1600-tallets for Danmark katastrofale svenskekrige indledtes med Christian 4.'s mislykkede udenrigsolitik over for Sverrige, den tidligere lillebror i Kalmarunionen 1397-1523.
Danmark blev kastet ud i svenskekrigene, der efterlod en svækket meget tidligere Østersømagt og en befolkning, der blev udsat for krig pest og kolera-
Afslutningen herpå var Store Nordiske Krig 1700-1721, hvor Sverrige ikke kunne trække sig sejrrigt ud. Herefter forøgede Frederik 4. antllet af rytterdistrikter fra 10 til 12.
Rytterdistrikterne var et resultat af en hærreform under Christian 5. i 1670 som en konsekvens af de mange tabte krige mod svenskerne siden Christian 4.
Rytterdistrikterne blev således oprettet efter 1670 i bestræbelserne på at få revanche over Sverige. Af de i alt 12 oprettede rytterdistrikter lå de 3 i Jylland[2]. De oprettedes på krongodserne.
Rytterskoler er betegnelsen for de oprindeligt 240, i alt 241 skoler, som Frederik 4. som godsejer 1721-27 oprettede i rytterdistrikterne med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 28. marts 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i rytterdistrikterne, som indholdt bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning. Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, kan de betegnes som en af de vigtige milepæle i dansk skolehistorie.
En ´ekstra´ skole blev efterfølgende, i juni 1727 opført på Bogø, Fyn, så der i alt blev opført 241 rytterskoler.
|
Rytterdistriktistrikt
|
Skolebyer i rytterdistriktet
|
Antal skoler
|
|
1. København
|
Gentofte, Hvidøre, Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Lyngby, Farum, L. Værløse, Slagslunde, Gandløse, Maaløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvissinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester.
|
19
|
|
2. Frederiksborg
|
Herlev, Kollerød, Uggeløse, Gørløse, Skævinge, Alsønderup (Tulstrup), Meløse, Brederød, Ølsted, Sigerslev-Øster, Uddesundby, Snodstrup, Hjørlunde, Ølstykke, Stenløse, Hørup, Uvelse, Søsum.
|
18
|
| 3. Kronborg |
Borsholm, Tikøb, Esbønderup, Søborg, Valby, Ramløse, Vejby, Melby, Torupmagle, Avdered, Dageløkke, Veksebo, Grønholt, Sjælsmark,Ravnsnæs, Græsted, Maarum, Ammindrup, Blidstrup.
|
19
|
|
4. Antvortskov
|
Vedbysønder, Sorterup, Nordrup, Sønderup, St. Valby, Kirkestillinge, Næsby, Holmstrup, Slots Bjergby, Vemmelev, Lundforlund, Faardrup, Skørpinge, Flakkebjerg, Gimlinge, Hyllested, Tjustrup, Sørbymagle, Haldagerlille, Haldagermagle.
|
20 |
|
5. Tryggevælde,
Møn (oprettet 1726)
|
Magleby, Holtug, St. Heddinge, Ll. Heddinge, Hellested, Karise, Kjæderup, Arneje, Frerslev, Haslev, Terslev, Strøby, Hølerup, Skrosbjerg, Dalby, Haarlev, Værløse, Alslev.
Tjørnemarke, Ebbelnæs, Svendsmark, Kjeldbymagle, Hjertebjerg (Elmelunde), Borre, Magleby, Mandemark, Dame, Haarbølle, Bogø (1727).
|
18 11 |
|
6. Vordingborg
|
Hammer, Lundby, Bakkebølle, Kjøng, Sværdborg, V. Egesborg, Mern, Viemose, Stensby, ø. Egesborg, Udby, Ørslev, Baarse, Dyrlev, Snesere, Skibbinge, Allerslev, Vindinge, Stenstrup.
|
19 |
|
7. Lolland (nedl. 1724)
|
Flaarup, Herridslev, Raagelunde, Frejlev, V. Ulslev, Hjelm, Vantore, Errindlev, Thoreby, Flintinge, Assenbølle.
|
11 |
|
8. Falster
|
Gedesby, Stavrby, Højet, Væggerløse, Idestrup, Elkenøre, S. Kirkeby, Horreby, Moseby, Horbelev, Vejringe, Falkerslev, Hulebæk, Maglebrænde, Torkildstrup, Gundslev, Skovby, Øverup, Klodskov, Eskildstrup, Sundby, Brarup, Vaalse, V. Kippinge, Egelev, Nr. Vedby, Nr. Alslev
|
27 |
|
9. Fyn
|
Aasum, Hunderup, Hjallese, Fangel, Bellinge, Brendekilde, Sanderum, Tommerup, Brylle, Verninge, Orte, Skalbjerg, Kolbjerg, Hindevad, Paarup, Korup, Ubberud, Broby, Alleso, Lumby.
|
20
|
|
10. Dronningborg
|
Spentrup, Borup, Gimming, Harridslev, Ødum, Voldum, Raasted, Hallendrup, Kristrup, Mejlby.
