Skanderup Sogn er lidt et kapitel for sig, jævnsides med at afspejle den almindelige Danmarks historie. 
Her illustreret med landbrugets gyldne århundrede 1880-1970 med mejerierne som demonstration af økonomisk fremgang, religiøs splittelse og modstandskampen på kryds og tværs af det hele.
 
Tiden 1828 - 1857 var for landbruget en lang velstandsperiode med kun få og små tilbageslag. Denne tid er også kaldet ”kornsalgsperioden”.
Den i perioden gunstige økonomiske udvikling illustreres i dette diagram, baseret på statistik fra Sv. Aa. Hansen,
Et væsentligt element i den gunstige økonomiske udvikling i landbruget var jernbanenettet. På længere sigt kostede det arbejdskraft, både direkte til jernbanearbejdet, men også med urbaniseringen, afvandringen til byerne og med emigrationen, Flugten til Amerika. Men lokalt opstod der en stationsby, der snart skulle blive sognets mest centrale.
Fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var der landbrugskrise og afdæmpet vækst.
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især fra Sverige, Tyskland og England. Kornprisfaldet fremmede lysten til at deltage i mejeridrift på andelsbasis, og andelsbevægelsen med andelsmejeriet i Hjedding i 1882[155], og fik fra 1880’erne sin storhedstid.
Andelstanken gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne.
De middelstore brug blev ledende i denne udvikling.
Den markante og økonomisk meget favorable udvikling af mejeridriften som andelsmejerier får i Skanderup og Hjarup Sogn en variant, hvor religiøse kredse blev dybt uenige om samarbejdet i forhold til søndagshvilende mejerier. Uforsonligheden var med pastor Moes disciple og modstandere af en art, så det også fik økonomiske konsekvenser.

To sogne, fælles kamp mellem religiøse principper og økonomi

De to sogne, Skanderup og Hjarup gennemløb på hver deres vis det økonomiske opsving og den teknologiske revolution, som andelsbevægelsen kom til at udgøre for mejeridriften. Der blev oprettet mejerier i henholdsvis Hjarup og Skanderup, Skanderup som andelsmejeri i 1888, Hjarup som fællesmejeri fra 1885, fra 1889 som andelsmejeri. Økonomisk var de to sogne således på den slagne vej med andelsmejerier allerede fra deres start i 1880’erne.
Men i Skanderup var der i 1885 landet en tidsindstillet faktor med ansættelsen af den stærkt indremissionske præst C. J. Moe. De religiøse holdninger, som pastor Moe lagde ud i eget og Hjarup Sogn stod ikke til megen debat. Og trods forsøg på kompromis og fælles drøftelser brød de af vækkelsen ramte mælkeleverandører ud af de to nyetablerede mejerier og startede deres eget, søndagshvilende mejere, Lunderskov Mejeri, stiftende generalforsamling februar 1896.[1]

Andelsmejerierne i Skanderup og Lunderskov samt Hjarup

 
 
 
 
Skanderup Mejeri kort før det flyttedes til jernbanen i Lunderskov. I 1922 valgmenighedskirke. Og det nyopførte Skanderup Mejeri o. 1916.
Dansk Mejeristat, s. 532, udgivet 1931: "Andelsmejeriet Skanderup oprettet 1888. Ombygget 1912. Udvidet 1916 under Medvirken af Arkitekt." Mejeribestyrer Chr. Jacobsen er interessant som aktiv modstandsmand, sammen med mejeribestyrer B. Hald, Lunderskov Andelsmejeri. Den fælles modstandskamp har her overtrumfet de religiøse modsætninger, åbenbart. Chr. Jacobsen blev som 32 årig mejeribestyrer i 1927, som langt de fleste mejeribestyrere uddannet på Ladelund Mælkeriskole, stammer fra Vejen. Bemærk, at formanden, Valdemar Thomsen har været elev på Dalum Mejeriskole. Valdemar Thomsen indgik senere i ledelsen af organisationen ”Landbrugernes Sammenslutning” og blev ved folketingsvalget i 1932 valgt til Folketinget af Venstre i Vejle Amt som repræsentant for LS. Han brød med Venstre og deltog i stiftelsen af ”Det Frie Folkeparti”, som senere skiftede navn til ”Bondepartiet”, hvis formand han blev.
Ved folketingsvalgene 1935, 1939 og 1943 valgtes han til Folketinget i Vejle Amt som repræsentant for dette parti. Han blev efter befrielsen tiltalt efter straffelovstillægget for sine forhold under besættelsen, men blev frikendt ved endelig landsretsdom.
Det kunne være interessant at vide, hvilket forhold Valdemar Thomsen og mejeribestyrer Chr. Jacobsen havde til hinanden.
Modstandsbevægelsen, som Chr. Jacobsen i Skanderup Sogn var eksponent for, lagde umiddelbart efter besættelsen afstand til Valdemar Thomsen, selv om han i Landsretten blev frikendt for de anklager om samarbejde med værnemagten, han blev anklaget for.
Valdemar Thomsen havde i 1934 som folketingspolitiker for Venstre beskrevet landbrugets vilkår og havde et sprogbrug, der mindede meget om nazisternes, hvilket medførte en skarp reaktion fra Venstres daværende formand, Oluf Krag. Og det blev starten på Det Fri Folkeparti. 
De standpunkter som Bondepartiet - og Valdemar Thomsen - tog var ofte nærmest fascistiske. Der skete en tilnærmelse mellem LS og nazisterne. Men egentlig ikke mellem Bondepartiet og nazisterne. 
Skanderup Mejeri begyndte som andelsmejeri i 1888, hvor der annonceres efter en ”duelig” mejerist. Flyttedes 1912 fra Skanderup til Lunderskov, osteriet tilbyggedes i 1916. Havde 120 leverandører med 1400 køer omkring 1918.[2]
Skanderup Mejeris første formænd var H. F. Bech 1888-1909, proprietær A. Høyer, Wissingsminde 1909-15, proprietær S. Haue, Wissingsminde herefter. Annonceringen efter mejerist i 1888 var underskrevet Knipschildt, Skanderup Nygaard.[3]
 
