.

 

Kildematerialet til DAKAs historie er sparsomt. Man kan finde en smule, ikke meget, på Slagtermuseet i Roskilde.

Danske Andelsslagteriers Kødfoder og Albuminefabrik i Lunderskov blev stiftet den 29. oktober 1948 af andelsslagterierne i Aabenraa, Kolding, Gråsten, Rødding, Sønderborg og Vojens. Således er fabrikken en del af andelsbevægelsen, in casu andelsslagterierne.
Fabrikken begyndte sin virksomhed den 1. november 1948 i den af Andelsslagteriet i Kolding i 1943 opførte fabrik i Lunderskov.

 I 1907 erhvervede slagter Jonas Mathiesen^[1] sig 7 tdr. land, iflg. de tilgængelige oplysninger beliggende ved Gelballevej og Østergade. Han oprettede her en destruktionsanstalt for selvdøde dyr. Senere blev der også etableret sæbeproduktion på stedet.

 

På Lunderskov Lokalarkiv, hvor fotos fra Jonas Mathiesens virksomhed stammer, er der varierende bestemmelser af tiden, hvor Jonas Mathiasen startede virksomheden. Enten 1907 eller 1912. Virksomheden hævdes også at have ligget stille indtil 1924. Det er dog under alle omstændigheder ukorrekt at kalde virksomheden DAKA, hvad der først var tale om fra 1948.^[2]  

Grundlæggeren af sæbeproduktionen på Hermes, Møllegade 4-6, Lunderskov. Hans Lorenzen og hustru Anne Marie Jørgensen samt 2 børn. Det på fotoet yngste barn, Tage Jørgensen er født i 1943. Derfor må fotoet være fra 1944-45 og ikke som angivet af Lunderskov Lokalarkiv 1930-40. Familiens hus kom senere til at ligge ved siden af LM (Lunderskov Møbelfabrik), som også blev grundlagt i 1940, næsten samtidig med, at Hermes startede i Møllegade, Lunderskov. I 1937 erhvervede Hans Lorenzen Jørgensen Jonas Mathiesens ejendom[3], og sæbeproduktionen på ejendommen foregik på en fabrik bag stuehuset, hvor familien Jørgensen boede 1. sal.[4] Denne sæbeproduktion blev i 1940 flyttet til Hermes, Møllegade i Lunderskov, over for Lunderskov Mejeri. Sæbeproduktionen fortsatte indtil 1959. Ud over sæbeproduktion havde Hans L. Jørgensen i Lunderskov også vaskeri, bil- og vaskemaskineudlejning og en lille badeanstalt.

Man kan måske sige, at valget af placering for det senere DAKA på Dakavej har været en naturlig forlængelse af de aktiviteter, som Jonas Mathiasen siden 1907 havde på stedet, videreført af Hans L. Jørgensen, Hermes.

 

Før stiftelsen af DAKA i 1948 hed de i 1943 opførte bygninger ”Kødfoderfabrikken A.S.K. Lunderskov, som det ses af et næsten samtidigt fotografi. A.S.K. har så velsagtens været navnet fra opførelsen i 1943, Andelsslagteriet Kolding, benyttet indtil fabrikken DAKA stiftedes i 1948.

 

Medlemskredsen er senere blevet udvidet med Tønder Andelsslagteri, der blev optaget 1956, Esbjerg Andels-Svineslagteri 1960. Herefter er samtlige syd- og sønderjyske andelsslagterier blevet ejere af virksomheden. De første direktører var E. Lerche, der efterfulgte direktør H. Møller-Olsen fra Kolding i 1950.

 

Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 landbrugets økonomiske glansperiode. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.

Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet, i Lunderskov fra 1866 som en overordentlig væsentlig transportfaktor. På længere sigt kostede det landbruget arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika.

I 1887 gik 500 landmænd på Horsensegnen sammen og stiftede det første andelsslagteri, der allerede begyndte slagtningen samme år. I Kolding afholdtes den 29. maj 1888 stiftende generalforsamling for andelsslagteriet her. Gårdejer Hans Buch, Seest, der havde været formand for det udvalg, der arbejdede med sagen, blev valgt som slagteriets første formand.

Under hård konkurrence med de private slagterier voksende antallet af andelsslagterier til 26 i 1900 til 44 i 1914. Ved 1960’ernes begyndelse var antallet nået op til 62, fra 1990 under navnet Danish Crown, der efter årtusindskiftet udviklede sig til en af verdens førende kødproducenter. De mange mindre andelsmejerier er efterhånden blevet fusioneret til større enheder. Det var de mange fusioner, der førte til dannelsen af Danish Crown. Navnet introduceredes i 1970. Omkring årtusindskiftet skete de markant største fusioner og nedlæggelse af mindre andelsslagterier.
I 2010 ændres Danish Crown fra andelsselskab til aktieselskab. Dette kan med nogen rimelighed ses som andelstankens endelige gravlæggelse inden for slagteriområdet.

Produktionsmæssigt kan det være vanskeligt at tegne et klart billede af DAKA gennem tiderne. Ved starten var fabrikken indrettet med 3 tørsmeltere og et benzinekstraktionsanlæg. Der produceredes ud fra slagteriaffald og selvdøde dyr.
De tiltagende slagtninger krævede, at der igen i 1954 blev indrettet transportbånd, der muliggjorde afhentning af slagteriernes affald løst i vognkasser.
I 1956 blev der opført en ny lagerbygning, og forarbejdningsteknikken blev løbende ændret med f. eks. centrifuger, anlæg til transport af materialer fra ekstraktionsanlægget, og et mølleri.
Det var betydelige og stigende mængder af råvarer, der blev tilført fabrikken. I regnskabsåret 1948-49 indtil 1960-61 steg råvaremængden fra 4,3 til 15,9 mio. kg, antallet af selvøde dyr steg fra 16.000 stk. til 59.000 stk. i 1960-61.
Som den første fabrik i Europa blev afdelingen i Lunderskov certificeret med både de såkaldte animalske biprodukter og fødevareingredienser i én fabrik. Det var under navnet DAKA Proteins, en del af DAKA a.m.b.a., der på et tidspunkt ejedes af 19 andelshavere, størstedelen af den danske og svenske kødindustri.
I 2011 overgik DAKA i kølvandet på Danish Crown til aktieselskabsformen, DAKA Denmark A/S Dakavej 12 6640 Lunderskov.
Seneste registrerede nettoomsætning er i 2014 kr. 825.456.000.
Antal ansatte i hele koncernen angives før lukningen af Lunderskov afdelingen i 2018 til 200-499 men med stadige fald i antallet af ansatte i Lunderskov. I 2008 var der kun 22 tilbage. Der var forarbejdning af svinekød, fremstilling af andre kemiske produkter, engroshandel med fisk og fiskeprodukter, genbrug af sorterede materialer.

Først med 1980’ernes vandmiljøplaner blev der for alvor gjort noget ved spildevandsproblematikken.

Spildevandet fra DAKA SARVAL, Lunderskov blev før lukningen ledt direkte til et kommunalt rensningsanlæg. Ved tilsynet i 2014 blev der ikke observeret lugtgener.
Det blev ved tilsynet oplyst, at eksternt firma tjekker støvfiltre og udskifter ved behov.

Af kendte arbejdsulykker på DAKA kan nævnes den tragiske i 1950, hvor en 29 årig slagtersvend, familiefar med to børn opholdt sig i et kar, der skulle rengøres, hvor han blev overhældt med kogende vand og døde et par dage senere på Kolding sygehus.

O. 1959-60 eksploderede et tørsmelteranlæg i forbindelse med et benzinekstraktion.

 

---