenes og munkevæsenets værk.

Skulle Drabæks mølle kunne dateres helt tilbage til vikingetiden - hvilket ville være sensationelt - så skal der være dokumentation i form af arkæologiske fund. Og der har været arkæologiske udgravninger i området med gode og spændende resultater fra vikingetiden.

Men ingen sensationelle fund af rester fra en vandmølle, der kan dateres til vikingetiden. Endnu.

Rolles Mølle skulle efter det anførte rettertingsudsagn i 1748 have været ca. 70 år gammel. Vi ved fra Kronens Skøder, at Rolles Mølle i 1578 blev mageskiftet til kronen, altså i 1748 har været mindst 100 år ældre end anført. Men møllen kan meget vel have fået øget betydning efter 1600-tallets svenskekrige, hvor både fjender og venner, d.v.s. lejesoldater, har plyndret og brændt Drabæks Mølle, muligvis også Rolles Mølle.

Sammen med andre, nærtliggende vandmøller, f. eks. i Vranderup eller Vamdrup har der været mølletvang til indtil 1852 / 62, hvor mølletvangen ophæves.

Om der først er blevet mølletvang i forhold til Rolles Mølle o. 1680, og at dette skulle være baggrunden for at datere møllen hertil, er det umuligt at afgøre på det sparsomme kildegrundlag. Men det kunne meget vel være tilfældet, når man tager i betragtning, at Drabæks Mølle tilsyneladende var så medtaget og plaget af økonomiske problemer indtil o. 1680, at kronen har fundet det formålstjenligt at lade lokalitetens anden kongelige mølle, Rolles Mølle overtage eller få del i den mølletvang, som man pålagde ryttergodsets fæstebønder.

Drabæks Mølle optræder som navn første gang i Kancelliets Brevbøger i 1578 iflg. Nordisk Forskningsinstituts navneforskning.

I Kronens Skøder Første Bind 1535-1648, hedder det s. 189 for 22. dec. 1578, "... Christoffer Lindenov til Valbygaard … faar … for … Schanderup S. og By 2 G. og 1 Mølle, kaldet Drabecks Mølle...". Man kan ud fra dette citat fra Kronens Skøder slutte, at kronen velsagtens med reformationen i 1536 har erhvervet Drabæks Mølle - hvilket var det almindeligste med de af kirken ejede vandmøller. Det har også været helt almindeligt, at en del af disse møller blev overdraget til adelen, her altså Christoffer Lindenov, som så i 1578 igen afhænder til kronen til gengæld for et par andre gårde i Andst Herred.

Møllen har muligvis fungeret under et kloster i Kolding før reformationen, i så fald indtil 1529, hvor klosteret ophører at eksistere.

Slår man op i Nygårds Sedler, forekommer Drabæks Mølle første gang i 1688 som ejet af kongen, brugt af møller Peter Nielsen.

Også Rolles Mølle er registreret i Nygårds Sedler 1688, her uden ejer, hvorimod kronen stod som ejer i 1704.

Begge møller er vanskelige - for ikke at sige umulige - at efterspore mht. oplysninger før det her anførte. Ud fra det skriftlige kildemateriale kan Drabæks Mølle dateres til af have eksisteret o. reformationen i 1536, hvor kronen må have overtaget det nok tidligere kirke-, klostergods. Hvor lang tid før Drabæks Mølle har fungeret som vandmølle før 1536 kræver en form for arkæologisk vidnesbyrd. Som der ikke er anerkendte registreringer af.

Derfor må det nok betragtes med betydelig skepsis, når det i forskellige beskrivelser hævdes, at Drabæks Mølle, kan tilbageføres til 1100-tallet. Der mangler slet og ret dokumentation for denne i givet fald sensationelle nyhed.

I kornkammeret.dk, hvor denne myte anføres - muligvis også dens (kommercielle) oprindelse - gives der også nyttige og rigtige beskrivelser af møllens nedbrænding i 1660 under Karl Gustav Krigene 1657-1660 og i 1907 (1906 er det rigtige årstal), hvor møllen genopføres i den nuværende skikkelse.

Valgmenu

Indledning ¦ Sammenfatning

Vandmøller generelt ¦ Tidligst kendte vandmøller ¦ Vandmøllers alder og arkæologi

Mageskiftningernes tidsalder under Frederik 2. ¦ Vandmølletyper Fordeling mellem vand- og vindmøller på områder

tvangsmøller og møllehistorierne ¦ Tvangsmøller lokalt ¦ Vandmøllerne og ophævelsen af mølletvang

Mølletvang i Danske Lov og Forordningen af 6. juni 1639

Koldinghus ¦ Kongeåen og lokalt toldskel

Møllerne og svenskekrige Registreringer af møllere i Skanderup Sogn

Drabæks Mølle

Mølle og bygninger Salgsannoncer for bygningerne Krigene og mølleproblemer Kendte ejere

Rolles Mølle

Dateringer Kendte ejere Situationen O. 1680, efter svenskekrigene Historiske matrikelkort

Om Rolles Mølle Før 1578 Økonomiske problemer Fiskedamme og situationen O. 1914 Litteratur og kilder

Sammenfatning

Indledende i hovedtræk hvad vi ved om Drabæks og Rolles Mølle - med henvisninger til detaljer og uddybende dokumentation i det efterfølgende.

Der er intet arkæologisk materiale, der kan hjælpe os til at afgøre, om de ved Drabæk Mølleå og Mølledam liggende vandmøller skulle være meget ældre end den datering, der kan foretages ud fra det skriftlige kildemateriale. Den - i Koldinghus Len især - meget mageskiftende konge, Frederik 2. mageskifter sig til de to vandmøller i 1578, Rolles Mølle 7. juli fra Ifver Vind, Drabæks Mølle 22. december fra Christoffer Lindenov. Herfra - i Kronens Skøder - har vi det første skriftlige vidnesbyrd om møllerne. Disse mageskiftedokumenter fra 1578 er begge møllers dåbsattest.

Selv om der er gjort gode arkæologisk fund fra en vikingelandsby i området, så er der åbenbart ikke gjort fund af noget, der kunne tyde på vandmøller fra og med vikingetiden og indtil 1578. Da vi ved, at der i vikingetiden blev benyttet vandmøller, kan det ikke afvises, at de i dette område bosatte vikinger har haft vandmøller på de steder, vi kender i dag. Blot mangler der arkæologisk dokumentation evt. vandmølle på stedet, d.v.s. fund af de trædele, som er det eneste, der kan dateres med kulstof-14..

Før 1578 kan møllerne, hvis de - som mange vandmøller - har været kirke- eller klostergods, være overtaget af kronen og så videresolgt til hver sin godsbesidder med reformationen i 1536, hvor der især blev beslaglagt bispegods.

Adels- og bispegods har der ikke været noget af i sognet, bortset fra en mindre sædegårdsbesidder af slægten Sandberg på Skanderupgaard, muligvis med sædegårde i samme slægts besiddelse i Dollerup og Nagbøl i 15-1600-tallet.

Derfor må kronen formodes at have solgt møllerne til og generhvervet dem fra godsbesiddere. Vi ved, at de to mageskiftende godsbesiddere havde gods inden for Koldinghus Len - men uden for Skanderup Sogn.

Det ser ud til, at begge møller har haft det mølletvangsprivilegium, som der i kongeriget efterhånden blev hævd på i forhold til fæstebønderne - ikke for selvejerbønder - nord for Kongeåen, lovmæssigt stadfæstet ved Forordning fra 1639 og i Danske Lov 1683. Ophævet ved lov 1852, dog først gennemført 1862 som en konsekvens af ønsket om den frie næring og Næringsfrihedsloven 1857.

Svenskekrigene efterlader sig fra 1660 et af krig og pest hårdt ramt område - med Drabæks Mølle afbrændt og i store økonomiske problemer. Det er der klart kildebelæg for. Det kan muligvis have givet Rolles Mølle en god mulighed for at etablere sig i forhold til Drabæks Mølle. Her er der ingen direkte kildebelæg, eller kun antydninger i kildematerialet af, at også denne mølle skulle have lidt lige så grum en skæbne som Drabæks Mølle.

Efter nedbrændingen af Rolles Mølle i 1871 kunne det se ud til at møllen løber ind i økonomiske problemer. Der er en række tvangsauktioner fra 1886 indtil 1910, før møllen, det i 1903 oprettede dambrug og landbrugsbedriften fra 1914 fik en ejer, der kunne klare de driftsmæssige vilkår. Problemerne for Rolles Mølle kan muligvis være foranlediget af de i 1862 ophævede mølleprivilegier, muligvis en i forhold til andre vandmøller meget tidlig omlægning til mølleturbiner efter branden i 1871.

I 1905 er der i alt i Kolding og omegn 42 møller, vand- og vindmøller.

Rolles Mølle ser ud til hele den observerede tid at have haft et større jordtilliggende, 13 Tdr. Hartkorn end Drabæks Mølle med 9 Tdr. Hartkorn. Til gengæld omtales Drabæks Mølles i 1849 og 1906 nedbrændte bygningsdele som boligmæssigt mere "herskabelig" end Rolles Mølle, der nedbrænder totalt i 1871.

Der har været vandreguleringsproblemer både mellem Rolles Mølle og lokale bønder og mellem Drabæks og Rolles Mølle indbyrdes.

Desuden var der i 1748, hvor der vist nok har været en særligt stridbar møller på Rolles Mølle, været en konflikt mellem de to møller om retten til (de gode) kirkepladser i Skanderup Kirke.

Man kan muligvis ud fra domme og rettertingsafgørelser i Koldinghus Birk slutte, at der - især på Rolles Mølle, hvis dommene er retvisende herom - på møllen, muligvis møllerne har været mulighed for i fællesskab at drikke så umådeholdent, at man ind imellem kom i klammeri i det fælles drikkelag.

Desuden kan man af rettertingsdokumenterne se, f. eks. i 1737, at Rolles og Drabæks Mølle ligger "Norden for det (i 1727) oprettede Toldskel". Men i 1779 falder der dom for, at en karl på Rolles Mølle bliver "lagt i Jern i 3 Uger" for at have overskredet toldgrænsen, hvor nu "Vandmøllens Jorder ligger både norden og sønden for Toldskellet."

Grænseproblematikken mellem kongeriget og hertugdømmerne gjorde Skodborg Aa til Kongeaaen, fordi kongemagten som en del af de løbende indtægter skulle have told, når der førtes kvæg og andre landbrugsprodukter over grænsen til hertugdømmerne. Det gav en livlig, lokal smugleraktivitet, som i 1727 søgtes reduceret ved en toldlinje fra Kongeaaen ved Skodborg Sogn til Kolding via Kolding Aa, inkl. Drabæk Mølleaa. Medens vandmøllerne lå nord for toldgrænsen, lå resten af Skanderup, Seest, Hjarup-Vamdrup Sogne syd for denne toldgrænse.

Denne grænseproblematik sluttede efter treårskrigen 1848-50 og med afståelsen af Slesvig til Prøjsen i 1864. Den nuværende grænse blev så som et resultat af fredsslutningen efter 1. verdenskrig i 1920 trukket, hvor den nu ligger.

Indledning

De to vandmøller, som de har set ud efter de respektive brande, Drabæks Mølle t.v., som brændte i 1906. Foto er ret aktuelt, kan man se på bl.a. vejskiltning. Rolles Mølle t.h. brændte i 1871. Rolles Mølle med fiskedamme, så fotoet må være efter 1903, hvor fiskedammene anlægges. Trap fra 1906 har fiskedammene med.

Fra gammel tid var der i landsbyen Lunderskov to møller, Drabæks og Rolles Mølle.

Når der skal forsøges en historisk rekonstruktion af de to vandmøller, er det godt at gøre sig klart, hvad man gerne vil vide noget om, og hvilke muligheder det eksisterende kildemateriale har for at give hele eller delvise svar.

Vandmøller den gang

I en irsk retskilde fra 6-700 e. Kr. Senchez Már, er der en ganske detaljeret beskrivelse af den tids vandmøllers forskellige dele, der her angives til otte.

1) Vandet fra kilden over møllestrømmen til mølledammen. Lokalt er det Kolding Å, der kommer fra Vester Nebel og Åkær Å over Drabæk Mølleå til Drabæk Mølledam.

2) Den øverste kværnsten.

3) Møllens aksel.

4) Den underliggende kværnsten.

5) Aksel- eller lejestenen.

6) Møllehjulet.

7) Akslen til møllehjulet.

8) Tragten hvor kornet hældes i møllen.

Denne beskrivelse med to aksler må være en vertikalmølle, kan ikke være en horisontalmølle, som man måske mere kunne forvente på den tid.

Og denne tyske, næsten med Senchez Már beskrivelsen samtidige vandmølle rekonstruktion kunne godt beskrives ud fra angivelserne i Senchez Már.

Her har vi øverst tragten til at hælde kornet i. Så den øverste (løberen) og den underliggende (liggeren) kværnsten. Forbundet med møllens gennemgående, lodrette aksel. Den underliggende lejesten kan næppe hvile på akslen til møllehjulet som vist på illustrationen her. Denne aksel til møllehjulet har udvekslet kraft fra vandet til formaling af kornet.

Ud over et forsøg på at typebestemme vandmøllerne til forskellige skal der desuden søges svar på, hvem der har ejet møllerne, møllerne og de i ørvigt ansatte - især m.h.t. møllere og andre ansatte vil det nok være yderst sporadisk, hvad der kan findes informationer om.

Det vil såedes fremgå af det følgende, at der slet ikke kommer svar på alle de spørgsmål til de lokale vandmøller, som det er interessant at stille. Men sporadisk og i det omfang, kildematerialet tillader det, vil der komme nogle svar.

Der er ikke gjort arkæologiske fund fra de to møller, som kan føre dem tilbage til de aller ældste vandmøller i Danmark, der for nogle få møllers vedkommende kan føres tilbage til vikingetiden, d.v.s. o. 800-1050 e. Kr.

Med de bedste skriftlige kilder kan Drabæks Mølle dateres til at have eksisteret før 1578, formentlig også før reformationen i 1536. Men det ved vi ikke, det kan kun skønsmæssigt anslås, at det nok er sandsynligt.

I en retstvist mellem ejerne af Drabæks og Rolles Mølle i 1748 bliver det hævdet, at Rolles Mølle er langt yngre end Drabæks Mølle, og at møllen efter dette kildeudsagn, en rettertingsudtalelse fra Kolding Birk, kun har eksisteret siden o. 1680. Det kan muligvis tolkes sådan, at det klart forkerte opførelsestidspunkt for Rolles Mølle en efterrationalisering af det, der skete med de to vandmøller under svenskekrigen 1657-60.

Vi ved, at Rolles Mølle optræder i Kronens Skøder 7. juli 1578, hvor kronen mageskifter sig til møllen. Oven i købet før kronens mageskifte til Drabæks Mølle, der er dateret 22. dec. 1578.

Det betyder, at begge de to vandmøller i 1578 er blevet kongeligt ejede vandmøller.

Men muligvis er først og fremmest Drabæks Mølle blev brændt og plyndret under svenskekrigen 1657-60. Om Rolles Mølle led samme skæbne, har det kun været muligt at finde antydet i Tingbogen for Andst Herred 25, nov. 1680, hvor det hedder: "Regimentskriverens fuldmægtig Peder Mollerup lader afhjemle et syn på nogle øde boliger under det Schwanewedelske regiment i Øster Vamdrup, Lunderskov, Rolles Mølle, Knudsbøl og Verst."

Frederik 2. var som sønnen, Christian 4. en ret ivrig bygherre. Nogle fine resultater er Kronborg, Frederiksborg og - uden for det nordsjællandske område - befæstning af Skanderborg Slot. Men vokset op på Koldinghus opholdt han sig og agerede i udstrakt grad som godsherre i Koldinghus Len.

I lenet oprettedes Koldinghus Rytterdistrikt i 1680, der blev solgt på auktion 1765-67. Her blev en del bønder i bl.a. Andst Herred - og hermed Skanderup Sogn - selvejere, og denne proces fortsatte og førtes til ende med landboreformerne, hvor selvejet helt afløste de tidligere landsbyfællesskaber. Rytterdistriktet i Kolding havde godser i Elbo, Holmans, Brusk og Jerlev Herreder.

I Andst Herred var der kun strøgods.

Selv om Frederik 2. er vokset op på Koldinghus, blev der ikke bygget om her. Men Frederik viede stor interesse til kronens godsdrift, og han bestræbte sig på at gøre den så rentabel som muligt. Derfor drev kronen under Frederik en hektisk mageskiftepolitik, som Frederik selv skulle have været den ledende kraft bag. Man har derfor i eftertiden kaldt den sidste del af Frederiks regeringsperiode, indtil hans død i 1588, for "mageskifternes tidsalder".

I Koldinghus Len mageskifter Frederik 2. sig 1578-79 til alt adeligt og under Ribe Kapitel eksisterende gods i lenets herreder. Det hermed etablerede kongelige ejerskab af møllerne betyder kun, at der skal svares landgilde og mølleskyld til kongen i stedet for til kirken eller en adelsmand. Og det har der næppe været nogen fordel for møllerne i. Kongen var mindst lige så ivrig efter at gøre sin mølle rentabel som andre mølleejere. Det betød om nødvendigt retlig inddrivelse af det, der skulle betales for brug af den kongelige mølle. Det fremgår tydeligt af tingbøgerne efter 1660 indtil 1680'erne, at møllerne på Drabæks Mølle har overordentlig svært ved at betale både mølleskyld og landgilde til kongen.

Med kronens salg af gods i rytterdistriktet i 1765-67 overgik også Drabæks og Rolles Mølle til selvejende mølledrift.

Man kan af folketællingsmaterialet se, at Rolles Mølle i 1787 var størst i folketal, 11 mod Drabæks Mølles 6. I 1840 var folketallet på Drabæks Mølle steget til 14, med møller Poul Knudsen som husfader. Heraf er møllerens 2 forældre på aftægt. På Rolles Mølle er mølleren og husfader Thomas Poulsen, folketallet er 17, heraf 5 børn over 16 år, 1 barn på 11. Alt i alt er de to møller i 1840 mandskabsmæssigt så godt og vel lige store. Dette skifter dog markant, da Rolles Mølle med branden i 1871 går over til vanddrevne turbiner som vist en af de første vandmøller i Danmark. Med økonomiske problemer og tvangsauktioner fra 1886 kan der også konstateres et betydeligt reduceret mandskab på Rolles Mølle i folketællinger fra 1880, hvor der var 8 tjenestefolk inkl. forvalter, 1890, hvor der kun var mølleren og en "Røgter".

Lad os se på et eksempel med de to vandmøller, som de kunne indgå i det lokale liv. Eksemplet har formentlig været typisk i og med, at Skanderup og Hjarup Sogne som lokaliteter lige nord for Kongeåen har været præget af en grænseproblematik, der både indebar smugleri og konflikter med statsmagtens repræsentant i Koldinghus Len.

I 1699 beskyldte en bøddel fra Kolding en rytterbonde, d.v.s. en fæster på en af ryttergodsets gårde i Lunderskov for at have flået en selvdød ko. Og den slags havde kun bøddelen ret til.