Lunderskov Mejeri o, 1895.[4]
Lunderskov Andelsmejeri, Dansk Mejeristat, s. 516-17. Her anføres oprettelse 1895, udvidelse 1902 med særskilt beboelse og udvidelse 1926 "under Medvirken af Arkitekt Th. Rolver, Kolding. Der formentlig har været inspireret af de arkitekt E. V. Lind tegnede mejerier i bl.a. Jordrup og Hjarup.
Lunderskov Andelsmejeri blev oprettet som søndagshvilende mejeri i 1895-96[5], og havde fra start 130 leverandører med 950 køer.[6] Som det fremgår af registreringen i Dansk Mejeristat, så var den daværende bestyrer som efterfølgeren Hald tilknyttet Indre Mission, idet han forudgående Lunderskov havde været mejeribestyrer på Harboøre Andelsmejeri, den stedlige Indre Missions venskabsby, pastor Moes tidligere pastorat. Også formanden, gårdejer Helenesminde, Skanderup repræsenterer tilknytningen til Indre Mission, der jo også her havde fået etableret det søndagshvilende mejeri i forhold og modsætning til Skanderup Mejeri. 
Her udspiller mejerihistorien sig i dets lokale særpræg, splittelsen mellem ønsket om et søndagshvilende (Lunderskov Mejeri, der oprettes i 1895-96 ud fra dette ønske), og det ikke søndagshvilende Skanderup Mejeri fra 1888, der flyttes til Lunderskov i en ny mejeribygning, opført i 1912, hvor den tidligere mejeribygning i Skanderup i 1922 bliver valgmenighedskirke.
En lidt interessant parentes er, at de to senere mejeribestyrere, B. Hall og Chr. Jacobsen begge var aktive i modstandsbevægelsen under besættelsen.
Mejeridebatten
Både Lunderskov og Skanderup Mejeri var driftsmæssigt præget af den mangel på andelshavere, som splittelsen omkring det søndagshvilende mejeri betød. Holdningsmæssigt gav det anledning til nogen bitterhed, som det kan være vanskeligt at dokumentere, men som kan anes i de rester af debatten, som er kildemæssigt overleveret.
Den offentlige debat omkring emnet har sikkert været noget ømtålelig, og er nok mest foregået i fora, hvor man talte til ligesindede. Der er dog fundet et enkelt eksempel på en art læserbrev om emnet, som i Kolding Folkeblad blev kaldt ”Stemmer fra Publikum … Mejeriforholdene i Skanderup Sogn”, hvor skribenten var proprietær A. Høyer, Wissingsminde,[7] andelshaver i Skanderup Mejeri.
Det har ikke været muligt at finde svar på Høyers indlæg i debatten, som her skal refereres som et godt eksempel. Ikke fordi Høyers synspunkter har været uimodsagt, nok snarere tvært imod. Og heller ikke fordi hans synspunkter anses for en rimelig beskrivelse af de indremissionske andelshavere. Men fordi debatindlægget formentlig har været ganske repræsentativt for den holdning, der har hersket omkring mejeri problematikken.
Det fremgår af referater for generalforsamlinger, også i Hjarup Mejeri, at afgangen af andelshavere til det søndagshvilende Lunderskov Mejeri har været et økonomisk problem.
Det er lidt usædvanligt, at en proprietær i ”orkanens øje” indlader sig på noget så usædvanligt i tiden som at ytre sig offentligt i en lokal avis. Men Høyer var efter fire år i Skanderup Sogn blevet indvalgt til så mange tillidsposter, at han velsagtens næsten har følt sig kaldet til at kommentere en problematik, hvor han selv må have mærket de økonomiske konsekvenser i betydelig grad.
I sin aviskommentar henviser Høyer til missionens manglende vilje til at gå på kompromis, også selv om de var blevet tilbudt selv at holde egen mælk hjemme søndag. Men de ville i tiden op til bruddet i 1895-96 ikke levere mælk til et mejeri, som kørte søndag for at behandle mælk fra andelshavere, der gerne ville levere mælk om søndagen. I denne forbindelse harcelerer Høyer så over, at der leveres mælk og fløde til et mejeri syd for grænsen, i Leert: ”Hvor kan det være, at De nu med god Samvittighed kan sende Deres Fløde over til et Mejeri paa den anden Side Grænsen, der arbejder saavel Helligdagene saavel som Søndagene…” Høyer bemærker videre, at missionen jo så nok har ændret holdning, og at ” … der kunne komme et Samarbejde i Gang, saa vi kunne holde stille med det ene Mejeri … Det ville være en stor økonomisk Vinding …” Høyer slutter på trods af denne opfordring af med at konstatere, at Lunderskov og Bastrup Mejeri nok selv stryger gevinsten med samarbejdet mod syd i stedet for at indgå i en lokal forståelse og lokalt samarbejde.

