Skanderup Sogns to vandmøller, Drabæks og Rolles Mølle  
  
Skalmstrup vandmølle, foto ca. 1911 Stubmølle, 1787, Bornholm
 
 
Selv om der hovedsageligt skal fokuseres på alle de oplysninger, det har været muligt at finde omkring lokale møller og deres historie i Skanderup Sogn, skal det indledningsvis skitseres, hvilke typer af vand- og vindmøller, der findes. Herefter et forsøg på registrering af møller, der været i funktion i lokalområdet. 
 
En speciel kategori er "øde møller", hvorom det i et kongeligt reskript af 27. marts 1764 hedder, at de "ere frie for de ordinaire Skatter"."  
Det er jo en banal, men også interessant historisk kommentar til møllernes betydning for det samfund, de er et produkt af.
Aktuelt er vindmølleindustriens vilkår på det amerikanske marked et levende eksempel på en anden version af samspillet mellem samfund, statsmagt og mølleteknologi. 
Halvdelen af Anst Herred, den vestlige del, var under Skodborg Len indtil 1573, hvor dette len blev nedlagt. Herefter var hele Anst Herred under Koldinghus Len. Lensmanden havde sæde på Koldinghus.    Koldinghus Amt eksisterede 1662-1793 som et resultat af overgangen fra len til amter under den danske enevælde fra 1660. Samtidig oprettedes det tilgrænsende Riberhus Amt. Fra 1793 blev Koldinghus Amt del af Vejle Amt, Anst Herred blev her del af Ribe Amt.
    
Som delvis historisk dokumentation for lokale møller i sogn og herred benyttes Koldinghus amts skifteuddrag 1693 - 1794. Optræder en mølle i et skifte for denne periode, kan den tidsfæstes her og evt. før. For efterfølgende møller må der søges anden dokumentation.
 
I denne undersøgelse skal det forsøges så nøje, som det er muligt ud fra det eksisterende kildemateriale, at få kortlagt, hvilke møller, der har eksisteret i det lokalområde, der i dag omfatter det gamle Skanderup Sogn og - i det omfang, der er tilstrækkeligt kildemateriale - de omkringliggende sogne i Anst Herred.
Meget af kildematerialet er bortgnavet af tidens tand. Blandt de første møller har nok været vandmøller, som klostrene har været medvirkende i opførelsen af, og som der er skrevet om i det skrivekyndige klostervæsen. Desværre er meget af dette kildemateriale gået tabt med Viborg Domkirkes brand i 1726, som kostede stort store mængder af især kirkeligt materiale inden for Viborg Stift.
I kolding og omegnen var der kun få klostre. Franciskanerklostret i Kolding er grundlagt af Franciskanerordenen i 1288. Det var et gråbrødrekloster, beliggende ved nuværende Munkegade og Klostergade. Bygningerne eksisterer ikke mere i dag. I Ribe var der et dominikanerkloster, grundlagt 1228 og et franciskanerkloster fra ca. samme tid.
Der findes heldigvis mere og andet kildemateriale - ud over det arkæologiske, som kan og skal benyttes. 
For de fleste lokaliteter kan man finde protokoller over skifter samt dødsanmeldelser. Især er dette materiale rimeligt omfattende i 1600-1800-tallet. 
materialet gennemses for møller, der via ejer eller møller indgår i et skifte. 
Ud fra dette og mere primært kildemateriale, vil det mere svagt dokumenterede materiale fra lokalarkivet efterhånden blive justeret her. Det er jo styrken ved digitalt formulerede undersøgelser, at de løbende kan justeres uden papirspild og krævende, analoge omskrivninger
 
Vandmøller er, som navnet siger, møller drevet af vandkraft. Udnyttelsen af vandkraften kunne allerede fra starten i 900-tallet (vikingetiden) erstatte op til 100 menneskers arbejdskraft, når der skulle formales korn. De første skriftlige beskrivelser af vandmøller ses i forbindelse med klosteroprettelser, 1131 (Skåne) og 1135 (Næstved, Skt. Peders Kloster). Ellers kan man af gode grunde intet vide om de allerførste vandmøller, hvis man ikke kan fremskaffe arkæologiske vidnesbyrd. Det tidligste, man her har fundet, kan dateres til o. 1000, og de ældste udgravninger finder man omkring vandmøllerne ved Tovstrup og Vejerslev o. Silkeborg
   Som det fremgår af kortet, lå møllestederne tættest i det sjællandske, fynske, øst- og nordjyske morænelandskab. De østjyske skal tilbagelægge en noget kortere strækning for at nå havet end de vestjyske åer. Derfor er faldet på de vestjyske mindre, og det er forklaringen på de færre vandmøller her. Ud over åen har vandmøllerne været afhængig af en mølledam som vandreservoir a.h.t. en stabil mølleproduktion. Men hvor vandet ikke slog til havde man de såkaldte græsmøller, d.v.s. møller som ved lov var forbudt at være i funktion uden for vintersæsonnen a.h.t. behovet for vand i omkringliggende landbrug. Museklik for større kort.
 
I Rentekammerets arkiv er der for 1761 en skrivelse af 19. maj, hvor man i tydelig skattemæssigt øjemed lader amtmændene spørge til vand- og vindmøllernes tilstand landet over. Det giver en af de rimeligt gode kilder til møllernes tilstand på dette tidspunkt, selv om man velsagtens må tage højde for snedige og underfundige svar, hvor man har lugtet lunten, at opmærksomheden skyldtes ønsket om at kunne pålægge en skat. Der dvæles i de indsendte beretninger fortrinsvis ved de "forfaldne Møller". Desværre er der fra herværende lokalområde kun svar fra Skivehus Amt, medens besvarelserne for Hald Amt savnes (se kilder).
   
Hjerl Hede: Kopi af Karmark Mølle ved Randers, med mølleværk fra Eriksholm Mølle i Egtved. Foto: Biopix. Vandmøllernes indtog i Danmark. Med underfaldshjul.
 
Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593, hvor Munke Mølle ses tydeligt.
 
Munke Mølle Odense var en vandmølle ved Odense å, som kan dateres helt tilbage til 1175, hvor Valdemar d. Store i et brev til borgerne i Odense by bestemte, at mel skulle males på denne mølle. Er først og fremmest medtaget her, fordi Odense byråd i 1908 bestemte, at både møllen og vikingeborgen på Nonnebakken skulle fjernes. Desværre et af mange udslag af uvidenhed, som har fjernet uerstattelige fortidsminder ud fra kortsigtede hensyn til "udviklingen". 
 
 
Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere. Især fra 1600-tallet opdagede man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, lade møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der brugte mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge. I 1800-tallet blev det klædeindustrien, der havde behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker havde brug for stabil trækkraft og vand. Endelig drev vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom var det vandkraft, der trak maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker indtil dampkraft og senere el tog over. Den tidlige industri i Skivehus og Hald Amter var baseret på vandkraft som drivkraft. Det drejede sig om et par klædefabrikker og metalværker, og de blev alle placeret ved de gamle korn- og stampemøller ved åerne i de store ådale.
  Stampemøller har lodrette bjælker, stampere, der skal kunne løftes op ved hjælp af det vanddrevne møllehjuls knaster, hvorefter de med tyngdekraften falder ned og "stamper" det materiale, de skal bearbejde. Ud over valkning af klæde og knusning af mallm, som det lokalt har været tale om, har disse møller også været brugt til findeling af kemikalier og fremstilling af krudt, som man kender eksempel på fra o. 1435 i Nürnberg. Stampemøllen ved Mølleåen, nord for Lyngby stampede fra anlæggelsen o. 1620 klæde, og med kongemagtens behov for krudt i de mange krige, der blev ført fra Christian 4., over Frederik 3. til Christian 5., blev der anlagt 8 stampemøller fra Lyngby til Øresund, som kunne leve op til dette behov - København har således været med i den allertidligste industrialisring med udgangspunkt i disse stampemøller. 
 
Vindmøller
Vindmøllernes historie i Danmark kan i grove træk skitsere som flg. De første vindmøller - de såkaldte ”stubmøller” - kom til Danmark i 11-1200-tallet. Stubmøllen er en vindmølle, hvor princippet er, at træmøllen står på en stenfod, konstrueret så møllen kan dreje efter vinden. Stubmøllerne er bygget til at male korn og er derfor udstyret med kværne. Som på alle vindmøller overføres vindenergien fra møllevingerne via aksler og tandhjul.
           
Danmarks ældste vindmølle, stubmøllen på Møllebakken 13 i Svaneke, Bechs Mølle, er opført 1629. Det er landets ældste bevarede vindmølle. 
Hele stubmøllen drejer sig omkring stubben modsat den hollandske mølle, hvor kun hatten med vingerne er bevægelig.
Hjerl Hede er der en stubmølle, opført i Store Heddinge i 1778.
Bechs Mølle, Svaneke                         Hjerl Hede stubmøllen
Der er kun bevaret 18 stubmøller, som i 1800-tallet udgjorde ca. 1/3 af de dengang eksisterende ca. 1500 vind- og vandmøller. Men i løbet af 1800-tallet blev hollændermøllen helt dominerende på bekostning af stubmøllen.
I de første ca 600 år af vindmøllens historie var stubmøllen den fremherskende vindmølletype. I 1802 udgjorde den stadig 78 % af de cirka 630 danske kornvindmøller. En enkelt stubmølle, nemlig Kokseby Mølle, kan dokumenteres tilbage til 1400-tallet, men i dens nuværende form er den genopbygget i 1775 efter brand.
Det ældste, sikre vidnesbyrd om stubmøller i Danmark er fra 1259. Her omtales en vindmølle i Fløng ved Roskilde. 1261 omtales vejrmøller i Heddinge.
 
Danmarks første hollandske mølle byggede Martin Jacobs i 1619 for Chr. 4 (i København). Ideen til en drejelig hat havde Leonardo da Vinci allerede skitseret ca. 1500.
I 1573 blev det flamlænderen Lief Janszoon Andries, der byggede den første hollandske vindmølle - i Holland. Stubmøllerne blev i 1800-tallet stort set alle erstattet af den ”hollandske mølle”, som særligt blev brugt til kornmaling. Den drejelige hat er her det karakteristiske.
 
Fra 1920’erne er vand- og vindmøller under afvikling i Danmark. Der kommer en kort genopblomstring med 2. verdenskrig, hvor der males en del ”sort mel”. Fra 1955 er småmølleriet under total afvikling. Indtil vindmølleindustrien med 1970'ernes energikriser igen fik en position, der i et nutidigt perspektiv fuldt ud kan måle sig med den her skitserede historiske placering. 
        
Ved opførelsen i 1400-tallet var Blåbæks Mølle oprindeligt en vandmølle. Da Faxe Å ikke gav tilstrækkeligt vand, opførtes der i 1828 den nuværende vindmølle i kombination med vandmøllen.
Den hollandske vindmølle drejer kun hatten med vingerne efter vinden. 
Dybbøl Mølle, genopført 1936. Med vindrose på hatten, der driver krøjeværket, så møllen står korrekt op imod vinden.
 
Blåbæks Mølle                                Dybbøl Mølle
      
Klapsejler mølle fra 1920 på Hjerl Hede. Og La Cours klapsejler til forsøgene på Askov, 1891.
I lokalområdet findes der foto og nødtørftige beskrivelser af klapsejleren i Skive Byarkiv, 4 poster, den ene er en vindrose, selv om den er registreret som klapsejler.
Der er i 1998 Skivebogen omtalt en klapsejlermølle, som har fungeret på Dalsgaard ved Dommerby.
I Sallingsund Lokalarkiv, 10 poster, den ene er en hollandsk mølle, selv om den er registreret som klapsejler.
Sallingsund Lokalarkiv har desuden 3 poster med vindrosen, den ene post med både en vindrose og en klapsejler på samme gård. I Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv finder man en fortegnelse over mindre danske vindmøller 1860-1980, heriblandt stokmøller og kludesejlere ud over øvrige her nævnte
  Vindrose vindmølle fra Fur. Iflg. ny datering, indleveret af Jens Bertelsen, er fotoet taget i 1895. Denne vindrose stod ved Bagermester Bertelsens Bageri som lå Nederby 20. Nederby Fur. Bageriet blev senere til Fur Andelsbageri, som overtog bageriet og flyttede til nye bygninger. Den gamle bageri, blev til købmandsforretning, men nedbrændte i 1937. 
                      
La Cour, Askov, testvindmøller fra 1897, en hollændermølle og en vindrose. La Cour interesserede sig for lagring af den producerede elektricitet.
Tvind Møller 1975 blev med held bygget af højskoleelever under ideologiske paroler og med en teknik (omløb imod uret), der voldte f. eks. Bonus ret store problemer, da de fra 1980 producerede deres 30 kW vindmølle. Nordtanks 55 kW vindmølle fra 1980-81 blev en del af det egentlige, industrielle gennembrud for vindmølleindustrien. Dog med store problemer i kølvandet på en omfattende eksport til USA, da de amerikanske støtteordninger i 1986 blev fjernet. Omkring halvdelen af vindmøllerne på dette marked var af dansk oprindelse med Vestas i front. O. 40 % af det danske strømforbrug dækkes i dag af vindenergi iflg. Energinet. Som eksemel på en moderne vindmøllepark er valgt Avedøre Holme.

Der er lavet en opgørelse over forholdet mellem vand- og  vindmøller i 1600-tallet, d.v.s. før Christians 4.'s hollændermølle. Opgørelsen er lavet ud fra Christian 5.'s 1688 matrikel, d.v.s. statsmagtens opmåling af skatteevnen i kongerigets landbrugsjorder. I opgørelsen er "øde møller" ikke medtaget.
Opgørelsen viser, at alle de gennemgåede små og mellemstore øer kendetegnet ved et stort overtal af vindmøller, mens de fynske og jyske områder havde markant overvægt af vandmøller. Dern afgørende faktor i valget mellem vind- og vandmøller i 1600-tallet har formentlig været vandløbenes størrelse og de højdeforskelle, der kunne udnyttes i vandmøllerne. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Branden i Viborg Domkirke 1726. Som konsekvens af reformationen i 1536) afleverede klostre og andre kirkelig institutioner deres papirer til domkirken i Viborg, hvor en voldsom brand i 1726 uheldigvis betød, at papirerne gik tabt

Kilder: er middelalderens landskabslove, kongernes håndfæstninger, Kronens skøder, Danmarks Riges breve, Kancelliets brevbøger, forskellige jordebøger, Rentemesterregnskaber, lensregnskaber, godsarkiver, danske domme 1375-1662, enevældens kammerale system, relevante ministerier efter 1849.
Rentekammerets arkiv og flere andre kilder er fint benyttet og præsenteret i "Gamle jydske Vandmøller", Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914), Gamle jydske Vandmøller, Hans Kyrre.
Der er gode kilder til møller i det gamle Skivehus Amt, det nuværende Salling. Derimod kniber det mere med Fjends. Som det hedder hos Hans Kyrre, Gamle Vandmøller:
 
I stedet er benyttet Hald Amt skifteprotokol 1682-1789, hvor der dog kun er fundet omtale af Øster Velling vandmølle, der ikke ligger i Fjends Herred. Der er så ydermere søgt i det ind imellem noget brogede materiale, der findes på Æ Fjandbo Arkiv.
Samt en lokal fremstilling "Livet omkring vind-og vandmøller i det gamle Fjends Herred", Inga Pedersen.
 
Vandmøller og klostre. De første skriftlige beskrivelser af vandmøller fra 1100-tallet kommer samtidig med klosteroprettelser i Danmark. Land- og havebrug var centrale elementer i klostrenes selvforsyning, derfor er det rimeligt at formode, at vandmøller og klostre i den første tid har været hinandens følgesvende. Der er dog gjort rejst tvivl om klostrene som eneste forklaringsfaktor i oprettelsen af vandmøller. Og man kan sige, at klostrene har haft den skriftlige kommunikation, men derfor kan der jo meget vel være opført vandmøller, selv om de ikke er beskrevet skriftligt. Er der ingen skriftlige vidnesbyrd, skal der være arkæologiske forekomster for at kunne give en beskrivelse af en historisk vandmølle.
Alt andet må karakteriseres som fri og udkokumenteret fantasi, f. eks. påstanden om, at Drabæks Mølle i Lunderskov skulle være fra 1100-tallet. Det er lidt beskæmmende, at et lokalhistorisk arkiv falder for en kommercielt spundet historie om møllens alder, der i dette tilfælde kun kan betegnes som et billigt reklametrick fra Kornkammeret, den daværende ejer af møllen.
 
Græsmøller måtte kun male om vinteren, og det var forbudt at opstemme vandet i sommertiden. I Christian 5.'s Danske Lov 1683 hedder det i XI kapitel 5-11-2 om Møller og Vand: ”Hvo som haver Vinter- eller Græs Mølle, hand skal optage stigbord den første Maji, og ej sette det neder igjen, før end alt Høe og Korn er inde af den Stæd eller derhos, så vit Vandet kand skade gjøre.” 
 