Både Chr. Jensen af Drabæks Mølle og Søren Pedersen af ”Raales Mølle” samt mange andre fra Lunderskov vidnede og aflagde ed for rytterbonden Peder Bertelsen, der var blevet beskyldt for "rakkeri" af bøddelen. Ved begge møller var der p. gr. af nærheden til toldgrænsen ved Kongeåen adskillige toldere, som ideligt opbragte kreaturer, som de mistænkte de lokale for at ville smugle. Og altså nu også for lovstridigt selv at ville flå et ådsel.

En fælles fjende er ikke det værste for sammenholdet, og i den givne situation synes der at have været god samklang mellem de to vandmøller og beboerne i Lunderskov. Eksemplet er fremdraget af P. Eliassen, Strejftog i Kolding og Omegn, 1923.

Fredag 5. august 1698 behandles en klage til Rentekammeret fra Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle over Rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup over den af Markus Nissen begærede opsættelse af en Vejrmølle. Det fremgår af sammenhængen, at den indklagede Markus Nissen tilbyder at "ophæve den ene Vandmølles Kværn og gøre den udygtig i stedet for Vejrmøllen." Det må her formodes, at de 3 vandmølleejere har været enig med hinanden om, at opretholde den for dem favorable mølletvang. Og at den indklagede rytterbonde nok har haft en ikke så funktionsdygtig vandmølle, som han hellere ville reducere end vindmøllen.

I Pontoppidans Danske Atlas fra 1769 fylder Rolles og Drabek Mølle på niveau med sognets landsbyer.

Ud over det konfliktfyldte forhold til statsmagten på Koldinghus, så har man helt utvivlsom i frisk erindring svenskekrigenes katastrofer på egnen. Den sidste svenskekrig under Frederik 3., krigen 1657-60. Det fremgår af det sparsomme kildemateriale, at materielt blev ikke mindst det oplagte maddepot, Drabæks Mølle plyndret og brændt. Muligvis også Rolles Mølle, men her er der ikke direkte kildevidnesbyrd om plyndring eller nedbrænding.

Rolles Mølle har muligvis fået en forøget lokal betydning p. gr. af krigsskaderne på Drabæks Mølle. Ca. 100 år efter svenskekrigenes ødelæggelser hævdes det fra ejeren af Drabæks Mølle i en retstvist med Rolles Mølle, at denne mølle nok først er anlagt o. 1680 og meget senere end Drabæks Mølle. Muligvis en bevidst underdrivelse af alderen på Rolles Mølle, der bunder i, at møllen først efter svenskekrigene har fået selvstændig betydning som vandmølle i forhold til Drabæks Mølle. Men her alle mulige forbehold - når kongen mageskifter sig til, generhverver møllen i 1578, så må det være fordi, det kunne svare sig økonomisk, at det har givet mølleskyld og landgilde at besidde møllen.

Beliggeheden ved et vandløb er selvfølgelig afgørende for oprettelse og drift af de to vandmøller. Brugen af vandkraften har været central for begge møller, som fik deres vandforsyning fra Drabæk Mølleå. Af Koldinghus Amts Tingbog fremgår det 7. febr. 1737, at Rolles Mølle - den gang i det mindste - kunne finde på at pille ved vandreguleringen: "Regimentskriveren for Rasmus Jørgensen ctr. Møller Poul Jepsen af Rolles Mølle. Synsmænd afhjemler deres Syn. - Der er indgået Forlig. Poul Jepsen vil sætte det omtvistede Vandløb i dets gamle Leje." Problemet er her ikke i forhold til Drabæks Mølle, men til den stedlige myndighed, regimentsskriveren for Koldinghus Rytterdistrikt som repræsentant for en formentlig lokal rytterbonde, Rasmus Jørgensen. Hvilken regulering Poul Jepsen, Rolles Mølle har foretaget, og hvordan det kunne være gået ud over Rasmus Jørgensen lokalt, kan man ikke se af sagsbehandlingen. Den første tilgængelige folketælling, der måske kunne åbenbare, hvem og hvor lokalt, er fra 1787 og derfor ikke brugbar til formålet.

Vandmøller, funktion og regulering

Vandmøllen var middelalderens absolut vigtigste energikilde. Og her har man i lokalsamfundet haft et naturligt samlingssted. Man kan i forskellige rettertingsdokumenter fra Koldinghus Birk se, at der også ind imellem blev drukket tæt på møllerne med efterfølgende slagsmål.

Møllerne blev primært brugt til at formale korn, hvor nogle møllere specialiserede sig i at male bygmalt til ølbrygning, andre malede mel til bagning.

Middelalderens mel var meget groft i forhold til det mel, vi kender i dag, selv om man på vandmøllerne kunne male finere mel, end den man kunne male på de samtidige håndkværne. Der var ikke noget alternativ til det grove mel, og klids gode virkning på fordøjelsen var allerede velkendt dengang.

Ud over at male korn blev vandmøller også brugt til at save brænde, fremstille papir, drive blæsebælge ved smedjer og smelteovne og forarbejde uld.

Om vandmøllerne i Danmark kan det være passende at starte med en - måske nok svagt idylliserende - beskrivelse af Vandmøller i Sorø Amt ved Fritz Jacobsen, 1950. Det hedder her om de vind- og vandmøller, som det beklages nu stort set er forsvundet:

"En gammel Vandmølle med Bindingsværksbygninger og et stort grønlig-slimet Vandhjul, der drejede sig støt og roligt for Overfaldsvandet fra den opstemmede Mølledam, kranset med Siv og Rør og Tilflugtssted for Vildænder, Blishøns og Lappedykkere var et yndet og taknemligt Motiv baade for Forfattere og Malere. Og for at tage det mere materielle med: mange Lispund fede Aal gik i Aalekisten og betød en ikke uvæsentlig Indtægt for Mølleren."

Der er i dag kun ganske få bevarede vandmøller tilbage. Med møllehjul næsten ingen. I 1950erne registrerede Nationalmuseet 3.000 danske vandmøllesteder. I 2014 er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Kun 56 vandmøllebygninger er fredet. Heraf er bygningsfredningen udvidet på 20 vandmøller til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal ikke-fredede vandmøller, som er bevaret og i funktion.

Sæby vandmølle før 1921, hvor vandmøllehjulet blev erstattet af en turbine. Den bevarede møllebygning i bindingsværk er fra 1710, selve vandmøllen blev oprettet af Sæbygård gods i 1640. Altså senere end Drabæks og Rolles møller, hvor der så til gengæld ingen bygningsdele er tilbage.

Sæby vandmølle i dag har privat beboelse. Som adskilligt andre bevarede bygningsrester fra vandmøllerne er også Sæby i bindingsværk. Vandmøllehjulene blev i 1921 erstattet af en turbine i huset på møllehjulenes plads, der drev en generator og gav elforsyning.

Sæby Mølle havde to overfladshjul før de i 1921 blevet udskiftet med en vandturbine, som blev placeret i den bygning ud mod vandløbet, der kan iagttages i dag. Det kunne i princippet være sammenlignelig med udskiftningen til vandturbine på Rolles Mølle efter branden i 1871. Altså en ganske tidlig overgang til den nye turbineteknik. Måske for tidligt.

Generelt om vandmøller i Danmark

De ældste vandmøller i Danmark kan dateres til o. år 1000-1100 ud fra kendte arkæologiske mølleudgravninger. Skriftlige beskrivelser finder man først fra 1130'erne, hvor vandmøller nævnes i forbindelse med klosteroprettelser, og noget kunne tyde på, at vandmøllebyggeriet i 1100-tallet har haft sammenhæng med klostrenes afhængighed af vandkraft, som man kan se, at munkene udvekslede viden om anvendelsen af.

Det fremgår af de arkæologiske udgravningsresultater, at der ikke har været skvatmøller i Danmark undtagen på Bornholm. Alle fund kan henføres til vertikale vandmøller. Der var altså ingen lokal udvikling fra horisontale til vertikale hjul omkring den tid, hvor der kom mølletvang.

De tidligste vandmøller

Skalk 1, 2018. Vandmølle, som de kan have set ud i vikingetiden. Rekonstruktion af tysk vandmølle fra 700-tllet. I denne simple mølle hældes kornet ned fra oven i en tragt, som leder det til kværnstenene, der trækkes af møllehjulet t.v. med padleblade. Det fremgår af rekonstruktionen, at man har forestillet sig et underfaldshjul, ikke en skvatmølle, hvor de bedst funderede undersøgelser tyder på, at skvat-, horisontale møller har man primært fundet på Bornholm inden for dansk område.

Middelaldermøllen fra Odense, Munke Mølle fra 1593 er formentlig ca. samtidig med Drabæks Mølle. Som ved vikingetidens vandmøller er der her benyttet underfalds- og strømhjul i stedet for det senere og mere effektive overfaldshjul.

Lidt overblik over det, vi så nogenlunde ved, og det vi så nogenlunde kan ræsonnere os frem til omkring vandmøller.

De første, simple vandmøller har man indtil for få år siden anset for at være blevet til på initiativ af klostrene, hvor der både var tilstrækkelig viden og behov for møllerne i en ønsket selvforsyning.

Dog er der i de senere år foretaget udgravninger, der viser, at man allerede i Danmarks vikingetid har benyttet vandmøller. Disse nye undersøgelser kunne måske foranledige, at man under udgravningerne af vikingelandsbyen i Dollerup også indledte en søgning efter en potentiel vikingetids vandmølle, især da beliggenheden af vikingelandsbyen ud til Drabæks Mølleå er påfaldende.

Først mølletyper.

Vi kan formentlig uden videre gå ud fra, at ingen af de to lokale møller på noget tidspunkt har været en skvatmøle. Denne simple, horisontale vandmøllemodel blev direkte forbudt af Frederik 2., altså på det tidspunkt,hvor vi første gang har skriftlige, kildemæssige vidnesburd om de to lokale møller.

Det kunne se ud til, at Drabæks Mølle både i 1771 og i 1859 har været drevet af overfaldsmøller. Og både i 1771 og i 1859 har der været to overfaldshjul.

Man har måske den gang kunnet se et mølleanlæg som vandmøllen i Sæby - to overfaldshjul placeret ved opdæmningen til mølledammen. Måske.

Om Rolles Mølle ved vi ikke så meget om mølletypen før 1873, hvor der på dette forbavsende tidlige tidspunkt annonceres med 2 turbiner og 14 fods vandfald. Dog kunne det se ud til, at der som ved Drabæks Mølle har været vertikale overfaldshjul.

Fund af vandmøller fra vikingetid omfatter tre vestjyske lokaliteter, 1) Omgård vandmølle mellem Holstebro og Ringkøbing, en mulig vandmølle ved Nørre Vosborg, 2) Munkehaver. Samt 3) en mulig vikingetids vandmølle i Ljørring.

Det skal fastholdes, at uden arkæologiske vidnesbyrd er det temmelig uinteressant at postulere eksistensen af en vandmølle. Det, man skal lede efter, er bevarede trækonstruktioner, hvor man kan foretage kulstof 14 dateringer. Denne dateringsmetode kan man ikke benytte ved fund af møllesten.

Hvad vi ikke ved, men hvad vi kan gisne om: Enkedronning Dorothea forblev på Koldinghus efter Christian 3.'s død i 1559. Hun tog initiativ til opførelse af Slotsmøllen i Kolding som kornmølle i 1570. Om den mølleinteresserede dronning skulle have medvirket til Drabæks og Rolles Mølle, eller om disse to eller den ene af møllerne kan føres tilbage til vikingetiden, kan der kun gisnes om.

Det fremgår af Jyske Lov fra 1241, at mølledrift var et frit erhverv, men det må formodes, at de store og omkostningstunge møller efterhånden er blevet bygget og ejet af kirke, konge og adel. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes adskillige kongelige møller.

Mølletvang og økonomi

Afgifterne på møller kunne være betragtelige, og man - dvs. ejerne, kongen, kirken, adelen - har allerede fra 1100-tallets slutning forsøgt at indføre mølletvang eller møllepligt, dvs. at bønderne skulle anvende en bestemt mølle. Først og fremmest begrundet i, at fra da af blev der indført mere komplicerede hjulmøller som erstatning for de simple skvatmøller, som enhver mindre lodsejer eller fæster kunne bruge, forudsat der var rindende vand.

Steen B. Bøcher og N. K. Steenberg har hævdet, at de første vandmøller var skvat-, horisontalmøller, som dominerede indtil o. 1100, hvor hjulmøllerne skulle være dukket op.

Bøcher formulerer deres fælles synspunkt således: "Mange Skvatmøller, næsten ved hver Landsby og større Gaard. Faa store Møller, alle tilhørende Kirken eller Kongen og andre Stormænd". Dette imødegås med, at der mangler dokumentation. Og at antagelsen bygger på en tilbageføring fra tiden o. 1600, hvor situationen kunne dokumenteres at have været sådan, bl.a. også med den her anførte skrivelse fra kongen fra Koldinghus, hvor skvatmøllerne kræves afskaffet, så der uhindret kunne opkræves mølleskyld fra de større, kongelige møller.

Der rejses ydermere indvendinger mod at betegne skvatmøller som horisontalmøller. En skvatmølle kunne lige så vel være en vertikal mølle, der blev drevet af skvæt af vand. De skriftlige kilder mangler præcise karakteristikker. Siger historikeren H. Hjelholdt med speciale i vandmøller.

Efter Reformationen overtog kongen klostrenes møller, som herefter i nogen udstrækning blev overdraget til adelen. Både fæstebønder og ejere blev efterhånden underlagt mølletvangen i en eller anden form, dvs. pålagt at bruge en bestemt mølle og betale den tilhørende afgift. Danske Lov fra 1683 stadfæstede mølletvangen, der først blev ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase. Fra 1862 har Drabæks og Rolles Møller således opereret på et frit marked. Og man må nok forestille sig, at det har lettet N. N. Reinholdt i hans etablering af købmandshandel m.v. fra 1879.

Mølletvangen blev i Danmark først fra 1600-tallet lagt i faste rammer. Den bestod helt simpelt i, at brugerne, bønderne var tvunget til at benytte en bestemt mølle. Efter reformationen og kongens overtagelse af kirkegodset var alle store møller ejet af kongen eller adelen. Og fæstebønderne var med mølletvangen tvunget til at benytte møllen til det gods, hvortil fæstebønderne hørte. Men altså i kongeriget kun fæstebønderne, ikke alle som i Slesvig-Holsten.

Men der var møllepligt for kongens fæstere, og de fleste herremænd og kirken indførte lignende bestemmelser.

Gamle retsdokumenter og fund af knuste håndkværne rundt omkring og i nærheden af de etablerede vandmøller antyder tilstedeværelsen af den samme folkelige protest mod tvangsmøllerne herhjemme som man med mere grundige undersøgelser i England har kunnet konstatere.

Her har man ligefrem i de folkelige fortællinger og historier, man har underholdt hinanden med, kunnet konstatere, at møllerne opfattedes som svindlere, der kunne finde på at putte sten i kornet for at forøge vægten. Og at kvinderne på møllerne var hekse, skøger og det, der var værre.

Et af de nyeste eksempler på gennemtvingelse af mølletvangen ved en juridisk proces stammer fra 1746 kendes fra Aarhus Bymølle, hvor en Christian Snedker fra valkemøllen Thors Mølle i Marselisborg Skov, stod tiltalt ved byretten for at have forbrudt sig mod Aarhus Bymølles eneretsprivilegium. Han havde udlånt sin håndkværn til nogle af skovens fattige familier. Sagen blev ordnet ved forlig, hvor Christian Snedker svor at ville afstå fra at gøre det samme for fremtiden.

Møllerens kone og døtre blev hyppigt i det folkelige vid fremstillet som den skinbarlige liderlighed. Og møllernes mystik kom frem i opfattelsen, at en jomfrumølle skulle kunne omskabe hekse og kællinger til unge og smukke møer efter en tur gennem møllens mysterier. Alt skulle være foranlediget efter modstanden mod den udnyttelse af almindelige mennesker, som de store tvangsmøller blev opfattet som.

Mølletvang lokalt

I Skanderup og Hjarup var Koldinghus den godsejer, hvorunder fæstebønderne hørte. Syd for Kongeåen var der mølletvang i en form, hvor alle bønder, både fæstebønder og selvejere var underlagt mølletvangen. I det øvrige Danmark, nord for hertugdømmerne og Kongeåen - og altså i de to sogne - var det kun fæstebønderne, der var underlagt mølletvangen.

Den gradvist indførte mølletvang blev stadfæstet i Danske Lov i 1683, og den blev først ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase fra lovens vedtagelse i 1852.

Mølletvangen var især tyngende - og forhadt - syd for Kongeåen. Men ophævelsen af mølletvangen ved loven fra 1852 udløste erstatning til de berørte mølleejere i Holsten, kan man f. eks. se i Aalborg Stiftstidende 5. april 1856. Der udstedtes kongelige slesvigske domæneobligationer i anledning af den ved lov af 30. maj 1856 ophævede mølletvang i Slesvig og Holsten.

I kongeriget er mølletvangen forhadt, og med junigrundloven 1849 og den efterfølgende liberalisering af både det politiske og økonomiske liv blev mølletvangen afskaffet, ved lov nr. 132 af 21. nov. 1852, som dog først trådte i kraft 10 år senere.

I hertugdømmerne, hvor møllerne havde haft stort udbytte af mølletvangen udløste loven om afskaffelse en lov om erstatning til hertugdømmernes mølleejere.

Det er på det foreliggende kildegrundlag umuligt at afgøre, om mølletvangen fra start har været fordelt på de to møller, men det er en mulighed, at den først o. 1680 også er blevet tildelt Rolles Mølle.

Men at der før 1862, indtil landboreformernes udskiftning har været mølletvang kan der ikke herske tvivl, den har for ryttergodset været en naturlig indtjeningskilde. Den blev så først ophævet med liberaliseringen og den frie nærings etablering efter 1849.

Det er muligt, at mølletvangens afskaffelse fra 1862 har været medvirkende årsag til de økonomiske problemer, som sendte Rolles Mølle på en række tvangsauktioner indtil 1914. Hvorfor de samme konsekvenser ikke kan iagttages for Dragsbæks Møller, er det ikke muligt at sige noget om.

Afskaffelsen af mølletvangen har svækket de to vandmøller, mest tilsyneladende Rolles Mølle. Og vi må formode, at Nis Nissen Reinholdts succes som købmand, foderstof og trælast fra etableringen i 1879 også i vid udstrækning kan føres tilbage til afskaffelsen af mølletvangen.

Afsnit om møllernes privilegier og tilhør, mølletvang

Skal bl. a. nøje have gennemset Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge: Del 6, Kancelliets Brevbøger 1551-1660.

Det er begrænset, hvad vi ved om Krongods i Koldinghus Len. Og der er ikke fundet oplysninger om de to møller.