Hjarup Mejeri

Hjarup Mejeri blev oprettet året efter Skanderup Mejeri, i 1889,[8] men begyndte allerede i 1885 som fællesmejeri.[9]
I 1887 annonceres der efter en ”Mejerielev … Løn gives”. 22. december 1893 kan man i Jyllands-Posten læse, at Hjarup Mejeri er blevet nomineret i den bedste tredjedel på en smørudstilling, hvor der deltog ”75 Mejerier, hvoraf 7 Herregaardsmejerier, 68 Andels- og Fællesmejerier …” 7. marts 1914 er der meddelelse om, at Hjarup Mejeri sammen med 2 andre mejerier har fået sølvmedalje for ”Ost af Sødmælk”[10]
Mejeriet blev arkitekttegnet og ombygget i sin nuværende skikkelse i 1915.[11]
Formand for mejeriet fra start som andelsmejeri var folketingsmand A. Jessen, 1888-1915, som blev efterfulgt af proprietær J. Thomsen, Thomasminde. Mejeribestyrer fra 1912 var Martin Jensen.[12]
Hjarup Mejeri efter ombygningen i 1915.[13] Et af de smukkeste eksempler på de mange af arkitekt E. V. Lind tegnede mejerier. Og som Hjarup Mejeri så ud før nedlæggelsen 1978.
  Hjarup Mejeri er efter nedlæggelsen 1978 blevet til et af de lokale drevet forsamlingshus.
Der er ingen forsamlingshuse i sognet, før Gelballe Forsamlingshus ret sent blev opført i 1908. Fra 1889 er der et missionshus, Pella i Kirkebyen.[34]Andelsmejeriernes start på landsplan i 1882[32] resulterede helt i sognets ånd på den tid i Skanderup Mejeri 1888, som fra 1895-96 fik det søndagshvilende Lunderskov Mejeri som alternativ.[33] Krydret med det særlige raffinement, at det gamle Skanderup Mejeri flyttede til Lunderskov ved jernbanen, og dets bygninger i Skanderup blev i 1922 ombygget til kirke for den valgmenighed, der var blevet dannet i 1910. Smukt fulgt op af valgmenighedens omkringliggende efter- og friskole.
Et noget ”dødt sogn” mht. folkelige bevægelser før opsplitningen i Indre Mission og valgmenigheden har man i religiøse kredse kaldt det. Men den religiøse vækkelse har vel så for de samme kredse været reaktionen mod dette åndelige dødbideri. Og hvilken vækkelse!
Skanderup Sogn[35] omgives af Lejrskov, Andst, Vamdrup, Hjarup og Seest Sogne samt Vejle Amt, Brusk Herred. De især mod nord højtliggende, ujævne og bakkede Jorder (Ulveryg, 289 F., 91 M.) er mod nord overvejende sandede, mod øst lerblandede, i øvrigt sandmuldede og frugtbare. Der er en del skov, som bl.a. omfatter Rosenlund, Wissingsminde og Skanderup Nørgaard. På nordgrænsen løber Kolding Å. 
Befolkning og erhverv 1890: 123 levede af immateriel virksomhed, 1025 af jordbrug, 2 af gartneri, 349 af industri, 102 af handel, 14 af forskellig daglejervirksomhed, 56 af deres formue, og 16 var under fattigvæsenet. 
I Sognet ligger Skanderup Kirke, fra 1922 også Skanderup Hjarup Valgmenighedskirke.

 

 

Modstandsbevægelsen og dens omfang i Skanderup Sogn

Man kan ikke umiddelbart finde oplysninger om folketallet i Skanderup Sogn for 1940-45 i Danmarks Statistik. Men man kan i Statistikbanken få tal for hovedlandsdelene, hvor man for Jylland kan udregne væksten i folketallet 1930-40 til at være på 6,1 %, væksten 1940-45 til 5,9 %. Med lidt god vilje kan den gennemsnitlige befolkningsvækst for Jylland sættes til 2*6 %, dvs. 12 % for perioden 1930-45.
Ud fra folketallet i Skanderup Sogn i 1930, der var på 2321 personer, kan man så estimere det gennemsnitlige folketal i Skanderup Sogn 1940-45 til at være 2600. Og med en maksimal modstandsfrekvens på 50 personer, kan man anslå modstandsfrekvensen til 1,9 % i Lunderskov. Landsgennemsnittet var omkring 2 %.
Langt de fleste lokale modstandsfolk var i det, der kaldtes en militærgruppe. Resten af modstandsaktiviteterne fordelte sig i Lunderskov på sabotage og andet. Der er ingen registreret på jernbanesabotage!, hvilket helt sikkert er forkert, da vi ud fra andre kilder kan konstatere, at der var lokale involveret i den meget centrale jernbanesabotage i Lunderskov.
 
Modstandsdatabasens statistik, som ligger til grund for det her oven fror anførte diagram, skal tages med et gran salt. Den svarer ikke til nedenfor givne oplysninger, som ud fra det foreliggende materiale må hævdes at være de mest korrekte.
I Lunderskov kan der på særskilt søgning på sabotage findes 3 resultater: 1) Ling, portør, som må formodes at være N. Chr. Frode Lings, 2) mejeribestyrer og byleder Chr. Jacobsen, som muligvis iflg. mundtlige oplysninger fra N. Aunsbjerg Nielsen efterfulgte mejeribestyrer B. Hald, der i 1943 måtte gå under jorden, og 3) portør Marius Dich. Alle de her nævnte er med i denne organisationsregistrering, fordi de figurerer i Aa. Trommers bog fra 1973, Modstandsarbejde i Nærbillede.
Under Almen illegal virksomhed er Lings og C. Olsen registreret. I Modstandsdatabasen er det Karl V. Olesen, som benævnes C. Olsen. K. V. Olesen var ret sikkert tilknyttet jernbanesabotagen
Det kan næppe passe, at der i Lunderskov kun var en enkelt eller et par stykker involveret i jernbanesabotage, men hvis vi godtager sabotage og jernbanesabotage under et, dvs. 4 involveret, så er statistikken nok ca. retvisende, så vidt det kan vurderes ud fra de foreliggende oplysninger. Anden organisationstilknytning kan ikke findes i registraturen for Lunderskov. 
 