|
10 |
| 11. Skanderborg | Skanderup (Skanderborg), Stilling, Hørning, Virring, Yding, Hylke, Taaning, Tønning, Sdr. Vissing, Harlev, Storring, Sjelle, Linaa, Svejstrup, Venge, Svendstrup, Grumstrup, Aastrup, Faarvang, Gjern, Toustrup, Overby, Hørslevbole, Skovsrod. | 24 |
| 12. Koldinghus | Seest, Skanderup, V. Vamdrup, St. Andst, Ø. Gjesten, Veerst, Vraa, Egtved, Ammitsbøl, Højen, Aagaard, Harte, Eltang, N. Bjært, Almind, Herslev, Smidstrup, Skærup, Andkjær, Pjedsted, Gaarslev, Bredstrup, Taulov, Erritsø, Vejlby. | 25 |
| 241 rytterskoler |
Til etablering af rytterskolerne blev der nedsat en komite, og under ledelse af biskop Worm og Chr. Gabel, viceadmiral, overkrigssekretær og stiftamtmand indhentede komiteen kirke- og hartkornsoplysninger fra de 12 rytterdistrikter. 7. februar 1721 meddeltes det, at kongen nu havde besluttet i hvert rytterdistrikt at lade oprette 20 skoler, der økonomisk hver skulle have et underlag af 280 tdr. hartkorn.
28. marts 1721 blev herefter den skelsættende dato, idet "... Hans Mayestæt paa denne Dag lod publicere sit gudelige Forsæt, de 240 Skolers Oprettelse".
Der er ikke kilder til den endelige beslutning.
Heller ikk om det næste par måneders forhandlinger foreligger der noget oplyst. Men 23. august 1721 kommer den endelige beslutning. I kongeligt brev (Rytterdistrikt kontor nr. 171, 1721) forordnes det, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skal opføres 5 nye skolebygninger årlig i 4 år - i alt 20 - at disse skal være grundmurede, og "at således ingen andre Huuse dertil skal tages".
Betegnelsen "Rytterskole", er muligvis opstået ad mundtlig vej omkring 1740, da rytterinstitutionen allerede var under delvis afvikling. Det vil være en misforståelse, hvis man tror, at skolerne oprindelig kun var beregnet for ryttersoldaternes børn og en slags belønning for ryttertjenesten.
Skolerne skulle tværtimod søges af alle skolepligtige børn i rytterdistrikterne, og udgifterne til driften pålignedes både hartkornsejerne og de jordløse beboere, der havde børn i skolepligtig alder.
Selve opførelsen af de 240-41 skolebygninger betaltes af de pågældende kongelige kirkers formuer, og kun hvor disse ikke var tilstrækkelige, udlagdes summen af distriktets regimentskasse.
Skoletilsynet udøvedes af biskop, provst, amtmand, kirkeinspektør og præst.
Som det fremgår af oversigten over rytterdistrikter blev Tryggevælde rytterdistrikt nedlagt og erstattet af Møn rytterdistrikt. Det fremgår af skifteprotokoller, at Tryggevælde Rytterdistrikt eksisterede 1720-1735, og at Møn Rytterdisktrikt blev oprettet 1726.
Hvordan rytterskolerne har set ud, kan man i nogen udstrækning se af de bevarede. Dog har ombygninger, vedligehold og direkte nedrivninger sat deres spor.
Rytterskolen i Skanderup skulle iflg. en desværre ret upålidelig kilde, Aug. F. Schmidt være opført i 1725. Selv om AFS i påfaldende grad ofte gætter sig frem, er 1725 et rimelig sandsynligt opførelsesår. Det rigtige er dog 1721, året hvor Frederik 4. oprettede sine 12 rytterdistrikter, -skoler.
 |
Rytterskole i Lille Heddinge, Stevns Kommune. Tilhørte Tryggevælde Rytterdistrikt. Denne rytterskole skulle være en af de mest velbevarede. Bortset fra ændringer ved skorsten, vestgavl og indgangsparti skulle denne rytterskolebygning stå med originalt ydre. |
 |
 |
|
Alle rytterskoler fik denne inskription, der som det sig hør og bør (også den gang) i højstemte vendinger priste grundlæggeren, Frederik 4. Rytterskolens inskriptionstavle i Skanderup er dateret 1721, og den befinder sig nu på forbundsskolen, Hjarupvej.
Disse sandstenstavler blev placeret på alle rytterskolerne. Den latinske tekst i oversættelse lyder: Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.
Ved bygning af ny skole i 1842 blev mindestenen lagt i Nagbøl Præstegård (med inskriptionen nedad!). Ved tilbageførsel til 1908 skolen var toppen forsvundet, og derfor erstattet med en vellignende efterligning.
|
Rytterskolen i Seest, anvendes i dag som kirkekontor. |
Med Christian 6. s skolelove af 23. januar 1739 og 29. april 1740 for hele landet, gik han i faderens spor, og bl.a. forhøjede han her den kontante skolemester løn i Koldinghus-distriktet. Det har givetvis været til glæde og tilfredshed hos de lokale skolemestre.