Øde møller: Den Fogtmanske Rescriptsamling fra 1660 til 1830, s. 235. I Resolution af 27. Marts 1764 hedder det: "at Folke- og Familie-Skatten svares ei af øde Møller, som ere frie for de ordinaire Skatter."
 
En stokmølle er en lille vindmølletype, der placeres på taget. Oftest på en lade, hvor en kombineret stål og trækonstruktion udgør møllen. Vingerne trækker via en 'stok' ned gennem taget en kværn eller andre redskaber.
En kludesejler er en anden betegnelse for stokmøllen og er som denne en mindre gårdmølle, der blev placeret på taget af en af gårdens længer. 
 
1: Husmølle. Mange af de tidlige gårdmøller var udformet som små kopier af de store “hollandske” kornmøller. De var sandsynligvis hovedsageligt bygget af lokale møllebyggere.
2: Stokmølle. Den dominerende gårdmølletype i perioden 1875-1910. Møllen havde navn efter den kraftige lodrette .træstok” der var det bærende element. Når møllen skulle i brug blev der sat sejl på vingerne og stokken blev med håndkraft drejet op mod vinden.Møllerne blev bygget på stedet af lokale eller omrejsende møllebyggere.
3: Vindrose. I det nordlige Jylland, hvor det blev den mest almindelige mølletype, blev navnet “vindmotor” også hyppigt brugt. I andre dele af landet var det en fælles betegnelse for de nye industrielt fremstillede møller (vindroser og klapsejlere). De mange tætsiddende blade var regulerbare og møllen rettede sig selv ind efter vinden med de to tværstillede “krøje-rotorer”. I forhold til stokmøllerne blev den dyrere mølle markedsført som “selvregulerende”.
4: Vindrose med faste blade. Disse små mølller (3-5 m rotordiameter) blev primært brugt til vandpumpning. I 1890erne importeredes de fra USA. Efter århundredeskiftet produceret af fabrikker, især på Sjælland.
5: “Kludesejler” Efter de nyere mølletypers lancering blev de ældre møller med sejl ofte beteget “kludemøller” eller “kludesejlere”. På udgaven fra 1890erne er stokmøllens trækonstruktion udskiftet med et jerntårn og møllen kan drejes efter vinden fra jorden med et håndsving og en lodret aksel til en indvendig tandkrans i møllehatten.
6: Stokmølle med klapper og vindfane: Også på dennet mølletype (fra omkring 1900) blev noget af de industrielt fremstillede møllers teknologi kombineret med en traditionel trækonstruktion. Stokken er bevaret inden i det lukkede mølletårn, vingerne har fået drejelige klapper og en bagudrettet vindfane, der retter møllen ind efter vinden.
7:Klapsejler. Fra omkring 1900 sammen med vindrosen den mest udbredte danske vindmølle. 4, 5 eller 6 vinger (i sjældne tilfælde 8) med drejelige træklapper. Bortset fra danske møller, der blev eksporteret ellr fremstillet på licens i Tyskland er denne mølletype kun kendt fra Danmark. 
Se illustrationer:
 
 
For 100 år siden var der over 16.000 gårdmøller i Danmark. De este af dem leverede energi til drift af gårdens maskiner - fx kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. Andre drev gårdens vandværk. Der er bevaret 3 gårdmøller på museer (2 på Hjerl Hede og 1 på Fur Museum). Mere eller mindre komplette dele af yderligere et par håndfulde gårdmøller findes i museernes magasiner.
 
Vindmøller i landbruget 1907, 1923 og 1936 er optalt og geografisk placeret. 
 
 
Vindrose og klapsejler. 
Klapsejler møllen er en mølletype fra 1800-tallet, der drejede venstre om, imod uret, modsat moderne vindmøller, der drejer med uret. Den 5-vingede klapsejler på Frilandsmuseet Hjerl Hede er ikke blot den eneste bevarede mølle af denne type. I den lade, den er opstillet ved, er der også bevaret et komplet mekanisk transmissionsystem, der viser, hvad gårdmøllerne blev brugt til. Samtidig kan man i laden se flere af de maskiner, møllen kunne drive – bl.a. kværn og tærskeværk.
Modsat klapsejleren drejer den amerikansk inspirerede vindrose mølle med de mange små vinger som regel med uret. 
 
 

Her indledende i hovedtræk hvad vi ved om Drabæks og Rolles Mølle - med henvisninger til detaljer og uddybende dokumentation i det efterfølgende, hvor der indledes med en valgmenu over flere detaljer.
 
Der er intet arkæologisk materiale, der kan hjælpe os til at afgøre, om de ved Drabæk Mølleå og Mølledam liggende vandmøller skulle være meget ældre end den datering, der kan foretages ud fra det skriftlige kildemateriale. Den i Koldinghus Len især meget mageskiftende konge, Frederik 2. mageskifter de to vandmøller fra hver sin godsbesidder til kronen i 1578, Rolles Mølle 7. juli fra Ifver Vind, Drabæks Mølle 22. december fra Christoffer Lindenov. Herfra har vi det første skriftlige vidnesbyrd om møllerne.
Selv om der er gjort gode arkæologisk fund fra en vikingelandsby i området, så er der åbenbart ikke gjort fund af noget, der kunne tyde på vandmøller fra og med vikingetiden og indtil 1578.
Før 1578 kan møllerne, hvis de som mange vandmøller har været kirke- eller klostergods, være overtaget af kronen og så videregivesolgt til hver sin godsbesidder med reformationen, hvor der især blev beslaglagt bispegods.
Adels- og bispegods har der ikke været noget af i sognet, bortset fra en mindre sædegårdsbesidder af slægten Sandberg på Skanderupgaard, muligvis med sædegårde i samme slægts besiddelse i Dollerup og Nagbøl i 15-1600-tallet.
Derfor må kronen formodes at have solgt møllerne til og generhvervet dem fra lidt større godsbesiddere. Vi ved, at de var tætboende, inden for Koldinghus Len - men uden for Skanderup Sogn.
Det ser ud til, at begge møller har haft det mølletvangsprivilegium, som der i kongeriget efterhånden blev hævd på i forhold til fæstebønderne - ikke for selvejerbønder - nord for Kongeåen, lovmæssigt stadfæstet ved Forordning fra 1639 og i Danske Lov 1683. Ophævet ved lov 1852, som først blev gennemført 1862, en konsekvens af ønsket om den frie næring og Næringsfrihedsloven.
Svenskekrigene efterlader sig fra 1660 et af krig og pest hårdt ramt område - med Drabæks Mølle afbrændt og i store økonomiske problemer. Det er der klart kildebelæg for. Det kan muligvis have givet Rolles Mølle en god mulighed for at etablere sig godt i forhold til Drabæks Mølle. Her er der ingen direkte kildeblæg, eller kun antydninger i kildematerialet af, at også denne mølle skulle have lidt lige så grum en skæbne som Drabæks Mølle.
Efter nedbrændingen af Rolles Mølle i 1871 kunne det se ud til at møllen løber ind i økonomiske problemer. Der er en række tvangsauktioner fra 1886 indtil 1906, før mølle, det i 1903 oprettede dambrug og gården fra 1914 kom i et stabilt gænge. Problemerne for Rolles Mølle kan muligvis også være foranlediget af de ophævede mølleprivilegier.
I 1905 er der i alt i Kolding og omegn 42 møller, vand- og vindmøller. 
Rolles Mølle ser ud til hele den observerede tid at have haft et større jordtilliggende, 13 Tdr. Hartkorn end Drabæks Mølle med 9 Tdr. Hartkorn. Til gengæld omtales Drabæks Mølles i 1849 og 1906 nedbrændte bolig som mere "fornem" end Rolles Mølle, der nedbrænder totalt i 1871.
Der har været vandreguleringsproblemer både mellem Rolles Mølle og lokale bønder og mellem Drabæks og Rolles Mølle indbyrdes.
Desuden var der i 1748, hvor der vist nok har været en særligt stridbar møller på Rolles Mølle, været en konflikt mellem de to møller om retten til (de gode) kirkepladser i Skanderup Kirke.
Man kan muligvis ud fra domme og rettertingsafgørelser i Koldinghus Birk slutte, at der - især på Rolles Mølle, hvis dommene er retvisende herom - på møllen, muligvis møllerne har været mulighed for i fællesskab at drikke, så man blev beruset og ind imellem kom i klammeri med andre i et fælles drikkelag.
Desuden kan man af rettertingsdokumenterne se, f. eks. i 1737, at Rolles og Drabæks Mølle ligger "Norden for det (i 1727) oprettede Toldskel". Men i 1779 falder der dom for, at en karl på Rolles Mølle bliver "lagt i Jern i 3 Uger" for at have overskredet toldgrænsen, hvor nu "Vandmøllens Jorder ligger både norden og sønden for Toldskellet."
Grænseproblematikken mellem kongeriget og hertugdømmerne gjorde Skodborg Aa til Kongeaaen, fordi kongemagten som en del af de løbende indtægter skulle have told, når der førtes kvæg og andre landbrugsprodukter over grænsen til hertugdømmerne. Det gav en livlig, lokal smugleraktivitet, som i 1727 søgtes reduceret ved en toldlinje fra Kongeaaen ved Skodborg Sogn til Kolding via Kolding Aa, inkl. Drabæk Mølleaa. Medens vandmøllerne lå nord for toldgrænsen, lå resten af Skanderup, Seest, Hjarup-Vamdrup Sogne syd for denne toldgrænse.
Denne grænseproblematik sluttede efter treårskrigen 1848-50 og med afståelsen af Slesvig til Prøjsen i 1864. Den nuværende grænse blev så som et resultat af fredsslutningen efter 1. verdenskrig i 1920 trukket, hvor den nu ligger. 

 

 
Indledning Vandmøller generelt Drabæks Mølle Rolles Mølle
Mageskiftningernes tidsalder under Frederik 2.
Vandmøllers alder og arkæologi  Dateringer Kendte ejere
tvangsmøller og møllehistorierne Mølle og bygninger O. 1680 Om Rolles Mølle
Tvangsmøller lokalt Møllerne og svenskekrige Salgsannoncer for bygningerne Før 1578 Økonomiske problemer
Mølletvang i Danske Lov og Forordningen af 6. juni 1639 Krigene og mølleproblemer Kendte ejere Fiskedamme 
Fordeling mellem vand- og vindmøller på områder Vandmøllerne efter mølletvangens ophævelse
Koldinghus Kongeåen og lokalt toldskel  
Sammenfatning
 

Indledning

 
De 2 vandmøller, som de har set ud efter de respektive brande, Drabæks Mølle t.v. i 1906, Rolles Mølle t.h. i 1871. Rolles Mølle med fiskedamme, så fotoet må være efter 1903, hvor fiskedammene anlægges. Trap fra 1906 har fiskedammene med. 
 
Fra gammel tid var der i landsbyen Lunderskov to møller, Drabæks og Rolles Mølle.
Når der skal forsøges en historisk rekonstruktion af de to vandmøller, er det godt at gøre sig klar, hvad man gerne vil vide noget om, og hvilke muligheder det eksisterende kildemateriale har for at give hele eller delvise svar.
I en irsk retskilde fra 6-700 e.v.t. Senchez Már, er der en ganske detaljeret beskrivelse af den tids vandmøllers forskellige dele, der her angives til otte.
1) Vandet fra kilden over møllestrømmen til mølledammen. Lokalt er det Kolding Å, der kommer fra Vester Nebel og Åkær Å over Drabæks Mølleå til Drabæks Mølledam.
2) Den øverste kværnsten.
3) Møllens aksel.
4) Den underliggende kværnsten.
5) Aksel- eller lejestenen.
6) Møllehjulet.
7) Akslen til møllehjulet.
8) Tragten hvor kornet hældes i møllen.
Denne beskrivelse med to aksler må være en vertikalmølle, kan ikke være en horisontalmølle, som man måske mere kunne forvente på den tid.
 
Denne tyske, næsten med Senchez Már beskrivelsen samtidige vandmølle kunne godt beskrives ud fra angivelserne i Senchez Már.
Her har vi øverst tragten til at hælde kornet i. Så den øverste (løberen) og den underliggende (liggeren) kværnsten. Forbundet med møllens gennemgående, lodrette aksel. Den underliggende lejesten kan næppe hvile på akslen til møllehjulet som vist på illustrationen her. Denne aksel til møllehjulet har udvekslet kraft fra vandet til formaling af kornet.
Desuden skal der søges svar på, hvem der har ejet møllerne, møllerne og de i ørvigt ansatte - især m.h.t. møllere og andre ansatte vil det nok være yderst sporadisk, hvad der kan findes informationer om.
Det vil såedes fremgå af det følgende, at der slet ikke kommer svar på alle de spørgsmål til de lokale vandmøller, som det er interessant at stille. Men sporadisk og i det omfang, kildematerialet tillader det, vil der komme nogle svar.
Der er ikke gjort arkæologiske fund fra de to møller, som kan føre dem tilbage til de aller ældste vandmøller i Danmark, der for nogle få møllers vedkommende kan føres tilbage til vikingetiden, d.v.s. o. 800-1050 e.v.t.
Med de bedste skriftlige kilder kan Drabøks Mølle dateres til at have eksisteret før 1578, formentlig også før reformationen i 1536. Men det ved vi ikke, det kan kun skønsmæssigt anslås, at det nok er sandsynligt.
En skriftlig kildedokumentation til Rolles Mølle fra 1748 anfører, at møllen er langt yngre end Drabæks Mølle, og at møllen efter dette kildeudsagn, en rettertingsudtalelse fra Kolding Birk, har eksisteret siden o. 1680. Muligvis kan tendensen i denne rettertingsudtalelse berettige, at opførelsestidspunktet tilbageføres til afslutningen af svenskekrigen 1657-60.
Man kunne i princippet forestille sig, at Drabæks mølle har været den oprindelige, og at Rolles Mølle så er blevet etableret som vandmølle som en konsekvens af ødelæggelsen af Drabæks Mølle under svenskekrigene, specielt den af Frederik 3. uforsigtigt fremprovokerede i 1657-60.
Men Rolles Mølle kan faktisk findes i Kronens Skøder 7. juli 1578, hvor kronen mageskifter sig til møllen. Oven i købet før kronens mageskifte til Drabæks Mølle, der er dateret 22. dec. 1578. 
Det betyder, at begge de to vandmøller i 1578 er blevet kongeligt ejede vandmøller, og at først og fremmest Drabæks Mølle blev brændt og plyndret under svenskekrigen 1657-60. Om Rolles Mølle led samme skæbne, har det kun været muligt at finde antydet i Tingbogen for Andst Herred 25, nov. 1680, hvor det hedder: "Regimentskriverens fuldmægtig Peder Mollerup lader afhjemle et syn på nogle øde boliger under det Schwanewedelske regiment i Øster Vamdrup, Lunderskov, Rolles Mølle, Knudsbøl og Verst."
 
Frederik 2. var som sønnen, Christian 4. en ret ivrig bygherre. Nogle fine resultater er Kronborg, Frederiksborg og - uden for det nordsjællandske område - befæstning af Skanderborg Slot.
Selv om Frederik 2. er vokset op på Koldinghus, blev der ikke bygget om her. Men Frederik viede stor interesse til kronens godsdrift, og han bestræbte sig på at gøre den så rentabel som muligt. Derfor drev kronen under Frederik en hektisk mageskiftepolitik, som Frederik selv skulle have været den ledende kraft bag. Man har derfor i eftertiden kaldt den sidste del af Frederiks regeringsperiode, indtil 1588, for "mageskifternes tidsalder".
I Koldinghus Len mageskifter Frederik 2. sig 1578-79 til alt adeligt og under Ribe Kapitel eksisterende gods i lenets herreder. Det hermed etablerede kongelige ejerskab af møllerne betyder kun, at der skal svares landgilde og mølleskyld til kongen i stedet for til kirken eller en adelsmand. Og det har der næppe været nogen fordel for møllerne i. Kongen var mindst lige så ivrig efter at gøre sin mølle rentabel som andre mølleejere. Det betød om nødvendigt retlig inddrivelse af det, der skulle betales for brug af den kongelige mølle. Det fremgår tydeligt af tingbøgerne efter 1660 indtil 1680'erne, at møllerne på Drabæks Mølle har overordentlig svært ved at betale både mølleskyld og landgilde til kongen.
Man kan af folketællingsmaterialet se, at Rolles Mølle i 1787 var størst i folketal, 11 mod Drabæks Mølles 6. I 1840 var folketallet på Drabæks Mølle steget til 14, med møller Poul Knudsen som husfader. Heraf er møllerens 2 forældre på aftægt. På Rolles Mølle er mølleren og husfader Thomas Poulsen, folketallet er 17, heraf 5 børn over 16 år, 1 barn på 11. Alt i alt er de to møller i 1840 mandskabsmæssigt så godt og vel lige store.
 