Personerne i den lokale modstandskamp 

Lokalt foregik modstandskampen som i det øvrige Danmark: Den spæde start fra 1942, eskalering fra 1943, der fra 1944-45 medførte arrestation og deportation til Frøslev- og / eller kz-lejre, hvor flere hundrede tusinder døde. Et af de dødsfald, som i Lunderskov kan konstateres i forbindelse med modstandsarbejdet, var dog ikke deportationsrelateret, men var en direkte likvidation under et arrestationsforsøg.  Det andet dødsfald skete kort efter et ophold i kz-lejren Neungamme. En tredje fra Lunderskov, som også opholdt sig i Neungamme i samme tidsrum, slap levende derfra.

    
 
Snedker Emanuel Højer Hauchilt Koch Alveen er registret med tilhør til Kolding, hvor han deltog i produktion og distribution af det illegale Budstikken, som det ligeledes illegale DKP i Kolding udgav fra juni til december 1943. Det kan have været i forbindelse med en arrestationsaktion omkring Budstikken i 1943, at Alveen flygtede til Lunderskov, hvor han kom til at arbejde som snedker. Man kan i erindringsmaterialet se, at Budstikken blev uddelt i Lunderskov, velsagtens fremskyndet som et resultat af Alveens ankomst til byen. 
Likvideringen af Alveen 02.10.1943 skete som beskrevet i forbindelse med en arrestationsaktion, hvor Alveen forsøgte at flygte. Det var på samme tid, at mejeribestyrer B. Hald måtte gå under jorden.
 
Lokalt og konstaterbart har det kun været muligt at identificere 2 KZ-indsatte.
Den ene var overportør Niels Chr. Frode Lings, der 06. okt. 1944 blev taget for sabotage, indsat i Frøslevlejren og herfra ført til Neungamme. 
Iflg. mundtlige oplysninger fra svigersønnen, Niels Aunsbjerg Nielsen, så havde Lings ud over at være overportør en radioforretning over for Hvidkilde, registreret i Fru Lings' navn. Lings overlevede de kortvarige ophold i Frøslev og Neungamme og flyttede herfra til Horsens. 
Den anden var arbejdsmand Karl Valdemar Olesen fra Gjelballe, som ikke er registreret under Lunderskov men under Frøslevlejren og Kolding. K. V. Olesen blev arresteret 06.10.1944, samme dato som N. C. F. Lings, begge for jernbanesabotage. Han blev 13.1.1945 overført til Neungamme. Han døde i Sverige af tuberkulose (iflg. Helge Kappel Pedersen - uden navneangivelse, men bekræftet af brodersønnen Kaj Olesen) 23.4.1945. Det fremgår desuden af registreringen for portør Linnet, at han også blev arresteret i okt. 1944, men der er ingen data, der antyder, at han skulle være sendt hverken til Frøslev og / eller Neungamme. Der er i det hele taget meget få data om Linnet, men det er af Kaj Olesen bekræftet, at der i Lunderskov var en portør og modstandsmand af det navn.
 

Registrerede i modstandsbevægelsen, Vejen Distrikt, lokaliteten Lunderskov.