[1] Hans Knudsen op. cit., s. 322.
[2] Koldinghus, Dronningborg og Skanderborg.
[4] Det er her, man skal holde tungen lige i munden. Rytterdistrikternes formål var at "underholde (de) 12 ryttreskadroner", men rytterskolernes formål var oplæring af den stedlige almue i at læse og skrive. Ganske vist Bibelen og tilhørende Katekismus, men det bliver den konkrete læse- og skrivefærdighed velsagtens ikke ringere af.
Benyttet kilder og litteratur, bl. a.: Pontoppidan: Danske Atlas Bind 1. Holger Munk Rytterbonden 1955. Thøger Jensen: Kong Frederik den Fjerdes skoler (Rytterskolerne) 1921.
K. Rockstroh: Frederik IVs Godspolitik 1925. A. Hojer: Friederich des Vierten glorwiirdigstes Leben 1729 og 1829. J. P. Trap: Danmark I, II, udgave 1859. Vor Ungdom årg.1908, 1910 og 1915. J. S. Fruergaard: Ahnueundervisningen i Gauerslund Sogn 1721-1935.
Som et resultat af oprustningen i forbindelse med først Christian 4.’s krige, senere svenskekrigene 1657-60 opstod der et stærkt behov for øgede statsindtægter. Der blev i 1660 indkaldt til Stænderforsamling, og her forsøgte adelsstanden at fastholde hævdvundne principper om skattefrihed. Det gav kongen mulighed for sammen med de øvrige stænder, borgerstanden og gejstligheden at indføre enevælden. Den fjerde stand, bønderne var det blevet sædvane at anse for at være tilstrækkeligt repræsenteret gennem godsejerne, dvs. den jordejende adel hovedsageligt. Enevælden indførtes i 1660 som et resultat af de privilegerede stænders (adelens) stædige fastholden af hævdvundne privilegier (først og fremmest skattefriheden) i en situation, der var skabt af kongemagtens fejlslagne udenrigspolitik.[1] Havde Frederik 3. fiasko i udenrigspolitikken, havde han succes indenrigspolitisk, hvor adelen udmanøvreredes i et samspil med borgere og gejstlighed.
Enevælden kunne nu opkræve de skatter, der var så stort et behov for. Man havde tænkt sig at indføre en konsumtions- og en stempelpapirs afgift. Der kunne dog hermed ikke inddrives de nødvendige skatter hurtigt nok. Derfor blev der 05. november 1660 pålagt en kopskat.
Denne skat blev pålagt per hoved på alle over 12 år, beløbsmæssigt gradueret efter skatteevnen. En biskop skulle betale 4 rigsdaler, andre gejstlige, lektorer m. fl. 2 rigsdaler og således videre gradueret nedefter i det sociale hierarki. Der skulle også betales kopskat for hustru og børn over 12 år, hvilket resulterede i et voldsomt lavt tal i registrerede børn i denne aldersklasse.
Rytterdistrikterne
Svenskekrigene demonstrerede et akut behov for effektivisering af det danske militære beredskab. Et af elementerne heri var rytteriet, der som alt andet skulle finansieres. Det naturligste var at lade det direkte underholde gennem krongodsets finansielle ressourcer, dvs. pålæg til de omfattede bønder. 23. april 1670 blev den første Anordning om Rytterdistrikter udstedt for Sjælland, for hele landet 01. august, dog først med forordning fra 05. oktober 1670. I forordningens artikel 2 hedder det: ”Den, som bor paa en Ryttergaard, skal enten selv ride og være Rytter eller og holde for sig en dygtig Karl med tilbehørig Hest, Gevehr og Klæder, som det sig bør, og paa Mønstringen kan for godt agtes".[2]Dette pålæg i rytterdistriktet gjaldt både fæstere og selvejerbønder.
Rytterdistrikterne blev således oprettet efter 1670 i bestræbelserne på at få revanche over Sverige. Af de i alt 12 oprettede rytterdistrikter lå de 3 i Jylland[3]. De oprettedes på krongodserne.
Kolding Rytterdistrikt
Koldinghus Rytterdistrikt oprettedes i 1680 og blev solgt på auktion 1765-67. Her blev en del bønder i bl.a. Anst Herred - og hermed Skanderup Sogn - selvejere, og denne proces fortsatte og førtes til ende med landboreformerne, hvor selvejet helt afløste de tidligere landsbyfællesskaber.
Rytterdistriktet i Kolding havde godser i Elbo, Holmans, Brusk og Jerlev Herreder. I Anst Herred var der kun strøgods[4].
[1]Det kunne synes, at det at rette bager for smed ikke er eller har været noget enestående fænomen.
[4] Dvs. Jord, der tilhørte en sædegård, der ligger med mere end 2 mils afstand.[1] Det kunne synes, at rette bager for smed ikke er eller har været noget enestående fænomen.