Brugermenu  

   
Det er uproblematisk at skitsere den befolkningsmæssige udvikling og sammensætning i Skanderup Sogn fordelt på sognets landsbyer.
Man benytter her de 18 folketællinger fra 1787-1930, som er tilgængelige med 5-10 års intervaller fra Statens Arkiver - her dog mere hårdhændet udvalgt.
I tiden efter 1930 har Danmarks Statistik de fleste af de nødvendige oplysninger - dog er der her en privatlivsklausul på folketællingsmaterialet.
Langt mere problematisk er det at få oplysninger for tiden før folketællingerne fra 1769.
Selv om det i Lukasevangeliet, forfattet o. 80-100 e. Kr., berettes, at der under kejser Augustus, dvs. o. Kr. fødsel blev foretaget en folketælling, så skal vi langt længere frem i tiden, før dette blev almindeligt i vor del af verden.
 
I Danmark blev den første folketælling foretaget i 1769. Her skulle der have været 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, heraf de 80.000 i København. Folketællingerne er dog først offentligt og digitalt tilgængelige med tællingen i 1787 som ovenfor anført.  
Det er indlysende, at oplysninger om folketallet i Danmark før 1769 ikke bare er usikre, de beror på skøn, som kun tages i anvendelse i mangel af andet og bedre.
De mest almindeligt kendte gætteparametre mht. befolkningstallet i Danmark før 1769 er: 1) Stednavne, hvor f. eks. torp-endelsen (som i Skanderup m. fl.) med ret stor sikkerhed tidsfæstes til tiden fra vikingetid til o. 1300. Man har så også gættet på, at mængden af torp-navne kunne antyde en befolkningsforøgelse før befolkningstilbagegangen med pesten, den sorte død i midten af 1300-tallet. 2) Angivelserne af regnskaber i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Det havde jo været dejligt, om disse regnskaber var præcise og specifikke. Men dels er kun bønderne optalt (ikke familie og tyende), dels er der kun en liste for Halland, som man så skal til at skønne andre lokaliteter ud fra. 3) Knytlingesagaen, dvs. en islandsk saga om Danmarks historie fra Harald Blåtand (o. 980) til Knud d. Hellige (død 1086), nedskrevet o. 1300. Det er en til det yderste upålidelig kilde (saga) især o. beskrivelsen af Knud d. Hellige. Men der kan i kapitel 32 være brugelige oplysninger i oversigten over skipæn og kirker. Skipæn er afledt af udsagnsordet skipa, der betyder “at ordne”, og som i forbindelse med vikingetidens leding har betydningen at udstyre et skib med krigere og proviant. Altså et område med konkrete forpligtelser over for kongen, såvel som kirker har interesser i mængden af bønder, som kunne yde tiende. Man kan skønsmæssigt regne med 900 skipæn med et varierende antal havne i hele landet. Alt sparsomt med oplysninger om befolkningstallet og ganske svært fortolkeligt, når der skal laves statistik. 4) Kirkerne, mere tyndt og spredt i Jylland end i resten af landet og er almindeligvis tolket som udtryk for befolkningstætheden. Kirker blev for størstepartens vedkommende bygget over en periode på o. 250 år indtil o. 1300, de tidligste var bygget af træ, enkelte bevarede stenkirker fra 1060-80, men først fra 1200-tallet gennemgående af tegl. Også her er det overordentlig usikkert at bruge kirkerne til skøn over befolkningstallet. Det er faktisk umuligt, idet de lige så godt kunne være udtryk for økonomisk frem- eller tilbagegang.
Der blev fra midten af 1300-tallet nedlagt kirker, og der var som et resultat af pesten og vel også almindelig økonomisk tilbagegang en befolkningstilbagegang indtil velsagtens tiden omkring reformationen (1536).
 
Med folketællingsmaterialet er vi på anderledes sikker grund. 
De her bragte tal har kildebelæg i de officielle folketællinger, som er indscannet af Dansk Data Arkiv, men som mest simpelt kan hentes fra Statens Arkivalier Online. Det er håndskrevne dokumenter, hvor lokale præster og degne har været skrivere, efterhånden afløst af sognerådspolitikere. Der er ret stor forskel på læselig- og ordentlighed. Kunne man fyre somme af de skrivende med tilbagevirkende kraft ville det have været en lettelse. Men det er i øvrigt muligt at registrere navnene på de skrivende sognepræster, sognerådsformænd m.v. fra start til slut. Hvis man da kan læse, hvad der står. Og - endnu bedre - at detaljere optællingerne til de byer, som sognene består af.  
Folketallet i Skanderup Sogn 1787-1930 
Folketal i tællings år
  1787
  1840
 1860
  1870
1880
  1901
  1911
  1921
1930
Skanderup Sogn i alt
   512
   882
 1248
 1433
1657
  1802
  2247
  2416
2321
Skanderup
   182
   273
  460
  497
  617
   680
   648
   647
 630
Gjelballe           
     96
   213
  338
  417
  395
   303
   260
   304
 311
Lunderskov      
     99
   178
  118
  157
  233
   355
   842
 1017
 957
Nagbøl             
     70
   108
  151
  
  204 
   213 
   265 
   229 
 214
Dollerup            
     65
   110
  171 
 362[1]
  208 
   251 
   232 
   219
 209
[1]Sammenlagt Dollerup og Nagbøl.
 
