Brugermenu  

   
Man kan af matrikelkortene før 1866 se, at det nært Lunderskov liggende Dollerup i 1821 og 1846 ikke afviger meget fra nabolandsbyen Lunderskov størrelsesmæssigt.
I 1610 nævnes 5 gårde, 5 husmandsteder og 2 møller (Drabæks og Rolles Mølle). Som Lunderskov Mark kendes der tidligst en beskrivelse fra 1579. Navnet Lunderskoff optræder 1451-1513. Der er tale om et naturnavn, lund og skov. 
Som landsby - dvs. før jernbanen i 1866 med tilhørende stationsbygning og kro, et "Gjæstgiveri" næsten lige over for - har der i Lunderskov været en landsbygade, nu Storegade, hvor gårdene og husene var placeret. 15 gårde og nogle huse er optalt med folketællingen i 1870. 
 
Det er begrænset, hvad vi har mulighed for at skaffe os viden om, før landbyen Lunderskov i 1866 blev til stationsbyen Lunderskov. I første omgang i forhold til nabostationsbyen Vamdrup kun "en lille Station" imod "den store Banegaard i Vamdrup", som det hedder i en kommentar i Middelfart Avis 3. august 1866, hvor man forolder sig noget regeringskritisk i  forhold til, at strækningen Kolding - Vamdrup var besluttet at skulle afvente åbningen af strækningen Kolding Fredericia.
 
Livet i den lille landsby Lunderskov har før jernbanen været typisk for livet langt ude på landet og de glæder og problemer, der var i forbindelse hermed. Men der kan alligevel indledes med med noget så dramatisk som et lokalt rovmord. Herom hedder det 6. april 1810 i en omtale af "Indbrud og Mord" på et enligt "Fruentimmer ved Navn Karen Thomasdatter" i et hus "kalder Sønderborg paa Lunderskov Mark. ... Foruden noget Uldent og Linned medtoge Misgierningsmændene et rundt og glat Sølvskospænde ... ". Det kunne forekomme, at det har været et beskedent udbytte, der har foranlediget mordet på den enlige kvinde på et formentlig ganske øde sted på Lunderskov Mark. Ud over det makabre, som hændelsen er udtryk for, kan vi bemærke, at man i begyndelsen af 1800-tallet blev navngivet efter faderens fornavn. Og efterfølgende så enten søn (sen) eller datter. Denne praksis skiftede først i anden halvdel af 1800-tallet, hvor efternavnet i sen-formen nu blev det almindelige og gennemgående. Født Nielsen forblev man herefter i princippet Nielsen.
Det har ikke været muligt at konstatere yderligere omtale af denne formentlig ganske usædvanlige og makabre hændelse. Til sammenligning satte en 17 årig "nederdrægtig Snigmorder" i starten af 1810 ild til "Skanderup Mølle" ved Skanderborg. Møllerfamilien endte i "dybeste Armod" og et af børnene, en 7 årig dreng indebrænbdte. Den lokale præst satte sig i spidsen for indsamling til den ramte møllerfamilie. Gerningsmanden, "den 17aarige Mordbrænder ... (blev) henrettet ved Skarpretteren ved Odense, hvorefter Kroppen og Hovedet blev lagt paa Steile" iflg. Kongelig allernaadigst priviligierte Riber Stifts Adresse-Avis. En efter nutidige, danske begreber hårdhændet domspraksis. Hvad der ville være sket rovmorder(ne) fra Lunderskov Mark, hvis de var blevet fanget, er et hypotetisk spørgsmål.
Dagligdagen har dog nok mest været præget af det hårde landbrugsarbejde samt køb og salg af landbrugsejendomme, herunder ejendomme, der har været på tvangssalg, foranlediget af økonomiske problemer. F. eks. et tvangssalg i 1828 af en gård med "Hartkorn, Ager og Eng (på) 4 Tønder, 5 Skipæn, 1 Fjerdingkar, 1 Album og Skovskyld 1 Fjerdingkar, 1 Album. Ud over tvangssalg er der også flere konkrete eksempler på almindelige ejendomshandler i tiden før jernbanen i 1866. Som det fremgår, benyttede man her de gamle hartkornsmål. Man i andre annonceringer, f. eks. i en auktionsannoncering fra 1838 se, at man også benytter måleenheden tønder land for de her omhandlede ejendomme.
 
