DAKA, Dakavej 12, 6640 Lunderskov. Fabrikken efter ombygning i 1999.

13. aug. 2018 blev der udsendt en meddelelse, at DAKA i lunderskov lukker.

 
.
 
Kildematerialet til DAKAs historie er sparsomt. Man kan finde en smule, ikke meget, på Slagtermuseet i Roskilde.
Danske Andelsslagteriers Kødfoder og Albuminefabrik i Lunderskov blev stiftet den 29. oktober 1948 af andelsslagterierne i Aabenraa, Kolding, Gråsten, Rødding, Sønderborg og Vojens. Således er fabrikken en del af andelsbevægelsen, in casu andelsslagterierne.
Fabrikken begyndte sin virksomhed den 1. november 1948 i den af Andelsslagteriet i Kolding i 1943 opførte fabrik i Lunderskov.
 I 1907 erhvervede slagter Jonas Mathiesen[1] sig 7 tdr. land, iflg. de tilgængelige oplysninger beliggende ved Gelballevej og Østergade. Han oprettede her en destruktionsanstalt for selvdøde dyr. Senere blev der også etableret sæbeproduktion på stedet.

Kirkebogen om Jonas Mathiesen, ungkarl, født 1875 i Slesvig, bosiddende i Bastrup. Museklik for forstørrelse.

 

Det kunne se ud til, at Jonas Mathiesen efter udvandringen fra Slesvig over den gamle Kongeågrænse har fået indfødsret i Danmark i forbindelse med ægteskab. Han har så boet i Nagbøl indtil erhvervelsen af det statshusmandsbrug i 1906, som så kunne se ud til at blive arnestedet for hans sæbeproduktion. Og stedet, hvor det senere DAKA kommer til at ligge
   
 
 
 
Jonas Mathiesen med familie, lastbiler, der tilhørte firmaet og ejendommen, der lå der, hvor senere DAKA blev opført. Tidsmæssigt er de bragte fotos dateret fra o. 1912 til 1930’ernme, d.v.s. kort før firmaet blev solgt til H. L. Jørgensen.
Som det fremgår er Jonas Mathiesen født i Slesvig i 1875, bosat i Øster Vamdrup, bliver gift og dansk statsborger 1900-01, i 1906 bosat i Nagbøl, hvor han sælger hus og køber et statshusmandssted i Skanderup, som senere bliver beliggenheden for DAKA.
Ved folketællingen i 1901 er Jonas Mathiesen registreret som daglejer ved landbrug og bosat i Nagbøl. Med købet af hus, udstykket som statshusmandsbrug i 1906 kunne det se ud til, at Jonas Mathiesen her skaber sin erhvervsmæssige karriere, der spænder fra tjenestekarl, der fra 1898 søger om dansk statsborgerskab til en vel rimeligt holden mand med sæbeproduktionen på det senere Dakavej.
 
 
På Lunderskov Lokalarkiv, hvor fotos fra Jonas Mathiesens virksomhed stammer, er der varierende bestemmelser af tiden, hvor Jonas Mathiasen startede virksomheden. Enten 1907 eller 1912. Virksomheden hævdes også at have ligget stille indtil 1924. Det er dog under alle omstændigheder ukorrekt at kalde virksomheden DAKA, hvad der først var tale om fra 1948.[2]  

Grundlæggeren af sæbeproduktionen på Hermes, Møllegade 4-6, Lunderskov.

Hans Lorenzen og hustru Anne Marie Jørgensen samt 2 børn. Det på fotoet yngste barn, Tage Jørgensen er født i 1943. Derfor må fotoet være fra 1944-45 og ikke som angivet af Lunderskov Lokalarkiv 1930-40.

Familiens hus kom senere til at ligge ved siden af LM (Lunderskov Møbelfabrik), som også blev grundlagt i 1940, næsten samtidig med, at Hermes startede i Møllegade, Lunderskov.

I 1937 erhvervede Hans Lorenzen Jørgensen Jonas Mathiesens ejendom[3], og sæbeproduktionen på ejendommen foregik på en fabrik bag stuehuset, hvor familien Jørgensen boede 1. sal.[4]

Denne sæbeproduktion blev i 1940 flyttet til Hermes, Møllegade i Lunderskov, over for Lunderskov Mejeri. Sæbeproduktionen fortsatte indtil 1959. Ud over sæbeproduktion havde Hans L. Jørgensen i Lunderskov også vaskeri, bil- og vaskemaskineudlejning og en lille badeanstalt.

Man kan måske sige, at valget af placering for det senere DAKA på Dakavej har været en naturlig forlængelse af de aktiviteter, som Jonas Mathiasen siden 1907 havde på stedet, videreført af Hans L. Jørgensen, Hermes.
 
Før stiftelsen af DAKA i 1948 hed de i 1943 opførte bygninger ”Kødfoderfabrikken A.S.K. Lunderskov, som det ses af et næsten samtidigt fotografi. A.S.K. har så velsagtens været navnet fra opførelsen i 1943, Andelsslagteriet Kolding, benyttet indtil fabrikken DAKA stiftedes i 1948.
 
Medlemskredsen er senere blevet udvidet med Tønder Andelsslagteri, der blev optaget 1956, Esbjerg Andels-Svineslagteri 1960. Herefter er samtlige syd- og sønderjyske andelsslagterier blevet ejere af virksomheden. De første direktører var E. Lerche, der efterfulgte direktør H. Møller-Olsen fra Kolding i 1950.
 