 
 
 
 
 
 
 
Folketallet i Skanderup og Hjarup sogne 1787-2018 
Folketal[i]
1787
1840
  1870
 1901
  1911
 1921
  1930
2010
2018
Skanderup Sogn
 512
  882
  1433
 1802
  2247
  2416
  2321
3986
4176
  Lunderskov
   99
  178 
    157
   355
    842
  1017
    957
2969
3096
  Skanderup by
 182
  273
    497
   680
    748
   647
    630
 370
 428
  Gelballe,Nagbøl,Dollerup
 231
  431
    779
   779
    767
   752
    734
 647
 652
Hjarup Sogn
 260
  374
    515
   610
    573
   553
    536
 548
 553
  Hjarup by
 260[ii]
  298
    500
   505
     xx
     xx
      xx
 397
 414
Kolding by
1659
2611
  5400
12516
14188
17128
16378
57087
60508


[i] Folketællinger efter amt, herred, sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7 . De første folketællinger i Danmark er i 1787, efter 1930 er folketællinger ikke mere tilgængelige blandt de historiske, de skal efterfølgende søges specifikt i Danmarks Statistik. Alle tal, også de helt aktuelle er rubriceret efter de gamle sognegrænser.
[ii] Alle er registreret som bosiddende i ”Hjarup Sogn og Bye”. Det er formentlig en registreringsfejl.

Folketallet i Skanderup og Hjarup Sogne stiger jævnt indtil o. 1920. Sognets befolkningsmæssigt to største byer er Skanderup og Gjelballe indtil den begyndende industrialisering og hermed jernbanedrift i Lunderskov fra 1866. Mht. folketal var Lunderskov indtil da størrelsesmæssigt nr. 3 i Skanderup Sogn. Men Lunderskov overhaler Gjelballe allerede i 1901 og i tiden indtil 1911 også Skanderup. Går man mere detaljeret ind i de tilgængelige befolkningstal, så var der allerede i 1906 i Lunderskov 635 indbyggere mod 509 i Skanderup. Der er i denne periode en nærmest eksplosiv befolkningstilvækst i Lunderskov i forhold til resten af sognet, og stationsbyen bliver herefter sognets ubetinget mest folkerige by med handel, service og senere produktionsvirksomhed som de fremherskende erhverv. 
Sammenholder man befolkningsudviklingen i Skanderup Sogn med hele Danmark, så bemærker man, at 1920-30'erne er præget af svag befolkningsvækst i landet som helhed, 8,1 % 1921-30 mod en vækst på 18,1 % det foregående tiår. Men i landsognet Skanderup er der 1921-30 en direkte negativ vækst % på -3,9. I landsbyerne er det især i Skanderup, Dollerup og Nagbøl - men ikke Gjelballe, at der kan konstateres en negativ befolkningsvækst i forbindelse med 1920'erne og verdenskrisen fra 1929. I stationsbyen Lunderskov kan der konstateres et lille fald i befolkningen. Også i Hjarup Sogn stagnerer befolkningsvæksten fra 1920'erne.
Også sammenlignet med andre landsbyer kunne den negative befolkningsvækst i Skanderup og Hjarup Sogne 1921-30 synes relativt bemærkelsesværdig.
Man kan dog nok næppe tilskrive det, at pastor C. J. Moe i 1922 forlod sognet, selvom det kunne være fristende at forsøge etableret en direkte fysisk konsekvens af det åndelige livs hermed velsagtens begyndende normalisering. 
Der er dog nok snarere tale om en økonomisk betinget stagnation på egnen, som man også kan konstatere i den nærtliggende stationsby Vamdrup.
Diagram med statistikken i tabellen oven for, folketallet i Skanderup Sogn 1787-1930
 
Denne historiske tidsserie fra Danmarks Statistik har en noget tung grafik. Man skal vælge det ønskede sogn fra et Danmarkskort (som evt. kan forstørres). Så skal man nederst i skærmbilledet vælge årstal (fra 1925 til nyeste år). Til slut fører man musen op på det valgte sogn på Danmarkskortet, hvor sognetallet så kommer som et museanimeret billede. For de mere detaljerede muligheder er der nok ikke andet at gøre end at forsøge sig frem. 
 
   
© Skanderup Sogns historie