Lunderskov                
Efternavn Fornavn Fødselsdato Dødsdato Beskæftigelse By Rang Modstandstype  
Alveen Em. H.H.K. 6.4.1897  02.10.1943  Snedker Kolding   Illegal presse  
Andersen Henry Houborg  1.5.1919  3.12.1993  Landmand Lunderskov   Militærgruppe  
Bruun Svend Ronald Petersen  23.7.1920  14.2.1985 Kontrolass. Lunderskov   Militærgruppe  
Christensen Jens Christian Baun  20.3.1924 08.10.1984 Ekstraarbejder Lunderskov   Militærgruppe  
Christensen Christian Viggo  29.9.1907 13.3.1993 Gårdejer Lunderskov   Militærgruppe  
Dall Ove Husted  02.10.1927   Elev Lunderskov   Militærgruppe  
Dall Johannes Julius  28.12.1894 2.11.1971 Gårdejer Lunderskov   Militærgruppe  
Dich Marius     Portør Lunderskov   Sabotage  
Eriksen H. K. 1.2.1880   Politiassistent Lunderskov   Militærgruppe   
Geil Peter 1.4.1922   Portør Lunderskov   Militærgruppe   
Glindfeldt Svend Aage  23.3.1920 11.5.2000 Snedkersvend Lunderskov   Militærgruppe   
Gydesen Niels Holst  24.8.1903 23.2.1988 Landmand Lunderskov   Militærgruppe   
Hald Børge E. Kristensen 31.7.1906   Mejeribestyrer, dækidentitet er medhjælper  Vejle, Sektion Q, 10. Kompagni    Militærgruppe   
Hasberg Valdemar  19.10.1895 27.4.1971 Remisearbejde Lunderskov   Militærgruppe   
Hedegaard Chresten  3.9.1920 19.4.2001 Reservebetjent Lunderskov   Militærgruppe   
Jacobsen Christian       Lunderskov   Sabotage Dobbeltregistrering  
Jacobsen Chr. 10.6.1895   Mejeribestyrer Lunderskov Byleder Militærgruppe
Jensen Knud Henrik  17.9.1916 20.6.1970 Vejmand Lunderskov   Militærgruppe   
Jensen P. Hedensted 26.3.1895   Lagerforvalter Lunderskov   Militærgruppe   
Jørgensen Hans Christian  14.11.1913 04.10.2005 Manufakturhandler Lunderskov   Militærgruppe   
Jørgensen Karl     Slagter Lunderskov Modstandsarbejde i Kolding, usikker, kun Trommer 
Kiel Robert Vindum 13.5.1919 26.2.2002 Landmand, Kielsminde Lunderskov   Militærgruppe   
Koch Hagbard  12.3.1914 23.12.1996 Mejerist Lunderskov   Militærgruppe   
Kristensen Ejnar Halvdan 27.2.1907 31.12.1980 Skovfoged Lunderskov Registreret i Region V, kompagnifører
Ling N.     Portør Lunderskov   Almen illegal aktivitet Tredobbelt registrering   
Ling N.     Portør Lunderskov   Sabotage
Lings   25.1.1897   Portør Lunderskov Leder Jernbanesabotage
Linnet       Portør Lunderskov   Almen illegal aktivitet Familiens Efterkommere findes stadig i Lunderskov 
Lorentzen Ejnar Anholm  1.11.1914 19.9.1988 Snedkermester Lunderskov   Militærgruppe   
Lundqvist Ejner 20.9.1911   Ekstraarbejder Lunderskov   Militærgruppe   
Møller  Carl 13.7.1906 10.10.1977 Mekaniker Nagbøl   Militærgruppe  
Møller Hans Petersen  29.8.1919 1.3.1998 Gårdejer Lunderskov   Militærgruppe   
Møller Peter Beck  17.5.1914 27.5.1996 Fiskemester Lunderskov   Militærgruppe   
Nielsen Christian 22.1.1922   Reservebetjent Lunderskov   Militærgruppe   
Nielsen Carl 10.3.1921   Bankassistent Lunderskov   Militærgruppe   
Nielsen Olav 1.1.1921   Ekstraarbejder Lunderskov   Militærgruppe    
Nielsen Alex. 23.5.1894   Mekaniker Lunderskov   Militærgruppe    
Nørgaard Carlo August  8.4.1907 26.2.1981 Boelsmand Lunderskov   Militærgruppe    
Olesen Karl Valdemar 7.4.1911  23.4.1945  Arbejdsmand Lunderskov, Kolding   Almen illegal aktivitet    
Olsen Jeppe 13.6.1889   Boelsmand Lunderskov   Militærgruppe    
Petersen Ørskov 2.7.1912   Politibetjent Lunderskov   Militærgruppe    
Rasmussen Peter 21.1.1887   Gårdejer Lunderskov   Militærgruppe    
Ravn Anders Iversen  5.8.1901 18.12.1973 Gårdejer Seest   Militærgruppe    
Reinholdt L. 17.9.1882   Købmand Lunderskov   Militærgruppe Dobbeltregistrering  
Reinholdt L. 17.9.1882   Købmand Lunderskov   Modtagegruppe
Roed Johs. 24.3.1900   Købmand Lunderskov   Militærgruppe    
Roldsgaard Harald Dreyer  10.9.1918 21.9.1980 Maskinarbejder Lunderskov   Militærgruppe    
Skouboe Aage Hilmar  26.6.1918 15.11.1999 Snedkersvend Lunderskov   Militærgruppe    
Sørensen Arnold Andreas 26.1.1908 24.4.1985 Vognmand Lunderskov   Militærgruppe    
Thomsen Henning Brolin (Tom) 14.03.1924 02.01.2005 Stationsarbejder Lunderskov   Militærgruppe    
                       45 i alt, hvis der er justeret korrekt  
Nagbøl                 
Andersen Alfred  18.6.1911 9.1.1992 Mekaniker Nagbøl   Militærgruppe    
Eriksen Arne     Gårdejer Nagbøl   Modtage-gruppe Fejl iregistrering?  
Eskesen Arne  17.11.1909 18.1.1984 Gårdejer Nagbøl   Militærgruppe
Kroll Henrik Friedrich  28.10.1912 21.1.1970 Maskinarbejde Nagbøl   Militærgruppe    
Lund Carl Nedenskov  10.1.1923 07.9.1988 Landmand Nagbøl   Militærgruppe    
Møller Carl  30.7.1906 10.10.1977 Mekaniker Nagbøl   Militærgruppe    
                               5 i alt, hvis der er justeret korrekt
Skanderup                 
Kiel Sigfred 15.6.1920 26.7.1985   Skanderup   Almen illegal aktivitet    
Larsen Poul        Skanderup   Almen illegal aktivitet    
                                 2 i alt 
 
Totalt i Skanderup Sogn er 52 registreret som aktive i modstandsbevægelsen.
 
Aldersmæssigt kunne Marie Lings Aunsbjerg Nielsen godt være en datter af modstandsmanden Lings. Hvad hun også var iflg. mundtlig samtale med ægtefællen Niels Aunsbjerg Nielsen.
Ikke bosat i sognet men med rod herfra, finder man på Hørup Kirke, Sydals et gravmonument over Niels P. Korsgaard, født 28.11.1896 i Skanderup, betegnet som overgendarm, død i KZ-lejren Schandelah, en underafdeling af Neungamme, 27.11.1944. Han er ikke medregnet i tabellen.
Det er derimod flg. med tvivlsom tilknytning til lokaliteten Lunderskov: slagter Karl Jørgensen, Kolding, mejeribestyrer B. E. K. Hald, Vejle og Robert Vindum Kiel, som er medregnet.  
 