Drabæks og Rolles Mølle

Det hævdes i et opslag, Historisk Atlas, med oplysninger fra Lunderskov Lokalarkiv, som det ikke har været muligt at verificere, at både Drabæks og Rolles møller i 1553 blev kongelige vandmøller. Der henvises til Kronens Skøder, som skal læses særskilt for hver af de to møller Og 1553 som datering er formentlig et ubekræftet forlydende. Men der er dokumentation for kongelig mageskifte og overtagelse af de to lokale vandmøller i 1578

Først dokumentationen fra Kronens Skøder for Drabæks Mølle:

Kronens Skøder er udgivet af Rigsarkivet. Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. I uddrag, Rigsarkivet 1891-1955 (1535 - 1765).

Som det tydeligt fremgår, så omhandler kronens overtagelse fra Lindenov kun Drabæks Mølle. Vi kan kun ud fra dette dokument vide, at Lindenov har haft ejendoms- og brugsret til Drabæks Mølle indtil 1578, hvor møllen (igen?) bliver en kongsmølle.

Kronen mageskifter sig til Rolles Mølle 7. juli 1578, altså før mageskiftet til Drabæks Mølle. Om Ifver Vind hører vi lidt i en brodersøn, Holger Vinds eringringer. I Kancelliets Brevbøger omtales Ifver Lind i 1554, og han optræder ganske hyppigt i Kongens Skøder.

Hvad der skete med Drabæks og Rolles Mølle med reformationen ved vi ikke, men de blev i 1578 møller, som kongen ejede. Hvor længe og om møllerne har eksisteret før reformationen og med hvilke ejere, ved vi ikke, kilderne mangler. Ej heller er der dokumentation for, om der var mølletvang til begge møller.

Det skønnes her, at der fra o. 1680 også blev mølletvang til Rolles Mølle, fordi Drabæks Mølle må formodes efter den sidste svenskekrig 1657-60 at have været næsten ude af drift - så vidt man kan skønne ud fra de økonomiske problemer, der førte til en del sager ved rettertinget p. gr. af manglende betaling af mølleskyld og landgilde.

I Skønnet ligger, at kronen som ejer af begge møller ikke kunne affinde sig med den manglende mølleindtjening, som der har været på Drabæks Mølle, her dokumenteret indtil o. 1680.

Hvis vi fastholder, at Drabæks og Rolles Mølle nok har eksisteret o. og før reformationen i 1536 - selv om vi først har skriftlige vidnesbyrd om møllerne fra 1578 - så kan der ved brug af kilder, som ikke har tvingende sandhedsværdi, men som dog må anses for langt, langt at overgå Kornkammerets røverhistorier i sandhedsværdi, måske nærme os en nogenlunde skønsmæssig vurdering af begge møllers aldersmæssige forhold.

Til dette formål beyttes her Anst Herreds Tingbøger, tingbøger for Koldinghus Birk 1661-1770.

Vi har her retstvister og domfældelser i herredet for perioden.

Christen Jensen, Drabæk Mølle mener, at stolene har "tilhørt ham af Arilds tid. Drabæk Mølle har været til fra Alders Tid, mens Rolles Mølle er ca. 70 år gammel".

Hvis Christen Jensen, Drabæk Mølle husker og regner rigtigt i retssagen, skulle Rolles Mølle så være fra o. 1680.

For os er det vigtige her de i retssagen fremførte tidsangivelser for de to møller.

Drabæk Mølle skulle have eksisteret fra Arilds tid, d.v.s. længe. Vi lader den afgivne tidsangivelse beholde den i 1748 tildelte elastik. Lad os sige, at Drabæks Mølle helt sikkert har eksisteret i 1578, og nok også har eksisteret eksisteret o. reformationen i 1536, muligvis før. Men den kan allertidligst have eksisteret efter oprettelsen af Franciskanerklosteret i Kolding i 1288, hvis man antager, at vandmøller hovedsageligt var klostrenes og munkevæsenets værk.

Men ingen sensationelle fund af rester fra en vandmølle, der kan dateres til vikingetiden. Endnu.

Drabæks Mølle optræder som navn første gang i Kancelliets Brevbøger i 1578 iflg. Nordisk Forskningsinstituts navneforskning.

Møllen har muligvis fungeret under et kloster i Kolding før reformationen, i så fald indtil 1529, hvor klosteret ophører at eksistere.

Slår man op i Nygårds Sedler, forekommer Drabæks Mølle første gang i 1688 som ejet af kongen, brugt af møller Peter Nielsen.

Også Rolles Mølle er registreret i Nygårds Sedler 1688, her uden ejer, hvorimod kronen stod som ejer i 1704.

I en Placat fra 5. sept. 1845, hvor Drabæks Mølle efter ejerens død skal sælges gives der en illustrerende, formentlig helt korrekt beskrivelse af møllen og dens bygninger. Det hedder her, at efter afdøde møller Poul Knudsen og hans ligeledes afdøde hustru - vi kan i folketællingen 1840 konstatere, at der ikke var børn - bortsælges "Drabæks Vandmølle ... hvortil altid haves fornødet Vand". Hartkorns Mølleskyld er 9 Tønder 4 Skipæn 2 Fjerdingkar.

"Bygningerne afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden ..." d.v.s. nok af en mere fornem karakter end en almindelig bondegård.

"Jorderne udgjøre 200 Tdr. Land geometrisk Maal, hvoriblandt 7 Tdr. Land god Skov ... endvidere bortsælges samme dag en Boet tilhørende Halvpart i Kierketienden af nogle Ejendomme i Lunderskov."

Drabæks Mølle har således i 1845 været en stor mølle med en (formentlig) ret fornem bolig. Og møllen har åbenbart været tillagt kirketiende fra nogle ejendomme i Lunderskov.

Om møllebygningerne hedder det i en annonce for bortforpagtning af møllen 19. maj 1859, at den " ... er nyopført i Aaret 1849 efter en praktisk og mere end almindelig solid Bygningsmaade ..."

Desuden hedder det om møllen her, at "Møllen drives ved tvende 5 Alens Overfalds-Vandhjul med en ikke ubetydelig Kraft ..."

I 1860 folketællingen, opslag 17 finder vi den nye mølleforpagter, Wilhelm M. Beyer, der er gift og har 6 personer ansat i mølledriften. Det fremgår af annonceringer i 1862-63, at samme Beyer er formidler af forpagtning af en række større "Hovedgaarde" samt ejendomshandler med flere lokale gårde. Fra 1862 kommer der en ejer af Drabæks Mølle, sønderjyden Hans J. Boysen, der også kan iagttages som offentlig meget aktiv, bl.a. sognerådsformand. Carl Sophus Nielsen kan i 1901 folketællingen ses anført som "Mølleriforpagter". I denne folketælling ses desuden Mads Peter Madsen også som mølleforpagter.

Kendte ejere af Drabæks Mølle

Et kvalificeret gæt på mølleejere er - muligvis og helt udokumenteret, men rimeligt sandsynligt - et kloster, fransciskaner-, gråbrødrekosteret i Kolding, grundlagt 1288, hvis ejendom kronen så i 1536 har overtaget. Hvem kongen så har overdraget vandmøllen, og om den har eksisteret siden eller før 1288 er det umuligt at sige noget om. Muligvis endda en vikingeejer fra 900-tallet.

Ingen hverken skriftlig eller arkæologisk dokumentation.

Den første ejer af Drabæks Mølle, som vi har navn på er Christoffer Lindenov, der i 1578 bytter Drabecks Mølle bort til kongen for andet jordegods.

Peder Nielsen Møller er anført som mølleejer i Fra Slægten fra Drabæks Mølle i Skanderup Sogn. De opgivne data på Peter Nielsen, kan man i kirkebogen se skal være født 1634, død i 1697. I Rettertingsdokumenterne kan der konstateres en møller i 1688, der hed Peter Nielsen.

Den næste møller til Drabæk er Christen Jensen, der fredag 5. august 1698 indgår i en tvist om mølletvang: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen."

Det ser således ud til, at de 3 møllere fra Drabæk, Rolles og Vranderup Mølle har en slags møllerettighed, som de er gået til Birketinget med, velsagtens den velerhvervede rettighed til mølletvang.

Christen Jensen Drabæk Mølle, som 1748 indgår i en tvist med Poul Jepsen Rolles Mølle om Skolestader i Skanderup Kirke. Denne Christen Jensen må formodes at være en anden end den i 1698 omhandlede møller på Drabæk Mølle. Eller også er Christen Jensen blevet usædvanligt gammel efter den tids forhold - 70 til 80 år gammel.

I 1798 er Johannes Møller sammen med gårdejer P. Struer, Dollerup noteret i forbindelse med Drabæks Mølle, Møller formentlig som mølleejer.

1799 er Johannes Hansen, møller anført, også sammen med P. Struer. Det er formentlig den samme møller, Johannes Hansen, der optræder.

I 1840, salg i 1845 har vi registreret Poul Knudsen som ejer af Drabæks mølle. Både Poul Knudsen og ægtefælle dør åbenbart barnløse i 1845, hvorfor møllen annonceres til salg ved en "Placat". Køberen har velsagtens været Harmsen.

1862 optræder Harmsen som sælger af Drabæks Mølle.

1859-62 har møllen været bortforpagtet til Wlhelm M. Beyer.

Køberen til den af Harmsen i 1862 solgte Drabæks Mølle er Hans Boysen, der er anført som ejer 1862-82. Boysen anføres at komme fra Tørning Mølle, en sønderjysk kulturperle o. Haderslev.

6. dec. 1882 annonceres Drabæks Mølle til salg af C. Bonnesen, Frederiksminde i Skanderup. Bonnesen køber åbenbart møllen sammen med J. Jepsen, Elisabethlyst, idet de begge 23. august 1887 står som sælgere af Drabæks Mølle til C. Bonnesen. C. Bonnesen er aktiv venstremand, sognerådsformand i Skanderup Sogneråd nogle år fra 1877.

I folketællingen for 1890 er Baltazar Kristensen registreret som forvalter på Drabæks Mølle. Den sidste annoncering fra C. Bonnesen er dateret 20. maj 1899, hvor det kunne se ud som om, han har haft et udestående med "Alle de Hellige i Lunderskov og Omegn".

I 1901 ses der i folketællingsmaterialet registreret to mølleforpagtere på Drabæks Mølle, Carl Sophus Nielsen og Mads Peter Madsen. I dette års folketælling er "Enkefrue Bonnesen" registreret som ejer af "Drabæksminde".

Carl Sophus Nielsen annoncerer Drabæks Mølle klar efter branden i 1906, Og det fremgår, at han i 1902 har købt Drabæks Mølle af "Eierinden" Fru Bonnesen.

Carl S. Nielsen ses som ejer af Drabæks Mølle i en årrække. 18. jan. 1929 anmeldes i Handelsregisteret "Mølleejerne Carl Sophus Nielsen og Bernhard Nielsen, begge af Lunderskov, Skanderup Sogn, driver Fabrikation sammesteds som eneste og ansvarlige Indehavere af Firmaet »DRABÆKS MØLLE v/ BERNHARD & CARL S. NIELSEN«. Firmaet tegnes af hver Indehaver for sig."

Carl S. Nielsens søn, Bernhard Nielsen driver møllen videre. Den købes af U. og U. Schrøder i 1979, i 1989 bliver møllen døbt Kornkammeret med økologisk produktion. I 1999 overtages møllen af Lantmännen. I 2012 flytter dette firma produktionen til Vejle, og i 2019 sælges Drabæks Mølle til private fra lokalområdet.

Drabæks Mølle.

Drabæks Mølle før branden i 1906, iflg. Lunderskov Lokalarkiv. Det er under alle omstændigheder iagttageligt, at der er bygninger med stråtag og ulig de bygninger, som de iflg. Lokalarkivets datering til 1909 så ud - også frem til i dag.

Drabæks Mølle efter branden i 1906. Og Mølleren, Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906, at møllen igen modtager korn - her på udateret postkort den nybyggede mølle.

Møller Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 kan nok kun betyde, at møllen har været ude af drift p. gr. af branden 15.-16. nov. 1906

Denne brand er også omtalt i en fiktiv fremstilling af Jacob Knudsen, Mellem to stationer, Koldingbibliotekerne 2016.

Jacob Knudsen beskriver som forfatter - med informationer fra lokale borgere og lokalarkiverne - dagligdagen mellem de to stationer, Lunderskov og Vamdrup i tiden efter 1866 - i den fiktive form postuleret som dagbogsnotater fra hans forfædre.

Beskrivelsen af Drabæks Mølle i kap. 8 er på mange måder udmærket, idet han her undgår den kommercielle skrøne (Kornkammerets), at møllen skulle være fra 1100-tallet. Branden er derimod noget ukonkret beskrevet med mølleejeren Carl S. Nielsen som leder af brandslukningen. Men det er både særpræget og forkert, når det hævdes, at møllem først i 1914 skulle være færdig, så bønderne atter kunne få malet deres korn. Det modsiges jo ret kontant af Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 - og af fotoet af de nye bygninger fra 1909.

Drabæks mølle ophørte i 2008 med en den gang moderne, eldreven, økologisk certificeret mel- og grynproduktion, som er henlagt til Vejle Havn. Den stadig naturskønt beliggende mølle er privatejet og kan kun ses udefra.

Drabæks Mølle er i sin nuværende skikkelse måske nok noget forfalden. Men det bliver ikke bedre af, at det lokale arkiv er faldet for skrønen om, at møllen skulle kunne dateres tilbage til 1100-tallet. Men, som det fremgår, så er vandmøllen overordentlig smukt beliggende i den lille stationsby Lunderskov. Det er uomtvisteligt. De 41 hektar omkring Drabæks Mølledam samt mose- og eng-området sydvest for Lunderskov har været fredet siden 1972. Bygningerne er i 2019 solgt til privat beboelse. Der ser ikke ud til at være fredningsbestemmelser omkring møllebygningerne.

Rolles Mølle ligger som Drabæks Mølle med Drabæks Mølleå løbende langs avlsbygningerne. De nuværende bygninger er opført i 1871. Mølleriet blev nedlagt i 1950'erne.

Det kunne være en mulighed, at Rolles Mølle er blevet genopført o. 1680 eller har fået øget betydning efter svenskekrigenes hærværk på og omkring Drabæks Mølle.

Som nævnt under Drabæks Mølle, så ved vi, at kronen stod som ejer af møllen i 1704. Og det fremgår af Kronens Skøder, at kongen, Frederik 2. i 1578 mageskifter sig til møllen 5 måneder før samme års mageskifte til Drabæks Mølle. Det er muligvis en kongelig generhvervelse, hvis vi som med Drabæks Mølle formoder, at kronen med reformationen i 1536 har overtget begge møller fra kirken.

Henrik Rover af Rolles Mølle får 1. dec. 1719 tingsvidne på sin mølles tilstand. Den har kun "ganske liden Næring på grund af sin Tilstand og de mange Møller i Omegnen. Ud fra denne tingshandling kan det måske sluttes, at Rolles Mølle ikke har været effektivt omfattet af "mølletvangen", og at møllen på dette tidspunkt har været i en dårlig tilstand.

Selv om der her som altid, når der klages over tingenes tilstand skal vurderes, hvad klageren evt. kunne få ud af sin klagesang, så fremgår det af et efterfølgende retsmøde, at Henrik Rover får udmeldt synsmænd, som så velsagtens skulle vurdere om klagen var berettiget.

På Kolding Byting er der i 1779 en sag med en karl, Hans Pedersen, der ville passere Mølleåen. Herom hedder det: "Vidnet svarede, at Mølleåen kaldes tillige Toldskelsåen; samme Mølle ligger vel norden for Åen tæt ved, men har Jord sønden for Åen, hvorover er en liden bro, og er ellers Åen så flak, at man kan gå derover". Denne retssag viser, at Mølleåen har været toldgrænse, og at denne grænse er gået igennem Rolles Mølle, således, at møllen har ligget nord for toldgrænsen, en del af markerne syd for. Hans Pedersen blev dømt for mod bedre vidende at have krydset toldgrænsen og "henbringes til nærmeste Fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans Henbringelse, Arrest og Forplejning ..."

Der er i 1698 en rettertingssag. som kunne tyde på, at der har været en form for mølletvang i forhold til både Drabæks og Rolles Mølle. Det hedder i sagen: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen. ..."

Og videre til stadfæstelse af dommen, at "Det bekræftes af andre vidner, bl.a. Hjarup sognemænd (en række navne). De har måttet bruge Drabæks og Rolles Møller."

Det kunne se ud til, at både Drabæks og Rolles Mølle har nydt gavn af en priviligeret mølletvang. Men som eksemplet med Henrik Rover viser, har det alligevel været påkrævet at bevise, at det har stået ringe til på Rolles Mølle, også i forhold til de mange møller, som har forringet udbyttet af mølletvangen.

Vi ved ikke, hvordan Rolles Mølle så ud før branden i april 1871, der blev beskrevet grundigt i flere samtidige dagblade, bl. a. i Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 27. april 1871. Denne beskrivelse gør det muligt at danne sig et billede af møllens beskaffenhed den gang.

Om branden hedder det, at "efter et par Timers Forløb var kun de nøgne Mure tilbage af den store og for sin smukke Beligenhed bekjendte Mølle". Branden startede i "Andehuset" og bredte sig herfra til "de staatækkede Længer", der var sammenbygget med stuehuset. Kun et hus på den anden side af åen, der benyttedes som svinesti, overlevede branden.

I 1873 og 1879 ønsker ejeren Paul Thomsen at bortforpagte møllen, og der gives i denne anledning en beskrivelse af den nybyggede mølle. Iflg. denne beskrivelse har møllen "tilstrækkelig Vandkraft til enhver Tid af Aaret ... drives af 2 Turbiner med 14 Fods Vandfald og har 7 Kværne samt et fransk Sigteri."

I 1881 sælger P. Thomsen møllen til gårdejer Fuglsang, og det oplyses her, at vamdmøllen har et jordtilliggende på 13 ha. I juni-juli 1886 sættes Rolles Mølle på tvangsauktion. Kreditforeningen sælger i okt. 1886 Rolles Mølle med 180 tdr. land til "Landinspektør Balslev" Ribe.

Det ser ud til at gå landinspektør Balslev ganske godt på Rolles Mølle, han er i flere omgange sognets største skatteyder. Dog må han i 1898 annoncere for arbejde med sit gamle fag, landinspektør. Det kunne måske tyde på et for sparsomt udbytte af mølle og gård.

4. maj 1893 berettes det i Holstebro Dagblad, at Balslev har været i slagsmål med en karl på gården. Efter beskrivelsen skulle Balslev have påbudt karlen at gå i seng, hvilket karlen nægtede, og så blev Balslev vred. Karlen slog med en lukket kniv, Balslev slog med et plovskær. "Underretten dømte Karlen til 10 Dages Fængsel paa Fangekost. Overretten satte Straffen op til 3 Gange 5 Dages Vand og Brød og til samme Resultat kom Højesteret." Iflg. avisreferatet var der ingen vidner, altså påstand mod påstand. Hvordan det kunne indbringe karlen den straf svæver hen i datidens retsopfattelse.

Fra 1898 til tvangsauktion, bekendtgjort 4. jan 1901 annoncerer Landinspektør Balslev hyppigt med landinspektørarbejde.