Lad os starte med et eksempel på de to vandmøller, som de kunne indgå i det lokale liv. Eksemplet har formentlig været typisk i og med, at Skanderup og Hjarup Sogne som lokaliteter lige nord for Kongeåen har været præget af en grænseproblematik, der både indebar smugleri og konflikter med statsmagtens repræsentant i Koldinghus Len.
I 1699 beskyldte en bøddel fra Kolding en rytterbonde, d.v.s. en fæster på en af ryttergodsets gårde i Lunderskov for at have flået en selvdød ko. Og den slags havde kun bøddelen ret til.
Både Chr. Jensen af Drabæks Mølle og Søren Pedersen af ”Raales Molle” samt mange andre fra Lunderskov vidnede og aflagde ed for rytterbonden Peder Bertelsen, der var blevet beskyldt for "rakkeri" af bødelen. Ved begge møller var der p. gr. af nærheden til toldgrænsen ved Kongeåen adskillige toldere, som ideligt opbragte kreaturer, som de mistænkte de lokale for at ville smugle. Og altså nu også for lovstridigt selv at ville flå et ådsel.
En fælles fjende er ikke det værste for sammenholdet, og i den givne situation synes der at have været god samklang mellem de to vandmøller og beboerne i Lunderskov. Eksemplet er fremdraget af P. Eliassen, Strejftog i Kolding og Omegn, 1923. 
I Pontoppidans Danske Atlas fra 1769 fylder Rolles og Drabek Mølle på niveau med sognets landsbyer. 
 
Ud over det konfliktfyldte forhold til statsmagten på Koldinghus, så har man helt utvivlsom i frisk erindring svenskekrigenes katastrofer på egnen. Den sidste svenskekrig under Frederik 3., krigen 1657-60. Det fremgår af det sparsomme kildemateriale, at materielt blev ikke mindst det oplagte maddepot, Drabæks Mølle plyndret og brændt. Muligvis også Rolles Mølle, men her er der ikke direkte kildevidnesbyrd om plyndring eller nedbrænding.
Rolles Mølle har muligvis fået en forøget lokal betydning p. gr. af krigsskaderne på Drabæks MølleCa. 100 år efter svenskekrigenes ødelæggelser hævdes det fra ejeren af Drabæks Mølle i en retstvist med Rolles Mølle, at denne mølle nok først er anlagt o. 1680 og meget senere end Drabæks Mølle. Muligvis en bevidst underdrivelse af alderen på Rolles Mølle, der bunder i, at møllen først efter svenskekrigene har fået selvstændig betydning som vandmølle i forhold til Drabæks Mølle. Men her alle, mulige forbehold - når kongen mageskifter sig til, generhverver møllen i 1578, så må det være fordi, det kunne svare sig økonomisk, at det har givet mølleskyld og landgilde.
Der er ved Drabæks Mølleå gjort betydelige fund fra vikingetiden.
 
Beliggeheden ved et vandløb er selvfølgelig afgørende for oprettelsen af de to vandmøller. Øverst ved Drabæks Mølledam, hvor Drabæk Mølleå løber ud i mølledammen ligger Drabæks Mølle, adressen hedder i dag Østmarken 3.
Rolles Mølle ligger på det, der i dag hedder Rolles Møllevej 50. Beliggenhedsmæssigt i forhold til det strømmende vand og hermed brugen af vandkraften har Drabæks Mølle ligget mest centralt, hvis det skulle komme til regulering af tilførsel af vand til mølledammen. Det skulle iflg. efterkommere af N. J. Nielsen, ejeren af Rolles Mølle fra 1914, ind imellem have givet problemer i forbindelse med det på Rolles Mølle oprettede dambrug.[1]  Af Koldinghus Amts Tingbog fremgår det 7. febr. 1737, at også Rolles Mølle - den gang i det mindste - kunne finde på at pille ved vandreguleringen: "Regimentskriveren for Rasmus Jørgensen ctr. Møller Poul Jepsen af Rolles Mølle. Synsmænd afhjemler deres Syn. - Der er indgået Forlig. Poul Jepsen vil sætte det omtvistede Vandløb i dets gamle Leje." Problemet er her ikke i forhold til Drabæks Mølle, men til den stedlige myndighed, regimentsskriveren for Koldinghus Rytterdistrikt som repræsentant for en formentlig lokal rytterbonde, Rasmus Jørgensen. Hvilken regulering Poul Jepsen, Rolles Mølle har foretaget, og hvordan det kunne være gået ud over Rasmus Jørgensen lokalt, kan man ikke se af sagsbehandlingen. Den første tilgængelige folketælling, der måske kunne åbenbare, hvem og hvor lokalt, er fra 1787 og derfor ikke brugbar til formålet.

Vandmøller, funktion og regulering 

Vandmøllen var middelalderens absolut vigtigste energikilde. Og her har man i lokalsamfundet haft et naturligt samlingssted. Man kan i forskellige rettertingsdokumenter fra Koldinghus Birk se, at der også ind imellem blev drukket tæt på møllerne med efterfølgende slagsmål.
Møllerne blev primært brugt til at formale korn, hvor nogle møllere specialiserede sig i at male bygmalt til ølbrygning, andre malede mel til bagning.
Middelalderens mel var meget groft i forhold til det mel, vi kender i dag, selv om man på vandmøllerne kunne male finere mel, end den man kunne male på de samtidige håndkværne. Der var ikke noget alternativ til det grove mel, og klids gode virkning på fordøjelsen var allerede velkendt dengang.
Ud over at male korn blev vandmøller også brugt til at save brænde, fremstille papir, drive blæsebælge ved smedjer og smelteovne og forarbejde uld.
Om vandmøllerne i Danmark kan det være passende at starte med en - måske nok svagt idylliserende - beskrivelse af Vandmøller i Sorø Amt ved Fritz Jacobsen, 1950. Det hedder her om de vind- og vandmøller, som det beklages nu stort set er forsvundet:
"En gammel Vandmølle med Bindingsværksbygninger og et stort grønlig-slimet Vandhjul, der drejede sig støt og roligt for Overfaldsvandet fra den opstemmede Mølledam, kranset med Siv og Rør og Tilflugtssted for Vildænder, Blishøns og Lappedykkere var et yndet og taknemligt Motiv baade for Forfattere og Malere. Og for at tage det mere materielle med: mange Lispund fede Aal gik i Aalekisten og betød en ikke uvæsentlig Indtægt for Mølleren."
 
Der er i dag kun ganske få bevarede vandmøller tilbage. Med møllehjul næsten ingen. I 1950erne registrerede Nationalmuseet 3.000 danske vandmøllesteder. I 2014 er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Kun 56 vandmøllebygninger er fredet. Heraf er bygningsfredningen udvidet på 20 vandmøller til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal ikke-fredede vandmøller, som er bevaret og i funktion.
   
Sæby vandmølle før 1921, hvor vandmøllehjulet blev erstattet af en turbine. Den bevarede møllebygning i bindingsværk er fra 1710, selve vandmøllen blev oprettet af Sæbygård gods i 1640. Altså senere end Drabæks og Rolles møller, hvor der så til gengæld ingen bygningsdele er tilbage. Sæby vandmølle i dag, privat beboelse. Som adskilligt andre  bevarede bygningsrester til vandmøllerne i bindingsværk. Vandmøllehjulene blev i 1921 erstattet af en turbine i huset på møllehjulenes plads, der drev en generator og gav elforsyning.
 
 
Generelt om vandmøller i Danmark
De ældste vandmøller i Danmark kan dateres til o. år 1000-1100 ud fra kendte arkæologiske mølleudgravninger. Skriftlige beskrivelser finder man først fra 1130'erne, hvor vandmøller nævnes i forbindelse med klosteroprettelser, og noget kunne tyde på, at vandmøllebyggeriet i 1100-tallet har haft sammenhæng med klostrenes afhængighed af vandkraft, som man kan se, at munkene udvekslede viden om anvendelsen af.
Det fremgår af de arkæologiske udgravningsresultater, at der ikke har været skvatmøller i Danmark undtagen på Bornholm. Alle fund kan henføres til vertikale vandmøller. Der var altså ingen lokal udvikling fra horisontale til vertikale hjul omkring den tid, hvor der kom mølletvang.
 
De tidligste vandmøller
   
Skalk 1, 2018. Vandmølle, som de kan have set ud i vikingetiden. Rekonstruktion af tysk vandmølle fra 700-tllet. I denne simple mølle hældes kornet ned fra oven i en tragt, som leder det til kværnstenene, der trækkes af møllehjulet t.v. med padleblade. Det fremgår af rekonstruktionen, at man har forestillet sig et underfaldshjul, ikke en skvatmølle, hvor de bedst funderede undersøgelser tyder på, at skvat-, horisontale møller har man primært fundet på Bornholm inden for dansk område. Denne middelaldermølle fra Odense, Munke Mølle fra 1593 er formentlig ca. samtidig med Drabæks Mølle. Som ved vikingetidens vandmøller er der her benyttet underfalds- og strømhjul i stedet for det senere og mere effektive overfaldshjul.
 
Lidt overblik over det, vi så nogenlunde ved, og det vi så nogenlunde kan ræsonnere os frem til omkring vandmøller.
De første, simple vandmøller har man indtil for få år siden anset for at være blevet til på initiativ af klostrene, hvor der både var tilstrækkelig viden og behov for møllerne i en ønsket selvforsyning.
Dog er der i de senere år foretaget udgravninger, der viser, at man allerede i Danmarks vikingetid har benyttet vandmøller. Disse nye undersøgelser kunne måske foranledige, at man under udgravningerne af vikingelandsbyen i Dollerup også indledte en søgning efter en potentiel vikingetids vandmølle, især da beliggenheden af vikingelandsbyen ud til Drabæks Mølleå er påfaldende.
Først mølletyperne
Vi kan formentlig uden videre gå ud fra, at ingen af de to møller på noget tidspunkt har været en skvatmøle. Denne simple, horisontale vandmøllemodel blev direkte forbudt af Frederik 2., altså på det tidspunkt,hvor vi første gang har skriftlige, kildemæssige vidnesburd om de to lokale møller.
Det kunne se ud til, at Drabæks Mølle både i 1771 og i 1859 har været drevet af overfaldsmøller. Og både i 1771 og i 1859 har der været to overfaldshjul.
Man har måske den gang kunnet se et mølleanlæg som vandmøllen i Sæby - to overfaldshjul placeret ved opdæmningen til mølledammen. Måske. 
 
Om Rolles Mølle ved vi ikke noget om mølletypen før 1873, hvor der på dette forbavsende tidlige tidspunkt annonceres med 2 turbiner og 14 fods vandfald
Fund af vandmøller fra vikingetid omfatter tre vestjyske lokaliteter, 1) Omgård vandmølle mellem Holstebro og Ringkøbing, en mulig vandmølle ved Nørre Vosborg, 2) Munkehaver. Samt en mulig vikingetids vandmølle i Ljørring.
Det skal fastholdes, at uden arkæologiske vidnesbyrd er det temmelig uinteressant at postulere eksistensen af en vandmølle. Det, man skal lede efter, er bevarede trækonstruktioner, hvor man kan foretage kulstof 14 dateringer. Denne dateringsmetode kan man ikke benytte ved fund af møllesten.
Det fremgår af Jyske Lov fra 1241, at mølledrift var et frit erhverv, men det må formodes, at de store og omkostningstunge møller efterhånden er blevet bygget og ejet af kirke, konge og adel. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes adskillige kongelige møller.
 
Mølletvang og økonomi
Afgifterne på møller kunne være betragtelige, og man - dvs. ejerne, kongen, kirken, adelen - har allerede fra 1100-tallets slutning forsøgt at indføre mølletvang eller møllepligt, dvs. at bønderne skulle anvende en bestemt mølle. Først og fremmest begrundet i, at fra da af blev der indført mere komplicerede hjulmøller som erstatning for de simple skvatmøller, som enhver mindre lodsejer eller fæster kunne bruge, forudsat der var rindende vand.
Steen B. Bøcher og N. K. Steenberg har hævdet, at de første vandmøller var skvat-, horisontalmøller, som dominerede indtil o. 1100, hvor hjulmøllerne skulle være dukket op.
Bøcher formulerer deres fælles synspunkt således: "Mange Skvatmøl­ler, næsten ved hver Landsby og større Gaard. Faa store Møller, alle tilhørende Kirken eller Kongen og andre Stormænd". Dette imødegås med, at der mangler dokumentation. Og at antagelsen bygger på en tilbageføring fra tiden o. 1600, hvor situationen kunne dokumenteres at have været sådan, bl.a. også med den her anførte skrivelse fra kongen fra Koldinghus, hvor skvatmøllerne kræves afskaffet, så der uhindret kunne opkræves mølleskyld fra de større, kongelige møller.
Der rejses ydermere indvendinger mod at betegne skvatmøller som horisontalmøller. En skvatmølle kunne lige så vel være en vertikal mølle, der blev drevet af skvæt af vand. De skriftlige kilder mangler præcise karakteristikker. Siger historikeren H. Hjelholdt med speciale i vandmøller.
Efter Reformationen overtog kongen klostrenes møller, som herefter i nogen udstrækning blev overdraget til adelen. Både fæstebønder og ejere blev efterhånden underlagt mølletvangen i en eller anden form, dvs. pålagt at bruge en bestemt mølle og betale den tilhørende afgift. Danske Lov fra 1683 stadfæstede mølletvangen, der først blev ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase. Fra 1862 har Drabæks og Rolles Møller således opereret på et frit marked. Og man må nok forestille sig, at det har lettet N. N. Reinholdt i hans etablering af købmandshandel m.v. fra 1879.
 
Vandmølletyper
Det formodes, at møller, herunder vandmøller blev taget i brug i Danmark i den periode i vikingetiden, hvor brødkornet rug slog igennem med den konsekvens, at brødbagning blev et vigtigt element i fødevare sortimentet på den tid.
I forhold til tidligere skrubbe- og de lidt mere effektive drejekværne kunne selv mindre vandmøller, hvor vandet som drivkraft skønsmæssigt kunne erstatte op til 100 menneskers driv-, muskelkraft nu bidrage til malingsprocessen på en måde, så det svarede til behovet med brugen af brødmel.
Ud fra forskellige, bl.a. også retskilder kan man få et indblik i de tidlige møllers konstruktion. Det er vigtigt med disse kilder, da det arkæologiske materiale er ganske sparsomt, hvis det overhovedet eksisterer.
 
Den ældste, kendte vandmølletype var efter romersk forbillede, dvs. med vertikale hjul, der hvilede på en vandret aksel. Desuden skvatmøllen, der har vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbiløbende vand (skvæt).
Fra middelalderen kendes der yderligere 4 vandmølletyper frem til år 1800: Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke var behov for vandfald, er sammen med skvatmøllen de ældste og mest simple.
Skitse af strømhjulstypen med vertikalt hjul Skvatmølle som skitse. Her med horisontalt møllehjul. Der findes også skvatmøller med vertikale hjul. og skvatmølle fra Småland, nu på Frilandsmuseet, Brede
Overfaldshjulet, fra anden halvdel af 1600-tallet, det mest effektive, der udnyttede vandets vægt på hjulets skovle.
Underfaldshjulet med behov for fald på 30-60 cm, opstemninger, der muliggjorde brystfaldshjulet, som udnyttede strømmens skubben og vandets vægt på skovlene.
 
 
Ribe Stampemølle ved Ribe Sønderport, der blev nedrevet i 1801.
Det gamle foto stammer fra en samling af Ribe-billeder, indsamlet af Ribe Fonden. Der har aldrig været en stampemølle i Lunderskov, derfor denne som eksemplifikation.
Ribe Stampemølle skulle være grundlagt i 1581, fremgår det af en regest over papirbreve med segl, hvor det ved kgl. brev af 13. maj 1581 gives tilladelse til at "bygge en stampemølle på byens ejendom".
Iflg. Historisk Atlas for Ribe skulle stampemøllen i 1925 igen være blevet til melmølle. Den historiske stampemølle er nu endeligt fjernet.
  
Tidsmæssigt eksisterede de forskellige typer side om side, idet der kunne være forskellige vandmængder og fald, som betingede den ene eller den anden type. Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere.
Især fra 1600-tallet opdagede man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, lade møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der brugte mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge.
I 1800-tallet blev det klædeindustrien, der havde behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker havde brug for stabil trækkraft og vand. Endelig drev vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom var det vandkraft, der trak maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker, indtil dampkraft og senere el tog over. 
Drabæks og Rolles Møller kom dog aldrig til at varetage den slags funktioner. Her var det fortsat melproduktion, der var i højsædet.
 
Man kan i Jyske Lov fra 1241 se, at erhvervet som møller den gang i princippet var et frit erhverv, der kunne udøves af alle. Fra Valdemar Atterdag, i 1350'erne, blev der anlagt kongelige vandmøller, da kongemagten helst så, at vandene, før de løb ud i havet "... forinden havde tjent samfundet til nytte." Med reformationen overtog kongen stort set alle kirkens og klostrenes vandmøller. 
 
Vandmøllerne, der omtales i Jyske Lov har været simple skvatmøller, hvor det vandret liggende hjul er blevet drevet af strømmen i en å. Efterhånden som møllerne blev mere komplekse og dermed kostbare, blev mølleejerne samfundets top - konge, kirke og adel. Kirkens og klostrenes møller overtog kongemagten som så meget andet af den katolske kirkes ejendom med reformationen i 1536. Men hvor længe før er det ikke rimeligt at gætte om.
Konge-, statsmagtens interessen i møllerne udspringer af, at formaling af korn har været overordentlig vigtig i datidens landbrugssamfund, og at kongen, statsmagten så også havde en klar interesse i møllerne som indtægtsgrundlag.
Vand som drivkraft til vandmøller har været kendt og brugt siden vikingetiden, hvor vi ved, at der har eksisteret vandmøller. Når der skulle males korn, kunne en vandmølle erstatte helt op til 100 mennerskers arbejds- og trækkraft. Man indså derfor tidligt, at vandmøllerne kunne erstatte både menneskelig og dyrisk trækkraft på en ganske effektiv måde, alene ved at udnytte naturen kræfter i kombination med forskellige former for møller
Derfor blev der også mølletvang, d.v.s. udnyttelse af behovet for at få malet det korn, der blev produceret, så møllerens ejer kunne få en god indtjening. Dette fænomen kendes tidligt i den europæiske historie, vist nok først i engelske annaler fra 762. Som centraleuropæsik fænomen har vi Frederik Barbarossas regalret fra 1158, som kom til at danne det retslige grundlag for mølletvangen i resten af Europa.
Som det fremgår af teksten til denne vandmølle illustration, så har mølletvang i forbindelse med vandmøller været lovmæssigt bestemt i Danmark fra 1639 (Forordning af 8. juni 1639) og 1683, dog kun konsekvent gennemført for alle brugere i Slesvig-Holsten. Men tvangsmøller har på europæisk plan været et generelt fænomen i europæisk middelalderhistorie, kongemagtens, godsejernes, d.v.s. feudalherrernes undertrykkelse og udnyttelse af bondebefolkningen. Konkret ved at forbyde brugen af egne, billige og simple møller i stedet for adelens og kongemagtens større og dyrere møller. 
Mølletvangen blev i Danmark først fra 1600-tallet lagt i faste rammer. Den bestod helt simpelt i, at brugerne, bønderne var tvunget til at benytte en bestemt mølle. Efter reformationen og kongens overtagelse af kirkegodset var alle store møller ejet af kongen eller adelen. Og fæstebønderne var med mølletvangen tvunget til at benytte møllen til det gods, hvortil fæstebønderne hørte. Men altså i kongeriget kun fæstebønderne, ikke alle som i Slesvig-Holsten.
Men der var møllepligt for kongens fæstere, og de fleste herremænd og kirken indførte lignende bestemmelser.
Gamle retsdokumenter og fund af knuste håndkværne rundt omkring og i nærheden af de etablerede vandmøller antyder tilstedeværelsen af den samme folkelige protest mod tvangsmøllerne herhjemme som man med mere grundige undersøgelser i England har kunnet konstatere.
Her har man ligefrem i de folkelige fortællinger og historier, man har underholdt hinanden med, kunnet konstatere, at møllerne opfattedes som svindlere, der kunne finde på at putte sten i kornet for at forøge vægten. Og at kvinderne på møllerne var hekse, skøger og det, der var værre. 
Et af de nyeste eksempler på gennemtvingelse af mølletvangen ved en juridisk proces stammer fra 1746 kendes fra Aarhus Bymølle, hvor en Christian Snedker fra valkemøllen Thors Mølle i Marselisborg Skov, stod tiltalt ved byretten for at have forbrudt sig mod Aarhus Bymølles eneretsprivilegium. Han havde udlånt sin håndkværn til nogle af skovens fattige familier. Sagen blev ordnet ved forlig, hvor Christian Snedker svor at ville afstå fra at gøre det samme for fremtiden. 
Møllerens kone og døtre blev hyppigt i det folkelige vid fremstillet som den skinbarlige liderlighed. Og møllernes mystik kom frem i opfattelsen, at en jomfrumølle skulle kunne omskabe hekse og kællinger til unge og smukke møer efter en tur gennem møllens mysterier. Alt skulle være foranlediget efter modstanden mod den udnyttelse af almindelige mennesker, som de store tvangsmøller blev opfattet som.
 
I Skanderup og Hjarup var Koldinghus den godsejer, hvorunder fæstebønderne hørte. Syd for Kongeåen var der mølletvang i en form, hvor alle bønder, både fæstebønder og selvejere var underlagt mølletvangen. I det øvrige Danmark, nord for hertugdømmerne og Kongeåen - og altså i de to sogne - var det kun fæstebønderne, der var underlagt mølletvangen.
Den gradvist indførte mølletvang blev stadfæstet i Danske Lov i 1683, og den blev først ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase fra lovens vedtagelse i 1852.
Mølletvangen var især tyngende - og forhadt - syd for Kongeåen. Men ophævelsen af mølletvangen ved loven fra 1852 udløste erstatning til de berørte mølleejere i Holsten, kan man f. eks. se i Aalborg Stiftstidende 5. april 1856. Der udstedtes kongelige slesvigske domæneobligationer i anledning af den ved lov af 30. maj 1856 ophævede mølletvang i Slesvig og Holsten. 
I kongeriget er mølletvangen forhadt, og med junigrundloven 1849 og den efterfølgende liberalisering af både det politiske og økonomiske liv blev mølletvangen afskaffet, ved lov nr. 132 af 21. nov. 1852, som dog først trådte i kraft 10 år senere. I hertugdømmerne, hvor møllerne havde haft stort udbytte af mølletvangen udløste loven om afskaffelse en lov om erstatning til hertugdømmernes mølleejere.
 
 
Det er på det foreliggende kildegrundlag umuligt at afgøre, om mølletvangen fra start har været fordelt på de to møller, men det er en mulighed, at den først o. 1680 også er blevet tildelt Rolles Mølle.
Men at der før 1862, indtil landboreformernes udskiftning har været mølletvang kan der ikke herske tvivl, den har for ryttergodset været en naturlig indtjeningskilde. Den blev så først ophævet med liberaliseringen og den frie nærings etablering efter 1849.
 
Det er muligt, at mølletvangens afskaffelse fra 1862 har været medvirkende årsag til de økonomiske problemer, som sendte Rolles Mølle på en række tvangsauktioner indtil 1914. Hvorfor de samme konsekvenser ikke kan iagttages for Dragsbæks Møller, er det ikke muligt at sige noget om. 
Afskaffelsen af mølletvangen har svækket de to vandmøller, mest tilsyneladende Rolles Mølle. Og vi må formode, at Nis Nissen Reinholdts succes som købmand, foderstof og trælast fra etableringen i 1879 også i vid udstrækning kan føres tilbage til afskaffelsen af mølletvangen.

Afsnit om møllernes privilegier og tilhør, mølletvang 

Skal bl. a. nøje have gennemset Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge: Del 6, Kancelliets Brevbøger 1551-1660.
Det er begrænset, hvad vi ved om Krongods i Koldinghus Len. Og der er ikke fundet oplysninger om de to møller.

Drabæks og Rolles Mølle
Det nærmeste, vi kan komme til, hvordan de to møller måske har set ud i starten af deres levetid i 1500-tallet er, at vi ved, at mølleværket i Eriksholm Mølle, Egtved nu står på Hjerl Hede i en rekonstrueret vandmølle, Karmark Mølle. Som stort set alle andre vandmøller er det umuligt at komme ret langt tilbage i tiden. Det bevarede mølleværk kan kun føres tilbage til en skriftlig kilde fra 1858.
Karmark Mølle, muligvis med et mølleværk, som man har kunnet finde tilsvarende på de to lokale vandmøller, her Rolles Mølle efter branden i 1871. Iflg. oplysninger om branden i 1871 blev der kun et lille udhus tilbage efter branden, så alle eksisterende bygninger og mølle er bygget i eller senere end 1871.
Det hævdes i et opslag, Historisk Atlas, med oplysninger fra Lunderskov Lokalarkiv, som det ikke har været muligt at verificere, at både Drabæks og Rolles møller i 1553 blev kongelige vandmøller. Der henvises til Kronens Skøder, som skal læses særskilt for hver af de to møller  Og 1553 som datering er formentlig et ubekræftet forlydende. Først dokumentationen fra Kronens Skøder for Drabæks Mølle:
Kronens Skøder er udgivet af Rigsarkivet. Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. I uddrag, Rigsarkivet 1891-1955 (1535 - 1765).
 
Som det tydeligt fremgår, så omhandler kronens overtagelse fra Lindenov kun Drabæks Mølle. Vi kan kun ud fra dette dokument vide, at Lindenov har haft ejendoms- og brugsret til Drabæks Mølle indtil 1578, hvor møllen (igen?) bliver en kongsmølle.
Kronen mageskifter sig til Rolles Mølle 7. juli 1578, altså før mageskiftet til Drabæks Mølle. Om Ifver Vind hører vi lidt i en brodersøn, Holger Vinds eringringer. I Kancelliets Brevbøger omtales Ifver Lind i 1554, og han optræder ganske hyppigt i Kongens Skøder.
Hvad der skete med Drabæks og Rolles Mølle med reformationen ved vi ikke, men de blev i 1578 møller, som kongen ejede. Hvor længe og om møllerne har eksisteret før reformationen og med hvilke ejere, ved vi ikke, kilderne mangler. Ej heller er der dokumentation for, om der var mølletvang til begge møller. Det skønnes her, at der fra o. 1680 også blev mølletvang til Rolles Mølle, fordi Drabæks Mølle må formodes efter den sidste svenskekrig 1657-60 at have været næsten uden funktion - så vidt man kan skønne ud fra de økonomiske problemer, der førte til en del sager ved rettertinget p. gr. af manglende betling af mølleskyld og landgilde. I Skønnet ligger, at kronen som ejer af begge møller ikke kunne affinde sig med den manglende mølleindtjening, som der har været på Drabæks Mølle, her dokumenteret indtil o. 1680.
 
Hvis vi fastholder, at Drabæks og Rolles Mølle nok har eksisteret o. og før reformationen i 1536 - selv om vi først har skriftlige vidnesbyrd om møllerne fra 1578 - så kan der ved brug af kilder, som ikke har tvingende sandhedsværdi, men som dog må anses for langt, langt at overgå Kornkammerets røverhistorier i sandhedsværdi, måske nærme os en nogenlunde skønsmæssig vurdering af begge møllers aldersmæssige forhold. 
Vi har her retstvister og domfældelser i herredet for perioden.
 
9. juni 1748 var der domfældelse i en sag mellem "Mølleren Christen Jensen af Drabæk Mølle ctr. Mølleren Poul Jepsen af Rolles Mølle, begge i Skanderup sogn". De to møllere var uenige om "Stolestade (gangstadet) i Skanderup Kirke både i Mands- og Fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi".
Christen Jensen, Drabæk Mølle mener, at stolene har "tilhørt ham af Arilds tid. Drabæk Mølle har været til fra Alders Tid, mens Rolles Mølle er ca. 70 år gammel".
Hvis Christen Jensen, Drabæk Mølle husker og regner rigtigt i retssagen, skulle Rolles Mølle så være fra o. 1680.
For os er det vigtige her de i retssagen fremførte tidsangivelser for de to møller.
 
Drabæk Mølle skulle have eksisteret fra Arilds tid, d.v.s. længe. Vi lader den afgivne tidsangivelse beholde den i 1748 tildelte elastik. Lad os sige, at Drabæks Mølle helt sikkert har eksisteret i 1578, og nok også har eksisteret eksisteret o. reformationen i 1536, muligvis før. Men den kan allertidligst have eksisteret efter oprettelsen af Franciskanerklosteret i Kolding i 1288, hvis man antager, at vandmøller hovedsageligt var klostrenes og munkevæsenets værk.
Skulle Drabæks mølle kunne dateres helt tilbage til vikingetiden - hvilket ville være sensationelt - så skal der være dokumentation i form af arkæologiske fund. Og der har været arkæologiske udgravninger i området med gode og spændende resultater fra vikingetiden.
Men ingen sensationelle fund af rester fra en vandmølle, der kan dateres til vikingetiden. Endnu.
 
Rolles Mølle skulle efter det anførte rettertingsudsagn i 1748 have været ca. 70 år gammel. Vi ved fra Kronens Skøder, at Rolles Mølle i 1578 blev mageskiftet til kronen, altså i 1748 har været mindst 100 år ældre end anført. Men møllen kan meget vel have fået øget betydning efter 1600-tallets svenskekrige, hvor både fjender og venner, d.v.s. lejesoldater, har plyndret og brændt Drabæks Mølle, muligvis også Rolles Mølle. Sammen med andre, nærtliggende vandmøller, f. eks. i Vranderup eller Vamdrup har der været mølletvang til indtil 1852 / 62, hvor mølletvangen ophæves.
Om der først er blevet mølletvang i forhold til Rolles Mølle o. 1680, og at dette skulle være baggrunden for at datere møllen hertil, er det umuligt at afgøre på det sparsomme kildegrundlag. Men det kunne meget vel være tilfældet, når man tager i betragtning, at Drabæks Mølle tilsyneladende var så medtaget og plaget af økonomiske problemer indtil o. 1680, at kronen har fundet det formålstjenligt at lade lokalitetens anden kongelige mølle, Rolles Mølle overtage eller få del i den mølletvang, som man pålagde ryttergodsets fæstebønder.
  
Drabæks Mølle optræder som navn første gang i Kancelliets Brevbøger i 1578 iflg. Nordisk Forskningsinstituts navneforskning.
I Kronens Skøder Første Bind 1535-1648, hedder det s. 189 for 22. dec. 1578, "... Christoffer Lindenov til Valbygaard … faar … for … Schanderup S. og By 2 G. og 1 Mølle, kaldet Drabecks Mølle...". Man kan ud fra dette citat fra Kronens Skøder slutte, at kronen velsagtens med reformationen i 1536 har erhvervet Drabæks Mølle - hvilket var det almindeligste med de af kirken ejede vandmøller. Det har også været helt almindeligt, at en del af disse møller blev overdraget til adelen, her altså Christoffer Lindenov, som så i 1578 igen afhænder til kronen til gengæld for et par andre gårde i Andst Herred.
Møllen har muligvis fungeret under et kloster i Kolding før reformationen, i så fald indtil 1529, hvor klosteret ophører at eksistere.
Slår man op i Nygårds Sedler, forekommer Drabæks Mølle første gang i 1688 som ejet af kongen, brugt af møller Peter Nielsen.
Også Rolles Mølle er registreret i Nygårds Sedler 1688, her uden ejer, hvorimod kronen stod som ejer i 1704.
Begge møller er vanskelige - for ikke at sige umulige - at efterspore mht. oplysninger før det her anførte. Ud fra det skriftlige kildemateriale kan Drabæks Mølle dateres til af have eksisteret o. reformationen i 1536, hvor kronen må have overtaget det nok tidligere kirke-, klostergods. Hvor lang tid før Drabæks Mølle har fungeret som vandmølle før 1536 kræver en form for arkæologisk vidnesbyrd. Som der ikke er anerkendte registreringer af.
 
Derfor må det nok betragtes med betydelig skepsis, når det i forskellige beskrivelser hævdes, at Drabæks Mølle, kan tilbageføres til 1100-tallet. Der mangler slet og ret dokumentation for denne i givet fald sensationelle nyhed.
I kornkammeret.dk, hvor denne myte anføres - muligvis også dens (kommercielle) oprindelse - gives der også nyttige og rigtige beskrivelser af møllens nedbrænding i 1660 under Karl Gustav Krigene 1657-1660 og i 1907 (1906 er det rigtige årstal), hvor møllen genopføres i den nuværende skikkelse.
 
I en Placat fra 5. sept. 1845, hvor Drabæks Mølle efter ejerens død skal sælges gives der en illustrerende for formentlig helt korrekt beskrivelse af møllen og den bygninger.  Det hedder her, at efter afdøde møller Poul Knudsen og hans ligeledes afdøde hustru - vi kan i folketællingen 1840 konstatere, at der ikke var børn - bortsælges "Drabæks Vandmølle ... hvortil altid haves fornødet Vand". Hartkorns Mølleskyld er 9 Tønder 4 Skipæn 2 Fjerdingkar.
"Bygningerne afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden ..." d.v.s. nok af en mere fornem karakter end en almindelig bondegård.
"Jorderne udgjøre 200 Tdr. Land geometrisk Maal, hvoriblandt 7 Tdr. Land god Skov ... endvidere bortsælges samme dag en Boet tilhørende Halvpart i Kierketienden af nogle Ejendomme i Lunderskov."
Drabæks Mølle har således i 1845 været en stor mølle med en (formentlig) ret fornem bolig. Og møllen har åbenbart været tillagt kirketiende fra nogle ejendomme i Lunderskov.
Om møllebygningerne hedder det i en annonce for bortforpagtning af møllen 19. maj 1859, at den " ... er nyopført i Aaret 1849 efter en praktisk og mere end almindelig solid Bygningsmaade ..." 
Desuden hedder det om møllen her, at "Møllen drives ved tvende 5 Alens Overfalds-Vandhjul med en ikke ubetydelig Kraft ..."
I 1860 folketællingen, opslag 17 finder vi den nye mølleforpagter, Wilhelm M. Beyer, der er gift og har 6 personer ansat i mølledriften. Det fremgår af annonceringer i 1862-63, at samme Beyer er formidler af forpagtning af en række større "Hovedgaarde" samt ejendomshandler med flere lokale gårde. Fra 1862 kommer der en ejer af Drabæks Mølle, sønderjyden Hans J. Boysen, der også kan iagttages som offentlig meget aktiv, bl.a. sognerådsformand. Carl Sophus Nielsen kan i 1901 folketællingen ses anført som "Mølleriforpagter". I denne folketælling ses desuden Mads Peter Madsen også som mølleforpagter.
 
Drabæks Mølle i salgsannonceringer
Den gang som nu bliver virkeligheden ikke dårligere, når den skal sælges. 
Alligevel giver det mening at forsøge at tegne et tidsmæssigt tværsnit af Drabæks Mølle ud fra de salgsannoncer, der kan findes frem.
I stort set alle salgsannoncer er den gennemgående beskrivelse af møllen, at der er en rigelig vandforsyning.
Blot for kontrastens skyld kan man se i en udtalelse fra en gældsat møller til et retterting, hvor han var indklaget for ikke at have betalt landgilde og mølleskyld af møllen. Her hedder det 6. april 1671: "Med stævning til amtskriveren får Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at Drabæk mølle er meget forskyldet, og når der er tør sommer, især som nu de 2 sidste år, da vandet formedelst den store tørke og hede tørrede hen, har han ikke kunnet få vand at male med, så han kunne tjene sin mølleskyld, så godtfolk deromkring, som han havde sin møllesøgning af, måtte køre fra ham med deres korn og til andre møller...."
 
Salgsannonceringer Drabæks Mølle
12. august 1771 13. sept. 1845 8. august 1852 19. maj 1859
Bygningen er saa god som nye, 11 Fags Vaaningshus, 4 Fag Møllehus, 11 Fag Heste og Fæstald, 8 FagKornlade, 8 Fag Gæstestald, Tørvehus, Faaresti  Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden.  Nye Bygninger, nyt Mølleværk  Nyopført Mølle fra 1849, solid Bygningsmaade 
Tvende overfalds Kværne    3 Mel- og 2 Pilqværne  Tvende fem Alens Overfalds-Vandhjul, Kværnsystemet er 2 Skjælstene med Skjælgodssold, 2 Meelkværne, 9 Kvarteer med silkeflors-Tromlesigte, 7 kvarteers Brækkværn, Boghvedeværk 
Mølleskyld af 9 Tdr., 4 Skpr., 2 Fjdkr. Hartkorn  Mølleskyld af 9 Tdr., 4 Skpr., 2  Fjdkr. Hartkorn  Mølleskyld 9 Tdr. Hartkorn   
 
Kendte ejere af Drabæks Mølle
Den første ejer af Drabæks Mølle, som vi har navnet på er Christoffer Lindenov, der i 1578 bytter Drabecks Mølle bort til kongen for andet jordegods.
Muligvis en møller i 1688, der hed Peter Nielsen.
Den næste møller til Drabæk er Christen Jensen, der fredag 5. august 1698 indgår i en tvist om mølletvang: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen." Det ser ud til, at de 3 møllere fra Drabæk, Rolles og Vranderup Mølle har en slags møllerettighed, som de er gået til Birketinget med, velsagtens den velerhvervede rettighed til mølletvang.
Christen Jensen Drabæk Mølle, som 1748 indgår i en tvist med Poul Jepsen Rolles Mølle om Skolestader i Skanderup Kirke. Denne Christen Jensen må formodes at være en anden end den i 1698 omhandlede møller på Drabæk Mølle. Eller også er Christen Jensen blevet usædvanligt gammel efter den tids forhold - 70 til 80 år gammel.
I 1798 er Johannes Møller sammen med gårdejer P. Struer, Dollerup noteret i forbindelse med Drabæks Mølle, Møller formentlig som mølleejer. 
1799 er Johannes Hansen, møller anført, også sammen med P. Struer. Det er formentlig den samme møller, Johannes Hansen, der optræder. 
I 1840, salg i 1845 har vi registreret Poul Knudsen som ejer af Drabæks mølle. Både Poul Knudsen og ægtefælle dør åbenbart barnløse i 1845, hvorfor møllen annonceres til salg ved en "Placat". Køberen har velsagtens været Harmsen.
1862 optræder Harmsen som sælger af Drabæks Mølle.   
1859-62 har møllen været bortforpagtet til Wlhelm M. Beyer.
Køberen til den af Harmsen i 1862 solgte Drabæks Mølle er Hans Boysen, der er anført som ejer 1862-82. Boysen anføres at komme fra Tørning Mølle, en sønderjysk kulturperle o. Haderslev.
I 1901 ses der i folketællingsmaterialet registreret to mølleforpagtere på Drabæks Mølle, Carl Sophus Nielsen og Mads Peter Madsen. Carl Sophus Nielsen annoncerer Drabæks Mølle klar efter branden i 1906, men om det er som ejer eller forpagter fremgår ikke.
Carl S. Nielsen ses som ejer eller forpagter af Drabæks Mølle i en årrække, mindst indtil 1920. 
Drabæks Mølle.
Drabæks Mølle før branden i 1906, iflg. Lunderskov Lokalarkiv. Det er under alle omstændigheder iagttageligt, at der er bygninger med stråtag og ulig de bygninger, som de iflg. Lokalarkivets datering til 1909 så ud - også frem til i dag.
Drabæks Mølle efter branden i 1906.
Og Mølleren, Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906, at møllen igen modtager korn.
- her på udateret postkort den nybyggede mølle.
 
 
Møller Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 kan nok kun betyde, at møllen har været ude af drift p. gr. af branden - der ikke er omtalt i den samtidige presse. Voldsom har branden derfor næppe været.
Denne brand er også omtalt i en fiktiv fremstilling af Jacob Knudsen, Mellem to stationer, Koldingbibliotekerne 2016.
Jacob Knudsen beskriver som forfatter - med informationer fra lokale borgere og lokalarkiverne - dagligdagen mellem de to stationer, Lunderskov og Vamdrup i tiden efter 1866 - i den fiktive form postuleret som dagbogsnotater fra hans forfædre.
Beskrivelsen af Drabæks Mølle i kap. 8 er på mange måder udmærket, idet han her undgår den kommercielle skrøne (Kornkammerets), at møllen skulle være fra 1100-tallet. Branden er derimod noget ukonkret beskrevet med mølleejeren Carl S. Nielsen som leder af brandslukningen. Men det er både særpræget og forkert, når det hævdes, at møllem først i 1914 skulle være færdig, så bønderne atter kunne få malet deres korn. Det modsiges jo ret kontant af Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 - og af fotoet af de nye bygninger fra 1909.   
 
Drabæks mølle ophørte i 2008 med en den gang moderne, eldreven, økologisk certificeret mel- og grynproduktion, som er henlagt til Vejle Havn. Den stadig naturskønt beliggende mølle er privatejet og kan kun ses udefra.  
Drabæks Mølle er i sin nuværende skikkelse måske nok noget forfalden. Men det bliver ikke bedre af, at det lokale arkiv er faldet for skrønen om, at møllen skulle kunne dateres tilbage til 1100-tallet. Men, som det fremgår, så er vandmøllen overordentlig smukt beliggende i den lille stationsby Lunderskov. Det er uomtvisteligt. De 41 hektar omkring Drabæks Mølledam samt mose- og eng-området sydvest for Lunderskov har været fredet siden 1972. Bygningerne er i 2019 solgt til privat beboelse. Der ser ikke ud til at være fredningsbestemmelser omkring møllebygningerne.

 

Rolles Mølle ligger som Drabæks Mølle med Drabæks Mølleå løbende langs avlsbygningerne. De nuværende bygninger er opført i 1871. Mølleriet blev nedlagt i 1950'erne.
Det kunne være en mulighed, at Rolles Mølle er blevet genopført o. 1680 eller har fået øget betydning efter svenskekrigenes hærværk på og omkring Drabæks Mølle.
Som nævnt under Drabæks Mølle, så ved vi, at kronen stod som ejer af møllen i 1704. Og det fremgår af Kronens Skøder, at kongen, Frederik 2. i 1578 mageskifter sig til møllen 5 måneder før samme års mageskifte til Drabæks Mølle. Det er muligvis en kongelig generhvervelse, hvis vi som med Drabæks Mølle formoder, at kronen med reformationen i 1536 har overtget begge møller fra kirken. 
Henrik Rover af Rolles Mølle får 1. dec. 1719 tingsvidne på sin mølles tilstand. Den har kun "ganske liden Næring på grund af sin Tilstand og de mange Møller i Omegnen. Ud fra denne tingshandling kan det måske sluttes, at Rolles Mølle ikke har været effektivt omfattet af "mølletvangen", og at møllen på dette tidspunkt har været i en dårlig tilstand.
Selv om der her som altid, når der klages over tingenes tilstand skal vurderes, hvad klageren evt. kunne få ud af sin klagesang, så fremgår det af et efterfølgende retsmøde, at Henrik Rover får udmeldt synsmænd, som så velsagtens skulle vurdere om klagen var berettiget.
På Kolding Byting er der i 1779 en sag med en karl, Hans Pedersen, der ville passere Mølleåen. Herom hedder det: "Vidnet svarede, at Mølleåen kaldes tillige Toldskelsåen; samme Mølle ligger vel norden for Åen tæt ved, men har Jord sønden for Åen, hvorover er en liden bro, og er ellers Åen så flak, at man kan gå derover". Denne retssag viser, at Mølleåen har været toldgrænse, og at denne grænse er gået igennem Rolles Mølle, således, at møllen har ligget nord for toldgrænsen, en del af markerne syd for. Hans Pedersen blev dømt for mod bedre vidende at have krydset toldgrænsen og "henbringes til nærmeste Fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans Henbringelse, Arrest og Forplejning ..."
Der er i 1698 en rettertingssag. som kunne tyde på, at der har været en form for mølletvang i forhold til både Drabæks og Rolles Mølle. Det hedder i sagen: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen. ..."
Og videre til stadfæstelse af dommen, at "Det bekræftes af andre vidner, bl.a. Hjarup sognemænd (en række navne). De har måttet bruge Drabæks og Rolles Møller."
Det kunne se ud til, at både Drabæks og Rolles Mølle har nydt gavn af en priviligeret mølletvang. Men som eksemplet med Henrik Rover viser, har det alligevel været påkrævet at bevise, at det har stået ringe til på Rolles Mølle, også i forhold til de mange møller, som har forringet udbyttet af mølletvangen.
 
Vi ved ikke, hvordan Rolles Mølle så ud før branden i april 1871, der blev beskrevet grundigt i flere samtidige dagblade, bl. a. i  Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 27. april 1871. Denne beskrivelse gør det muligt at danne sig et billede af møllens beskaffenhed den gang.
Om branden hedder det, at "efter et par Timers Forløb var kun de nøgne Mure tilbage af den store og for sin smukke Beligenhed bekjendte Mølle". Branden startede i "Andehuset" og bredte sig herfra til "de staatækkede Længer", der var sammenbygget med stuehuset. Kun et hus på den anden side af åen, der benyttedes som svinesti, overlevede branden.
I 1873 og 1879 ønsker ejeren Paul Thomsen at bortforpagte møllen, og der gives i denne anledning en beskrivelse af den nybyggede mølle. Iflg. denne beskrivelse har møllen "tilstrækkelig Vandkraft til enhver Tid af Aaret ... drives af 2 Turbiner med 14 Fods Vandfald og har 7 Kværne samt et fransk Sigteri." 
I 1881 sælger P. Thomsen møllen til gårdejer Fuglsang, og det oplyses her, at vamdmøllen har et jordtilliggende på 13 ha. I juni-juli 1886 sættes Rolles Mølle på tvangsauktion. Kreditforeningen sælger i okt. 1886 Rolles Mølle med 180 tdr. land til "Landinspektør Balslev" Ribe.
Det ser ud til at gå landinspektør Balslev ganske godt på Rolles Mølle, han er i flere omgange sognets største skatteyder. Dog må han i 1898 annoncere for arbejde med sit gamle fag, landinspektør. Det kunne måske tyde på et for sparsomt udbytte af mølle og gård.
4. maj 1893 berettes det i Holstebro Dagblad, at Balslev har været i slagsmål med en karl på gården. Efter beskrivelsen skulle Balslev have påbudt karlen at gå i seng, hvilket karlen nægtede, og så blev Balslev vred. Karlen slog med en lukket kniv, Balslev slog med et plovskær. "Underretten dømte Karlen til 10 Dages Fængsel paa Fangekost. Overretten satte Straffen op til 3 Gange 5 Dages Vand og Brød og til samme Resultat kom Højesteret." Iflg. avisreferatet var der ingen vidner, altså påstand mod påstand. Hvordan det kunne indbringe karlen den straf svæver hen i datidens retsopfattelse.  
Fra 1898 til tvangsauktion, bekendtgjort 4. jan 1901 annoncerer Landinspektør Balslev hyppigt med landinspektørarbejde.
2. marts 1901 meddeles det, at Rolles Mølle af Kreditforeningen er solgt til mølleforpagter H. P. Jørgensen, Follerup Mølle ved Fredericia. På Rolles Møller udbyder mølleforpagter A. Thomsen efterfølgende arbejde til renovation af møllen i licitation.
Omkring århundredskiftet sker der en udvidelse af driften på Rolles Mølle til også at omfatte dambrug. Iflg. den lokale førstelærer i Gelballe, P. Nissen, der skriver en artikel i Jyllandsposten 24. aug. 1915 under overskriften "Krigen og Ferskvandsfiskeriet", så var der under 1. verdenskrig store problemer i dambruget. På trods af stigende priser på fødevarer i øvrigt, så faldt priserne på ferskvandsfisk under krigen. Iflg. Nissen går det, når dambruget er et bierhverv til "Landbrug eller Haandværk", men for eneste erhvervsudøvere er det en katastrofe. Nissen opfordrer til, at man begynder at spise fisk, "Erhvervet trænger altså først og fremmest til, at man kjøber dets Produkter." Der er i lærer Nissens opråb ikke noget om Rolles Mølle, hvor dambruget har været et bierhverv, og der er selvfølgelig heller ikke - tiden taget i betragtning - opfordring til offentlig støtte af det betrængte erhverv.
 
Rolles Mølle i offentlige annonceringer
I forhold til Drabæks Mølle er der betydeligt mindre at hente i offentlige beskrivelser af Rolles Mølle. Dog noget findes der. Især omkring branden i april 1871 og de efterfølgende tvangsauktioner.
Rolles Mølle i offentlig omtale
6. april 1781  April - maj 1871 ildebrand  28. jan. 1873 bortforpagtning  Aug. 1881 - juni 1886 køb og tvangsauktion 
Intet om bygninger  Alle avlsbygninger er stråtækte og sammenbyggede. Stuehuset ligger for sig selv. Ilden starter i Andehuset, breder sig til ladebygningen og de øvrige længer. Kun et hus, en svinesti på den anden side åen overlevede.     
Intet om mølle    "... god Landsøging og tilstrækkelig Vandkraft ..." 2 Turbiner, 14 Fods Vandfald, 7 Kværne, fransk Sigteri. Intet om møllen, noget om avl og besætning. 
Intet om Mølleskyld og Hartkorn      Hartkorn 13 Tdr., 1 Skp., 2 Fjdk., 1½ Alb. Landinspektør Balslev overtager 180 Tdr. L. I 1901 sælges 182 Tdr. L., 13 Tdr. Hartkorn
  "... kun de nøgne Mure tilbage af den store og for sin smukke Beliggenhed bekjendte Mølle."    
Præmie for biavl Der er en ejer og en forpagter.    
Fra første tvangsauktion i 1886 over tvangsauktionen i 1901 følger der formentlig en regulær ripning af mølle og gård indtil N. J. Nielsens overtagelse af mølle, gård og fiskedamme i 1914. Som landbrug er Rolles Mølle noget større end Drabæks Mølle, 13 Tdr. Hartkorn mod 9 Tdr. Hartkorn på Drabæks Mølle. Dog er der ingen tilkendegivelser af, at beboelsen på Rolles Mølle skulle være så "herskabelig" som på Drabæks Mølle. Dette dog før branden i 1906 på Drabæks Mølle. 
 
Kendte ejere af Rolles Mølle indtil N. J. Nielsens overtagelse i 1914.
Ifver Vind, mageskifter Rolles Mølle til Frederik 2. i 1578.
Søren Pedersen Rolles Mølle i en retstvist 1698 om evt. mølletvang i forhold til Drabæks, Rolles og Vranderup vandmøller.
Henrik Roves kan i forskellige rettertingsdokumenter konstateres som ejer af Rolles Mølle 1715-22. Tidsfæstelsen er usikker, han kan sagtens have ejet møllen både før og efter. I sagsakterne er Henrik Roves fortaler for møllens ringe tilstand, hvilket han også får synsmænd til at bekræfte. Formentlig for at kunne få et økonomisk udbytte i form af afgiftslettelse m.v.
I 1737 har Poul Jepsen Rolles Mølle en retstvist omkring hans regulering af et vandløb, som han skulle have omlagt. Poul Jepsen indgår også i sagen med Drabæk Mølle omkring Stolestader i Skanderup Kirke i 1747.
Rasmus Chr. Mattisen og hustru Anna Margrethe Andersdatter "gør Testamente" over Rolles Mølle i 1783. R. Chr. Matthiesen fik i 1781 førstepræmie for sine bistader.
1881 sælger Poul Pedersen Rolles Mølle til C. Fuglsang Petersen. Det kunne se ud til, at P. Thomsen var ejer, da møllen brændte i 1871. Han annoncerer om bortforpagtning i 1873. C. Fuglsang Petersen kommer på tvangauktion i 1886.
Landinspektør Balslev fra Ribe køber i 1886 Rolles Mølle af Kreditforeningen.
Efter i nogle år at have annonceret med sit oprindelige erhverv, landopmåling går Balslev på tvangsauktion med møllen i 1901
1901 sælger Kreditforeningen Rolles Mølle til Mølleforpagter Jørgensen, Folderup Mølle.
I 1903 er der forlydender om, at Jørgensen har solgt Rolles Møle til Hans Höllich fra Vester Vamdrup. Her bliver der oprettet fiskedamme på møllen. Det har Jørgensen åbenbart ikke, 7. febr. 1907 meddeles det, at Jørgensen har solgt Rolles Mølle til Sønderjyden Poulsen. Jørgensen har så haft Rolles Mølle 1901-07.
Før Poulsens salg af møllen har der lokalt været drøftelse af at købe møllen og drive den som "Andelsforetagende". 
I 1910 sælger P. Poulsen Rolles Mølle, som han så har haft 1907-10. Der sælges til P. Eriksen, også fra Sønderjylland.
Den af P. Eriksen marts 1910 købte Rolles Mølle kommer allerede i sept. 1910 på tvangsauktion med Carl Bøttcher som ejer.
P. Poulsen overtager Rolles Mølle igen i okt. 1910 som "ufyldesgjort Panthaver". I den forbindelse afholder Poulsen "frivillig Auktion" over ejendommen, hvor der sælges Besætning, Avl og Avlsredskaber. Det samme gentager sig året efter, i okt. 1911, hvor der igen af Poulsen holdes "frivillig Auktion".
Endelig sælger Poulsen i april 1914 den nu nok noget rippede Rolles Mølle til Niels Jørgen Nielsen, Nagbøl Nygaard.
 
Vandmøllernes storhedstid blev der nok sat en endelig stopper for med den frie næring og ophævelsen af mølletvangen fra 1852, effektueret 1862.
Der blev med mølletvangens ophævelse plads til konkurrence fra også vindmøller.
Ved en annoncering af ensartet maleløn på møllerne i 1905 så møllesituationen på Kolding egnen således ud, 42 møller:
 
 
 
Iflg. Lunderkov Lokalarkiv etableredes der o. 1900 mølledamme på Rolles Mølle, som igen blev nedlagt 1960.
Det var nok helt præcist sommeren 1903, der blev oprettet fiskedamme på Rolles Mølle.
8. dec. 1904 meddeles, at "en Mand  der bestyrede Fiskeanlæget ..." i Lunderskov er druknet. Her må fiskedammene så have været etableret. Se neden for.
 
 
22. juni 1903 sælger "Proprietær Jørgensen" Rolles Mølle til Møller Hôllich fra Vester Vamdrup. Dette anføres som et "forlydende", og det viser sig at måtte være "en and", da Jørgensen de følgende år stadig optræder som mølleejer.
Men at der må have været problemer omkring driften af møllen fremgår af, at der 20. dec. 1906 i Folkebladet Sydjylland annonceres et møde, hvor nogle "Landboere" vil drøfte at drive møllen sammen som et "Andelsforetagende".
Det kommer der tilsyneladende ikke noget ud af, 16. sept. 1910 annonceres der igen en tvangsauktion over møllen. Og 26. okt. 1911 annonceres der en "frivillig auktion" over hele møllen med bygninger, løsøre, besætning m.v. Det er den sælgende mølleejer Poulsen, der som panthaver overtager den fallerede Rolles Mølle igen.
I april 1914 sælges Rolles Mølle af proprietær Poulsen til fhv. proprietær N. J. Nielsen. I 1917 konstateres der mund- og klovsyge på Rolles Mølle under den nye ejer, N. J. Nielsen. Den nye ejer annoncerer ellers med svinemel, "Netto Casse", som møllen må formodes at satse noget på. Desuden produktion og salg af træ.
 
Det ser ud til, at situationen på Rolles Mølle stabiliseres med N. J. Nielsens overtagelse af møllen i 1914. Også selv om der kommer mund- og klovsyge i 1917. Og selv om prisen på fisk fra møllens dambrug i 1915 iflg. førstelærer Nissen fra Gelballe var et stort problem, især for dambrugere, der kun skulle leve af dambrug. Men når det alligevel lykkes for N. J. Nielsen at få noget ud af driften af Rolles Mølle, så har det formentlig været på trods af dambruget og de hermed forbundne problemer med vandforsyning og -deling i forhold til Drabæks Mølle. 
 
Branden på Rolles Mølle i 1871 Etablering af fiskedamme  


Dokumentation o. Drabæks Mølle:
Tidligere museumsinspektør Christian Fischer er arkæolog og en af landets fremmeste eksperter på vandmøller. Han har i 2004 udgivet Tidlige danske vandmøller. Telefonisk adspurgt er det ikke Christian Fischer bekendt, at der skulle være arkæologiske vidnesbyrd om en vandmølle fra 1100-tallet, hvor Drabæks Mølle nu ligger. Den manglende arkæologiske dokumentation betyder derfor, at 1100-tallet som Drabæks Mølles historiske rødder i bedste fald er tvivlsomme oplysninger og under alle omstændigheder mangler arkæologisk dokumentation. De tvivlsomme dateringsangivelser for Drabæks Mølle, finder man i DSB Museumtog, Den store danske, Gyldendals Encyclopædi, Kornkammeret.dk, HistoriskAtlas.dk, VisitKolding, Wikipedia (som angiveligt har skrevet direkte af efter Kornkammeret.dk og muligvis Gyldendals Encyklopædi), Kulturstyrelsens Bygningskultur 2015.
Der kan sikkert findes flere eksempler. Men her er der et godt eksempel på, at en fjer er blevet til mindst fem høns - en tvivlsom påstand bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget, uanset antal gange.
De mest seriøse af de her nævnte omtaler af Drabæks Mølle har rettet deres oplysninger efter at være blevet gjort opmæksom på det bagved liggende kommercielle fupnummer - som selvfølgelig også bare kan være snakkesalig uvidenhed.
Kornkammeret, den oprindelige kilde til fjeren, har ikke rettet noget. Og heller ikke lokalarkivet har fundet det umagen værd, desværre.
Det vil være på sin plads her at præcisere, hvad vi ved - med dækning i skriftlige kilder, eftersom der ikke foreligger nogen form for arkæologiske vidnesbyrd om de to møller.
Drabæks Mølle: Vi hører om møllen første gang i Kronens Skøder, hvor kronen i 1578 erhverver møllen fra, en lokal godsbesidder i Koldinghus Len, som har fået ejerskab til møllen, muligvis med reformationen i 1536, hvor kirkegods blev overtaget af kronen, noget overdraget til lokale godsbesiddere - mod betaling, naturligvis. Alle former for fantasifulde dateringer før 1578 eller reformationer må afvises, indtil der (måske en gang) foreligger arkæoligiske vidnesbyrd om et tidligt mølleanlæg. En vandmølle fra  vikingetiden er en teoretisk mulighed.
Der er dokumentation for, at Drabæks Mølle under svenskekrigen 1657-60 blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660. Flere rytterbønder er her indstævnet for ikke at have betalt deres landgilde, herunder Iver Nielsen Drabæk Mølle, der trods forsikringer om, at han har brugt hele sin formue på et genopbygge den af svensken nedbrændte mølle bliver dømt til at betale. Det hedder videre om den nedbrændte Drabæk Mølle i tingbogen: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." Disse oplysninger om Drabæks Mølle svækker argumentationen for, at Rolles Mølle herefter skulle være blevet bygget, fordi Drabæks Mølle har været ude af drift.
Men måske har situationen for den stakkels møller på Drabæks Mølle efter krigstidens ødelæggelser og den efterfølgende armod været, at man har set det nødvendigt at få bygget en ekstra mølle ved det egnede møllested?
Rolles Mølle: Som anført er der kildebelæg for, at Rolles Mølle skulle kunne dateres til en gang mellem svenskekrigen 1657-60, hvor der er dokumentation for, at Drabæks Mølle blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660 og til  en tid o. 1680, hvor mølleren på Drabæk Mølle i 1748 hævder, at Rolles Møller "kun" er o. 70 år gammel, d.v.s. fra o. 1680.
Denne datering af Rolles Mølle modsiges i Thomas Christensens Skanderup Sogns Historie, s. 88 og det herfra oplyste i Historisk Atlas om Rolles Mølle.
Det hedder hos TC, at "møllen menes grundlagt ... i 1553 af Kong Christian d. 3 ... (og at) kongen (i 1578) ifølge Kronens Skøder køber ... (møllen) ved mageskifte med Iver Vind til Grunnet, Klarupgård, Nørholm og Torupgård ..."
Det først anførte om kongelig grundlæggelse i 1553 er kun en formodning, som må afvises. Der er ingen dokumentation, og ved et kontrolgennemsyn af Koldinghus Lens regnskaber 1433-1559 har det ikke været muligt at finde dokumentation for, at Christian 3. skulle have oprettet nogen vandmølle, slet ikke Rolles Mølle. TC fremfører også kun dette som en formodning.
Kronens Skøder er nøje gennemset for 1578. Imod forventning er der her en klar indikation for, at møllen kan dateres lige så langt tilbage som Drabæks Mølle. "Ifver Vind mageskifter med kongen, får en del gods i Nørrejylland og giver til gengæld "Rolis Mølle". Rolles Mølle kan således konstateres at være blevet kongsmølle 7. juli  1578 sammen med Drabæks Mølle, der først mageskiftes i kongelig besiddelse 22. dec. 1578.    
Fra Rigsarkivets udgivelse af Kronens Skøder 1891-1955, 1. bind, s. 177-78
Det må således medgives TC, s. 88, at oplysningen om Rolles Mølle som kongsmølle i 1578 er korrekt. Derimod ses Rolles Mølle ikke nævnt i tingbogen for 1664, men først 12. januar 1665. Det er dog i denne sammenhæng ligegyldigt - Rolles Mølle må konstateres at have eksisteret i 1578 på lige fod med Drabæks Mølle. Uanset at mølleejeren på Drabæks Mølle i 1748 mente at vide, at Drabæks Mølle havde eksisteret "siden Arilds Tid" og Rolles Mølle kun i ca. 70 år. Som må justeres med mindst et hundrede år.
 
Om vandmøller og kilder til vandmøllernes historie.
I Danmark er de første skriftlige belæg for vandmøller skriftlige kilder fra 1130’erne: Vittskövle i 1131 (Necrologium Lundense, s 75), Värpinge i 1133 (Diplomatarium Danicum 1 II 56) og Næstved i 1135 (DD 1 II 64). Herudover kendes der ingen tidlige dateringer af vandmøller, undtaget enkelte arkæologiske udgravninger af mølledele, som med kulstof-14 metoden daterer de ældste, kendte vandmøller i Danmark til tidlig middelalder.
Det har i det mindste været den gængse visdom indtil nu. Men nyere arkæologiske fund synes at vise, at der også i vikingetiden, ca. 800-1050 har været vandmøller i Danmark. Resultaterne af de nye fund er beskrevet i Skalk nr. 1, febr. 2018, s. 17-19. Det anføres her, at der har været vandmøller, anlagt i vikingetiden. Det demonstreres med arkæologiske fund fra tre steder i det vestjyske: Ved Omgård - mellem Videbæk og Holstebro - er der fundet et padleblad til en vandmølle. Padlebladet kan med en kulstof 14 analyse tidsfæstes til 917. Det afviger fra det øverste, middelalderlige padleblad ved at være 2,5 cm mindre i bredde.
Fra vandmøllen i Ormgård er fundet et padleblad, det nederste her, som er dateret til 917.
Desuden er der i Ljørring mellem Holstebro og Herning fundet en træbygget kanal, mølletruget, hvor møllehjulet har drejet. Og endelig Munkehaver, lidt nordvest for Nørre Vosborg, hvor der er fundet en tværplanke, dateret til 665. 
Som det vil fremgå neden for, så blev vandmøller i middelalderen stort set udelukkende oprettet i forbindelse med klostre, hyppigt også uden for klostrets mure.
Der har aldrig eksisteret et kloster i Lunderskov. Der har i Kolding fra 1288 eksisteret et franciskanerkloster, som blev nedlagt i 1529. Men til gengæld er der gjort fund, der viser beliggenheden af en vikingebeboelse ud mod Drabæk Mølleå.
I princippet kunne både Rolles og Drabæks Mølle være grundlagt af franciskanerklosteret i Kolding - og måske, senest med reformationen i 1536, begge være overtaget af kongemagten. Men det er der ingen kildemæssig dokumentation for. For Rolles Mølle kan det næsten anses for udelukket.
Den nyeste forskning i danske vandmøller viser, at der muligvis allerede i vikingetiden er blevet opført vandmøller i Danmark. Vikingetidsfundene i Dollerup muliggør, at der allerede i 900-tallet kunne have været en vandmølle ved f. eks. Drabæk Mølledam. Men det skal kunne dokumenteres med arkæologiske fund af stolper o.l. fra en evt. mølle. Og sådanne (epokegørende) arkæologiske fund har der ikke været o. Drabæks Mølle. 
 
De adskillige fantasifulde beretninger om møllens udspring i 1100-tallet, muligvis alle med Kornkammeret som inspiration må under alle omstændigheder blankt afvises.
Det er forsøgt at underbygge påstanden om den tidlige datering med, at der skulle være fundet munkesten under den nuværende mølle, som peger på 1100-tallet. Hvordan melder denne historie intet om. Og Franciskanerklosteret i Kolding kommer først i 1288.
Der er heller ikke, så vidt det har kunnet efterprøves, fundet arkæologiske vidnesbyrd om en mølle i Lunderskov. Det må derfor om Drabæks Mølle konstateres, at møllen er nævnt første gang skriftligt i 1578 i Kronens Skøder, og at dens eksistens ikke kan dokumenteres før dette skriftlige udsagn. Men selvfølgelig har møllen eksisteret som vandmølle før 1578, blot ved vi ikke fra hvornår.
Mølletypen på Drabæks Mølle kendes ikke før efter midten af 1700-tallet hvor dens ene overfaldskværn var blevet til 3, og i 1777 fik den yderligere indlagt en grubbekværn (kværn, som bruges til afskalling af byg og fjernelse af skægget på andre kornsorter). Da havde den i nogle år været i selveje. Senere reduceredes antallet af kværne til to.
 
Skifter o. Drabæks og Rolles Møller:
Ved et skifte 29.10.1772, fol.525B.nævnes som møller Søren Nielsen, Lunderskov. Dog ikke, om det er Rolles eller Drabæks Mølle.  
Ved et skifte nævnes Rollesmølle i Skanderup sogn. 23.2.1773, fol.26B med 4 møllere. 
Ved et skifte Jens Jensen Møller, ugift i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. 23.12.1772, fol.560. 
Ved skifte i Harte sogn. 26.6.1783, side 161. Poul Thomsen i Rollesmølle.
Ved skifte i Ejstrup i Harte sogn. 26.6.1783, side 913. Poul Thomsen i Rollesmølle.
Ved skifte Peder Nielsen på Dollerup Hede [i Skanderup sogn]. 20.3.1785, side 496. E: Maren Andersdatter. LV: Johannes Møller i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. B:  
Skifte 16.12.1790, side 98. Poul Thomsen Møller, møller i Rollesmølle i Lejrskov sogn.
Rolles Mølle
Drabæks Mølle i offentlige beskrivelser siden 1800-tallet.
   
  
    
 
 
 
http://hkpn.gst.dk/ . Man skal slå op på ”Protokoller”, her finder man både hartkornsprotokoller og sogneprotokoller. Der er delt op i privilegerede og uprivilegerede hartkorn. Adelens hartkorn var privilegeret, dvs. skattefri. Desuden var købstads- og embedsjorder (f. eks. præstegårde) fri for hartkornsbeskatningen, købstæderne dog i stedet pålagt en grundskyld. Nagbøl var den eneste af sognets byer, der havde privilegeret hartkorn, idet præstegården lå her, Denne skattefrihed bortfaldt i 1850. Matriklerne havde privilegerede (skattefri) og uprivilegerede ansættelser. Der var en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse blev igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).


1 tønde = 8 skæpper, 1skæppe = 4 fjerdingkar, 1 fk = 3 album, 1 alb. = 4 penning.
Tiende. Al jord har siden kristendommens knæsættelse som religion i Danmark været tiendepligtig. Med reformationen overtog kronen tienden, og den blev for en stor del bortforpagtet. 
 

Den slags mundtlige overleveringer er det selvsagt efterfølgende uhyre vanskeligt at afprøve sandhedsværdien af. Men at man i familien har drøftet problemer med vandforsyningen i forhold til Drabæks Mølle, ligger fast i den meddelte form fra et troværdigt vidne, et barnebarn af N. J. Nielsen. 
 
Christoffer Johansen Lindenov, til Fovslet m.m. dør i 1585 og ligger begravet på Ødis Kirkegård. Han var en velhavende mand, der bl.a. besad Fovslet Hovedgaard. Han ydede adskillige lån til kongehuset, som jo måtte henvende sig der, hvor pengene var, når behovet opstod.
Christiffer Lindenov giftede sig vist godt alle de 3 gange, han var gift. Det har sikkert været med til at give ham et sikkert økonomisk fundament. Det er formentlig 2 af ægtefællerne, man ser på denne grav epitaf. Han har sikkert aldrig boet på Valbygaard, som nævnes i Kronens Skøder, men han giftede sig med en datter derfra, Anne Bjørnsen Bjørn, og han samlede efterfølgende en del jord til dette ellers uanseelige gods.
 
Ifver Vind er søn af den velhavende herremand Henrik Vind, der bl. a. ejede Rønshave og Vellinggaard, som begge laa i Smidstrup Sogn i Holmans Herred. Ifver Vind er født 1502 og har en hovedgaard i Starup foruden andet gods. Man kan af Kronens Skøder se, at han mageskifter en hel del gods med kongen, Frederik 2. Kongen skriver fra Koldinghus - 24. Juni 1578 - til Kansleren Niels Kaas og til Albret Friis til Haritzkier om mageskiftet med Ifver Vind.
Vind'ernes Stamtavle findes i Danmarks Adels Aarbog 1886 v, Hiort-Lorenzen og A. Thiset.
 
Ifver Vind og hustrus - Sandbergerne, som havde Skanderupgård - våben har denne indskrift, indsat ved I. Vinds død. Man kan se, at I. Vind var 76 år gammel, da han i 1578 mageskiftede med Frederik 2.
Las Christensen Sandberg, "velbyrdig" boede på Skanderupgaard fra 1598, muligvis før, indtil 1612.
Anne Henriksdatter Sandberg 1512-1576 ser dog ud til af være af en anden gren af den del af Sandberg familien, der det meste af 1500-tallet, indtil 1612 havde sæde på Skanderupgaard. Der er helt umuligt på det foreliggende grundlag at sige noget om Ifver Vinds evt. forbindelser til denne lokale Sandberg slægt, om det skulle være gennem dem, der er erhvervet kendskab til Rolles Mølle. 
 
 
Niels Jørgen Nielsen. Ved barnedåb 23. februar, fødsel 29. jan. 1903,  søn Thorvald Sloth Nielsen, ses det af kirkebogen, at Niels Jørgen Nielsen her er registreret som gårdejer på Nagbøl Nygaard. I folketæling 1880, 1890 og 1901 ses Niels Jørgen Nielsen født på Nagbøl Nygaard i 1873, som han så overtager som ejer. Det ses af Kontreministerialbogen for 1937, at Niels J. Nielsens son, Thorvald Sloth Nielsen 29. maj 1937 bliver gift med datteren af Johan Nielsen, Grønvanggaard, Anne Abeline Nielsen. I 1937 er Niels Jørgen Nielsen stadig registreret som ejer af Rolles Mølle. Thorvald Sloth Nielsen er registreret som fiskeriejer i Taagelund.
Man kan muligvis ud fra Thorvald Sloth Nielsens valg af livsværk, opvokset på en mølle og et dambrug på Rolles Mølle, senere ejer af et mindre landbrug og et betydeligt dambrug i Taagelund, at dambruget på trods af de dårlige fiskepriser i 1915 iflg. førstelærer Nissen i Gelballe ikke har været helt ringe at beskæftige sig med i et lidt længere livsforløb.
Niels Jørgen Nielsens gård, Nagbøl Nygaard erhverves senere af Arne Eskesen, søn af valgmenighedspræsten i Skanderup, Asger B. Eskesen. Arne Eskesen blev under besættelsen involveret i den lokale jernbanesabotage. Arne Eskesen er i kontraminsterialbogen for 1939 registreret som ejer af Nagbøl Nygaard ved indgåelse af ægteskab.
 

Økonomiske problemer på Drabæks Mølle. 
Andst Herreds Tingbøger. "Ridefoged Anders Jørgensen stævner pva. slotsskriveren Iver Nielsen Smed i Drabæk mølle for restance for 1663-1664, 10½ tdr. mel a 2 rdl.= 21 rdl. Opsat 8 dage." Slotskriveren er den kongelige embedsmand på Koldinghus. Iver Nielsen Smed, Drabæks Mølle er åbenbart i betydelige økonomiske problemer efter sidste svenskekrigs ulykker og ødelæggelser. I dec. 1663 hedder det: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." 13. april 1664, "13/4. Ridefoged Anders Jørgensen ctr. Iver Nielsen i Drabæk mølle for resterende afgift: 10½ tdr. mel eller 21 rigsdaler. - Denne svarer, at det er ham fattige mand umuligt at give afgiften formedelst de bekosninger, han har haft på møllen, eftersom den var afbrændt og ganske øde; han mente, at han lige som andre møllere burde havde 2 års frihed. - Dom: Han skal betale afgiften." 1666 Torsdag den 22. februar: "Ridefoged Anders Jørgensen stævner Iver Nielsen Smed, nu boende i Anst, for stedsmålspenge af Drabæk mølle, som han senest har haft i fæste ..." Herefter adskillige indstævninger af Iver Nielsen Smed, der øbenbart ikke kan betale. Efterfølgende møller, Peder Nielsen har åbenbart også økonomiske problemer: "Underskriver Hans Nielsen har pva. amtskriveren stævnet kongens bønder og tjenere for resterende skyld og landgilde. - Dom: De, der ikke har betalt, skal gøre det. Samme stævner Peder Møller i Drabæk mølle for halvparten af hans mølleskyld for 1668 og fuld mølleskyld for 1669 og 1670. Opsat 14 dage." I 1671, hvor Koldinghus Len i 1662 er blevet til Koldinghus Amt: "Amtskriveren ctr. Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle for mølleskyld. Sætter i rette, at han skal betale sin gæld og have sit fæste forbrudt. - Dom: Han skal betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering. Og eftersom han sig så langt over tiden med sin mølleskyld har opholdt, bør han derfor sit fæste at have forbrudt, med mindre øvrigheden ham det af nåde vil efterlade." Samme år 6. april: "Med stævning til amtskriveren får Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at Drabæk mølle er meget forskyldet, og når der er tør sommer, især som nu de 2 sidste år, da vandet formedelst den store tørke og hede tørrede hen, har han ikke kunnet få vand at male med, så han kunne tjene sin mølleskyld, så godtfolk deromkring, som han havde sin møllesøgning af, måtte køre fra ham med deres korn og til andre møller.... Peder Nielsen i Drabæk mølle får tingsvidne på, at han har fået synet møllestenene. Den underste var i stykker og ganske ubrugelig. Der er givet varsel til restanceskriver Johan Iversen... Erik Christensen i Seest pva. amtskriver Mathias Lichner(?) ctr. Las Nielsen i Vranderup mølle og Peder Nielsen i Drabæk mølle for resterende landgildemel. Han kræver betaling samt fæstes forbrydelse. Opsat 14 dage. 27/5 ...Peder Nielsen i Drabæk mølle lader med varsel til Peder Bertelsen pva. kongen afhjemle syn på møllen. Den underste møllesten er i stykker og er ikke tjenlig til nogen maling. Der fattes også noget tømmer. .. 20/5. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde tingsvidne af 20/5 med amtmandens påtegning: Han eftergives landgilden for 1674; men dette år og herefter skal han forbedre sin mølle og stræbe efter at yde kongen fuld landgilde. 4/6. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde pva. Las Nielsen i Vranderup mølle tingsvidne af 4/6 med amtmandens påtegning: En del af landgilden eftergives for 1674, men han skal fremover yde den fulde afgift af begge kværne. " Hvis de afgivne vidnesbyrd og forklaringer er en korrekt beskrivelse af virkeligheden, så kan man muligvis slutte, at Drabæks Mølle har været så svækket og svagt kørende efter sidste svenskekrig, at det har været nødvendigt for bønderne at benytte andre møller, herunder Rolles Mølle.
 
Bestemmelserne i Danske Lov om mølletvang:"Bøndernes Sqvatmøller, som ere paa een Mil nær rette Landgildemøller, som holdes ved Magt og noksom kand Bøndernes Maalning forrestaa, skal afskaffes. Dog de Sqvatmøller undtagne, som der af Alders Tid haver gaaet Landgilde af og i Sødskinde Skifte eller andre Skifter ere gangne paa Lod og bevises at regnes for Landgielde."
Da der næppe var mange fæstebønder, der havde mere end en mil til en "Landgildemølle", har der med Danske Lov været tale om mølletvang, og det fastslår loven da også: "Kongens Tjenere skulle søge de Kongens Møller, som de af Alders Tid pleje, og til den Ende skulle Amptmændene have god Indseende, at Møllerne ved Magt holdes, og at med Maalen og Møllers Toldkar tilhørligen omgaais, saa Bønderne ikke have billig Aarsag til at klage".
En fæstebonde kunde ikke omgaa forbudet mod skvatmøller ved at bygge en vejr- eller hestemølle, da loven også forbød disse møller, hvor landgildemølleren let ville have kunnet overkomme kornformalingen. 
 
Trap 3. udgave 1906, 5. Bind. Rolles Mølle, Gd. med Vandmølle, har 13½ Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td. H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5/8 Td. H); Rosenlund; Nygd.; Frederiksminde; Dolleruplund (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.); Elisabethslyst (8 Td. H.); Dorotheasminde; Grønvanggd. m. m. Drabæks Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.
Som det fremgår har Trap her rodet lidt rundt i beskrivelsen af Drabæk og Rolles Mølle m.h.t. fiskedamme.
 
Mølletvang. Det er begrænset, hvad man i den faghistoriske litteratur kan finde om mølletvang. Hans H. Fussings doktordisputats fra 1942, Herremand og Fæstebonde, s. 382, hvor belæg er fundet i V. A. Secher, Forordninger, Recesser og andre kongelige breve samt Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, sidstnævnte sammen med Chr. Støckel.
Samt Michael Wagner, Vandmøllens socialhistorie i korte træk, 2008.
Desuden en ældre undersøgelse fra 1950, Fritz Jacobsen, Vandmøller i Sorø Amt.
 
Tingsprotokollen 9/6 1747 om retten til Stolestader i Skanderup Kirke.
Sentence i sagen, som mølleren Christen Jensen af Drabæk mølle har haft ctr. mølleren Poul Jepsen af Rolles mølle, begge i Skanderup sogn, formedelst Rolles møller har tilegnet sig det første stolestade (gangstadet) i Skanderup kirke både i mands- og fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi, og som Christen Jensen mener har tilhørt ham af arilds tid. Drabæk mølle har været til fra alders tid, mens Rolles mølle er ca. 70 år gammel. Begge møllere har haft stolestader sammen i kirken. Christen Jensen har haft 1., 3. og 5. stade i begge sider, og Poul Jepsen 2., 4. og 6. stade. Gangstaderne har tilhørt Christen Jensen, indtil Poul Jepsen for 15-16 år siden har disputeret dem. De andre sognebørn har altid søgt de stolestader, som var tildelt gårdene, gamle eller unge, mand efter mand alle tider. Poul Jepsen har fået sin egen stol opbygget i mandssiden; den har 4 stader udover de andre stader, som hører til Rolles mølle. - Poul Jepsen har påberåbt sig en amtmandsresolution af 10/5-28, hvor amtmanden anfører lovens 2-22-48, samt en dito af 1/5-57, hvor amtmanden bekræfter den første. Poul Jepsen holder også på, at han er ældre gift end Christen Jensen. - Dommen siger, at Christen Jensen og Poul Jepsen er hinanden lige i byrd, og derfor skal de underdanigst efterleve lovens 2-22-47 og 2-22-48, som begge citeres. Men den drager ikke heraf nogen konklusion om, hvem der så skal have gangstaderne. Procesomkostningerne ophæves på begge sider. 
 
 
Munkehaver. Tværplanke fra vikingetidens vandmølle og en kvindegrav I Munkehaver (18) nord for Nørre Vosborg er der ved gravning af afvandingskanaler i 1945 fundet en tværplanke, som kan stamme fra en vandmølle, idet dens funktion kan have været at fastholde den vandmøllekarm, som vandmøllehjulet drejede rundt i. Den er kulstof 14-dateret til perioden 655-690 e.Kr. Træet må have haft en vis egenalder, så planken kan have tilhørt en vikingetids vandmølle, som vi også kender eksempler på ved Omgård i Grønbjerg og Ljørring nær Aulum. 
 

Vand- og vindmøller, fordeling på områder.
Der er lavet en opgørelse over forholdet mellem vand- og  vindmøller i 1600-tallet, d.v.s. før Christians 4.'s hollændermølle. Opgørelsen er lavet ud fra Christian 5.'s 1688 matrikel, d.v.s. statsmagtens opmåling af skatteevnen i kongerigets landbrugsjorder. I opgørelsen er "øde møller" ikke medtaget.
Opgørelsen viser, at alle de gennemgåede små og mellemstore øer kendetegnet ved et stort overtal af vindmøller, mens de fynske og jyske områder havde markant overvægt af vandmøller. Dern afgørende faktor i valget mellem vind- og vandmøller i 1600-tallet har formentlig været vandløbenes størrelse og de højdeforskelle, der kunne udnyttes i vandmøllerne. 

 
 
 
 
 
 
 
 

Branden i Viborg Domkirke 1726. Som konsekvens af reformationen i 1536) afleverede klostre og andre kirkelig institutioner deres papirer til domkirken i Viborg, hvor en voldsom brand i 1726 uheldigvis betød, at papirerne gik tabt

Kilder: er middelalderens landskabslove, kongernes håndfæstninger, Kronens skøder, Danmarks Riges breve, Kancelliets brevbøger, forskellige jordebøger, Rentemesterregnskaber, lensregnskaber, godsarkiver, danske domme 1375-1662, enevældens kammerale system, relevante ministerier efter 1849.
Rentekammerets arkiv og flere andre kilder er fint benyttet og præsenteret i "Gamle jydske Vandmøller", Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 2 (1914), Gamle jydske Vandmøller, Hans Kyrre.
Der er gode kilder til møller i det gamle Skivehus Amt, det nuværende Salling. Derimod kniber det mere med Fjends. Som det hedder hos Hans Kyrre, Gamle Vandmøller:
 
I stedet er benyttet Hald Amt skifteprotokol 1682-1789, hvor der dog kun er fundet omtale af Øster Velling vandmølle, der ikke ligger i Fjends Herred. Der er så ydermere søgt i det ind imellem noget brogede materiale, der findes på Æ Fjandbo Arkiv.
Samt en lokal fremstilling "Livet omkring vind-og vandmøller i det gamle Fjends Herred", Inga Pedersen.
Tingbøger Rolles Mølle
 
Tingbogsudskrifter, Rolles Mølle 
 
1719-26.php:
Henrik Rover af rolles mølle får udmeldt synsmænd. 8/12

1719-26.php:
1/12. Henrik Rover af rolles mølle får tingsvidne på sin mølles tilstand. Den har kun ganske liden næring på grund af sin tilstand og de mange møller i omegnen.
 
