Folketællinger, folketal

Det er uproblematisk at skitsere den befolkningsmæssige udvikling og sammensætning i Skanderup Sogn fordelt på sognets landsbyer.

Man benytter her de 18 folketællinger fra 1787-1930, som er tilgængelige med 5-10 års intervaller fra Statens Arkiver - her dog mere hårdhændet udvalgt.

I tiden efter 1930 har Danmarks Statistik de fleste af de nødvendige oplysninger - dog er der her en privatlivsklausul på folketællingsmaterialet.

Langt mere problematisk er det at få oplysninger for tiden før folketællingerne.

Selv om det i Lukasevangeliet, forfattet o. 80-100 e. Kr., berettes, at der under kejser Augustus, dvs. o. Kr. fødsel blev foretaget en folketælling, så skal vi langt længere frem i tiden, før dette blev almindeligt i vor del af verden.

Folketællingen 1769 adskiller sig fra de efterfølgende på flere måder - kun opsummerende skemaer blev sendt til centraladministrationen. De ansvarlige myndigheder (præsterne på landet og magistraterne i byerne) udarbejdede derfor ikke detaljerede skemaer - de var først og fremmest uden navne på enkeltpersoner.



I de fleste optællingsområder var som eksemplificeret her "i TienesteVærendeGevordene" militært personel holdt uden for folkeoptællingen. Denne undtagelsesformulering var ikke anført for Færøerne, Holsten, Oldenburg og Delmenhorst og Slesvig. Ej heller for Aalborg Generaltabel. Den hyppigst brugte formulering i undtagelsesbestemmelsen var "de udi Tieneste værende Gevorbene Ryttere, Dragoner og Soldater, samt de ved de nationale saavelsom gevorbne Regimenter staaende Under-Officerer og Tambourer, for deres egne Persohner undtagen, men deres hustruer og Børn ibegreben". Det optalte folketal for det i Koldinghus Lens Rytterdistrikt, Schanderup Sogn er således eksklusive de egentlige militært tilknyttede mænd men inklusive deres hustruer og børn.

1769 folketællingens områder var: Fyns Stift, Færøerne, Holsten, København, Oldenburg og Delmenhorst, Ribe Stift (hvor Andst Herred, Skanderup Sogn, Hjarup Sogn er placeret), Sjællands Stift, Slesvig, Viborg Stift (her kun Viborg Stift Hellum Herred, Hindsted Herred), Ålborg Stift.

Rigsarkivets beskrivelse:

"Dokumenter vedr. folketællingen 1769" (registraturnummer 352.34) er tilføjet denne arkivserie, da pakken viste sig indeholde skemaerne for Slesvig, Holsten og Oldenburg-Delmenhorst. Selve folketællingen 1769 findes ikke. Der blev ikke anvendt fortrykte skemaer og der skulle ikke indsendes en kopi til Rentekammeret, kun disse oversigter. Af den "rigtige" folketælling er således kun enkelte lokaliteter i Sønderjylland samt Horsens Nørregades og Søndergades roder blevet bevaret."

Der er foretaget en optælling ud fra de overleverede tællinger, som helt åbenlyst mangler materiale fra: Aarhus, Haderslev, Helsingør, Lolland-Falster, Roskilde Stift. Materialet fra Viborg Stift har kun to herreder, som nu hører til Aalborg Amt.

Alt i alt en noget problematisk folketælling, hvis formålet er at få en præcis og dækkende tælling for hele Danmark.

Folketælling 1769, de optalte områder
Fyns Stift	125.529
Færøerne	4.774
Holsten	59.679
København	70.514
Oldenburg og Delmenhorst	62.854
Ribe Stift	89.055
Sjællands Stift	188.657
Slesvig Stift	80.577
Viborg Stift Hellum Herred	1.400
Viborg Stift Hindsted Herred	5.810
Aalborg Stift generaltabel	73.516
Aalborg Stift herrederne	20.953
I alt	783.318

Trods mangler er 1769 folketællingen i Ribe stift, Andst Herred, Koldinghus Len punktvis ganske informativ:

**1769 Folketælling Andst Herred og Skanderup Sogn**
	1769 Folketællingen. Det fremgår, at både Herreds- og den specifikke sogneoptælling er foretaget i Nagbølle Præstegaard. Forstørrelse øverste del. Forstørrelse nederste ". Der kan konstateres en ikke helt indlysende brug af tabelformen, som kan formodes - dels at være indbygget i tabeltekst og -form, som er udfærdiget af den enevældige statsadministration, dels den lokale præst i Nagbølle Præstegaard, som måske har truffet ikke tilsigtede valg for både herred og sogn i skema- udfyldelsen. Dog er der inddelt og udfyldt på helt tilsvarende vis i Aalborg Stift, Sejerslef Sogn og flere andre, udvalgte destinationer: Der er opdelt i Mandfolk og Fruentimmere, alder, ægteskabelig status (gift eller ugift) og socio-økonomisk.
	Inddelingen i Rubriquer er en socio-økonomisk inddeling, men synes her umiddelbart at være overskrift til en aldersmæssig inddeling. Den socio-økonomiske inddeling kommer efterfølgende med tal, ført af den lokale præst. Der er desuden inddelt efter gifte og ugifte, hvor de ugifte er placeret i Rubrique 6, der så igen fordeles på Rubriquer. Det giver nogle ikke ganske overskuelige sammentællingsproblemer! Og det er umuligt at vide, om de i det foregående anførte børn er med i Rubrique 6, eller efter hvilke kriterier, der er skelnet mellem børn og andre ugifte.
	De mindste landsbyer, Nagbøl og Dollerup er specificerede sammen med de to lokale vandmøller. Vandmøllernes ringe folketal står næppe i forhold til den betydning, de har haft, også økonomisk for centralmagten.

Man kan ud fra 1769 folketællingen om ønsket kortlægge 1) fordelingen Mandfolk, Fruentimmere, 2) aldersfordelingen, 3) gifte, ugifte.

Særdeles informerende om datidens sociale forhold i sognet er tællingen inddelt i Rubrique 1-9, som i medfør af registreringen ikke kan fordeles på lokaliteter.

Rangs-Personer, Proprietaerer, som ingen Rang have, Justits- og alle andre kongel. Betiente, saa og Forpagtere, Forvaltere, Ridefogeder og deslige, med deres Hustruer og hos sig havende Børn. Rangs-personer blev lovbestemt med Rangforordningen af 25. maj 1671, og der var først og fremmest tale om en ny titel- og embedsadel, som den enevældige kongemagt etablerede. Forordningen gav den enevældige konge ret til at give de kongeligt udnævnte embedsmænd rang og derved status over tidligere tiders fødselsadel. Kongen ønskede at knytte en ny rangadel tættere til kongemagten og samtidig få mulighed for at give embedsmændene af borgerlig oprindelse en relativt høj social position i samfundet. Desuden placeredes i denne øverste samfundsklasse de velhavende (Proprietaerer) og andre kongelige embedsmænd med familier. I Schanderup Sogn var der i alt 98 personer i denne rangklasse.
Gejstligheden samt Kirke- og Skole-Betjente, saa og Studentere med deres Hustruer og hos sig havende Børn. Præst, lærere, studenter, der underviste.
Bønder og andre Jordbrugere, som sig deraf aleene og ikke af Søfart og Havfiskerie tillige ernære, saa og Møllere, Kromænd, Skovfogder, Skovløbere, Husmænd, Inderster og deslige med deres Hustruer og deres hos sig havende Børn.
Søfarende og Fiskere, iberegnet saavel dem, der med Tilladelse ere i Fahrten eller paa Reiser, som de, der tillige ernære sig af Jordbrug med deres Hustruer og deres hos sig hørende Børn.
Fabriquerer og Handværker, samt deres Svende og Læredrenge med deres Hustruer og hos sig havende Børn.
Alle ugifte Personer inden for Rubrique 2-7. Er herværende tabel fordelt på disse kategorier.
Alle Tjenestefolk og Daglejere.
De udi dette Sogn hjemmehørende, som med Pas paa nogen Tid ere paa Udenrigs Reiser ... Der er ingen rejsende, udenlandsdanskere i sognet.
Hospitals Lemmer samt andre vanføre, gebrekkelige og afsindige Personer.

Andst Herred, Skanderup Sogn Øvrige herreder, fordeling på **Rubriquer / sociale kategorier** - Mandfolk + Fruentimmer
	Andst Herred	%	Schanderup Sogn	%	Coldinghuus Amt	%
1. Rangs-Personer	27	1			208	1
2. Gejstlighed o.a. embedsmænd	87	3	14	3	461	2
3. Bønder, Jordbrugere	1406, som har 1439 Børn	45	163, som har 169 Børn	28	9267, som har 9298 Børn	39
4. Søfarende, Fiskere	Ingen		Ingen		145, som har 146 Børn	1
5. Haandværkere o.l.	154, Børn?	5	49	8	912, Børn?	4
6. Ugifte Personer	1087	35	237	41	8928	38
7. Tjenestefolk, Daglejere	327	10	104	18	3348	14
8. Rejsende, Udlandsdanskere	4	0	Ingen
9. Vanføre o.l.	49	2	13	2	527	2
I alt excl. børn	3141	100	580	100	23796	100

**Aldersforedlingen** Mandfolk og Fruentimmere i Skanderup Sogn og dets lokaliteter - afledt efter teksten til Ribe Stift, Generaltabel over Landsogne
	<=8 Aar	%	fra 8-16 Aar	%	fra 16 -24 Aar	%	fra 24 -32 Aar	%	fra 32 -40 Aar	%	fra 40 -48 Aar	%	=> 48 Aar	%
Schanderup	30	30,6	26		13		36		15		12		28
Gielballe	27	27,6	15
Lunderschou	18	18,4	16
Nagbølle	14	14,3	12
Dollerup	8	8,1	9
Rolles Mølle	1	1	3
Drabechs Mølle	0	0	3
Hele sognet	98		84		63		74		48		92

Det er indlysende, at oplysninger om folketallet i Danmark før 1769 ikke bare er usikre, de beror på skøn, som kun tages i anvendelse i mangel af andet og bedre.

De mest almindeligt kendte gætteparametre mht. befolkningstallet i Danmark før 1769 er: 1) Stednavne, hvor f. eks. torp-endelsen (som i Skanderup m. fl.) med ret stor sikkerhed tidsfæstes til tiden fra vikingetid til o. 1300. Man har så også gættet på, at mængden af torp-navne kunne antyde en befolkningsforøgelse før befolkningstilbagegangen med pesten, den sorte død i midten af 1300-tallet. 2) Angivelserne af regnskaber i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Det havde jo været dejligt, om disse regnskaber var præcise og specifikke. Men dels er kun bønderne optalt (ikke familie og tyende), dels er der kun en liste for Halland, som man så skal til at skønne andre lokaliteter ud fra. 3) Knytlingesagaen, dvs. en islandsk saga om Danmarks historie fra Harald Blåtand (o. 980) til Knud d. Hellige (død 1086), nedskrevet o. 1300. Det er en til det yderste upålidelig kilde (saga) især o. beskrivelsen af Knud d. Hellige. Men der kan i kapitel 32 være brugelige oplysninger i oversigten over skipæn og kirker. Skipæn er afledt af udsagnsordet skipa, der betyder “at ordne”, og som i forbindelse med vikingetidens leding har betydningen at udstyre et skib med krigere og proviant. Altså et område med konkrete forpligtelser over for kongen, såvel som kirker har interesser i mængden af bønder, som kunne yde tiende. Man kan skønsmæssigt regne med 900 skipæn med et varierende antal havne i hele landet. Alt sparsomt med oplysninger om befolkningstallet og ganske svært fortolkeligt, når der skal laves statistik. 4) Kirkerne, mere tyndt og spredt i Jylland end i resten af landet og er almindeligvis tolket som udtryk for befolkningstætheden. Kirker blev for størstepartens vedkommende bygget over en periode på o. 250 år indtil o. 1300, de tidligste var bygget af træ, enkelte bevarede stenkirker fra 1060-80, men først fra 1200-tallet gennemgående af tegl. Også her er det overordentlig usikkert at bruge kirkerne til skøn over befolkningstallet. Det er faktisk umuligt, idet de lige så godt kunne være udtryk for økonomisk frem- eller tilbagegang.