2. marts 1901 meddeles det, at Rolles Mølle af Kreditforeningen er solgt til mølleforpagter H. P. Jørgensen, Follerup Mølle ved Fredericia. På Rolles Møller udbyder mølleforpagter A. Thomsen efterfølgende arbejde til renovation af møllen i licitation.

Omkring århundredskiftet sker der en udvidelse af driften på Rolles Mølle til også at omfatte dambrug. Iflg. den lokale førstelærer i Gelballe, P. Nissen, der skriver en artikel i Jyllandsposten 24. aug. 1915 under overskriften "Krigen og Ferskvandsfiskeriet", så var der under 1. verdenskrig store problemer i dambruget. På trods af stigende priser på fødevarer i øvrigt, så faldt priserne på ferskvandsfisk under krigen. Iflg. Nissen går det, når dambruget er et bierhverv til "Landbrug eller Haandværk", men for eneste erhvervsudøvere er det en katastrofe. Nissen opfordrer til, at man begynder at spise fisk, "Erhvervet trænger altså først og fremmest til, at man kjøber dets Produkter." Der er i lærer Nissens opråb ikke noget om Rolles Mølle, hvor dambruget har været et bierhverv, og der er selvfølgelig heller ikke - tiden taget i betragtning - opfordring til offentlig støtte af det betrængte erhverv.

Kendte ejere af Rolles Mølle indtil N. J. Nielsens overtagelse i 1914.

Ifver Vind, mageskifter Rolles Mølle til Frederik 2. i 1578.

Søren Pedersen Rolles Mølle i en retstvist 1698 om evt. mølletvang i forhold til Drabæks, Rolles og Vranderup vandmøller. Både her og i en rettergang i 1699 om "Rakkeri" er der take om klar samdrægtighed mellem de to møllere omkring en fælles interesse, tydeligst omkring opretholdelse af mølletvangen, men åbenbart også i forhold til centralmagtens repræsentant i Kolding.

Henrik Roves kan i forskellige rettertingsdokumenter konstateres som ejer af Rolles Mølle 1715-22. Tidsfæstelsen er usikker, han kan sagtens have ejet møllen både før og efter. I sagsakterne er Henrik Roves fortaler for møllens ringe tilstand, hvilket han også får synsmænd til at bekræfte. Formentlig for at kunne få et økonomisk udbytte i form af afgiftslettelse m.v.

I 1737 har Poul Jepsen Rolles Mølle en retstvist omkring hans regulering af et vandløb, som han skulle have omlagt. Poul Jepsen indgår også i sagen med Drabæk Mølle omkring Stolestader i Skanderup Kirke i 1747.

Rasmus Chr. Mattisen og hustru Anna Margrethe Andersdatter "gør Testamente" over Rolles Mølle i 1783. R. Chr. Matthiesen fik i 1781 førstepræmie for sine bistader.

1881 sælger Poul Thomsen Rolles Mølle til C. Fuglsang Petersen. Det kunne se ud til, at P. Thomsen var ejer, da møllen brændte i 1871. Han annoncerer om bortforpagtning i 1873. Ret sjældent for den tid findes der et fotografi af Poul Thomsen.

C. Fuglsang Petersen kommer på tvangauktion i 1886.

Landinspektør Balslev fra Ribe køber i 1886 Rolles Mølle af Kreditforeningen.

I folketællingen 1890 er der på Rolles Mølle registreret Andreas Christian Thomsen, muligvis forpagter eller forvalter.

Efter i nogle år at have annonceret med sit oprindelige erhverv, landopmåling går Balslev på tvangsauktion med møllen i 1901

1901 sælger Kreditforeningen Rolles Mølle til Mølleforpagter Jørgensen, Folderup Mølle.

I 1903 er der forlydender om, at Jørgensen har solgt Rolles Møle til Hans Höllich fra Vester Vamdrup. Her bliver der oprettet fiskedamme på møllen. Det har Jørgensen åbenbart ikke, 7. febr. 1907 meddeles det, at Jørgensen har solgt Rolles Mølle til Sønderjyden Poulsen. Jørgensen har så haft Rolles Mølle 1901-07.

Før Poulsens salg af møllen har der lokalt været drøftelse af at købe møllen og drive den som "Andelsforetagende".

I 1910 sælger P. Poulsen Rolles Mølle, som han så har haft 1907-10. Der sælges til P. Eriksen, også fra Sønderjylland.

Den af P. Eriksen marts 1910 købte Rolles Mølle kommer allerede i sept. 1910 på tvangsauktion med Carl Bøttcher som ejer.

P. Poulsen overtager Rolles Mølle igen i okt. 1910 som "ufyldesgjort Panthaver". I den forbindelse afholder Poulsen "frivillig Auktion" over ejendommen, hvor der sælges Besætning, Avl og Avlsredskaber. Det samme gentager sig året efter, i okt. 1911, hvor der igen af Poulsen holdes "frivillig Auktion".

Endelig sælger Poulsen i april 1914 den nu nok noget rippede Rolles Mølle til Niels Jørgen Nielsen, Nagbøl Nygaard.

Vandmøllernes storhedstid blev der nok sat en endelig stopper for med den frie næring og ophævelsen af mølletvangen fra 1852, effektueret 1862.

Der blev med mølletvangens ophævelse plads til konkurrence fra også vindmøller.

Ved en annoncering af ensartet maleløn på møllerne i 1905 så møllesituationen på Kolding egnen således ud, 42 møller:

Den i Skanderup i 1905 nævnte mølle kunne være "en Gaard 45", hvor der ved folketællingen i 1890 er registreret Kristen Jørgen Hansen som "Husfader" og "Møller". Kun en enkelt "Møllersvend".

Eller ved folketællingen i 1901 er der i Skanderup registreret Jens Christian Christensen, Møller og Landbrug. Her er der både en Møllesvend, en Kudsk og en Malkepige.

Også ved folketællingen i 1870 er der i Skanderup registreret "et Huus 48" med en kvindelig møller, Enken Ane Marie Andersen, med en enkelt møllersvend.

Ud over de anførte møller, er der i forskellige folketællinger registreret møllevirksomhed i Nagbøl i 1845 og i 1890 (på Nagbølgård!).

Økonomske peroblemer på Rolles Mølle


Rolles Mølle på tvangsauktion i 1910, salg til N. J. Nielsen i 1914


Iflg. Lunderkov Lokalarkiv etableredes der o. 1900 mølledamme på Rolles Mølle, som igen blev nedlagt 1960. Det var nok helt præcist sommeren 1903, der blev oprettet fiskedamme på Rolles Mølle. 8. dec. 1904 meddeles, at "en Mand der bestyrede Fiskeanlægget ..." i Lunderskov er druknet. Her må fiskedammene så have været etableret. Se neden for.
Rolles Mølle fortsat i økonomiske problemer, anlæg af fiskedamme i 1903, overvejelser om andelsforetagende i 1906

Rolles Mølle på tvangsauktion efter landinspektør Balslev 1886-1901, der overtog efter tvangsauktion 1886

Rolles Møller sælges på tvangsauktioner i 1886, i 1901 og i 1910. I 1903 anlægges der fiskedamme. Det overvejes i 1906 lokalt at omdanne til andelsselskab.

22. juni 1903 sælger "Proprietær Jørgensen" Rolles Mølle til Møller Hôllich fra Vester Vamdrup. Dette anføres som et "forlydende", og det viser sig at måtte være "en and", da Jørgensen de følgende år stadig optræder som mølleejer.

Men at der må have været problemer omkring driften af møllen fremgår af, at der 20. dec. 1906 i Folkebladet Sydjylland annonceres et møde, hvor nogle "Landboere" vil drøfte at drive møllen sammen som et "Andelsforetagende".

Det kommer der tilsyneladende ikke noget ud af, 16. sept. 1910 annonceres der igen en tvangsauktion over møllen. Og 26. okt. 1911 annonceres der en "frivillig auktion" over hele møllen med bygninger, løsøre, besætning m.v. Det er den sælgende mølleejer Poulsen, der som panthaver overtager den fallerede Rolles Mølle igen.

I april 1914 sælges Rolles Mølle af proprietær Poulsen til fhv. proprietær N. J. Nielsen. I 1917 konstateres der mund- og klovsyge på Rolles Mølle under den nye ejer, N. J. Nielsen. Den nye ejer annoncerer ellers med svinemel, "Netto Casse", som møllen må formodes at satse noget på. Desuden produktion og salg af træ.

Det ser ud til, at situationen på Rolles Mølle stabiliseres med N. J. Nielsens overtagelse af møllen i 1914. Også selv om der kommer mund- og klovsyge i 1917. Og selv om prisen på fisk fra møllens dambrug i 1915 iflg. førstelærer Nissen fra Gelballe var et stort problem, især for dambrugere, der kun skulle leve af dambrug. Men når det alligevel lykkes for N. J. Nielsen at få noget ud af driften af Rolles Mølle, så har det formentlig været på trods af dambruget og de muligvis hermed forbundne problemer med vandforsyning og -deling i forhold til Drabæks Mølle.


Branden på Rolles Mølle i 1871	Etablering af fiskedamme

Dokumentation o. Drabæks Mølle:

Tidligere museumsinspektør Christian Fischer er arkæolog og en af landets fremmeste eksperter på vandmøller. Han har i 2004 udgivet Tidlige danske vandmøller. Telefonisk adspurgt er det ikke Christian Fischer bekendt, at der skulle være arkæologiske vidnesbyrd om en vandmølle fra 1100-tallet, hvor Drabæks Mølle nu ligger. Den manglende arkæologiske dokumentation betyder derfor, at 1100-tallet som Drabæks Mølles historiske rødder i bedste fald er tvivlsomme oplysninger og under alle omstændigheder mangler arkæologisk dokumentation. De tvivlsomme dateringsangivelser for Drabæks Mølle, finder man i DSB Museumtog, Den store danske, Gyldendals Encyclopædi, Kornkammeret.dk, HistoriskAtlas.dk, VisitKolding, Wikipedia (som angiveligt har skrevet direkte af efter Kornkammeret.dk og muligvis Gyldendals Encyklopædi), Kulturstyrelsens Bygningskultur 2015.

Der kan sikkert findes flere eksempler. Men her er der et godt eksempel på, at en fjer er blevet til mindst fem høns - en tvivlsom påstand bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget, uanset antal gange.

De mest seriøse af de her nævnte omtaler af Drabæks Mølle har rettet deres oplysninger efter at være blevet gjort opmæksom på det bagved liggende kommercielle fupnummer - som selvfølgelig også bare kan være snakkesalig uvidenhed.

Kornkammeret, den oprindelige kilde til fjeren, har ikke rettet noget. Og heller ikke lokalarkivet har fundet det umagen værd, desværre.

Det vil være på sin plads her at præcisere, hvad vi ved - med dækning i skriftlige kilder, eftersom der ikke foreligger nogen form for arkæologiske vidnesbyrd om de to møller.

Drabæks Mølle: Vi hører om møllen første gang i Kronens Skøder, hvor kronen i 1578 erhverver møllen fra, en lokal godsbesidder i Koldinghus Len, som har fået ejerskab til møllen, muligvis med reformationen i 1536, hvor kirkegods blev overtaget af kronen, noget overdraget til lokale godsbesiddere - mod betaling, naturligvis. Alle former for fantasifulde dateringer før 1578 eller reformationer må afvises, indtil der (måske en gang) foreligger arkæoligiske vidnesbyrd om et tidligt mølleanlæg. En vandmølle fra vikingetiden er en teoretisk mulighed.

Der er dokumentation for, at Drabæks Mølle under svenskekrigen 1657-60 blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660. Flere rytterbønder er her indstævnet for ikke at have betalt deres landgilde, herunder Iver Nielsen Drabæk Mølle, der trods forsikringer om, at han har brugt hele sin formue på et genopbygge den af svensken nedbrændte mølle bliver dømt til at betale. Det hedder videre om den nedbrændte Drabæk Mølle i tingbogen: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." Disse oplysninger om Drabæks Mølle svækker argumentationen for, at Rolles Mølle herefter skulle være blevet bygget, fordi Drabæks Mølle har været ude af drift.

Men måske har situationen for den stakkels møller på Drabæks Mølle efter krigstidens ødelæggelser og den efterfølgende armod været, at man har set det nødvendigt at få bygget en ekstra mølle ved det egnede møllested?

Rolles Mølle: Som anført er der kildebelæg for, at Rolles Mølle skulle kunne dateres til en gang mellem svenskekrigen 1657-60, hvor der er dokumentation for, at Drabæks Mølle blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660 og til en tid o. 1680, hvor mølleren på Drabæk Mølle i 1748 hævder, at Rolles Møller "kun" er o. 70 år gammel, d.v.s. fra o. 1680.

Denne datering af Rolles Mølle modsiges i Thomas Christensens Skanderup Sogns Historie, s. 88 og det herfra oplyste i Historisk Atlas om Rolles Mølle.

Det hedder hos TC, at "møllen menes grundlagt ... i 1553 af Kong Christian d. 3 ... (og at) kongen (i 1578) ifølge Kronens Skøder køber ... (møllen) ved mageskifte med Iver Vind til Grunnet, Klarupgård, Nørholm og Torupgård ..."

Det først anførte om kongelig grundlæggelse i 1553 er kun en formodning, som må afvises. Der er ingen dokumentation, og ved et kontrolgennemsyn af Koldinghus Lens regnskaber 1433-1559 har det ikke været muligt at finde dokumentation for, at Christian 3. skulle have oprettet nogen vandmølle, slet ikke Rolles Mølle. TC fremfører også kun dette som en formodning.

Kronens Skøder er nøje gennemset for 1578. Imod forventning er der her et klart belæg for, at møllen kan dateres lige så langt tilbage som Drabæks Mølle. "Ifver Vind mageskifter med kongen, får en del gods i Nørrejylland og giver til gengæld "Rolis Mølle". Rolles Mølle kan således konstateres at være blevet kongsmølle 7. juli 1578 sammen med Drabæks Mølle, der først mageskiftes i kongelig besiddelse 22. dec. 1578.

Fra Rigsarkivets udgivelse af Kronens Skøder 1891-1955, 1. bind, s. 177-78

Det må således medgives TC, s. 88, at oplysningen om Rolles Mølle som kongsmølle i 1578 er korrekt. Derimod ses Rolles Mølle ikke nævnt i tingbogen for 1664, men først 12. januar 1665. Det er dog i denne sammenhæng ligegyldigt - Rolles Mølle må konstateres at have eksisteret i 1578 på lige fod med Drabæks Mølle. Uanset at mølleejeren på Drabæks Mølle i 1748 mente at vide, at Drabæks Mølle havde eksisteret "siden Arilds Tid" og Rolles Mølle kun i ca. 70 år. Som må justeres med mindst et hundrede år.

Om vandmøller og kilder til vandmøllernes historie.

I Danmark er de første skriftlige belæg for vandmøller skriftlige kilder fra 1130’erne: Vittskövle i 1131 (Necrologium Lundense, s 75), Värpinge i 1133 (Diplomatarium Danicum 1 II 56) og Næstved i 1135 (DD 1 II 64). Herudover kendes der ingen tidlige dateringer af vandmøller, undtaget enkelte arkæologiske udgravninger af mølledele, som med kulstof-14 metoden daterer de ældste, kendte vandmøller i Danmark til tidlig middelalder.

Det har i det mindste været den gængse visdom indtil nu. Men nyere arkæologiske fund synes at vise, at der også i vikingetiden, ca. 800-1050 har været vandmøller i Danmark. Resultaterne af de nye fund er beskrevet i Skalk nr. 1, febr. 2018, s. 17-19. Det anføres her, at der har været vandmøller, anlagt i vikingetiden. Det demonstreres med arkæologiske fund fra tre steder i det vestjyske: Ved Omgård - mellem Videbæk og Holstebro - er der fundet et padleblad til en vandmølle. Padlebladet kan med en kulstof 14 analyse tidsfæstes til 917. Det afviger fra det øverste, middelalderlige padleblad ved at være 2,5 cm mindre i bredde.

Fra vandmøllen i Ormgård er fundet et padleblad, det nederste her, som er dateret til 917.

Desuden er der i Ljørring mellem Holstebro og Herning fundet en træbygget kanal, mølletruget, hvor møllehjulet har drejet. Og endelig Munkehaver, lidt nordvest for Nørre Vosborg, hvor der er fundet en tværplanke, dateret til 665.

Som det vil fremgå neden for, så blev vandmøller i middelalderen stort set udelukkende oprettet i forbindelse med klostre, hyppigt også uden for klostrets mure.

Der har aldrig eksisteret et kloster i Lunderskov. Der har i Kolding fra 1288 eksisteret et franciskanerkloster, som blev nedlagt i 1529. Men til gengæld er der gjort fund, der viser beliggenheden af en vikingebeboelse ud mod Drabæk Mølleå.

I princippet kunne både Rolles og Drabæks Mølle være grundlagt af franciskanerklosteret i Kolding - og måske, senest med reformationen i 1536, begge være overtaget af kongemagten. Men det er der ingen kildemæssig dokumentation for. For Rolles Mølle kan det næsten anses for udelukket.

Den nyeste forskning i danske vandmøller viser, at der muligvis allerede i vikingetiden er blevet opført vandmøller i Danmark. Vikingetidsfundene i Dollerup muliggør, at der allerede i 900-tallet kunne have været en vandmølle ved f. eks. Drabæk Mølledam. Men det skal kunne dokumenteres med arkæologiske fund af stolper o.l. fra en evt. mølle. Og sådanne (epokegørende) arkæologiske fund har der ikke været o. Drabæks Mølle.

De adskillige fantasifulde beretninger om møllens udspring i 1100-tallet, muligvis alle med Kornkammeret som inspiration må under alle omstændigheder blankt afvises.

Det er forsøgt at underbygge påstanden om den tidlige datering med, at der skulle være fundet munkesten under den nuværende mølle, som peger på 1100-tallet. Hvordan melder denne historie intet om. Og Franciskanerklosteret i Kolding kommer først i 1288.

Der er heller ikke, så vidt det har kunnet efterprøves, fundet arkæologiske vidnesbyrd om en mølle i Lunderskov. Det må derfor om Drabæks Mølle konstateres, at møllen er nævnt første gang skriftligt i 1578 i Kronens Skøder, og at dens eksistens ikke kan dokumenteres før dette skriftlige udsagn. Men selvfølgelig har møllen eksisteret som vandmølle før 1578, blot ved vi ikke fra hvornår.

Mølletypen på Drabæks Mølle kendes ikke før efter midten af 1700-tallet hvor dens ene overfaldskværn var blevet til 3, og i 1777 fik den yderligere indlagt en grubbekværn (kværn, som bruges til afskalling af byg og fjernelse af skægget på andre kornsorter). Da havde den i nogle år været i selveje. Senere reduceredes antallet af kværne til to.

Brugen af turbiner i vandmøller

Samtidige salgsannoncer for vandmøller med turbiner kunne tyde på, at vandturbinen først og fremmest er velegnet til el-produktion og industriel brug. Og at vandmøller med turbiner til anden brug, d.v.s. f. eks. kornmaling bliver billigt til salg.


Vandturbine 1873 billigt til salg.	Vandturbine 1893 til industriel brug.	Vandturbine 1899 til industriel brug.