 
Det er noget vanskelig at udrede sammenfattende karakteristikker af den lokale modstandsbevægelse med den p.t. ganske uigennemskuelige måde, Modstandsdatabasen er opbygget på. Man er nødsaget til at kombinere forskellige former for søgning for at få et korrekt billede - personsøgning kan foretages på distrikt, men omfatter ikke organisationstilknytning - og mangler en hel del personer, som af uigennemskuelige grunde kun er søgbare efter andre kriterier. Søgning på organisationstilknytning og modstandsaktiviteter løser problemet med de kriterier, der giver mangler i personsøgningen. Til gengæld kan man her ikke søge efter distrikt men kun efter lokalitet!
Det vil være muligt ud fra de registrerede personnavne, som er frigivet, at lave en opdeling på køn (det er simpelt, der er kun registreret mænd), alder, geografisk placering (det er gjort, men kan muligvis for meget lokalkendte være overraskende, da registreringen ikke altid er lige præcis - det er den dog som regel, så vidt det kan kontrolleres) og erhvervsmæssig status.
Den erhvervsmæssige status skal suppleres, dvs. opdateres. F. eks. er Carl Møller, Nagbøl registreret som mekaniker, men er senere mere kendt som fabrikant. Lauge Reinholdt er registreret som købmand, hvad han også var, bl.a., men han er også kendt som foderstofhandler.
Med forbehold for misforståelser, registreringsmangler og manglende opdatering viser en simpel optælling, at der blandt de registrerede er 16 tilknyttet landbrug (gårdejere, boelsmænd, medhjælpere), 6 arbejde ved jernbanen (portør m.v.), 3 politi o.l., 8-9 fag- og ufaglærte arbejdere / håndværkere, 4-5 selvstændige i byerhverv. Hertil kommer 2 mejeribestyrere, 1 elev, 1 kontrolassistent, 1 mejerist, 1 fiskemester, 1 lagerforvalter og 1 bankassistent, 52 i alt. Altså dominans inden for landbrugserhvervet, hvilket ikke er så forbavsende for et landsogn.
 
Den aldersmæssige fordeling for modstandsbevægelsen i hele lokaliteten Lunderskov er meget lig den, man ser i den øvrige del af Danmark. Der er enkelte blandt de registrerede, hvor aldersmæssige oplysninger mangler:  
Aldersfordelingen bandt modstandsfolken i lokaliteten Lunderskov 
Fødselsår 1880-1897 1900-1909 1910-1920 1921-1927
Antal 11 10 18 8
 
Hvis vi sætter aldersmålingstidspunktet til 1943, så var den ældste i gruppen af de ældste modstandsfolk 63 år, og det var blandt de ældre, ledelsesfunktionerne lå.
Der var relativt mange unge mennesker under 30 år. Sammenligner man med byer med videregående uddannelser, har der dog i Lunderskov været en mindre andel af helt unge i modstandsbevægelsen.
 
Af de 52 her registrerede er der forsøgt justeret for dobbeltregistreringer, som er anført i tabellen. Men der kan være andre faldgruber, og der kan givet også være regulære misforståelser, fordi lokalkendskabet, der ligger bag denne undersøgelse, er af en noget ældre dato. 
 
Tages der forbehold for evt. dobbeltregistreringer og andre registreringssærpræg, var der i Skanderup Sogn 5 modstandsfolk i Nagbøl, 1 i Seest, 1 i Gelballe, Christian Viggo Christensen, som er registreret i Lunderskov, 2 i Skanderup og 46 i Lunderskov, hvor Seest er med, 52 i alt.
Hertil kommer 4 endnu ikke offentliggjorte.
De to i Skanderup registrerede er begge tilknyttet landbrugserhvervet, Sigfred Kiel er registreret som landmand, han er velkendt i sognet, og ham finder man ved personsøgning. Poul Larsen derimod finder man kun ved at søge på ”type af modstandsarbejde”, her ”almen illegal aktivitet”. Adspurgt kunne lokalhistorikeren Thomas Christensen huske Poul Larsen som landbrugsmedhjælper i Skanderup. Kilden til registreringen af Poul Larsen er Ib Nordby, Var vi også med? Kirken under besættelsen 1940-45, (Ib Nordby, 1990) s. 181.  
Ib Nordbys undersøgelse udspringer af et forskningsprojekt på Odense Universitet af KFUM og K's og FDF’s holdninger til og deltagelse i modstandskampen. Disse organisationer med tilknytning til Indre Mission havde i 1940 katagorisk afvist at gå ind i Dansk Ungdomssamvirke, der i nogen grad forholdt sig kritisk til samarbejdspolitikken. Hvor KFUM og K advarede mod det illegale arbejde, ” kristen først, national siden”, synes Nordbys undersøgelse at vise, at FDF prioriterede omvendt. For at imødegå efterkrigstidens kritik indkaldte KFUM og K’s ledelse indberetninger fra organisationens lokalforeninger om medlemmernes deltagelse i illegalt arbejde. Disse indberetninger er Nordbys kildegrundlag for bogens 2. del, som kvantitativt er undersøgelsens vægtigste. 
Noget kunne tyde på, at Poul Larsen må have været ansat på en gård med tilknytning til Indre Mission, men det er ganske usikkert ud fra de sparsomme, tilgængelige oplysninger at sige noget præcist herom. Noget kunne ret sikkert tyde på tilknytning til KFUM, da det er indberetningerne hertil, Nordby har benyttet.
Det er lidt interessant at konstatere, at der omkring snedkermester Roldsgaard, Storegade 19 i Lunderskov har været en temmelig livlig aktivitet i modstandsbevægelsen. 
3 snedkere, ansat hos snedkermester Roldsgaard figurerer i den her bragte del af modstandsdatabasen for Lunderskov: Aage Hilmar Skouboe, Ejnar Anholm Lorentzen og Svend Aage Glindfelt. Desuden kan man se, at den stort set jævnaldrende maskinarvejder Harald Dreyer Roldsgaard også var med i modstandsbevægelsen. Ud over den fælles arbejdsplads hos snedkermester Roldsgaard fulgtes de 3 snedkere også i det af Ejnar A. Lorentzen i 1940 grundlagte Lunderskov Møbelfabrik, LM.
 

Modstandsbevægelse og sognets religiøse skillelinjer.

Man kan ud fra det dokumenterede tilhør til modstandsbevægelsen af to personer, tilknyttet KFUM og de to mejeribestyrere for henholdsvis Lunderskov og Skanderup Mejeri, for det søndags- og ikke-søndags-hvilende mejeri, konstatere, at de religiøse skillelinjer ikke gjorde sig særskilt gældende i modstandsbevægelsen. Af de 52 registrerede modstandsfolk kan helt sikkert konstateres 3-4 med tilknytning til Indre Mission og 2 (Chr. Jacobsen, Skanderup Mejeri og Arne Eskesen med familiemæssige relationer) tilknyttet valgmenigheden. Dvs. henholdsvis 6 og 4 % af modstandsbevægelsen. Om årsagen til det manglende engagement i modstandsbevægelsen for Indre Mission så har været den kristelige prioritet som KFUM og K havde på organisatorisk plan, kan man ikke sige noget fornuftigt om. Tilsvarende kan man heller ikke sige, at valgmenighedens engagement i modstandsbevægelsen var bemærkelsesværdig, mejeribestyreren og måske en enkelt herudover. De knap ca., 2 %, der gik ind i modstandsbevægelsen lokalt må nok siges at have haft andre prioriteter end de for sognet sædvanlige religiøse skillelinjer. 
Det er ikke muligt at finde oplysninger om tidspunktet for indtræden i modstandsarbejdet. Mange indtrådte i 1942-43. En del formentlig også i 1945, meget tæt op ad befrielsen, hvor risikoen var til at overse.
 
Både under og efter krigen var det almindeligt at demonstrere sit nationale sindelag med et kongeemblem. Sølvmærket er fra 1945, det andet er et alternativt mærke, lavet af en udsavet 2-øre under besættelsen. Museet på Koldinghus.  

Ledere i lokaliteten Lunderskov 

Af ledere er der registreret mejeribestyrer Chr. Jacobsen i Lunderskov. Det kan kun være Skanderup Mejeri, som jo også lå i Lunderskov. Mejeribestyreren for Lunderskov Mejeri hed dengang B. Hald, og han var også modstandsmand.
B. Hald måtte i 1943 gå under jorden. Iflg. en mundtlig fortalt beretning var han til begravelse i Skanderup Kirke, og hertil kom der en advarsel om, at han nu var eftersøgt af besættelsesmagten.
Det vides også i den mundtlige beretning, at B. Hald flygtede til Vejle, hvor han under alle omstændigheder blev registreret som del af modstandsbevægelsen her, dog under andet navn.
B. Hald er ikke entydigt registreret under Vejle, hvor han givet har benyttet et af sine mange dæknavne efter at være gået under jorden. Fotoet, som B. Hald er registreret med, er et legitimationskort, det har helt andet navn og andre personlige data end registraturen for B. Hald i øvrigt.
Hvis B. Hald har været involveret i jernbanesabotage, har det næppe været i Lunderskov, hvor jernbanesabotagen først startede i 1944, hvor Hald var gået under jorden og formentlig opholdt sig i Vejle. Datteren, Inger Arnbjerg-Nielsen har i sin beretning om faderen alligevel en historie om faderen og en jernbanesabotageaktion - som dog næppe kan have fundet sted i Lunderskov .
Desuden var der to portører Lings og Linnet - sidstnævnte har meget få data men er af K. Olesen bekræftet som et navn i Lunderskov. Der eksisterer kun et foto af Lings foran Lings Radio - Lings og Linnet kunne have været samme person, men må ud fra de foreliggende oplysninger antages at være to portører, hvor Lings har været den mest fremtrædende som leder. Og i modsætning til alle de øvrige - formentlig dog også Chr. Jacobsen, B. Hald, K. V. Olesen og Linnet - var der her tale om registrering for jernbanesabotage og "almen illegal aktivitet". Hvor alle de øvrige, også undtaget Karl V. Olesen, er registreret som "militærgruppe".
 

Andre i modstandsbevægelsen

Robert Vindum Kiel er medtaget i denne lokaloversigt, fordi han er registreret med tilhør til "Kielsminde pr. Lunderskov". Ellers er han tilknyttet Den Danske Brigade, 1. bataljon. Han er registreret for at være mødt i brigaden 16-03-1944, overført til Sättra Brunn, Håtunaholm 1.5.1944, overført til 1. bataljon 1.5.1945. Det er ret tilfældigt, at Robert Vindum Kiel overhovedet er fundet, men det skyldes mere den manglende logik i databaseregistreringen end virkeligheden, må man nok antage. Robert V. Kiel figurerer ikke under de af lokalhistorikeren Thomas Christensen anførte med tilhør til Kielsminde, men adspurgt kunne TC klart bekræfte, at Robert V. Kiel kom fra Kielsminde.
Arbejdsmand Karl Valdemar Olesen blev taget af tyskerne 06. okt. 1944 sammen med N. C. F. Lings for jernbanesabotage. I Frøslevlejrens fangekartotek hedder det om arrestationsbegrundelsen, at det var "sabotage".
Der er i Modstandsdatabasen ingen data omkring Karl V. Olsen, hvis man søger under Lunderskov. Han er registreret under lokaliteten Kolding og Frøslevlejren. Men det fremgår af materiale på Lunderskov Lokalarkiv, at han boede i Gjelballe, og at han døde 23. april under opholdet i Neungamme. Med disse oplysninger kan man så også slå ham op i Modstandsdatabasen, hvor han er registreret med data, der bekræfter oplysningerne på Lokalarkivet. I Frøslevlejrens kartotek er han registreret som Carl Valdemar Olesen. Som Lings blev K. V. Olesen ført til Frøslevlejren og herfra til Neungamme, hvor han døde af tuberkulose 23. april, dvs. kort før krigsafslutningen, medens Lings overlevede.  
Det kunne også være interessant, om der kunne gives et bud på de partimæssige tilhørsforhold. Det eneste, der vides med sikkerhed, er, at E. H. H. K. Alveen var tilknyttet DKP. Og det er velkendt, at netop denne partitilknytning betød en næsten sikker modstandsaktivitet - i det mindste efter Tysklands angreb på Sovjetunionen. Kommunistloven betød jo, at tilværelsen som kommunist ikke længere var sikret af de normale demokratiske frihedsrettigheder.
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nordby.  I Nordbys undersøgelse hedder det: ”Sigfred Kiel (har) virket i Lunderskov, Poul Larsen (har) virket i Hoptrup”. Underskrevet 18.6.1945 af Johs. Nielsen. På trods af disse lokalitetsangivelser fastholdes i overensstemmelse med Modstandsdatabasen Sigfred Kiel og Poul Larsen med tilhør i Skanderup. Poul Larsen har næppe lokal tilknytning, har ikke kunnet findes ved opslag i kirkebøger for Skanderup Sogn.
 
Selv om jernbanesabotage er bærende i datterens historie om faderen, må der være tale om en eller anden form for erindringsforskydning. Eller også har den jernbanesabotage, som omtales ikke fundet sted i Lunderskov, men omkring Halds tilholdssted i Vejle, da han var gået under jorden. Desværre døde Inger Arnbjerg-Nielsen i 2000, så det er ikke muligt at undersøge beretningens elementer nærmere. Men i en samtale med Kaj Olesen fra Lunderskov, en brodersøn af Karl V. Olesen, fremgik det, at der næppe har været nogen form for egentlig jernbanesabotage i Lunderskov i 1943.
 
Aa. Trommer, Jernbanesabotagen i Danmark, 1971
 
Vejen Distrikt. Iflg Nationalmuseet reduceredes de 22 distrikter i Region III til 14, der fik navnet Vejen Distrikt, som kom til at bestå af: Vejen, Brørup, Gørding, Holsted, Holsted Stationsby, Lunderskov, Vamdrup. Aage Trommer bruger den herved fremkomne distriktsinddeling, men det fremgår ikke, hvornår forenklingen foregik eller hvilken betydning, den fik i praksis.
 
Thomas Christensen, Skanderup Sogns Historie, 1996
 
 
I modstandsdatabasen er Alveen registreret med fornavnet Emmanuel. Desuden også med fornavnet Emanuel. Der er formentlig tale om en af flere dobbeltregistreringer i modstandsdatabasen.
 
Helge Kappel Pedersens beretning i Danmarks Befrielse 1945-1995, HJV 1995, s. 7ff. HKP startede med at medtage Budstikken fra Kolding, hvor han gik i skole. 
 

1.  Kolding Folkeblad 5. februar 1896. Der indkaldes denne dato som ”Erindringsliste” og med angivelse af klokkeslæt samme dag, ”kl. 4”.
2. Iflg. Danske Mejerier, bd. 4, s. 224. 
3. Ernst Frants Hans Knipschildt 1852-1926. Ejede Skanderup Nygaard v. Lunderskov og Skanderupgaard. Formand for andelsmejeriet i Kolding. Blev efter en vækkelse i 1901 missionær og solgte sine gårde, se https://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reinge2002&id=I2367.
4.  Foto fra Danske Mejerier, bd. 4.
5. Generalforsamling 5. februar 1896, Kolding Folkeblad 5. februar 1896.
6. Iflg. Danske Mejerier, bd. 4, s. 207.
7. Høyer skulle iflg. omtale i samtidens presse have været for ”dansksindet” til at blive tålt i Sønderjylland, hvorfra han så flyttede for i 1903 at købe Wissingsminde efter en tvangsauktion. Han sælger Wissingsminde igen 1915. Høyer havde forskellige tillidsposter, bl.a. var han en overgang formand for Kolding Herreds Landboforening. Han solgte marts 1908 den grund, som den nye Skanderup Skole blev bygget på i 1909.
8. Lokalhistorisk Arkiv Vamdrup, https://arkiv.dk/vis/2184611. Iflg. Landsbyforeningen i Hjarup blev mejeriet bygget i 1915 og eksisterede som mejeri indtil 1978, http://www.hjarup.dk/index.php?id=hjarup-sogns-landsbyforening, se også https://arkiv.dk/vis/2478699
9. Iflg. Danske Mejerier bd. 4, s. 182f.
10.  Jyllands-Posten 22. december 1893 og Kolding Folkeblad 19. december 1887, Holstebro Avis 7. marts 1914.
11. Arkitekt Lind, Skive.
12. Bliver på Lokalarkivet Vamdrup, https://arkiv.dk/vis/2478699, kaldt Knud Jensen. Kun i enkelte af lokalarkivets registreringer er den mangeårige mejeribestyrer Martin Jensen registreret, f. eks. https://arkiv.dk/vis/2478794. Martin Jensen blev efterfulgt af sønnen Knud Jensen som mejeribestyrer på Hjarup Mejeri, hvilket forklarer de svingende navneregistreringer. Hans Iversen Straarup, 1845-1948, ejer af Hjarup Vestergaard var medstifter af og formand for Hjarup Mejeri, før det blev andelsmejeri, http://rasmussenweb.dk/aner/getperson.php?personID=I346&tree=tree1.
13. Foto fra Danske Mejerier, bd. 4.3.