I 1781 tildeles møller Rasmus Christian Matthiesen, Rolles Mølle en pris på "20 Rdl" for sine bistader. "Han har drevet denne Avl i 7 Aar og opelsket dem alle af unge Stader.
Drabæks Mølle i 1845. Efter afdøde møller Poul Knudsen og hans ligeledes afdøde hustru bortsælges "Drabæks Vandmølle ... hvortil altid haves fornødet Vand". Hartkorn Mølleskyld er 9 Tønder 4 Skipæn 2 Fjerdingkar. "Bygningerne afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden ..." d.v.s.nok af en mere fornem karakter end almindelig bondegård. "Jorderne udgjøre 200 Tdr. Land geometrisk Maal, hvoriblandt 7 Tdr. Land god Skov ... endvidere bortsælges samme dag en Boet tilhørende Halvpart i Kierketienden af nogle Ejendomme i Lunderskov." Drabæks Mølle har således i 1845 været en stor mølle med en (formentlig) ret fornem bolig. Og møllen har åbenbart været tillagt kirketiende fra nogle ejendomme i Lunderskov 
 

Lunderskov 1821, matrikelkort,

museklik for forstørrelse.

Lunderskov 1846, matrikelkort, museklik for forstørrelse.

 

 

Og Lunderskov som stationsby, matrikelkort 1904. Museklik for forstørrelse

Se folketal for Lunderskov og Skanderup Sogn 1787-1930, Skanderup og Hjarup sogne

 
Lunderskov før jernbanen.​​​
 
  
 
    
    
    
 
Den ældste matrikel er Christian 5.’s 1688-matrikel.[1] Selv om denne matrikel i forhold til 1662-64, Landgilde- og Amtsstuematriklen[2] er overordentlig grundig og levede op til statsmagtens behov for at få et præcist grundlag for beskatningen, så blev det med landboreformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-, begyndelsen af 1800-tallet, hvor der massivt blev inddraget overdrev og krat i de enkelte landsbyer samtidig med udskiftningen, nødvendigt med en ”ny matrikel”, som først var afsluttet i 1844. Den nye matrikel havde også mere graduerede bonitetsbestemmelser end 1688-matriklen. Bonitet er måling i hartkorn, d.v.s. måling af en given jords ydeevne, hvor meget "hårdt korn", der kan dyrkes på en given jord. Hartkorn måles i tønder[4]. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album
En oversigt over de to matrikler for sognets enkelte gårde finder man under Miljøministeriet, Geodatastyrelsen.[3]
Man kan benytte de to matrikler til at sammenligne landsbyernes hartkornstørrelser i landsbyernes gårde før og efter udskiftningen.
Tønde land som arealmål.
Tønde land er et gammelt dansk arealmål, der blev anvendt til udmåling af marker i middelalderen og frem til indførelsen af metersystemet i 1907. En tønde land svarede oprindelig til det markareal, der kunne tilsås med 1 tønde korn, men har siden indførelsen af lov om mål og vægt i 1683 været sat til 14.000 kvadratalen svarende til 5516 m2.


[1] Særligt værdifulde er her markbøgerne, der indeholder de rigeste topografiske oplysninger, dvs. gamle marknavne. For hvert herred findes en Skov-, Eng- og Græsningstaksationsprotokol. Selve hartkornsansættelsen sker i Modelbøgerne eller beregningsprotokollerne, en for hvert herred.
[2] Riberhus Amts Matrikel 1662, findes i Rigsarkivets Matrikelarkiv (1818 B) bliver hurtigt fulgt op af Amtsstuematriklen af 1664, Matrikelarkivet nr. 1819, Koldinghus Amt. Denne ældste af matriklerne giver et godt billede af, hvad man dyrkede, omsat til hartkorn og afgifter. Man kan se, at en del gårde havde særjord ud over jordfællesskabet, tidligere tiders naturalieydelser er omregnet til hartkorn, og man kan af disse udlede specielle produkter for hver egn. Endelig er der i disse ældste matrikler rester af tidligere tiders skatter: gæsteri, ledingsskat, høstskat, sommerskat, kongestød (stuth). Se Gunnar Knudsen, De danske Matrikler
 
[3] http://hkpn.gst.dk/ . Man skal slå op på ”Protokoller”, her finder man både hartkornsprotokoller og sogneprotokoller. Der er delt op i privilegerede og uprivilegerede hartkorn. Adelens hartkorn var privilegeret, dvs. skattefri. Desuden var købstads- og embedsjorder (f. eks. præstegårde) fri for hartkornsbeskatningen, købstæderne dog i stedet pålagt en grundskyld. Nagbøl var den eneste af sognets byer, der havde privilegeret hartkorn, idet præstegården lå her, Denne skattefrihed bortfaldt i 1850.Matriklerne havde privilegerede (skattefri) og uprivilegerede ansættelser. Der var en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse blev igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).[1]


[4] 1 tønde = 8 skæpper, 1skæppe = 4 fjerdingkar, 1 fk = 3 album, 1 alb. = 4 penning.
Tiende. Al jord har siden kristendommens knæsættelse som religion i Danmark været tiendepligtig. Med reformationen overtog kronen tienden, og den blev for en stor del bortforpagtet. 
Jernbanen 1866
Drabæks og Rolles Møller 
   
   
© Skanderup Sogns historie