Skifter o. Drabæks og Rolles Møller:

Ved et skifte 29.10.1772, fol.525B.nævnes som møller Søren Nielsen, Lunderskov. Dog ikke, om det er Rolles eller Drabæks Mølle.

Ved et skifte nævnes Rollesmølle i Skanderup sogn. 23.2.1773, fol.26B med 4 møllere.

Ved et skifte Jens Jensen Møller, ugift i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. 23.12.1772, fol.560.

Ved skifte i Harte sogn. 26.6.1783, side 161. Poul Thomsen i Rollesmølle.

Ved skifte i Ejstrup i Harte sogn. 26.6.1783, side 913. Poul Thomsen i Rollesmølle.

Ved skifte Peder Nielsen på Dollerup Hede [i Skanderup sogn]. 20.3.1785, side 496. E: Maren Andersdatter. LV: Johannes Møller i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. B:

Skifte 16.12.1790, side 98. Poul Thomsen Møller, møller i Rollesmølle i Lejrskov sogn.

Rolles Mølle fra præmiering for biavl i 1781 over branden i 1871, skift fra møllehjul til turbine 1871-73 til tvangsauktion i 1886

Drabæks Mølle i offentlige beskrivelser siden 1800-tallet.




Nyopført mølle 1849.

http://hkpn.gst.dk/ . Man skal slå op på ”Protokoller”, her finder man både hartkornsprotokoller og sogneprotokoller. Der er delt op i privilegerede og uprivilegerede hartkorn. Adelens hartkorn var privilegeret, dvs. skattefri. Desuden var købstads- og embedsjorder (f. eks. præstegårde) fri for hartkornsbeskatningen, købstæderne dog i stedet pålagt en grundskyld. Nagbøl var den eneste af sognets byer, der havde privilegeret hartkorn, idet præstegården lå her, Denne skattefrihed bortfaldt i 1850. Matriklerne havde privilegerede (skattefri) og uprivilegerede ansættelser. Der var en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse blev igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).

1 tønde = 8 skæpper, 1skæppe = 4 fjerdingkar, 1 fk = 3 album, 1 alb. = 4 penning.

Tiende. Al jord har siden kristendommens knæsættelse som religion i Danmark været tiendepligtig. Med reformationen overtog kronen tienden, og den blev for en stor del bortforpagtet.

Mundtlig beretning om problemer omkring vandforsyningen mellem Rolles og Drabæks Møle. Mundtlige overleveringer er det selvsagt efterfølgende uhyre vanskeligt at afprøve sandhedsværdien af. Men at man i familien på Rolles Mølle har drøftet problemer med vandforsyningen i forhold til Drabæks Mølle, ligger fast i den meddelte form fra et troværdigt vidne, et barnebarn af N. J. Nielsen.

Christoffer Johansen Lindenov, til Fovslet m.m. dør i 1585 og ligger begravet på Ødis Kirkegård. Han var en velhavende mand, der bl.a. besad Fovslet Hovedgaard. Han ydede adskillige lån til kongehuset, som jo måtte henvende sig der, hvor pengene var, når behovet opstod.

	Christoffer Lindenov giftede sig vist godt alle de 3 gange, han var gift. Det har sikkert været med til at give ham et solidt økonomisk fundament. Det er formentlig 2 af ægtefællerne, man ser på denne grav epitaf. Han har formentlig aldrig boet på Valbygaard, som nævnes i Kronens Skøder, men han giftede sig med en datter derfra, Anne Bjørnsen Bjørn, og han samlede efterfølgende en del jord til dette ellers uanseelige gods.
	Ifver Vind er søn af den velhavende herremand Henrik Vind, der bl. a. ejede Rønshave og Vellinggaard, som begge laa i Smidstrup Sogn i Holmans Herred. Ifver Vind er født 1502 og har en hovedgaard i Starup foruden andet gods. Man kan af Kronens Skøder se, at han mageskifter en hel del gods med kongen, Frederik 2. Kongen skriver fra Koldinghus - 24. Juni 1578 - til Kansleren Niels Kaas og til Albret Friis til Haritzkier om mageskiftet med Ifver Vind. Vind'ernes Stamtavle findes i Danmarks Adels Aarbog 1886 v, Hiort-Lorenzen og A. Thiset. Ifver Vind og hustrus - Sandbergerne, som havde Skanderupgård - våben har denne indskrift, indsat ved I. Vinds død. Man kan se, at I. Vind var 76 år gammel, da han i 1578 mageskiftede med Frederik 2. Las Christensen Sandberg, "velbyrdig" boede på Skanderupgaard fra 1598, muligvis før, indtil 1612. Anne Henriksdatter Sandberg 1512-1576 ser dog ud til af være af en anden gren af den del af Sandberg familien, der det meste af 1500-tallet, indtil 1612 havde sæde på Skanderupgaard. Der er helt umuligt på det foreliggende grundlag at sige noget om Ifver Vinds evt. forbindelser til denne lokale Sandberg slægt, om det skulle være gennem dem, der er erhvervet kendskab til Rolles Mølle.

Niels Jørgen Nielsen. Ved barnedåb 23. februar, fødsel 29. jan. 1903, søn Thorvald Sloth Nielsen, ses det af kirkebogen, at Niels Jørgen Nielsen her er registreret som gårdejer på Nagbøl Nygaard. I folketæling 1880, 1890 og 1901 ses Niels Jørgen Nielsen født på Nagbøl Nygaard i 1873, som han så overtager som ejer. Det ses af Kontreministerialbogen for 1937, at Niels J. Nielsens son, Thorvald Sloth Nielsen 29. maj 1937 bliver gift med datteren af Johan Nielsen, Grønvanggaard, Anne Abeline Nielsen. I 1937 er Niels Jørgen Nielsen stadig registreret som ejer af Rolles Mølle. Thorvald Sloth Nielsen er registreret som fiskeriejer i Taagelund.

Man kan muligvis ud fra Thorvald Sloth Nielsens valg af livsværk, opvokset på en mølle og et dambrug på Rolles Mølle, senere ejer af et mindre landbrug og et betydeligt dambrug i Taagelund, at dambruget på trods af de dårlige fiskepriser i 1915 iflg. førstelærer Nissen i Gelballe ikke har været helt ringe at beskæftige sig med i et lidt længere livsforløb.

Niels Jørgen Nielsens gård, Nagbøl Nygaard erhverves senere af Arne Eskesen, søn af valgmenighedspræsten i Skanderup, Asger B. Eskesen. Arne Eskesen blev under besættelsen involveret i den lokale jernbanesabotage. Arne Eskesen er i kontraminsterialbogen for 1939 registreret som ejer af Nagbøl Nygaard ved indgåelse af ægteskab.

Økonomiske problemer på Drabæks Mølle.

Andst Herreds Tingbøger. "Ridefoged Anders Jørgensen stævner pva. slotsskriveren Iver Nielsen Smed i Drabæk mølle for restance for 1663-1664, 10½ tdr. mel a 2 rdl.= 21 rdl. Opsat 8 dage." Slotskriveren er den kongelige embedsmand på Koldinghus. Iver Nielsen Smed, Drabæks Mølle er åbenbart i betydelige økonomiske problemer efter sidste svenskekrigs ulykker og ødelæggelser. I dec. 1663 hedder det: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." 13. april 1664, "13/4. Ridefoged Anders Jørgensen ctr. Iver Nielsen i Drabæk mølle for resterende afgift: 10½ tdr. mel eller 21 rigsdaler. - Denne svarer, at det er ham fattige mand umuligt at give afgiften formedelst de bekosninger, han har haft på møllen, eftersom den var afbrændt og ganske øde; han mente, at han lige som andre møllere burde havde 2 års frihed. - Dom: Han skal betale afgiften." 1666 Torsdag den 22. februar: "Ridefoged Anders Jørgensen stævner Iver Nielsen Smed, nu boende i Anst, for stedsmålspenge af Drabæk mølle, som han senest har haft i fæste ..." Herefter adskillige indstævninger af Iver Nielsen Smed, der øbenbart ikke kan betale. Efterfølgende møller, Peder Nielsen har åbenbart også økonomiske problemer: "Underskriver Hans Nielsen har pva. amtskriveren stævnet kongens bønder og tjenere for resterende skyld og landgilde. - Dom: De, der ikke har betalt, skal gøre det. Samme stævner Peder Møller i Drabæk mølle for halvparten af hans mølleskyld for 1668 og fuld mølleskyld for 1669 og 1670. Opsat 14 dage." I 1671, hvor Koldinghus Len i 1662 er blevet til Koldinghus Amt: "Amtskriveren ctr. Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle for mølleskyld. Sætter i rette, at han skal betale sin gæld og have sit fæste forbrudt. - Dom: Han skal betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering. Og eftersom han sig så langt over tiden med sin mølleskyld har opholdt, bør han derfor sit fæste at have forbrudt, med mindre øvrigheden ham det af nåde vil efterlade." Samme år 6. april: "Med stævning til amtskriveren får Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at Drabæk mølle er meget forskyldet, og når der er tør sommer, især som nu de 2 sidste år, da vandet formedelst den store tørke og hede tørrede hen, har han ikke kunnet få vand at male med, så han kunne tjene sin mølleskyld, så godtfolk deromkring, som han havde sin møllesøgning af, måtte køre fra ham med deres korn og til andre møller.... Peder Nielsen i Drabæk mølle får tingsvidne på, at han har fået synet møllestenene. Den underste var i stykker og ganske ubrugelig. Der er givet varsel til restanceskriver Johan Iversen... Erik Christensen i Seest pva. amtskriver Mathias Lichner(?) ctr. Las Nielsen i Vranderup mølle og Peder Nielsen i Drabæk mølle for resterende landgildemel. Han kræver betaling samt fæstes forbrydelse. Opsat 14 dage. 27/5 ...Peder Nielsen i Drabæk mølle lader med varsel til Peder Bertelsen pva. kongen afhjemle syn på møllen. Den underste møllesten er i stykker og er ikke tjenlig til nogen maling. Der fattes også noget tømmer. .. 20/5. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde tingsvidne af 20/5 med amtmandens påtegning: Han eftergives landgilden for 1674; men dette år og herefter skal han forbedre sin mølle og stræbe efter at yde kongen fuld landgilde. 4/6. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde pva. Las Nielsen i Vranderup mølle tingsvidne af 4/6 med amtmandens påtegning: En del af landgilden eftergives for 1674, men han skal fremover yde den fulde afgift af begge kværne. " Hvis de afgivne vidnesbyrd og forklaringer er en korrekt beskrivelse af virkeligheden, så kan man muligvis slutte, at Drabæks Mølle har været så svækket og svagt kørende efter sidste svenskekrig, at det har været nødvendigt for bønderne at benytte andre møller, herunder Rolles Mølle.

Bestemmelserne i Danske Lov om mølletvang:"Bøndernes Sqvatmøller, som ere paa een Mil nær rette Landgildemøller, som holdes ved Magt og noksom kand Bøndernes Maalning forrestaa, skal afskaffes. Dog de Sqvatmøller undtagne, som der af Alders Tid haver gaaet Landgilde af og i Sødskinde Skifte eller andre Skifter ere gangne paa Lod og bevises at regnes for Landgielde."

Da der næppe var mange fæstebønder, der havde mere end en mil til en "Landgildemølle", har der med Danske Lov været tale om mølletvang, og det fastslår loven da også: "Kongens Tjenere skulle søge de Kongens Møller, som de af Alders Tid pleje, og til den Ende skulle Amptmændene have god Indseende, at Møllerne ved Magt holdes, og at med Maalen og Møllers Toldkar tilhørligen omgaais, saa Bønderne ikke have billig Aarsag til at klage".

En fæstebonde kunde ikke omgaa forbudet mod skvatmøller ved at bygge en vejr- eller hestemølle, da loven også forbød disse møller, hvor landgildemølleren let ville have kunnet overkomme kornformalingen.

Trap 3. udgave 1906, 5. Bind. Rolles Mølle, Gd. med Vandmølle, har 13½ Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td. H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5/8 Td. H); Rosenlund; Nygd.; Frederiksminde; Dolleruplund (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.); Elisabethslyst (8 Td. H.); Dorotheasminde; Grønvanggd. m. m. Drabæks Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.

Som det fremgår har Trap her rodet lidt rundt i beskrivelsen af Drabæk og Rolles Mølle m.h.t. fiskedamme.

Mølletvang. Det er begrænset, hvad man i den faghistoriske litteratur kan finde om mølletvang. Hans H. Fussings doktordisputats fra 1942, Herremand og Fæstebonde, s. 382, hvor belæg er fundet i V. A. Secher, Forordninger, Recesser og andre kongelige breve samt Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, sidstnævnte sammen med Chr. Støckel.

Samt Michael Wagner, Vandmøllens socialhistorie i korte træk, 2008.

Desuden en ældre undersøgelse fra 1950, Fritz Jacobsen, Vandmøller i Sorø Amt.

Tingsprotokollen 9/6 1747 om retten til Stolestader i Skanderup Kirke.

Sentence i sagen, som mølleren Christen Jensen af Drabæk mølle har haft ctr. mølleren Poul Jepsen af Rolles mølle, begge i Skanderup sogn, formedelst Rolles møller har tilegnet sig det første stolestade (gangstadet) i Skanderup kirke både i mands- og fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi, og som Christen Jensen mener har tilhørt ham af arilds tid. Drabæk mølle har været til fra alders tid, mens Rolles mølle er ca. 70 år gammel. Begge møllere har haft stolestader sammen i kirken. Christen Jensen har haft 1., 3. og 5. stade i begge sider, og Poul Jepsen 2., 4. og 6. stade. Gangstaderne har tilhørt Christen Jensen, indtil Poul Jepsen for 15-16 år siden har disputeret dem. De andre sognebørn har altid søgt de stolestader, som var tildelt gårdene, gamle eller unge, mand efter mand alle tider. Poul Jepsen har fået sin egen stol opbygget i mandssiden; den har 4 stader udover de andre stader, som hører til Rolles mølle. - Poul Jepsen har påberåbt sig en amtmandsresolution af 10/5-28, hvor amtmanden anfører lovens 2-22-48, samt en dito af 1/5-57, hvor amtmanden bekræfter den første. Poul Jepsen holder også på, at han er ældre gift end Christen Jensen. - Dommen siger, at Christen Jensen og Poul Jepsen er hinanden lige i byrd, og derfor skal de underdanigst efterleve lovens 2-22-47 og 2-22-48, som begge citeres. Men den drager ikke heraf nogen konklusion om, hvem der så skal have gangstaderne. Procesomkostningerne ophæves på begge sider.

Munkehaver. Tværplanke fra vikingetidens vandmølle og en kvindegrav I Munkehaver (18) nord for Nørre Vosborg er der ved gravning af afvandingskanaler i 1945 fundet en tværplanke, som kan stamme fra en vandmølle, idet dens funktion kan have været at fastholde den vandmøllekarm, som vandmøllehjulet drejede rundt i. Den er kulstof 14-dateret til perioden 655-690 e.Kr. Træet må have haft en vis egenalder, så planken kan have tilhørt en vikingetids vandmølle, som vi også kender eksempler på ved Omgård i Grønbjerg og Ljørring nær Aulum.

Vand- og vindmøller, fordeling på områder.

Der er lavet en opgørelse over forholdet mellem vand- og vindmøller i 1600-tallet, d.v.s. før Christians 4.'s hollændermølle. Opgørelsen er lavet ud fra Christian 5.'s 1688 matrikel, d.v.s. statsmagtens opmåling af skatteevnen i kongerigets landbrugsjorder. I opgørelsen er "øde møller" ikke medtaget.

Opgørelsen viser, at alle de gennemgåede små og mellemstore øer kendetegnet ved et stort overtal af vindmøller, mens de fynske og jyske områder havde markant overvægt af vandmøller. Dern afgørende faktor i valget mellem vind- og vandmøller i 1600-tallet har formentlig været vandløbenes størrelse og de højdeforskelle, der kunne udnyttes i vandmøllerne.

Branden i Viborg Domkirke 1726. Som konsekvens af reformationen i 1536) afleverede klostre og andre kirkelig institutioner deres papirer til domkirken i Viborg, hvor en voldsom brand i 1726 uheldigvis betød, at papirerne gik tabt

Kilder: er middelalderens landskabslove, kongernes håndfæstninger, Kronens skøder, Danmarks Riges breve, Kancelliets brevbøger, forskellige jordebøger, Rentemesterregnskaber, lensregnskaber, godsarkiver, danske domme 1375-1662, enevældens kammerale system, relevante ministerier efter 1849.

Rentekammerets arkiv og flere andre kilder er fint benyttet og præsenteret i "Gamle jydske Vandmøller", Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914), Gamle jydske Vandmøller, Hans Kyrre.

Der er gode kilder til møller i det gamle Skivehus Amt, det nuværende Salling. Derimod kniber det mere med Fjends. Som det hedder hos Hans Kyrre, Gamle Vandmøller:

I stedet er benyttet Hald Amt skifteprotokol 1682-1789, hvor der dog kun er fundet omtale af Øster Velling vandmølle, der ikke ligger i Fjends Herred. Der er så ydermere søgt i det ind imellem noget brogede materiale, der findes på Æ Fjandbo Arkiv.

Samt en lokal fremstilling "Livet omkring vind-og vandmøller i det gamle Fjends Herred", Inga Pedersen.

Tingbøger Rolles Mølle

Tingbogsudskrifter, Rolles Mølle

1719-26.php:
Henrik Rover af rolles mølle får udmeldt synsmænd. 8/12

1719-26.php:
1/12. Henrik Rover af rolles mølle får tingsvidne på sin mølles tilstand. Den har kun ganske liden næring på grund af sin tilstand og de mange møller i omegnen.

1737.php:
Amtmandens fuldmægtig Jacob Lauson af Kolding fremstillede de opsynsmænd, der ifølge kongens reskript af 22/3 og ovennævnte plakat på tingdøren er udnævnt for de 4 sønden for Kolding toldsted i friheden liggende sogne, nemlig Seest, Hjarup, Skanderup og Vamdrup: Ole Madsen og Poul Pedersen (for Seest by), Peder Ejstrup og Hans Jensen (for Vranderup by og mølle), Mads Christensen og Hans Roved af Vester Vamdrup (for Vester Vamdrup, Hafdrup, Knurborg, Vamdrupgård, Horskær og Vamdrup mølle), Hans Hansen og Iver Andersen i Øster Vamdrup (for Øster Vamdrup, Bønstrup og Søgård), Hans Andersen Raun og Iver Jepsen i Skanderup (for Skanderup), Poul Nielsen og Peder Mickelsen i Gelballe (for Gelballe), Bertel Pedersen og Rasmus Jørgensen i Lunderskov (for Lunderskov undtagen rolles mølle, som tillige med Drabæk mølle ligger norden for toldskellet og uden for friheden), Anthoni Jacobsen Buch i Nagbøl og Niels Jensen i Dollerup (for Nagbøl og Dollerup undtagen Drabæk mølle), samt Anders Halkjær og Jens Baastrup (for Hjarup sogn). - Disse 18 mænd blev taget i ed til deres embedes tiltrædelse.