Der blev fra midten af 1300-tallet nedlagt kirker, og der var som et resultat af pesten og vel også almindelig økonomisk tilbagegang en befolkningstilbagegang indtil velsagtens tiden omkring reformationen (1536).

Før folketællingerne kan man ud fra lensregnskaberne 1559-1662 danne sig et skøn over folketallet i forskellige len, herunder folketallet i Koldinghus Len, hvor Skanderup Sogn er udvalgt særskilt.

De håndskrevne lensregnskaber for Koldinghus kan specificeres som

Jordebøger 1573-1654, d.v.s. fortegnelse over ejerens, Koldinghus, faste ejendom med angivelse af omfanget af hver enkelt brugers (fæsters) leje i form af bl.a. landgildeydelser og hoveri. Den tidligst kendte jordebog er Kong Valdemars Jordebog, 1231.
Regnskaber 1610-1661, omhandler afgrøder, husdyrhold, skove, møller og fiskeri, om købstæderne, om varepriserne, stednavne og personnavne, om kirkelige forhold, herunder bispe- og klostergodsets historie og sognenes præsterækker, om embedsmænd, bygningshistorie og kulturforhold. I bedste fald usikre) fortegnelser over lokaliteters beboere.
Ekstraskattemandtaller 1610-1657. Normalt vil man i ekstraskattemandtaller år efter år kunne finde hele rækker af navne på både gårdmænd, husmænd og håndværkere, men som betegnelsen antyder, så kan man ikke vide, hvor ufuldstændige disse fortegnelser er.
Kvittansiarumsbilag 1585-1661. Kvitteringer for forskellige bilag.

Her er der ind imellem angivet navn, bopæl, beskæftigelse m.v. for enkeltpersoner på sognet lokaliteter i denne lokalitetsrækkefølge - Skanderup, Nagbøl, Dollerup, Gilballe, Lunderskouf, Raalismølle, Drabeckmølle.

I brugen af dette materiale formodes det, at oplysningerne er troværdige og så præcise, som lensherren af økonomiske og administrative årsager har ønsket dem.

Med folketællingsmaterialet er vi på anderledes sikker grund.

De her bragte tal har kildebelæg i de officielle folketællinger, som er indscannet af Dansk Data Arkiv, men som mest simpelt kan hentes fra Statens Arkivalier Online. Det er håndskrevne dokumenter, hvor lokale præster og degne har været skrivere, efterhånden afløst af sognerådspolitikere. Der er ret stor forskel på læselig- og ordentlighed. Kunne man fyre somme af de skrivende med tilbagevirkende kraft ville det have været en lettelse. Men det er i øvrigt muligt at registrere navnene på de skrivende sognepræster, sognerådsformænd m.v. fra start til slut. Hvis man da kan læse, hvad der står. Og - endnu bedre - at detaljere optællingerne til de byer, som sognene består af.

Med folketællingsmaterialet fra 1787 og fremefter registreres 1) hver familie med personnavne og "hvad enhver Person er udi Familien", ægtestand, herunder "ægte", "uægte" børn, "Ugivt eller Givt" - personnavne i modsætning til 1769 tællingen, 2) alder, 3) "Titel, Embede" m.v.

Folketallet i Skanderup og Hjarup sogne samt Kolding by (1769) 1787-2018
Folketal^[i]	1769	1787	1840	1860	1870	1880	1901	1911	1921	1930	2010	2018
Skanderup Sogn	499	512	882	1248	1433	1657	1802	2247	2416	2321	3986	4176
Lunderskov	82	99	178	118	157	233	355	842	1017	957	2969	3096
Skanderup by	160	182	273	460	497	617	680	748	647	630	370	428
Gelballe, Nagbøl, Dollerup	240	231	431	660	779	807	767	757	752	734	647	652
Hjarup Sogn	230	260	374		515		610	573	553	536	548	553
Hjarup by	230	260^[ii]	298		500		505	xx	xx	xx	397	414
Kolding by		1659	2611		5400		12516	14188	17128	16378	57087	60508