1737.php:
Amtmandens fuldmægtig Jacob Lauson af Kolding fremstillede de opsynsmænd, der ifølge kongens reskript af 22/3 og ovennævnte plakat på tingdøren er udnævnt for de 4 sønden for Kolding toldsted i friheden liggende sogne, nemlig Seest, Hjarup, Skanderup og Vamdrup: Ole Madsen og Poul Pedersen (for Seest by), Peder Ejstrup og Hans Jensen (for Vranderup by og mølle), Mads Christensen og Hans Roved af Vester Vamdrup (for Vester Vamdrup, Hafdrup, Knurborg, Vamdrupgård, Horskær og Vamdrup mølle), Hans Hansen og Iver Andersen i Øster Vamdrup (for Øster Vamdrup, Bønstrup og Søgård), Hans Andersen Raun og Iver Jepsen i Skanderup (for Skanderup), Poul Nielsen og Peder Mickelsen i Gelballe (for Gelballe), Bertel Pedersen og Rasmus Jørgensen i Lunderskov (for Lunderskov undtagen rolles mølle, som tillige med Drabæk mølle ligger norden for toldskellet og uden for friheden), Anthoni Jacobsen Buch i Nagbøl og Niels Jensen i Dollerup (for Nagbøl og Dollerup undtagen Drabæk mølle), samt Anders Halkjær og Jens Baastrup (for Hjarup sogn). - Disse 18 mænd blev taget i ed til deres embedes tiltrædelse.
1737.php:
7/2. Regimentskriveren for Rasmus Jørgensen ctr. møller Poul Jepsen af rolles mølle. Synsmænd afhjemler deres syn. - Der er indgået forlig. Poul Jepsen vil sætte det omtvistede vandløb i dets gamle leje.
 
1748.php:
9/6. Sentence i sagen, som mølleren Christen Jensen af Drabæk mølle har haft ctr. mølleren Poul Jepsen af rolles mølle, begge i Skanderup sogn, formedelst rolles møller har tilegnet sig det første stolestade (gangstadet) i Skanderup kirke både i mands- og fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi, og som Christen Jensen mener har tilhørt ham af arilds tid. Drabæk mølle har været til fra alders tid, mens rolles mølle er ca. 70 år gammel. Begge møllere har haft stolestader sammen i kirken. Christen Jensen har haft 1., 3. og 5. stade i begge sider, og Poul Jepsen 2., 4. og 6. stade. Gangstaderne har tilhørt Christen Jensen, indtil Poul Jepsen for 15-16 år siden har disputeret dem. De andre sognebørn har altid søgt de stolestader, som var tildelt gårdene, gamle eller unge, mand efter mand alle tider. Poul Jepsen har fået sin egen stol opbygget i mandssiden; den har 4 stader udover de andre stader, som hører til rolles mølle. - Poul Jepsen har påberåbt sig en amtmandsresolution af 10/5-28, hvor amtmanden anfører lovens 2-22-48, samt en dito af 1/5-57, hvor amtmanden bekræfter den første. Poul Jepsen holder også på, at han er ældre gift end Christen Jensen. - Dommen siger, at Christen Jensen og Poul Jepsen er hinanden lige i byrd, og derfor skal de underdanigst efterleve lovens 2-22-47 og 2-22-48, som begge citeres. Men den drager ikke heraf nogen konklusion om, hvem der så skal have gangstaderne. Procesomkostningerne ophæves på begge sider.
 

1761.php:
16/11. Poul Buch af Nagbøl ctr. Christen Jensen, møller ved Drabæk mølle ang. bortført riseg. Tingsvidne. (Blandt vidnerne havde været Poul Jepsen, møller i rolles mølle. Han mente sig fritaget for at vidne, fordi han havde hørt, at Christen Jensen havde beskyldt ham for at være hovedmanden. Hans tjenestekarl, Peder Nielsen, lagde sig i sin forklaring tæt op ad ham: På spørgsmålet om, hvem der havde taget risegen, svarede han, at det kunne han ikke svare på, før end det blev vist ham, hvem der var hovedmanden. Men da han så blev spurgt, hvad han mente med en hovedmand, måtte han svare, at det vidste han ikke. Han fik betænkningstid til næste retsmøde, men da svarede han igen udenom. Poul Buch rejser sagen igen, se 7/12).
 
152:
1779 - onsdagen den 28. februar
blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi efterfølgende sag af hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding, hvorved passeret som følger:
Hvor da mødte byskriver Baggesen af Kolding, som
Bahnsen tilspurgte, om Hans Pedersen er gift og hvor hans kone opholder sig. - Baggesen mente, at det var uden for stævningen. Retten anså dette spørgsmål sagen uvedkommende.
Bahnsen tilspurgte vidnet dernæst for det 2., om den ved møllen gående å såvel er mølleå som toldskelså, item at rolles mølle har jord norden samt sønden for møllen, og at jorden på søndre side støder til den udsatte postering? - Vidnet svarede, at mølleåen kaldes tillige toldskelsåen; samme mølle ligger vel norden for åen tæt ved, men har jord sønden for åen, hvorover er en liden bro, og er ellers åen så flak, at man kan gå derover. Denne møllejord sønden for nærmer sig nær til den udsatte cordonpost, så der kan tales til vagten fra møllerens jord, og véd vidnet, at posterne endog ofte i deres gang går på møllejorden.
Den på folio 156 løverdagen den 13. marts ommeldte afsagte gæsteretsdom lyder således:
Gæsteretsdom afsagt den 13. marts 1779:
Vel er det så, at rolles mølle udi Koldinghus amt er toldskelsåen så tæt beliggende, at vandmøllen fra denne å haver ... gang og ... ... fordi(?) dens jord ligger både norden og sønden for toldskellet, nødvendigvis derover må have ... ... men dette ... ... ikke til sagen, som er anlagt og behandlet under en gæsteret imod møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, hvis forseelse består derudi, at han tværtimod allernådigste rescript af 5. januar og plakat af 13 januar ... år har gjort forsøg på ved det til vagten anbragte spørgsmål at ville passere igennem ... ... cordon når posten ... ... ... ... defensor vel undskylde ham med, at linjen ikke blev  [=> fol. 158] overtrådt, og at han kunne være uvidende(?) om foranførte allernådigste befaling; men sådant kan ikke komme udi  ... ...  betragtning af sagen, da Hans Pedersen lige så vel som alle andre vidste ... ... og efter en cordon af militære var ... mellem hertugdømmet Slesvig og Jylland langs med grænsen ... ... ... Kendes for ret: at Hans Pedersen ifølge den allernådigste plakat bør henbringes til nærmeste fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans henbringelse, arrest og forplejning anvendte og medgående bekostninger, ligesom og søgsmålets omkostninger i alle måder efter billig regning ... ...
ajs01.php: 1701
Svend Christensen bekræftede med ed, at formålet med at hensætte de 11 stude til foder og siden hente dem hjem igen, alene havde været til hans egen gårds avlings vedligeholdelse. Og at han ikke har begået eller villet begå toldsvig, og han har ikke vidst, at studene skulle være blevet drevet over forbudne steder, eller at han nogen steder skulle tage eller forevise noget bevis. ej heller, at rolles mølle, som var og er den nærmeste og almindelige rette vej til hans gård og by, skulle være eller nogen sinde har været forbudt for ham eller andre indbyggere her i Anst herred.
 
1698 ajs98.php:
Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen møller i Drabæk mølle, Søren Pedersen i rolles mølle og Jens Madsen i Vranderup mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen. De sædvanlige møllegæster ---.
ajs98.php:
Det bekræftes af andre vidner, bl.a. Hjarup sognemænd (Mads Sørensen, Oluf Jensen, Jep Lassen Halkjær, Mikkel Jørgensen, Poul Lassen, Knud Lauridsen, Jep Snogdal, Svend Christensen, Niels Vaaben, Anders Vaaben, Jørgen Jepsen, Hans Madsen, Christen Nielsen, Christen Lassen og Søren Mortensen). De har måttet bruge Drabæks og rolles møller.
 
Forordning af 8. juni 1639
”Skvattemyller, veder- och hestemyller. Bønders skvattemyller, som ere paa en mil ner ret landgieldsmyller, som holdis ved magt oc nochsom kand bøndernis maaling forestaa, skulle afskalfis, dog de skvattemyller undtagen, som af arrilds tid hafver gaaet landgielde af oc udi sødskendeskifter eller andre skifter ere gaaen paa lod och bevisis at regnis for landgielde. Ei maa heller nogen bunde, som hafver hus och gaard, nogen veder- eller hestemyller af ny lade opbygge paa nogen steder, hvor landgieldsmyller maalen bekvem melig kand forestaa.”
Det er tydeligt, at skvatmøller kræves nedlagt, og nye vind- og hestemøller forbydes. 
Forbuddets karakter skal tolkes i en rimelig sammenhæng, som her er hentet fra sager i Kancelliets Brevbøger og de her benyttede Tingbøger for Andst Herred.
Det fremgår af alle kilder, at forbuddet begrundes med, at kronen hermed vil gå glip af mølleskyld og landgilde fra de bønder, som benytter alternativer til de kongelige (og ind imellem nævnes andre lodsejeres) vandmøller. De nye møller, der kræves nedrevet er møller, der er kronens og evt. adelens møller til skade, så de går glip af de indtægter i form af mølleskyld og landgilde, de oppebærer herfra.
Denne Forordning gentages i Recessen af 1643 og i Danske Lov af 1683.
Denne praksis lempedes løbende gennem 1800-tallet, men blev først endeligt afskaffet med loven af 1852, gennemført i 1862.
 
 
Kongeaaen
 
Kort fra 1727 med Kongeaa-grænsen på dette tidspunkt. P. gr. af den omfattende smugling mellem kongeriget og hertugdommerne ved Skodborg Aa, som åen oprindeligt hed skriver en nyansat tolder i Kolding i 1726 til kongen, Frederik 4. om at sikre grænsen med et dige for at få dæmmet op for den omfattende smugling, der fandt sted i et stadigt stigende omfang ved den å, der som et resultat af folkeviddet omkring kongens omhu med at opkræve told ved åen blev omdøbt til Kongeaaen. Forslaget underskrives af Deres kongelige Majestats allerunderdanigste tro Betjenter A. Rachlow.Kiøbenhaun, den 2. Juli 1726.
Kongen har helt klart fundet forslaget interessant, og der blev nedsat en kommission, der skulde overveje, hvorledes man skulde "befæste" toldskellet. Hovedmanden i kommissionen blev Stiftamtmand Gabel i Ribe. Denne kommission fik tegnet det her bragte kort, der som hyppigt på den tid lader syd vende mod nord. Og som her i 1727 helt naturligt bruger det lokalt ironiske navn, Kongeaaen.
Der blev foreslået mageskifter for at undgå færdsel over åen. Det blev opgivet. Et var Kommissionen enig om, nemlig at der mod øst, ind mod Kolding skulle laves et nyt toldskel, og det blev besluttet, at Kolding Aa skulle være toldskel omtrent ud til Drabæks Molle og derfra skulle der afmærkes en toldgrænse over til Kongeaaen. Museklik for forstørrelse.
 
Kortmæssig illustration til Kongeaa-grænsen ved Forordningen om Ophævelsen af Tolden paa Udførsel af Kreaturer til Hertugdømmerne blev udstedt 12. Jan. 1827 og skete "til Begunstigelse af Heste- og Kvægavlen i Danmark". 
Kongeaaen i Pontoppidans Danske Atlas 1767-81. Her har vi den "rigtige" Kongeaa-grænse uden markering af det lokale toldskel, der i 1727 blev indført til begrænsning af smugleriet mellem Kolding og Skodborg Sogn.
 
 
Carl Christian Gabel, 1679-1748
Viceadmiral, overkrigssekretær C. C. Gabel var stiftamtmand i Ribe Amt 1726 indtil sin død i 1748.
Han var den øverste leder af den kommision, som i 1726 skulle forsøge at løse problemet med den megen smugling over Kongeaaen til og fra kongeriget og hertugdømmerne.
1728 skriver han et brev om, hvorledes kommissionen har forsøgt at løse problemet.
 
”Den første Pæl paa en Knude mellem Nyhauge og Eskjær paa Nagbøl og Dollerup Mark ovenfor den Bæk, som er til Drabæks og Rolles Mølle ....
Den anden Pæl nedsat 700 Skridt syd for den første i Linie mellem Lejrskov Kirke og Horskjærgaard.
Den tredje Pæl nedsat ved Vester Vamdrup Horslykke ungefær 400 Skridt fra den anden i lige Linie med den første og førnævnte Horskjær.
Den fjerde Pæl nedsat i Sydøstkanten af bemeldte Horslykke nordøst for Horskjær.
Den femte Pæl udi Horskjær Mose, sønden for og ungefær 300 Skridt fra Horskjærgaard.
Den sjette Pæl nedsat ved Hafdrup Mark i Sønderkanten af Horskjær Mose.
Den syvende Pæl nedsat paa Rughøj paa Hafdrup Mark.
Og den ottende Pæl nedsat ligeledes paa Hafdrup Mark i Holm Moseende norden for Holte By imellem Hafdrup og Faarkrog ungefær 50 Skridt norden for Kongeaaen, som ellers kaldes Skoldborg Aa.
Disse foranførte Pæle, som herefter for rette Toldskcl skal holdes og agtes, er saa vidt muligt sat i lige Linie med Lejrskov Kirke og Rughøj.
Dette bekræftes under min Haand og Signet.
Actum Aastederne den 15. Martii 1728. C. C. v. Gabel.
 
Den kongelige Plakat om det nye toldskel var blevet underskrevet 29. oktober 1727, så Gabels brev tjener til information om den besluttede ordning.
Som det fremgår, når man ser det nye toldskels forløb på 1726-kortet, så kom Seest, Hjarup, Skanderup og Vamdrup sogne til at ligge syd for det nye toldskel. Samtidig blev der nok en å ud over Kongeaaen som toldgrænse, og fra 1727 indtil 1851 kaldes ikke blot den tidligere Skodborg Aa, men ogsaa Kolding Aa for "Kongeaaen", hvilket jo kunne være rimeligt nok, efttersom hele postyret ene og alene bundede i kongemagtens, datidens statsmagts ønske om toldindtægter.
Se nærmere om den omfattende smugling og konflikterne fra Christian 3., over formaninger fra Vonsild præsen Ryde under pest og svenskekrige og vadstedsriddere, der blev så forhadte, at der blev ført sag mod en beboer i Skanderup for at have skåret halsen over på en af dem. Når der skulle ske retsforfølgelse af de smuglende i området omkring toldgrænsen, var der mange gode forklaringer og vidneudagn, der blev fremført i retssagerne.
Her er kortet til det nye toldskel v. Kolding Å vendt korrekt (efter nutidens rutiner) nord-syd med de mest nødtørftige lokalitetsbetegnelser. Det fremgår, at Drabæks og Rolles Mølle begge lå op til og nord for den nye toldlinje, Rolles Mølle tættest på skellet.
Resten af sognet, Skanderup, Dollerup, Nagbøl og Lunderskov ligger sammen med Seest, Hjarup og Vamdrup Sogne syd for det nye toldskel.
Toldgrænsen følger Kolding Å (Colding Aa) fra Kolding (Colding) og bliver trukket nord om Dollerup Sø, og de to vandmøller ved Mølleåen, gennem Andst Sogn, Lille Andst for at ende ved Kongeaaen mellem Vamdrup og Skodborg Sogn ved Faarkrog i den nuværende Vejen Kommune. 
 
En Kongelig Plakat er offentliggørelse af en kongelig resolution med fuld lovkraft. Det er et til enevælden 1660-1849 forbundet begreb. 
 
Vannoccio Biringuccio (cirka 1480-1539) italiensk renæssanceingeniør, der især støbte kanoner for fyrsterne i Venedig og Firenze.
Rigelig vandkraft, skrev han, er det første, man skal sikre sig, når man opbygger et smelteværk: "Af alle ulemper er manglen på vand den værste og bør først og fremmest undgås (…), for vandhjulets løftekraft er meget stærkere og mere sikker end et hundrede mænds." 
 
Møllehjulene blev mere og mere effektive.  I 1823 opfandt den franske ingeniør Jean-Victor Poncelet (1788-1867) et vandhjul med kurvede skovle frem for flade, som var det traditionelle design lige fra den horisontale skvatmølle til den vertikale mølle. Poncelethjulet øgede væsentligt vandmøllernes energieffektivitet, og det blev en forløber for senere udviklinger af vandturbinen.
Dampmaskinen overtog gradvist energitilførelsen i 1800-tallet, og i Danmark betød det, at vandmøller som energikilde var på deres højeste i 1890'erne. 
En vandturbine er en strømningsmaskine i et vandkraftanlæg. I indløbspartiet omsættes vandets potentielle energi til bevægelsesenergi (kinetisk energi) i et roterende turbinehjul med skovle.
Den første anvendelige vandturbine blev bygget 1837 af den franske ingeniør B. Fourneyron. Det var en reaktionsturbine med radial beskovling, hvor tilstrømningen sker fra siden ind på skovlhjulene. I 1848 udviklede den britisk-amerikanske ingeniør James Bicheno Francis (1815-92) en vandturbine, Francisturbinen, som var en forbedring af radialturbinen.