1737.php:
7/2. Regimentskriveren for Rasmus Jørgensen ctr. møller Poul Jepsen af rolles mølle. Synsmænd afhjemler deres syn. - Der er indgået forlig. Poul Jepsen vil sætte det omtvistede vandløb i dets gamle leje.

1748.php:
9/6. Sentence i sagen, som mølleren Christen Jensen af Drabæk mølle har haft ctr. mølleren Poul Jepsen af rolles mølle, begge i Skanderup sogn, formedelst rolles møller har tilegnet sig det første stolestade (gangstadet) i Skanderup kirke både i mands- og fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi, og som Christen Jensen mener har tilhørt ham af arilds tid. Drabæk mølle har været til fra alders tid, mens rolles mølle er ca. 70 år gammel. Begge møllere har haft stolestader sammen i kirken. Christen Jensen har haft 1., 3. og 5. stade i begge sider, og Poul Jepsen 2., 4. og 6. stade. Gangstaderne har tilhørt Christen Jensen, indtil Poul Jepsen for 15-16 år siden har disputeret dem. De andre sognebørn har altid søgt de stolestader, som var tildelt gårdene, gamle eller unge, mand efter mand alle tider. Poul Jepsen har fået sin egen stol opbygget i mandssiden; den har 4 stader udover de andre stader, som hører til rolles mølle. - Poul Jepsen har påberåbt sig en amtmandsresolution af 10/5-28, hvor amtmanden anfører lovens 2-22-48, samt en dito af 1/5-57, hvor amtmanden bekræfter den første. Poul Jepsen holder også på, at han er ældre gift end Christen Jensen. - Dommen siger, at Christen Jensen og Poul Jepsen er hinanden lige i byrd, og derfor skal de underdanigst efterleve lovens 2-22-47 og 2-22-48, som begge citeres. Men den drager ikke heraf nogen konklusion om, hvem der så skal have gangstaderne. Procesomkostningerne ophæves på begge sider.

1761.php:
16/11. Poul Buch af Nagbøl ctr. Christen Jensen, møller ved Drabæk mølle ang. bortført riseg. Tingsvidne. (Blandt vidnerne havde været Poul Jepsen, møller i rolles mølle. Han mente sig fritaget for at vidne, fordi han havde hørt, at Christen Jensen havde beskyldt ham for at være hovedmanden. Hans tjenestekarl, Peder Nielsen, lagde sig i sin forklaring tæt op ad ham: På spørgsmålet om, hvem der havde taget risegen, svarede han, at det kunne han ikke svare på, før end det blev vist ham, hvem der var hovedmanden. Men da han så blev spurgt, hvad han mente med en hovedmand, måtte han svare, at det vidste han ikke. Han fik betænkningstid til næste retsmøde, men da svarede han igen udenom. Poul Buch rejser sagen igen, se 7/12).

1779.php:

152:

1779 - onsdagen den 28. februar

blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi efterfølgende sag af hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding, hvorved passeret som følger:

Hvor da mødte byskriver Baggesen af Kolding, som

…

Bahnsen tilspurgte, om Hans Pedersen er gift og hvor hans kone opholder sig. - Baggesen mente, at det var uden for stævningen. Retten anså dette spørgsmål sagen uvedkommende.
Bahnsen tilspurgte vidnet dernæst for det 2., om den ved møllen gående å såvel er mølleå som toldskelså, item at rolles mølle har jord norden samt sønden for møllen, og at jorden på søndre side støder til den udsatte postering? - Vidnet svarede, at mølleåen kaldes tillige toldskelsåen; samme mølle ligger vel norden for åen tæt ved, men har jord sønden for åen, hvorover er en liden bro, og er ellers åen så flak, at man kan gå derover. Denne møllejord sønden for nærmer sig nær til den udsatte cordonpost, så der kan tales til vagten fra møllerens jord, og véd vidnet, at posterne endog ofte i deres gang går på møllejorden.

1779.php:

Den på folio 156 løverdagen den 13. marts ommeldte afsagte gæsteretsdom lyder således:

Gæsteretsdom afsagt den 13. marts 1779:

Vel er det så, at rolles mølle udi Koldinghus amt er toldskelsåen så tæt beliggende, at vandmøllen fra denne å haver ... gang og ... ... fordi(?) dens jord ligger både norden og sønden for toldskellet, nødvendigvis derover må have ... ... men dette ... ... ikke til sagen, som er anlagt og behandlet under en gæsteret imod møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, hvis forseelse består derudi, at han tværtimod allernådigste rescript af 5. januar og plakat af 13 januar ... år har gjort forsøg på ved det til vagten anbragte spørgsmål at ville passere igennem ... ... cordon når posten ... ... ... ... defensor vel undskylde ham med, at linjen ikke blev [=> fol. 158] overtrådt, og at han kunne være uvidende(?) om foranførte allernådigste befaling; men sådant kan ikke komme udi ... ... betragtning af sagen, da Hans Pedersen lige så vel som alle andre vidste ... ... og efter en cordon af militære var ... mellem hertugdømmet Slesvig og Jylland langs med grænsen ... ... ... Kendes for ret: at Hans Pedersen ifølge den allernådigste plakat bør henbringes til nærmeste fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans henbringelse, arrest og forplejning anvendte og medgående bekostninger, ligesom og søgsmålets omkostninger i alle måder efter billig regning ... ...

ajs01.php: 1701
Svend Christensen bekræftede med ed, at formålet med at hensætte de 11 stude til foder og siden hente dem hjem igen, alene havde været til hans egen gårds avlings vedligeholdelse. Og at han ikke har begået eller villet begå toldsvig, og han har ikke vidst, at studene skulle være blevet drevet over forbudne steder, eller at han nogen steder skulle tage eller forevise noget bevis. ej heller, at rolles mølle, som var og er den nærmeste og almindelige rette vej til hans gård og by, skulle være eller nogen sinde har været forbudt for ham eller andre indbyggere her i Anst herred.

1698 ajs98.php:
Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen møller i Drabæk mølle, Søren Pedersen i rolles mølle og Jens Madsen i Vranderup mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen. De sædvanlige møllegæster ---.

ajs98.php:
Det bekræftes af andre vidner, bl.a. Hjarup sognemænd (Mads Sørensen, Oluf Jensen, Jep Lassen Halkjær, Mikkel Jørgensen, Poul Lassen, Knud Lauridsen, Jep Snogdal, Svend Christensen, Niels Vaaben, Anders Vaaben, Jørgen Jepsen, Hans Madsen, Christen Nielsen, Christen Lassen og Søren Mortensen). De har måttet bruge Drabæks og rolles møller.

Forordning af 8. juni 1639

”Skvattemyller, veder- och hestemyller. Bønders skvattemyller, som ere paa en mil ner ret landgieldsmyller, som holdis ved magt oc nochsom kand bøndernis maaling forestaa, skulle afskalfis, dog de skvattemyller undtagen, som af arrilds tid hafver gaaet landgielde af oc udi sødskendeskifter eller andre skifter ere gaaen paa lod och bevisis at regnis for landgielde. Ei maa heller nogen bunde, som hafver hus och gaard, nogen veder- eller hestemyller af ny lade opbygge paa nogen steder, hvor landgieldsmyller maalen bekvem melig kand forestaa.”

Her fra Fortid og Nutid 1989.

Det er tydeligt, at skvatmøller kræves nedlagt, og nye vind- og hestemøller forbydes.

Forbuddets karakter skal tolkes i en rimelig sammenhæng, som her er hentet fra sager i Kancelliets Brevbøger og de her benyttede Tingbøger for Andst Herred.

Det fremgår af alle kilder, at forbuddet begrundes med, at kronen hermed vil gå glip af mølleskyld og landgilde fra de bønder, som benytter alternativer til de kongelige (og ind imellem nævnes andre lodsejeres) vandmøller. De nye møller, der kræves nedrevet er møller, der er kronens og evt. adelens møller til skade, så de går glip af de indtægter i form af mølleskyld og landgilde, de oppebærer herfra.

Denne Forordning gentages i Recessen af 1643 og i Danske Lov af 1683.

Denne praksis lempedes løbende gennem 1800-tallet, men blev først endeligt afskaffet med loven af 1852, gennemført i 1862.

Kongeaaen


Kort fra 1727 med Kongeaa-grænsen på dette tidspunkt. P. gr. af den omfattende smugling mellem kongeriget og hertugdommerne ved Skodborg Aa, som åen oprindeligt hed skriver en nyansat tolder i Kolding i 1726 til kongen, Frederik 4. om at sikre grænsen med et dige for at få dæmmet op for den omfattende smugling, der fandt sted i et stadigt stigende omfang ved den å, der som et resultat af folkeviddet omkring kongens omhu med at opkræve told ved åen blev omdøbt til Kongeaaen. Forslaget underskrives af Deres kongelige Majestats allerunderdanigste tro Betjenter A. Rachlow.Kiøbenhaun, den 2. Juli 1726. Kongen har helt klart fundet forslaget interessant, og der blev nedsat en kommission, der skulde overveje, hvorledes man skulde "befæste" toldskellet. Hovedmanden i kommissionen blev Stiftamtmand Gabel i Ribe. Denne kommission fik tegnet det her bragte kort, der som hyppigt på den tid lader syd vende mod nord. Og som her i 1727 helt naturligt bruger det lokalt ironiske navn, Kongeaaen. Der blev foreslået mageskifter for at undgå færdsel over åen. Det blev opgivet. Et var Kommissionen enig om, nemlig at der mod øst, ind mod Kolding skulle laves et nyt toldskel, og det blev besluttet, at Kolding Aa skulle være toldskel omtrent ud til Drabæks Molle og derfra skulle der afmærkes en toldgrænse over til Kongeaaen. Museklik for forstørrelse.
	Kortmæssig illustration til Kongeaa-grænsen ved Forordningen om Ophævelsen af Tolden paa Udførsel af Kreaturer til Hertugdømmerne blev udstedt 12. Jan. 1827 og skete "til Begunstigelse af Heste- og Kvægavlen i Danmark". Museklik for forstørrelse.
	Kongeaaen i Pontoppidans Danske Atlas 1767-81. Her har vi den "rigtige" Kongeaa-grænse uden markering af det lokale toldskel, der i 1727 blev indført til begrænsning af smugleriet mellem Kolding og Skodborg Sogn. Museklik for forstørrelse.

Carl Christian Gabel, 1679-1748

Viceadmiral, overkrigssekretær C. C. Gabel var stiftamtmand i Ribe Amt 1726 indtil sin død i 1748.

Han var den øverste leder af den kommision, som i 1726 skulle forsøge at løse problemet med den megen smugling over Kongeaaen til og fra kongeriget og hertugdømmerne.

1728 skriver han et brev om, hvorledes kommissionen har forsøgt at løse problemet.

”Den første Pæl paa en Knude mellem Nyhauge og Eskjær paa Nagbøl og Dollerup Mark ovenfor den Bæk, som er til Drabæks og Rolles Mølle ....

Den anden Pæl nedsat 700 Skridt syd for den første i Linie mellem Lejrskov Kirke og Horskjærgaard.

Den tredje Pæl nedsat ved Vester Vamdrup Horslykke ungefær 400 Skridt fra den anden i lige Linie med den første og førnævnte Horskjær.

Den fjerde Pæl nedsat i Sydøstkanten af bemeldte Horslykke nordøst for Horskjær.

Den femte Pæl udi Horskjær Mose, sønden for og ungefær 300 Skridt fra Horskjærgaard.

Den sjette Pæl nedsat ved Hafdrup Mark i Sønderkanten af Horskjær Mose.

Den syvende Pæl nedsat paa Rughøj paa Hafdrup Mark.

Og den ottende Pæl nedsat ligeledes paa Hafdrup Mark i Holm Moseende norden for Holte By imellem Hafdrup og Faarkrog ungefær 50 Skridt norden for Kongeaaen, som ellers kaldes Skoldborg Aa.

Disse foranførte Pæle, som herefter for rette Toldskcl skal holdes og agtes, er saa vidt muligt sat i lige Linie med Lejrskov Kirke og Rughøj.

Dette bekræftes under min Haand og Signet.

Actum Aastederne den 15. Martii 1728. C. C. v. Gabel.”

Den kongelige Plakat om det nye toldskel var blevet underskrevet 29. oktober 1727, så Gabels brev tjener til information om den besluttede ordning.

Som det fremgår, når man ser det nye toldskels forløb på 1726-kortet, så kom Seest, Hjarup, Skanderup og Vamdrup sogne til at ligge syd for det nye toldskel. Samtidig blev der nok en å ud over Kongeaaen som toldgrænse, og fra 1727 indtil 1851 kaldes ikke blot den tidligere Skodborg Aa, men ogsaa Kolding Aa for "Kongeaaen", hvilket jo kunne være rimeligt nok, efttersom hele postyret ene og alene bundede i kongemagtens, datidens statsmagts ønske om toldindtægter.

Se nærmere om den omfattende smugling og konflikterne fra Christian 3., over formaninger fra Vonsild præsen Ryde under pest og svenskekrige og vadstedsriddere, der blev så forhadte, at der blev ført sag mod en beboer i Skanderup for at have skåret halsen over på en af dem. Når der skulle ske retsforfølgelse af de smuglende i området omkring toldgrænsen, var der mange gode forklaringer og vidneudagn, der blev fremført i retssagerne.

Her er kortet til det nye toldskel v. Kolding Å vendt korrekt (efter nutidens rutiner) nord-syd med de mest nødtørftige lokalitetsbetegnelser. Det fremgår, at Drabæks og Rolles Mølle begge lå op til og nord for den nye toldlinje, Rolles Mølle tættest på skellet.

Resten af sognet, Skanderup, Dollerup, Nagbøl og Lunderskov ligger sammen med Seest, Hjarup og Vamdrup Sogne syd for det nye toldskel.

Toldgrænsen følger Kolding Å (Colding Aa) fra Kolding (Colding) og bliver trukket nord om Dollerup Sø, og de to vandmøller ved Mølleåen, gennem Andst Sogn, Lille Andst for at ende ved Kongeaaen mellem Vamdrup og Skodborg Sogn ved Faarkrog i den nuværende Vejen Kommune.

I anlægget i Lunderskov, Møllegade står en fredet "genforeningssten", som ostegrosserer P. Michaelsen har bragt til Lunderskov fra et foredrag, han holdt ved grænsen. Stenen har oprindeligt stået mellem Frederikshøj og Fjællebro. Denne sten har derfor intet at gøre med den her omtalte toldgrænse.

En Kongelig Plakat er offentliggørelse af en kongelig resolution med fuld lovkraft. Det er et til enevælden 1660-1849 forbundet begreb.

Vannoccio Biringuccio (cirka 1480-1539) italiensk renæssanceingeniør, der især støbte kanoner for fyrsterne i Venedig og Firenze.

Rigelig vandkraft, skrev han, er det første, man skal sikre sig, når man opbygger et smelteværk: "Af alle ulemper er manglen på vand den værste og bør først og fremmest undgås (…), for vandhjulets løftekraft er meget stærkere og mere sikker end et hundrede mænds."

Møllehjulene blev mere og mere effektive. I 1823 opfandt den franske ingeniør Jean-Victor Poncelet (1788-1867) et vandhjul med kurvede skovle frem for flade, som var det traditionelle design lige fra den horisontale skvatmølle til den vertikale mølle. Poncelethjulet øgede væsentligt vandmøllernes energieffektivitet, og det blev en forløber for senere udviklinger af vandturbinen.

Dampmaskinen overtog gradvist energitilførelsen i 1800-tallet, og i Danmark betød det, at vandmøller som energikilde var på deres højeste i 1890'erne.

En vandturbine er en strømningsmaskine i et vandkraftanlæg. I indløbspartiet omsættes vandets potentielle energi til bevægelsesenergi (kinetisk energi) i et roterende turbinehjul med skovle.

Den første anvendelige vandturbine blev bygget 1837 af den franske ingeniør B. Fourneyron. Det var en reaktionsturbine med radial beskovling, hvor tilstrømningen sker fra siden ind på skovlhjulene. I 1848 udviklede den britisk-amerikanske ingeniør James Bicheno Francis (1815-92) en vandturbine, Francisturbinen, som var en forbedring af radialturbinen.

Rolles Mølle skiftede allerede i 1871 fra møllehjul til to vandturbiner. Det er meget tidligt i forhold til langt de fleste vandmøller i Danmark.

Salg af ryttergods til Koldinghus.

Koldinghus Rytterdistrikts skifteprotokoller er gennemgået. Der er her konstateret skifte for Børkop Mølle 23. marts 1765. Men ingen skifte for Drabæks og Rolles Møller.

Derfor er en mulig konklusion, at de to møller blev solgt på auktion over ryttergodset 1765-67. Her blev adskillige tidligere fæstere selvejere. Muligvis også de to møllere på Drabæks og Rolles Mølle.

Disse oplysninger er observeret i Aug. Fr. Schmidt, Stednavne i Skanderup Sogn, udgivet på et tidspunkt mellem 1921 og 1926.

Schmidt har skrevet meget men ved for lidt og gætter noget uforudsigeligt. Se som illustration hertil en lidet rosende omtaler af Schmidts faghistoriske kunnen - om udgivelsen af Vider og Vedtægter.

Til hans ros skal dog om denne reference siges, at han her ikke er medløber på det formentlig af Kornkammeret udspredte rygte, at Drabæks Mølle skulle kunne dateres til 1100-tallet. Nok primært fordi Kornkammeret først senere har fundet det formålstjenligt at opfinde et historisk reklameslogan, som næsten har fået status som et historisk faktum i vide kredse.

Om skvat-, horisontalmøller i Danmark. Afviser tidligere tolkninger af arkæologiske fund, der er blevet tolket som skvat-, horisontalmøller, især fund og tokninger af A. Steensberg, Steen B. Böcher. Det er mest relevant at skelne mellem (store) kundemøller og (små) husmøller.

Nogle ejere af Drabæks Mølle902

Fra 1862 og indtil 1902 havde Drabæks Mølle Hans Boysen og C. Bonnesen, Frederiksminde, Skanderup som ejere. Det er Fru Bonnesen, der i 1902 sælger Drabæks Mølle.

Hans Boysen er især kendt som dyre-, kreaturhandler. Efter at have solgt møllen, ved datterens bryllup, annonceret 27. marts 1896, hedder det om ham "... Kreaturkommissionær Hans Boysen i Kjøbenhavn, tidligere Ejer af Drabæks Mølle ..." Hans Boysen er ejer af Drabæks Mølle 1862-82.

C. eller K. Bonnesen, Frederiksminde Skanderup ser ud til at have købt Drabæks Mølle i 1882 sammen med J. Jepsen, Elisabethlyst. I 1887 bliver Bonnesen eneejer af Drabæks Mølle, som "Ejerinden" fru Bonnesen sælger till "Forpagter Nielsen" i 1902.

