Og oven over alting ligger de økonomiske vilkår, som udgør de rammer, der skaber de politiske og kulturelle vilkår i et samspil snarere end et årsag- virkningsforhold.
Der vil her blive fokuseret på den samlede produktion, målt i BFI, og landbrugets andel heraf, alt i faste, dvs. 1929 priser.
| Bruttofaktorindkomst 1818-1975, 1929 priser | |
 |
Denne og efterfølgende diagrammer er konstrueret ud fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark 1720-1914, 1984, bind 2 med tabeller, s. 249-260. |
For at illustrere den økonomiske udvikling i Danmark er der her i de beregnbede tal og diagrammer benyttet mål for den økonomiske vækst i faktiske tal, som kan være opgjort i forskellige nationalregskabsbegreber.
Bruttofaktorindkomsten (BFI) er lig med bruttonationaiproduktet målt i faktorpriser, der er markedspriser uden offentlige tilskud, skatter og afgifter.
Den logaritmiske skala er konstrueret ud fra de faktiske tal i mio. kr., således at log 1 på diagrammets y-akse er = 0, log 10 er = 1, log 100 er = 2 etc. Alt med tilhørende decimaler. Det giver en forbedret mulighed for at iagttage og sammenligne væksttal grafisk.
Bruttofaktorindkomsten (BFI) er lig med bruttonationaiproduktet målt i faktorpriser, der er markedspriser uden offentlige tilskud, skatter og afgifter.
Den logaritmiske skala er konstrueret ud fra de faktiske tal i mio. kr., således at log 1 på diagrammets y-akse er = 0, log 10 er = 1, log 100 er = 2 etc. Alt med tilhørende decimaler. Det giver en forbedret mulighed for at iagttage og sammenligne væksttal grafisk.
Bruttofaktorindkomst 1818-1975 i 1929 priser
Den samlede produktion, BFI er steget fra 441 mio. kr. til 23.551 mio. kr. i faste priser. Man kan med den logaritmiske skala sammenligne stigningstakten, og vi ser her, at fra o. 1880 begynder andre erhverv end landbrug produktionsmæssigt at stige markant mest. Denne tendens tager fra 1950erne virkelig fart, og herfra får vi, hvad man kalder den 2. industrielle revolution. Landbruget er herfra afløst af sekundære og tertiære erhverv som de produktionsmæssigt dominerende.
| Bruttofaktorindkomst 1818-1975 i 1929 priser, logaritmisk skala. | |
 |
Diagrammer her er baseret på statistik fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at de er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. BFI kan oversættes til den samlede produktion uden skatter, tilskud og afgifter. Det kan være vanskeligt at aflæse grafiske vækstforløb når der benyttes absolutte tal. I logaritmisk skala kan man bedre sammenligne kvantitativt meget forskellige talstørrelser. Her ikke mindst stigningstakten. |
Landboreformerne havde selvejet og ophævelse af landsbyfællesskabet som mål.
Bønderne så i starten af reformerne til med nogen uvilje, selvejendom var jo for de fleste noget ganske ukendt. Man frygtede også at miste det kendte rygstød med godsejernes hjælp til skatterestancer, såsæd m.v. Derfor var den politiske øvelse at vinde både bønder og godsejere for reformerne, idet der skulle ske udstykning fra hovedgårdene og salg til fæsterne.
Regeringen oprettede i 1786 en statslig kreditkasse til formidling af lån til selvejerkøb. Desuden blev godsejerne ved forskellige begunstigelser opmuntret til salg af fæstegods. Reformregeringen indså, at husmændene var den kommende tids landarbejdere, som der ville blive behov for både på godserne uden tidligere tiders hoveri og hos gårdmændene.
Derfor voksede husmændenes antal eksplosivt. Efter reformerne var der næsten lige mange bøndergårde og husmandsbrug, hvor der o. 1700 havde været næsten 3 gange så mange bøndergårde som husmandsbrug.
Og landboreformerne må siges at have levet op til reformregeringens forventninger. I kølvandet på den industrielle revolution i England fra slutningen af 1700-tallet og en markant stigning i befolkningstallet steg efterspørgslen efter landbrugsvarer og hermed landbrugspriserne kraftigt indtil revolutions- og Napoleonskrigene fra 1789 og ind i 1800-tallet.
Den egentlige vending kom med krigsinflationen og pengereformen 1807-13. Rigsbanken afløstes af et privat interessentskab, Nationalbanken i 1818, og Nationalbanken førte fra 1818-35 en antiinflatorisk pengepolitik, som gav en yderligere og mærkbar landbrugskrise, der kom til at forløbe 1813 - 1828 med faldende priser og vanskeligheder med at klare lån, optaget under krigsinflationen.
Tiden 1828 - 1857 var derimod for landbruget en lang velstandsperiode med kun få og små tilbageslag. Denne tid er også kaldet ”kornsalgsperioden”.
| Bruttofaktorindkomst 1828-1856, 1929 priser | Bruttofaktorindkomst 1828-1856, 1929 priser, logaritmisk skala |
 |
 |
| Diagrammer her er baseret på statistik fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at tallene er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. I logaritmisk skala ser udviklingen ud som diagrammet t.h. | |
Selv om den her bragte graf over produktionen 1828-56 illustrerer fremgang i landbrugsproduktionen, ses det tydeligt, at øvrige erhverv også har haft en stigende produktion, dog i vid udstrækning stimuleret af landbrugsudviklingen.
Landbruget var i denne opgangsperiode karakteriseret ved udvidelse af landbrugsarealet - overdrev, mose- og engkultivering - hvilket gav grobund for et øget besætningshold, hermed også mere gødning , mergling og dræning. Alt dette sammen med en markant forøgelse af arbejdskraften som resultat af befolkningsstigningen og den markante oprettelse af husmandsbrug.
Produktiviteten øgedes også i medfør af overgang til 2-hestes svingplov mod 4-6-hestes hjulplove, brug af svenskharven, der erstattede forårspløjningen, tromler og tærskemaskiner. De teknologiske landvindinger fremmede oprettelse af jernstøberier og maskinfabrikker i provinsbyerne. Den samlede produktion i landbruget øgedes med over 60 % 1830-60 med en endnu kraftigere afledet effekt i byerhvervene.
Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet. På længere sigt kostede det arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika.
Landbrugskrisen indtil 1894
| Bruttofaktorindkomst 1850-1900, 1929 priser | |
 |
Man kan af diagrammet se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var landbrugskrise og afdæmpet vækst. |
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især fra Sverige, Tyskland og England. Kornprisfaldet fremmede lysten til at deltage i mejeridrift på andelsbasis, og andelsbevægelsen startede og fik fra 1880’erne sin storhedstid. Andelstanken gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne. De middelstore brug blev ledende i denne udvikling. Fra 1895 - 1914, udbruddet af 1. verdenskrig var der prisstigninger og almindelig økonomisk vækst, varepriser og lønninger steg, det samme gjorde priserne på landbrugsprodukter, hvor der var tale om en stigning i prisindekset på 32 %. I denne periode slår industrialiseringen også for alvor igennem. Det ser man lokalt især på befolkningstilvæksten i stationsbyen Lunderskov.
Som man vil kunne se af efterfølgende diagram, så er der i denne periode tale om en betydelig vækst i produktionen, BFI, generelt og i landbrugsproduktionen. Stigningen er på henholdsvis 55,5 og 62 %, altså en jævnt sund stigning, hvor prisstigningerne ligger under stigningen i produktionen.
| Bruttofaktorindkomst 1896-1914, 1929 priser | |
 |
Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. |
1. verdenskrig betød for landbruget stigende omkostninger og produktionsnedgang, men det lykkedes landbruget at øge pengeindkomsterne væsentligt i kraft af gode afsætningsmuligheder og prisforhold på verdensmarkedet. Det samlede resultat var, at landbruget bibeholdt dets andel af bruttofaktorindkomsten. Industriproduktionen havde god fordel af krigstidens gode efterspørgselsforhold og den udenlandske konkurrences delvise bortfald.
| Bruttofaktorindkomst 1914-1918, 1929 prise | Bruttofaktorindkomst 1918-1930, 1929 priser |
 |
 |
Mellemkrigstiden var præget af manglende vækst med en desorganiseret international økonomi. Både landbrug og industri kæmpede mod faldende priser, valutadumping og heraf afledt faldende produktion. 1920ernes kriseagtige tilstand, især for byerhvervene, bedredes fra 1927, hvor man frem til 1930ernes økonomiske krise så en stadig bedring i de økonomiske vilkår for både landbrug og øvrige erhverv.
| Bruttofaktorindkomst 1939-1945, i 1929 priser | |
 |
Hvis et land har faldende valutakurser falder købekraften, import fra andre lande. Til gengæld stiger konkurrenceevnen, eksport til andre lande. Det var især Tysklands hyperinflation og valutakrise, der plagede det danske erhvervsliv. Krisen i Tyskland blev ikke bedre af de helt ublu krigsskadeerstatninger, som især Frankrig insisterede på. De nedenfor anførte statistiske oplysninger kommer fra Sv. Aa. Hansen, Dansk økonomisk vækst, bd. 2, s. 67, 73 og bd. 2, s. 104. |
Verdenskrisens problemer med devalueringer, toldgrænser, importregulering og heraf følgende indskrænkning i verdenshandelen er velkendt og afspejler sig tydeligt i produktionstallene.
I Danmark fik man med bredt politisk krisesamarbejde gennem Valutacentralen i 1932 og Kanslergadeforlige i 1933, dvs. en reguleringsøkonomi i princippet noget lig den, der førtes under 1. verdenskrig, et bredt funderet krisesamarbejde, der i modsætning til især Tyskland foregik i et fordrageligt parlamentarisk samarbejde.
I perioden 1929 – 1939 er landbrugsudviklingen stort set stagnerende i produktions- og eksportværdi. Det samme gælder landbrugets prisindeks. Industri og øvrige erhverv har derimod et svagt stigende produktionsindeks og en årlig vækstrate 1930-39 på 2,3 %, næsten det dobbelte af landbrugets årlige vækstrate.
Under 2. verdenskrig var der produktionsnedgang og vareknaphed, dog med en væsentlig bedre forsyningssituation end i de krigsførende lande. Kalorieforbruget faldt kun med o. 10 %.
1945 – 57, efterkrigstiden, også kaldet genopbygningsperioden. Sammenlignet med tiden efter 1. verdenskrig var der nu en mere bevidst statslig styring af den økonomiske vækstproces og et langt bedre organiseret internationalt samarbejde, de første efterkrigsår med udgangspunkt i OEEC, der senere blev til OECD. Alligevel var tiden fra 1953 i landbruget præget af en noget afdæmpet udvikling, hvad man også kan aflæse af BFI diagrammet i logaritmisk skala. Den midlertidige afdæmpning hang sammen med den foregående tids meget intensive dyrkningsform, og det blev fra 1953 væsentligt dyrere at importere foderstoffer til den animalske produktion, hvor vækstraten derfor faldt jævnt årtiet ud. Der er også en jævn afgang af arbejdskraft fra landbruget. I 1956-57 overhaler industrien arbejdskraftmæssigt landbruget. Det var et problem for det danske samfund med stagnationen i landbruget, da landbrugets valutaindtjening i midten af 1950erne udgjorde ca. halvdelen af Danmarks valutaindtjening.
| Bruttofaktorindkomst 1950-1963, i 1929 priser, logaritmisk skala | |
 |
|
Perioden 1957 - 1970 kaldes under et vækst- og velstandssamfundet. Her opstod det europæiske fællesmarked og som et modtræk frihandelsområdet EFTA. De europæiske toldmure over for landbrugsvarer lykkedes det aldrig OEEC at liberalisere, og Danmark havde et permanent problem indtil medlemskabet af EF i 1972, der senere blev til EU. I denne periode voksede det offentlige eksplosivt, velfærdssamfundet var født.
 |
Produktionsudvikling i faste (2010) priser, landbrug m.v., industri og resten, d.v.s. især private og offentlige serviceerhverv. Det fremgår af de faktiske tal, at serviceerhvervenes andel langt overstiger den primære landbrugs. og den sekundære industriproduktion. Det ses ydermere, at 1960'erne er startpunktet for en endog overordentlig kraftig vækst i serviceydelser, hvilket også fremgår af logaritmediagrammet, som også viser den i sammenligning kraftigste vækst i serviceerhvervene (ikke mindst de offentlige) i 1960'erne. |
 |
Produktionsudvikling i faste (2010) priser, landbrug m.v., industri og resten, d.v.s. især private og offentlige serviceerhverv - i logaritmisk skale. Det fremgår af logaritme diagrammet, at væksten i de tre sektorer af samfundsøkonomien stort set er ens, medens serviceerhvervenes andel langt overstiger den primære landbrugs. og den sekundære industriproduktion - som anført oven for. |
I perioden 1966-2017 er der i den samlede produktion en makant vækst indtil 1970'ernes to oliekriser. Herefter er der fra midten af 1990'erne indtil finanskrisen fra 2006 igen en markant økonomisk vækst. Efter produktionsfaldet 2006 når den samlede produktion først igen op på 2006-niveau i 2012. og herefter er der igen stabil, omend begrænset vækst i produktionen.
De af landboreformerne afledte sociale problemer blev det en senere tids opgave at løse. Loven om afskaffelse af hoveriet 1799 omfattede ikke husmændene, dvs. brug på under 20 tdr. land, afhængigt af jordens bonitet. Husmandsklassen er med rette blevet karakteriseret som ”landboreformernes stedbørn”, hvis vilkår først bedredes med andelsbevægelsen og lovkomplekserne fra 1899 og 1919 om oprettelse af statshusmandsbrug. Fridlev Skrubbeltang har i Den danske husmand. I Kbh. 1952, s. 68 anslået 55.000 og 60.000 som antallet af gårde og husmandbrug efter landboreformerne, heraf blandt husmændene 20.000 jordløse og 15.-16.000 daglejere og indsidere.
Udvandring fra Danmark. Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, 1971, disputats om dansk udvandring til Amerika i perioden 1868-1914. Og Christian Winthers digt fra 1835, der senere blev til billedbogen med A. Schmidts illustrationer. Iflg. Hvidt var der tale om en udvandring fra Danmark 1850-1914 på o. 300.000 mennesker.
Valutadumping: Et land, der devaluerer sin valuta gør udenlandske varere dyrere i hjemlandet og egne varer billigere og mere konkurrencedygtige hos samhandelspartnerene. Dette økonomiske instrument benyttedes meget i mellemkrigstiden, til stor skade for den internationale samhandel.