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 landbrugets økonomiske glansperiode. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet, i Lunderskov fra 1866 som en overordentlig væsentlig transportfaktor. På længere sigt kostede det landbruget arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika.
I 1887 gik 500 landmænd på Horsensegnen sammen og stiftede det første andelsslagteri, der allerede begyndte slagtningen samme år. I Kolding afholdtes den 29. maj 1888 stiftende generalforsamling for andelsslagteriet her. Gårdejer Hans Buch, Seest, der havde været formand for det udvalg, der arbejdede med sagen, blev valgt som slagteriets første formand.
Under hård konkurrence med de private slagterier voksende antallet af andelsslagterier til 26 i 1900 til 44 i 1914. Ved 1960’ernes begyndelse var antallet nået op til 62, fra 1990 under navnet Danish Crown, der efter årtusindskiftet udviklede sig til en af verdens førende kødproducenter. De mange mindre andelsmejerier er efterhånden blevet fusioneret til større enheder. Det var de mange fusioner, der førte til dannelsen af Danish Crown. Navnet introduceredes i 1970. Omkring årtusindskiftet skete de markant største fusioner og nedlæggelse af mindre andelsslagterier.
I 2010 ændres Danish Crown fra andelsselskab til aktieselskab. Dette kan med nogen rimelighed ses som andelstankens endelige gravlæggelse inden for slagteriområdet.
Produktionsmæssigt kan det være vanskeligt at tegne et klart billede af DAKA gennem tiderne. Ved starten var fabrikken indrettet med 3 tørsmeltere og et benzinekstraktionsanlæg. Der produceredes ud fra slagteriaffald og selvdøde dyr.
De tiltagende slagtninger krævede, at der igen i 1954 blev indrettet transportbånd, der muliggjorde afhentning af slagteriernes affald løst i vognkasser.
I 1956 blev der opført en ny lagerbygning, og forarbejdningsteknikken blev løbende ændret med f. eks. centrifuger, anlæg til transport af materialer fra ekstraktionsanlægget, og et mølleri.
Det var betydelige og stigende mængder af råvarer, der blev tilført fabrikken. I regnskabsåret 1948-49 indtil 1960-61 steg råvaremængden fra 4,3 til 15,9 mio. kg, antallet af selvøde dyr steg fra 16.000 stk. til 59.000 stk. i 1960-61.
Som den første fabrik i Europa blev afdelingen i Lunderskov certificeret med både de såkaldte animalske biprodukter og fødevareingredienser i én fabrik. Det var under navnet DAKA Proteins, en del af DAKA a.m.b.a., der på et tidspunkt ejedes af 19 andelshavere, størstedelen af den danske og svenske kødindustri.
I 2011 overgik DAKA i kølvandet på Danish Crown til aktieselskabsformen, DAKA Denmark A/S Dakavej 12 6640 Lunderskov.
Seneste registrerede nettoomsætning er i 2014 kr. 825.456.000.
Antal ansatte i hele koncernen angives før lukningen af Lunderskov afdelingen i 2018 til 200-499 men med stadige fald i antallet af ansatte i Lunderskov. I 2008 var der kun 22 tilbage. Der var forarbejdning af svinekød, fremstilling af andre kemiske produkter, engroshandel med fisk og fiskeprodukter, genbrug af sorterede materialer.

Først med 1980’ernes vandmiljøplaner blev der for alvor gjort noget ved spildevandsproblematikken.
Spildevandet fra DAKA SARVAL, Lunderskov blev før lukningen ledt direkte til et kommunalt rensningsanlæg. Ved tilsynet i 2014 blev der ikke observeret lugtgener.
Det blev ved tilsynet oplyst, at eksternt firma tjekker støvfiltre og udskifter ved behov.

Af kendte arbejdsulykker på DAKA kan nævnes den tragiske i 1950, hvor en 29 årig slagtersvend, familiefar med to børn opholdt sig i et kar, der skulle rengøres, hvor han blev overhældt med kogende vand og døde et par dage senere på Kolding sygehus.
O. 1959-60 eksploderede et tørsmelteranlæg i forbindelse med et benzinekstraktion.
 


[1] I den benyttede tekst (svensk) hedder det i note 50: “Omkring 1840 overtager Bodil og Hans's datter Margrethe Katrine Hansdatter og hendes mand Simon Lauritsen, som kommer fra gård nr. 4 i Lunderskov, og de har gården ved folketællingen 1834, men ca. 1840 og årene fremover havde gården skiftet ejere.
Der blev solgt af 7 tdr. land jord til en Jonas Mathiasen, som, oprettet en destruktionsanstalt for selvdøde (dyr).
Den blev efterhånden udvidet, og en tid var der også sæbefabrik ved siden af. Slagteriet købte siden stedet, og det er så det, som er blevet til D.A.K.A.
Gården har oprindeligt været beliggende ved Gelballevej (Østergade). Hör till: Margrete Katrine Hansdatter254.”. I kirkebogen for 1900 figurerer som viet Jonas Mathiesen, tjenestekarl, født 5. aug. 1875, gift 5. nov. 1900.
[2] Forudsat Slagterimuseets oplysninger om stiftelsen af DAKA er korrekte.
[3] Iflg. oplysninger fra Lunderskov Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, nummer B1067, etablerede Jonas Mathiesens søn, Christian M. i april 1932 sæbefabrikken Hermes, som Hans Lorenzen Jørgensen så overtager i 1937 og i 1940 flytter til Møllegade i Lunderskov. Disse oplysninger bekræftes af oplysninger i disse års folketællinger.
[4] Oplysninger om Hans Lorenzen Jørgensen, Hermes m.v. er givet af sønnen, Tage Jørgensen. De her omtalte bygninger er for længst nedrevet, efter Kolding Andelsslagteri i 1943 erhvervede ejendommen.
.