På et opstillingsmøde i Vonsild taber S. Bonnesen, Frederiksminde, tidligere sognerådsformand for Skanderup Sogneråd, som Venstres kandidat til Højres kandidat, Kolding Folkeblad, 25. maj 1881. Herom hedder det i referatet fra opstillingsmødet, at der var 3 kandidater på valg. Højres kandidat, godsejer / proprietær Bay fra Follerupgaard, vandt opstillingen og fik kortvarigt en plads i Folketinget ved det efterfølgende folketingsvalg i 1881. C. Bonnesen var opstillet som Venstres kandidat. Om Bonnesen hedder det ved opstillingsmødet, at han i en årrække har været formand for sognerådet i Skanderup Sogn. Det kan konstateres, at Bonnesen underskriver sig på Sogneraadets vegne fra 1877 indtil 1884

Som det fremgår af nedenstående annonceringer for Drabæks Mølle, så må C. Bonnesen, Frederiksminde i Skanderup være blevet medindehaver sammen med J. Jepsen, Elisabethlyst ved Hans Boysens salg af møllen i 1882, og Bonnesen bliver eneejer i 1887.

Slægten fra Drabæks Mølle i Skanderup Sogn v. Hans Grue. Man kan købe dette dataopsamlingværk som e-bog. Der er samlet data ind fra gængse og offentlige kilder som folketællinger, kirkebøger m.v. Der er ikke foretaget kontrol af de formidlede oplysninger. Derfor med alle forbehold. Desværre i forhold til perspektivet her er der blot forfulgt efterkommere efter mølleren 1634-97. Peter Nielsen. Da slægtshistorien her på enhver måde er underordnet virksomhedshistorien, er der ikke meget at hente i dette værk. Man kan dog konstatere i de formidlede oplysninger, at adskillige efterkommere bliver registreret på både Drabæks og Rolles Mølle.

Som kontrol er der foretaget et overordnet gennemsyn af de første kirkebøger, som starter med Skanderup Hovedkirkebog 1692-1758. Forsiden er gengivet her, man vil ved selvsyn kunne konstatere, at læsning af kirkebogen ikke er ukompliceret.

Kirkebogen er inddelt i Døbte, Uægte Børns Daab, Konfirmerede, Trolovede, Viede og Begravede. Ved en nøje gennemgang kan man således finde alle disse menneskelivets hændelser i kirkebogen - såfremt man har været omkring kirken, og det havde langt de fleste den gang.

Den foretagne registrant af mølleren Peder Nielsen 1634-97 er fødsels- og dødsår.


Navn	Født	Fødested
Peder Nielsen Møller	OMK 1634
Christen Jensen	OMK 1661
Maren Sørensdatter	06 aug 1694	Skanderup (Rolles Mølle)
Maren Christensdatter	1695	Skanderup (Drabæks Mølle)
Peder Sørensen	26 apr 1696	Skanderup (Rolles Mølle)
Iver Sørensen	24 jun 1697	Skanderup (Rolles Mølle)
Kirsten Sørensdatter	05 jul 1699	Skanderup (Rolles Mølle)
Peder Sørensen	16 maj 1701	Skanderup (Rolles Mølle)
Hans Sørensen	26 nov 1702	Skanderup (Rolles Mølle)
Anna Sørensdatter	15 mar 1704	Skanderup (Rolles Mølle)
Jens Christensen	1705	Skanderup (Drabæks Mølle)
Kirsten Sørensdatter	13 mar 1707	Skanderup (Rolles Mølle)
Christen Christensen	1708	Skanderup (Drabæks Mølle)
Jens Christensen	1708	Skanderup (Drabæks Mølle)
Niels Sørensen	06 maj 1708	Skanderup (Rolles Mølle)
Kirsten Christensdatter	1710	Skanderup (Drabæks Mølle)
NN Sørensdatter	1710	Skanderup (Rolles Mølle)
NN Sørensdatter	09 aug 1711	Skanderup (Rolles Mølle)
Barbara Christensdatter	1712	Skanderup (Drabæks Mølle)
NN Sørensen	19 jun 1712	Skanderup (Rolles Mølle)
Thomas Sørensen	28 jun 1713	Skanderup (Rolles Mølle)
Anne Sørensdatter	30 dec 1714	Skanderup (Rolles Mølle)
Christen Jensen	1732	Skanderup (Drabæks Mølle)
Jens Jensen	1737	Skanderup (Drabæks Mølle)
Else Marie Jensdatter	1739	Skanderup (Drabæks Mølle)
NN Jensen	1741	Skanderup (Drabæks Mølle)
Peder Jensen	1742	Skanderup (Drabæks Mølle)
Niels Jensen	19 apr 1745	Skanderup (Drabæks Mølle)
Mette Marie Jensdatter	1748	Skanderup (Drabæks Mølle)
Iver Jensen	1750	Skanderup (Drabæks Mølle)
Anne Cathrine Christensdatter	09 mar 1760	Skanderup (Drabæks Mølle)
Jens Christensen	26 jul 1761	Skanderup (Drabæks Mølle)
Poul Andersen	23 apr 1808	Skanderup (Rolles Mølle)

Kirkebøger

Folketællinger, hvor der i Skanderup Sogn er registreret møllere

Kilder og litteratur til dansk vind- og vandmøllehistorie

I Landbohistorisk Tidsskrift 2015 har Lise Andersen en fagligt velfunderet artikel, Hvad ved vi om de ældste danske vindmøller?

Som titlen siger, er indholdet fokuseret omkring vindmøller, men med fyldige referencer til vandmøller også. Ikke mindst er der en grundig fremstilling af mølleteknik. Og der er en omfattende og grundig kilde- og litteraturliste.

Et af de mere udbredet værker om vind- og vandmøller er A. M. Lebech-Sørensen, Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1-4, udgivet 2001-09. Det er et omfattende, men ikke ret grundigt værk. F. eks. er det sporadisk og delvis forkert, hvad der anføres om Drabæk Mølle. Rolles Mølle nævnes slet ikke.

Litteratur

Andersen, Lise: Rørvigs Møller i "Mellem Kattegat og Isefjord", Nykøbing Sj. 2001, s.154-173.
Andersen, Lise: "Noget om Møllesten", Hadsund Egns Museum 2002.
Andersen, Lise: "Vandmøllernes udvikling efter reformationen", i: De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Silkeborg 2004, s. 117 - 124.
Andersen, Lise: Rudkøbing Bymølle. Arkivalsk dokumentation af Rudkøbing Bymølles Bygningshistorie. Ikke-publiceret rapport udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen 2003.
Andersen, Lise: Træk af dansk møllebyggeris historie. Nordjyllands Historiske Museum 2011.
Andreasen, Jørn og Torben Olesen (red.): Møllebygninger i Danmark, redegørelse og status 1993, Skov- og Naturstyrelsen 1993.
Bartholin, Thomas Seip: “Datering af Torkilstrup Mølle”. I Jubilæumsskrift.
250 året for ombygningen af Torkilstrup Mølle 1843-1993, Maribo 1993.
Begtrup, G.: Beskrivelse over Agerdyrkningens tilstand i Danmark. 3. bd., København, 1806.
Berntsen, Arent: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed. København 1650-55, samlet udgave 1656, fotografisk optryk 1971.
Bing, Lars Hess: Physisk og Oekonomisk Beskrivelse over Øen Lesøe, beliggende i Categat under Hiøring Amt i Aalborg Stift. København 1802.
Borgaard, Per: Damgård Mølle. En mosaik omkring en sønderjysk boghvedemølle og dens egn. Søe Tryk. Rødekro. 1992
Brahde, Mogens: “En stubmølles konstruktion”. Bygningsarkæologiske Studier 87. København 1987.
Bøcher, Steen B.: Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu, København 1942.
Böcher Steen B.: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. (Disputats, Københavns Universitet 1942).
Böcher Steen B. og Anders Jespersen: "Tadre Mølle" (særtryk af Københavns Amts Historiske Aarbog 1959)
Jørgen F. Christensen: Rundt til danske vandmøller; Forlaget Cronic, Hillerød, 1991; ISBN 87-983910-0-3
Christensen, Jakob T.: “En skitse til stubmøllens udvikling i middelalderen”. Anno domini, 1998, s. 57-67.
Christensen, Jørgen F.: Rundt til danske vandmøller. Udgivet i samarbejde med Dansk Møllerforening og Selskabet Danske Møllers Venner. Cronic 1991.
Ejlersen, Torben: “Møller i Danmark 1802”. I Jørn Andreasen og Torben Olesen (red.): Møllebygninger i Danmark. Redegørelse og status 1993. København 1993, s. 79-85.
Ek, Sven B.: Väderkvarnar och vattenmöllar. En etnologisk Studie i kvarnarnes historia. Lund 1962.
Eriksen, Orla Hylleberg: Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Karlstrup Mølle (stubmølle), Sjælland, nu på Frilandsmuseet. NNU rapport nr. 13, 1992.
Palle Eriksen og Torben Egeberg: "Vikingetidens vandmøller" (Skalk 2018, nr.1; s. 17-19)
Hanne Fabricius: "Vandkunst" (Skalk 2003, nr. 1; s. 28-31)
Fischer, Christian: "De tidlige danske vandmøller", i: De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Silkeborg 2004, s. 110 - 116.
Fischer Christian: "Hulpiberen" (Skalk 1984, nr. 5; s. 3-9)
Frandsen, Karl-Erik: “Møllerne på Falster i 1600-tallet”. I Jubilæumsskrift. 250 året for ombygningen af Torkilstrup Mølle 1843-1993. Maribo 1993.
Fredriksen, H. Ellegaard: Emmelev Mølle 150 år. 1838 - 1988. Emmelev Mølle 1988.
Galthen, Matthias: Forsøg til en Beskrivelse over Kiøbstaden Randers. Aarhus 1802.
Hahnemann, Steffen: Langs Ørbæk Å og Kongshøj Å. Nyborg og Omegns Museer. 2004
Hahnemann, Steffen: Langs Stokkebækken og Tange Å. Nyborg og Omegns Museer. 2005.
Hahnemann, Steffen: Langs Vejstrup Å - og de mindre vandløb mellem Lundeborg og Svendborg. Nyborg og Omegns Museer. 2008.
Hansen, H. C.: Forsøgsmøllen i Askov. Poul la Cours Mølle. Dansk Udsyns Forlag 1981.
Bent Hasholt: "Jordens hydrologi og vandbalance" (i: Naturen og det daglige brød. Særtryk af Geografisk Orientering 1976 nr. 5, Anden udgave, 2. oplag, 1978; ISBN 87-87601-24-9; s. 354-366)
Ivar Hertzsprung: "De danske klostres styrelse og økonomiske forhold samt klosterbygningerne i tiden 1202—1319" (Historisk Tidsskrift, 7. række, Bind 5; 1904)
Hill, Donald: Power from Water and Wind. London 1984.
Hjelholt, Holger: “Ansættelsen til mølleskyld i Christian V.s matrikel”. Historisk Tidsskrift, Bind 10, række 2, 1932-34.
Hjerl Hansen, H.P.: “Stubmøllen fra Frøslev”. I Finn Hjerl-Hansen (red.): Hjerl Hede. Fredningen og frilandsmuseet ved Flyndersø. 1956 s. 50-53.
Holbech, H. St.: Munke Mølle. 1135 - 1935. Odense. 1935.
Eigil Holm: "Vandkraft" (kronik i Skalk 2002, nr. 2; s. 15-22)
Høgh, Jon: Gamle Vestjyske Møller. No Stampemølle. Bind I. Bollerup Boghandels Forlag. Ringkøbing 1986.
Høgh, Jon: Gamle Vestjyske Møller. Bundsbæk Mølle. Bind II. Bollerup Boghandels Forlag. Ringkøbing 1986.
Høgh, Jon: Gamle Vestjyske Møller. Ny Mølle. Bind III. Bollerup Boghandels Forlag. Ringkøbing 1986.
Jarvis, P.S.: Stability in Windmills. Bibliotheca Molinologica 1981-82.
Kr. M. Jensen: "An outline of the climate of Denmark" (Geografisk Tidsskrift, bind 59, 1960; s. 103-118)
Jensen, Esther.: Borbjerg Mølles historie. Borbjerg. 1992.
Jensen, Ferd.: Haandbog i Mølleindustrien, København 1893.
Jespersen, Anders: Mills and their Preservation. Virum 1957. Danske vindmøller som er eller bør fredes. Virum 1958.
"Danish Windmills. The Outlines of a Pattern of Millwright Tradition" i: The Newcomen Society for the study of the History of Engineering and Technology. Transactions. Vol 31, 1957-58 and 1958-59. London, 1961.
Jespersen, Anders: Slusegaardens Mølle og Ørredhus. Rønne. 1964.
Jespersen, Anders: Svanninge Stampemølle. Købstadsmuseet. Den Gamle By. Aarhus. 1966.
Jespersen, Anders: Windmills on Lolland-Falster Denmark. A Field survey, Analysis and Recommendation for Preservation, Compiled February 1957. Nyborg 1985.
Jespersen, Anders: Vindmøller paa Bornholm: En recognosering, analyse, og et forslag til en fredningsplan, udarbejdet 1956-58. Virum (1959).
Jespersen, Anders: “Stubmøllens vindstabilitet”. Møllen; Årg. 103, nr. 3462, 1987 s. 10.
Jespersen, Anders: The Postmill, how it came about, a preliminary Analysis, 1989. Paper ved The 7th International Molinological Symposium 1989.
Jensen, John: “Reparation af stubmøllens bundkryds”. Møllen; Årg. 103, nr. 3462, 1987 s. 8-10.
Jørgensen, Poul A.: De malede brød. Møllerne langs Haarby Å. Forlaget i Haarby 1981.
Kieffer-Olsen, Jakob: “En middelalderlig stubmølle ved Bjerre”. Årsskrift for Horsens Museum, 1986 s. 23-28.
Søren Knudsen: "To gamle Møller i Bjerge Herred" (Vejle Amts Aarbøger 1926; København 1926; s. 188-223)
Kjølby, Vilhelm: Vindmøller før og nu - Bornholm, Bornholm 1978.
Kousgaard, Palle: Vandmøllerne ved Salten Å. Forlaget Vinden Vender. 2003
Kristensen, Vagn Østergaard.: Møllen på Mandø. Mandøforeningen. 2008.
Kruse, Vibeke: Mølleren på Børkop Vandmølle. Vejle Grafisk. 2005.
Lampe, Jens Kongsted (red).: Møller og møllere i Danmark gennem 100 år, Århus 1984.
Larsen, Edvin: Egeskov Mølle. Historien om Mydtfyns grimme ælling. Svendborg Museum. 2016
Hans Kyrre: "Gamle jydske Vandmøller" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 2; 1914)
Larsen, Niels-Holger og John Jensen: Vand- og vindmøller på Bornholm, deres tilstand og bevaring. Rønne 1987.
Larsen, Niels-Holger: Møllerne på Bornholm. Bornholms Amt 1998.
Landbohistorisk Tidsskrift 2015
Larsen, Niels-Holger: “På krydsfod – drevet af split. 1600-tallets vindmøller”. Bornholmske samlinger, Rk. 4, bd. 2 (2008), s. 134-139.
Lebech-Sørensen, Anna Marie: Vindmøller og vandmøller i Danmark, bd. 1-4, 2001-2009.
Anders Linde-Laursen: "Danske skvatmøller – "Fup" eller "Fakta"?" (Fortid og Nutid, bind XXXVI (1989), s. 1-28)
Lundbye, Vagn : Rudkøbing Bymølle. Den selvejende institution til Bymøllens bevarelse. 1974.
Linow, Hans og Jens Lampe: Møller på Als, Åbenrå 1966
Marseen, Oscar: “Aldrig set noget lignende”. Skalk nr. 4, 1959.
Marseen, Oscar: “Løsningen”. Skalk nr. 1, 1960.
Meyn, Niels (red.): Danske Møller. København 1934.
Mortensøn, Ole: “Vindmøller i Danmark – fra stubmølle til hurtigløber”. I Jørn
Andreasen og Torben Olesen (red.): Møllebygninger i Danmark; redegørelse og status 1993. København 1993, s. 57-78.
Mortensøn, Ole og Hans Larsen: Møller og møllefolk - på Langeland, 2. udgave. Rudkøbing 1990.
Mortensøn, Ole og Hans Larsen: Møller og Møllefolk på Langeland, Rudkøbing 1982.
Møller, Jan: Mølleåen fra Frederiksdal til Strandmøllen. Thanning & Appel. 1971.
Nielsen, Anker J.: Københavns Møller og Volde, København 1997.
Nielsen, Jesper Herbert: Kappel Mølle. Rapport om møllens tilstand med forslag til restaurering. Vordingborg 1998.
Erland Porsmose: "De fynske landsbyer – i dyrkningsfællesskabets tid" (Odense University Studies in History and Social Sciences Vol 109; Odense Universitetsforlag 1987); ISBN 87-7492-650-0
H. H. Schou: "vandhjul" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXIV, København 1918; s. 499-503)
Svenstrup, Carl: Grenaa Bys Historie bd. A-C. Grenå 1939-48.
Rawert og Garlieb: Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815. København 1819.
Rawert, O. J: Kongeriget Danmarks Industrielle Forhold fra de ældste Tider indtil Begyndelsen af 1848, 1850 - vedr. møller, s. 391 - 409, 589 - 593, 632 - 636.
Rønne, Bent Vedsted: Sillerup Mølle. Møllen og møllernes historie gennem 150 år. 2009.
S. C. Sortfeldt: "De gamle Vandmøller i Thy" (Historisk Årbog for Thisted Amt 1940)
Skaanvad, N. C.: Blåkilde og vandmøller ved Villestrup Å. Aalborg 1967.
Strøm, Kirsten Havelund & Helene Sørensen: Møller i Danmark - bidrag til en bibliografi, Dansk Historisk Håndbogsforlag 1981
Tijman, Erik, Jan Schiers og Dick Zweers: De standerdmolen. Bow, geschiedenis, verschijningsformen en bedieningswijze van Nederlands oudste windmolentype. Utrecht 1994.
Thurah, Laurids de: Omstændelig og Tilforladelig Beskrivelse over den i Østersøen liggende Under Det kongelige Danske Herredømme Blomstrende navnkundige Øe Bornholm og Den ei langt derfra anlagde fortreffelige Fæstning Christiansøe. København 1756.
Thurah, Laurids de: Omstændelig og Tilforladelig Beskrivelse af Øen Samsø, De derunder hørende smaae Øer. København 1758.
Varming, Jens Chr.: Kaleko Mølle. Bygningshistorisk beskrivelse og vejleder for besøgende. Faaborg 1977.
Kristian Vestergaard: "Møllerne på Mors før 1862" (Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1976)
Vestergaard, Kristian: Vandmøller i gl. Skanderborg amt. Viborg 1981.
Westengaard-Hildinge, Otto og Vagn Kieler: Den gamle Hammermølle i Hellebæk. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening. 1983.