[i] Folketællinger efter amt, herred, sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7. De første folketællinger i Danmark er i 1769 / 1787. Der er 1769 særskilte optælling for Rolles og Drabecks Møller, som ikke er medtaget i tabellen, 17 personer i alt. Tabellen er over "saavel Mand- som Quindekjønnet udi Schanderup Sogn eller Præstegjeld med dertil hørende Annex under Riber Stift (de udi Tjeneste værende gevorbene Ryttere, Dragoner og Soldater, samt de ved de nationale saavelsom Regimenter staaende Under-Officerer og Tambourer, for deres egne Persohner undtagen, men deres Hustruer og Børn ibegreben) saaledes som dets Tal befandtes at være 15de Augusti 1769.

Selvom 1769 tallene er eksl. soldater m.v. i sognet, så må de rigtige tal skønsmæssigt ligge mellem de her anførte 1769 og 1787 tal.

efter 1930 er folketællinger ikke mere tilgængelige blandt de historiske, de skal efterfølgende søges specifikt i Danmarks Statistik. Alle tal, også de helt aktuelle er rubriceret efter de gamle sognegrænser.

[ii] Alle er 1769 og 1787 registreret som bosiddende i ”Hjarup Sogn og Bye”. Det er formentlig en registreringsfejl.

Folketallet i Skanderup og Hjarup Sogne stiger jævnt indtil o. 1920. Sognets befolkningsmæssigt to største byer er Skanderup og Gjelballe indtil den begyndende industrialisering og hermed jernbanedrift i Lunderskov fra 1866. Mht. folketal var Lunderskov indtil da størrelsesmæssigt nr. 3 i Skanderup Sogn. Men Lunderskov overhaler Gjelballe allerede i 1901 og i tiden indtil 1911 også Skanderup. Går man mere detaljeret ind i de tilgængelige befolkningstal, så var der allerede i 1906 i Lunderskov 635 indbyggere mod 509 i Skanderup. Der er i denne periode en nærmest eksplosiv befolkningstilvækst i Lunderskov i forhold til resten af sognet, og stationsbyen bliver herefter sognets ubetinget mest folkerige by med handel, service og senere produktionsvirksomhed som de fremherskende erhverv.

Sammenholder man befolkningsudviklingen i Skanderup Sogn med hele Danmark, så bemærker man, at 1920-30'erne er præget af svag befolkningsvækst i landet som helhed, 8,1 % 1921-30 mod en vækst på 18,1 % det foregående tiår. Men i landsognet Skanderup er der 1921-30 en direkte negativ vækst % på -3,9. I landsbyerne er det især i Skanderup, Dollerup og Nagbøl - men ikke Gjelballe, at der kan konstateres en negativ befolkningsvækst i forbindelse med 1920'erne og verdenskrisen fra 1929. I stationsbyen Lunderskov kan der konstateres et lille fald i befolkningen. Også i Hjarup Sogn stagnerer befolkningsvæksten fra 1920'erne.

Også sammenlignet med andre landsbyer kunne den negative befolkningsvækst i Skanderup og Hjarup Sogne 1921-30 synes relativt bemærkelsesværdig.

Man kan dog nok næppe tilskrive det, at pastor C. J. Moe i 1922 forlod sognet, selvom det kunne være fristende at forsøge etableret en direkte fysisk konsekvens af det åndelige livs hermed velsagtens begyndende normalisering.

Der er dog nok snarere tale om en økonomisk betinget stagnation på egnen, som man også kan konstatere i den nærtliggende stationsby Vamdrup.

Diagram med statistikken i tabellen oven for, folketallet i Skanderup og Hjarup 1787-2019.

Denne historiske tidsserie fra Danmarks Statistik har en noget tung grafik. Man skal vælge det ønskede sogn fra et Danmarkskort (som evt. kan forstørres). Så skal man nederst i skærmbilledet vælge årstal (fra 1925 til nyeste år). Til slut fører man musen op på det valgte sogn på Danmarkskortet, hvor sognetallet så kommer som et museanimeret billede. For de mere detaljerede muligheder er der nok ikke andet at gøre end at forsøge sig frem.

Befolkningen, folketællinger i Danmark og Skanderup Sogn