Utrykte kilder

Rigsarkivet (RA):

Rtk. 312. Danske Afdeling, Landmålingsarkivet: Christian 5.s matrikel. Diverse modelbøger 1682 – 1688.
Rtk. 312.1913. Danske Afdeling, Landmålingsarkivet: Christian 5.s matrikel. Møllebog 1684 – 1765.
Rtk. 2215.242. Betænkninger og efterretninger ang. vand- og vejrmøllerne i Danmark, indsendt fra amtmændene i h.t. rentekammercirkulære af 1761 19. maj.
Rtk. 462. Revisionskommissionen vedr. skatten på besiddelse, nytte og brug af
fast ejendom af 1802 1. oktober.
Rtk.713.11.76 Ekstrakter af Kgl. Resolutioner 1720-1843 (1789).

Rigsarkivet, Viborg:

G-459. 14-15 Hesselmed Gods. Papirer vedr. møllerne.
Arkivalieronline.dk: (Lokaliseret d.d. på https://www.sa.dk/brug-arkivet/ao/arkivalieronline).
Lolland-Falsters Stiftsamt: Div. Brandtaxationsforretninger (både land og by) 1770-1794.
Lolland-Falsters Stiftsamt: Brandtaxationsforretninger: Falster birk 1769-1795.
Lolland-Falsters Stiftsamt: Div. Korrespondance (både land og by) 1736-1813.
Maribo Amt: Brandtaxationsprotokol A: 1800-1826.
Maribo Amt: Brandtaxationsprotokol B: 1826-1840.
Maribo Amt: Brandtaxationsprotokol C: 1840-1849.
Randers Amt: Taksationsforretninger: Djurs Nørre 1795-1800.
Randers Amt: Taksationer: Mols 1793-1799.
Randers Amt: Taksationer: Djurs Nørre, Mejlgårds fæstegods 1799.
Randers Amt: Taksationer: Djurs Nørre, Grevskabet Skeels fæstegods 1799.
Randers Amt: Taksationer: Djurs Nørre, Høgsholm fæstegods 1800.
Randers Amt: Taksationer: Djurs Nørre, Katholms fæstegods 1800.
Randers Amt: Taksationer: Djurs Nørre, Rugårds fæstegods 1800.
Randers Amt: Forsikringsprotokol A: Djurs Nørre Herred 1800-1858.
Randers Amt: Forsikringsprotokol B: Djurs Nørre Herred.
Randers Amt: Forsikringsprotokol B: Djurs Sønder Herred. Vejlby, Homå, Kolind,
Tirstrup, Ålsø og Ebdrup sogne samt to ejendomme af Dråby Sogn 1800-1858.
Randers Amt: Forsikringsprotokol A: Djurs Sønder Herred. Hyllested, Rosmus,
Hoed, Fuglslev, Feldballe, Nødager, Albøge og Lyngby Sogne 1800-1858.
Randers Amt: Taksationsprotokol Djurs Sønder Herred 1800-1839.
Randers Amt: Taksationsprotokol Djurs Sønder Herred 1839-1850.
Randers Amt: Taksationsprotokol Djurs Sønder Herred 1850-1863.
Randers Amt: Forsikringsprotokol A: Mols Herred, Forsikringsprotokol 1800-
1858.
Randers Amt: Forsikringsprotokol B: Mols Herred, Supplement vedr. sognene
Helgenæs (1820-52) og Dråby (1843-58).
Randers Amt: Forsikringsprotokol A: Mols Herred. Supplement 1847-1858.
Randers Amt. Forsikringsprotokol B: Mols Herred. Supplement vedr. sognene
Helgenæs (1820-52) og Dråby (1843-58).
Randers Amt: Forsikringsprotokol A: Mols Herred. Agri, Dråby, Ebeltoft landsogn,
Egens, Feldballe og Helgenæs Sogne (Agri, Egens og Helgenæs kun til
1867) 1858-74.
Landbohistorisk Tidsskrift 2015
Randers Amt: Taksationsprotokol: Mols Herred 1801-1840.
Sjællands Stiftsamt: Brandtaxationsforretninger, Møens Amt 1761-1787.

Nygaards sedler: (lokaliseret d.d. på http://www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp).

Samtidige aviser. Statsbibiliotekets aviser i mediestream.

Karmark

Elektricitet

I 1870'erne opfinder amerikaneren Thomas Edison jævnstrømsgeneratoren og den første brugbare el-pære.

Forudsætningen var H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

I 1886 bygger George Westinghouse et elektricitetsværk, der leverer vekselstrøm. Vha. transformatorer kan det laves om til højspænding og transporteres langt med lille energitab.


Nedlægning af el-kabler i Odense o. 1900	En typisk elmast til almindelig elforsyning	Elmast til højspænding

De første danske elektricitetsværker finder man fra 1890’erne. Før og o. 1900 var der private og mindre elektricitetsværker både i byer og på landet.

I landsognene omkring Kolding oprettedes en del jævnstrømsværker, der i en årrække leverede elektricitet til forbrugerne, indtil antallet af forbrugere og dermed elektricitetsbehovet

nødvendiggjorde en udvidelse af produktionsanlæggene med vekselstrømsgeneratorer og transformatorer, så det blev muligt at forsyne fjernere liggende forbrugere.

Man kunne også tilslutte sig et højspændingsanlæg, som her på egnen var Kolding Oplands Højspændingsforsyning (KOH), der 1911-12 startede levering til oplandet.

Overgang til vekselstrømsforsyning fandt sted fra 1919 til begyndelsen af 1960erne.

I 1905 er der oplysninger om, at der fandtes 43 offentlige elektricitetsværker i alt, heraf 8 i Kbh., 12 i provinsbyer og 23 i landdistrikter.

Lokalt kendes Hjarup Andelselektricitetsværk 1917-39, Kolding Elektricitetsværk oprettedes 1897

Mangel på petroleum 1914-18 medførte et spring i elektrificeringen.

Telefon

KTAS Kjøbenhavns Telefonselskab blev oprettet 1881, kun få år efter Graham Bells opfindelse af telefonen i 1876.

I 1895 sluttede 17 små, lokale, private telefonselskaber sig sammen til Jydsk Telefon med hovedsæde i Aarhus. Det skete ca. tyve år efter telefonens opfindelse i USA af Graham Bell.

Telefonselskabet Jydsk Telefon A/S blev oprettet i 1895 og eksisterede frem til det i 1995, sammen med en række øvrige regionale teleselskaber, blev fusioneret ind under Tele Danmark. Selskabet havde fra år 1900 til 1995 monopol på telefondriften i Jylland.


En KTAS telefonmast	Telefonmast, der føres ind til en gård, akvarel fra 1923

http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69729.pdf

https://stadsarkiv.kolding.dk/administrator/components/com_koldingbogen/media/da091f8563a718573a89608dd10738c3-1993-Elektricitet-p---landet.pdf

Drabæks og Rolles Mølle.

Vandforsyningen til de to vandmøller kommer fra Drabæks Mølleå, der udspringer i området omkring Sortebjerg og Dollerup Sø, sydvest for Lunderskov. På Google er det F797+WW Vejen.

Åen løber under den nuværende Storegade ved Hvidkilde, munder ud i Drabæks Mølledam, hvor der via sluseanlæg er afløb videre til Rolles Mølle, med tilløb fra Åkær Å, udløb i Kolding Å, der løber ud i Kolding Fjord.

Der er aktuelt ved Drabæks Mølleå gjort betydelige fund fra vikingetiden. Drabæks Mølle ligger i Dollerup, Rolles Mølle i Lunderskov.

Historiske matrikelkort i uddrag

Museklik på kort.

Drabæks Mølle

Drabæks Mølle fra 1821-53 iflg. matrikeloplysninger. Markeringen t.h. for Drabæk Mølledam og Aa er det "Told Skjeld", som 1727-1852 dannede toldgrænse sammen med Kongeåen. Drabæks Mølle ser ud til før 1846 kun at have 3 længer. Iflg. en forpagtningsannoncering i 1859 har der været en møllebrand i 1849. Der findes et fotografi af bygningerne fra før 1906 branden. Drabæks Mølle efter branden i 1906 må se ud som matrikelkortetes skitse fra 1918-42 - og aktuelt.

Rolles Mølle

Ud fra matrikelkortenes skitser ser der ikke ud til at være sket store ændringer - om nogen overhovedet - med bygningerne til Rolles Mølle ved branden i 1871. Det kan være, at matrikelfortegnelsen ikke har været opmærksom på bygningsændringerne, der så først er registreret i 1904-42 matriklen.

Møllernes navne

Drabæks Mølle skulle være et naturnavn, hvor første led kommer af drag som i bakkedrag, andet led af bæk eller vandløb. Drabæks Mølle ligger i et morænelandskab med bakkedrag på begge sider af Drabæks Mølleå, som udspringer i området o. Sortebjerg og Dollerup Sø.

Rolles mølle ligger ved Drabæks Mølleå, i forlængelse af Drabæks Mølledam. Navnet skulle komme af Rold, som også er gået over til at blive del af et lokalt slægtsnavn. Oprindelig betydning af Rold kunne være en ro stang, d.v.s. stedet med stænger.

Lunderskov er ligeledes et naturnavn af lund og skov, der kunne have betydningen lille skov. Skovens "stænger", træer kunne måske være oprindelsen til Rolle.

Valgmenu

Indledning ¦ Sammenfatning

Vandmøller generelt ¦ Tidligst kendte vandmøller ¦ Vandmøllers alder og arkæologi

Mageskiftningernes tidsalder under Frederik 2. ¦ Vandmølletyper Fordeling mellem vand- og vindmøller på områder

tvangsmøller og møllehistorierne ¦ Tvangsmøller lokalt ¦ Vandmøllerne og ophævelsen af mølletvang

Mølletvang i Danske Lov og Forordningen af 6. juni 1639

Koldinghus ¦ Kongeåen og lokalt toldskel

Møllerne og svenskekrige Registreringer af møllere i Skanderup Sogn

Drabæks Mølle

Mølle og bygninger Salgsannoncer for bygningerne Krigene og mølleproblemer Kendte ejere

Rolles Mølle

Dateringer Kendte ejere Situationen O. 1680, efter svenskekrigene

Om Rolles Mølle Før 1578 Økonomiske problemer Fiskedamme og situationen O. 1914 Litteratur og kilder

Sammenfatning

Indledende i hovedtræk hvad vi ved om Drabæks og Rolles Mølle - med henvisninger til detaljer og uddybende dokumentation i det efterfølgende.

I 1905 er der i alt i Kolding og omegn 42 møller, vand- og vindmøller.

Der har været vandreguleringsproblemer både mellem Rolles Mølle og lokale bønder og mellem Drabæks og Rolles Mølle indbyrdes.

Desuden var der i 1748, hvor der vist nok har været en særligt stridbar møller på Rolles Mølle, været en konflikt mellem de to møller om retten til (de gode) kirkepladser i Skanderup Kirke.

Indledning

Fra gammel tid var der i landsbyen Lunderskov to møller, Drabæks og Rolles Mølle.

Vandmøller den gang

I en irsk retskilde fra 6-700 e. Kr. Senchez Már, er der en ganske detaljeret beskrivelse af den tids vandmøllers forskellige dele, der her angives til otte.

1) Vandet fra kilden over møllestrømmen til mølledammen. Lokalt er det Kolding Å, der kommer fra Vester Nebel og Åkær Å over Drabæk Mølleå til Drabæk Mølledam.

2) Den øverste kværnsten.

3) Møllens aksel.

4) Den underliggende kværnsten.

5) Aksel- eller lejestenen.

6) Møllehjulet.

7) Akslen til møllehjulet.

8) Tragten hvor kornet hældes i møllen.

Denne beskrivelse med to aksler må være en vertikalmølle, kan ikke være en horisontalmølle, som man måske mere kunne forvente på den tid.

Og denne tyske, næsten med Senchez Már beskrivelsen samtidige vandmølle rekonstruktion kunne godt beskrives ud fra angivelserne i Senchez Már.

Vi ved, at Rolles Mølle optræder i Kronens Skøder 7. juli 1578, hvor kronen mageskifter sig til møllen. Oven i købet før kronens mageskifte til Drabæks Mølle, der er dateret 22. dec. 1578.

Det betyder, at begge de to vandmøller i 1578 er blevet kongeligt ejede vandmøller.

I Andst Herred var der kun strøgods.

Med kronens salg af gods i rytterdistriktet i 1765-67 overgik også Drabæks og Rolles Mølle til selvejende mølledrift.

I 1699 beskyldte en bøddel fra Kolding en rytterbonde, d.v.s. en fæster på en af ryttergodsets gårde i Lunderskov for at have flået en selvdød ko. Og den slags havde kun bøddelen ret til.

I Pontoppidans Danske Atlas fra 1769 fylder Rolles og Drabek Mølle på niveau med sognets landsbyer.

Vandmøller, funktion og regulering

Møllerne blev primært brugt til at formale korn, hvor nogle møllere specialiserede sig i at male bygmalt til ølbrygning, andre malede mel til bagning.

Ud over at male korn blev vandmøller også brugt til at save brænde, fremstille papir, drive blæsebælge ved smedjer og smelteovne og forarbejde uld.

Generelt om vandmøller i Danmark

De tidligste vandmøller

Lidt overblik over det, vi så nogenlunde ved, og det vi så nogenlunde kan ræsonnere os frem til omkring vandmøller.

Først mølletyper.

Det kunne se ud til, at Drabæks Mølle både i 1771 og i 1859 har været drevet af overfaldsmøller. Og både i 1771 og i 1859 har der været to overfaldshjul.

Man har måske den gang kunnet se et mølleanlæg som vandmøllen i Sæby - to overfaldshjul placeret ved opdæmningen til mølledammen. Måske.

Mølletvang og økonomi

Steen B. Bøcher og N. K. Steenberg har hævdet, at de første vandmøller var skvat-, horisontalmøller, som dominerede indtil o. 1100, hvor hjulmøllerne skulle være dukket op.

Vandmølletyper

Det formodes, at møller, herunder vandmøller blev taget i brug i Danmark i den periode i vikingetiden, hvor brødkornet rug slog igennem med den konsekvens, at brødbagning blev et vigtigt element i fødevare sortimentet på den tid.

I forhold til tidligere skrubbe- og de lidt mere effektive drejekværne kunne selv mindre vandmøller, hvor vandet som drivkraft skønsmæssigt kunne erstatte op til 100 menneskers driv-, muskelkraft nu bidrage til malingsprocessen på en måde, så det svarede til behovet med brugen af brødmel.

Ud fra forskellige, bl.a. også retskilder kan man få et indblik i de tidlige møllers konstruktion. Det er vigtigt med disse kilder, da det arkæologiske materiale er ganske sparsomt, hvis det overhovedet eksisterer.

Den ældste, kendte vandmølletype var efter romersk forbillede, dvs. med vertikale hjul, der hvilede på en vandret aksel. Desuden skvatmøllen, der har vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbiløbende vand (skvæt).

Fra middelalderen kendes der yderligere 4 vandmølletyper frem til år 1800: Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke var behov for vandfald, er sammen med skvatmøllen de ældste og mest simple.

Skitse af strømhjulstypen med vertikalt hjul

Skvatmølle som skitse. Her med horisontalt møllehjul. Der findes også skvatmøller med vertikale hjul.

og skvatmølle fra Småland, nu på Frilandsmuseet, Brede

Overfaldshjulet, fra anden halvdel af 1600-tallet, det mest effektive, der udnyttede vandets vægt på hjulets skovle.

Underfaldshjulet med behov for fald på 30-60 cm, opstemninger, der muliggjorde brystfaldshjulet, som udnyttede strømmens skubben og vandets vægt på skovlene.

Ribe Stampemølle ved Ribe Sønderport, der blev nedrevet i 1801.

Det gamle foto stammer fra en samling af Ribe-billeder, indsamlet af Ribe Fonden. Der har aldrig været en stampemølle i Lunderskov, derfor denne som eksemplifikation.

Iflg. Historisk Atlas for Ribe skulle stampemøllen i 1925 igen være blevet til melmølle. Den historiske stampemølle er nu endeligt fjernet.

Tidsmæssigt eksisterede de forskellige typer side om side, idet der kunne være forskellige vandmængder og fald, som betingede den ene eller den anden type. Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere.

Især fra 1600-tallet opdagede man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, lade møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der brugte mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge.

I 1800-tallet blev det klædeindustrien, der havde behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker havde brug for stabil trækkraft og vand. Endelig drev vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom var det vandkraft, der trak maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker, indtil dampkraft og senere el tog over.

Drabæks og Rolles Møller kom dog aldrig til at varetage den slags funktioner. Her var det fortsat melproduktion, der var i højsædet.

Man kan i Jyske Lov fra 1241 se, at erhvervet som møller den gang i princippet var et frit erhverv, der kunne udøves af alle. Fra Valdemar Atterdag, i 1350'erne, blev der anlagt kongelige vandmøller, da kongemagten helst så, at vandene, før de løb ud i havet "... forinden havde tjent samfundet til nytte." Med reformationen overtog kongen stort set alle kirkens og klostrenes vandmøller.

Mølletvang

Vand som drivkraft til vandmøller har været kendt og brugt siden vikingetiden, hvor vi ved, at der har eksisteret vandmøller. Når der skulle males korn, kunne en vandmølle erstatte helt op til 100 mennerskers arbejds- og trækkraft. Man indså derfor tidligt, at vandmøllerne kunne erstatte både menneskelig og dyrisk trækkraft på en ganske effektiv måde, alene ved at udnytte naturen kræfter i kombination med forskellige former for møller.

Derfor blev der også mølletvang, d.v.s. udnyttelse af behovet for at få malet det korn, der blev produceret, så møllerens ejer kunne få en god indtjening. Dette fænomen kendes tidligt i den europæiske historie, vist nok først i engelske annaler fra 762. Som centraleuropæsik fænomen har vi Frederik Barbarossas regalret fra 1158, som kom til at danne det retslige grundlag for mølletvangen i resten af Europa.

Som det fremgår af teksten til denne vandmølle illustration, så har mølletvang i forbindelse med vandmøller været lovmæssigt bestemt i Danmark fra 1639 (Forordning af 8. juni 1639) og 1683, dog kun konsekvent gennemført for alle brugere i Slesvig-Holsten. Men tvangsmøller har på europæisk plan været et generelt fænomen i europæisk middelalderhistorie, kongemagtens, godsejernes, d.v.s. feudalherrernes undertrykkelse og udnyttelse af bondebefolkningen. Konkret ved at forbyde brugen af egne, billige og simple møller i stedet for adelens og kongemagtens større og dyrere møller.

Men der var møllepligt for kongens fæstere, og de fleste herremænd og kirken indførte lignende bestemmelser.

Mølletvang lokalt

Den gradvist indførte mølletvang blev stadfæstet i Danske Lov i 1683, og den blev først ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase fra lovens vedtagelse i 1852.

I hertugdømmerne, hvor møllerne havde haft stort udbytte af mølletvangen udløste loven om afskaffelse en lov om erstatning til hertugdømmernes mølleejere.

Afsnit om møllernes privilegier og tilhør, mølletvang

Skal bl. a. nøje have gennemset Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge: Del 6, Kancelliets Brevbøger 1551-1660.

Det er begrænset, hvad vi ved om Krongods i Koldinghus Len. Og der er ikke fundet oplysninger om de to møller.

Drabæks og Rolles Mølle

Først dokumentationen fra Kronens Skøder for Drabæks Mølle: