Brugermenu  

   

Skanderup og Hjarup Sogns hartkornsopgørelser i 1688 og 1844

Koldinghus Rytterdistrikt oprettedes i 1680 og blev solgt på auktion 1765-67. Her blev en del bønder i bl.a. Andst Herred - og hermed Hjarup og Skanderup Sogn - selvejere, og denne proces fortsatte og førtes til ende med landboreformerne, hvor selvejet helt afløste de tidligere landsbyfællesskabers driftsformer.
Landboreformerne fandt sted i flere omgange. Ophævelse af fællesskabet om overdrevenes græsningsarealer mellem flere byer skete med Forordningerne 29. december 1758, 28. december 1759 og 8. marts 1760, ikke som påbud men som opfordring. Herfra gik reformerne af landsbyfællesskabet gradvist videre med forordningerne 27. juli 1769, 13. maj 1776 og endelig den samlende lov af 23. april 1781. Fra 1781 tog udskiftningen fart, da regeringen stillede krav om gennemført udskiftning for at tillade bortsalg af fæstegårde til selveje. Omkring 1810 var udskiftningen af de danske landsbyer stort set afsluttet.
Landboreformerne betød en markant forøgelse i de tre landsbyers dyrkede areal, kan man se ud fra 1688 og 1844 matriklerne. Især i Hjarup
I Hartkorns Extract for Anst Herred finder man Skanderup Sogn fordelt således: Nagbølle og Dollerup Byer samt Drabæks Mølle s 136ff, Lunderskov og Gielballe Byer, s, 140ff, Skanderup Bye, s. 147ff. Her finder man det gamle hartkorn (1688) og det nye (1844) fordelt på gårde og byer. Man kan her først og fremmest se, hvilken ændring i hartkorn, udskiftningen og landboreformerne medførte, både for de enkelte gårde og for landsbyerne. Her medtages kun de bymæssige ændringer. 
1. 1688 matriklens gårde og arealer 2. Samlet htk fra 1688-1844 3. Nagbøl 4. Dollerup
5. Lunderskov 6. Skanderup 7. Hjarup 8. Gelballe
1688 matriklen for Hjarup Sogn findes i Markbog 845, starter i læg 373. 1688 matriklen for Skanderup Sogn findes i Marbog 843, starter i læg 1.
1688 og 1844 matriklen ligger på hver sin side af landboreformer og udskiftning. Men er i bund og grund enevældens skattereform, som med reformerne måtte opdateres.
Den ny matrikel 1844 skulle afløse den gamle matrikel 1688, der var blevet utidssvarende som beskatningsgrundlag. Kun agerjorden var opmålt i 1682-83, nyopdyrket jord herefter var skattefri.
Først 1786 blev det forbudt at fraskille jord fra matrikulerede ejendomme uden deling af hartkornet - hvilket havde gjort en del ejendomme skattefri.
 
Skanderup og Hjarup Sognes samlede hartkorn
Gammel matrikel 1688
Gl. %
Landsbyerne
Ny %
Ny Matrikel 1844
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
59
2
2
115/16
25
Nagbølle og Dollerup, Drabæks Mølle
29,3
 
 
107
7
 
13/4
82
85
5
2
36
Lunderskov, Gjelballe
33,2
121
5
3
1/4
43
94
4
1
3/10
39
Skanderup
37,0
135
4
1
44
239
4
2
13/4
100
Hele sognet
100
365
1
1
53
94
3
3
3/4 
100
Hjarup Sogn
100
150
 
2
23/4
60
 
1688 matr.
Gårde
I alt
 
antal
Tdr. hartk.
Tdr. hartk.
Dyrket tdr.l.
Skanderup
17
93,74
94,94
549,0
Gelballe
12
52,65
52,65
326,2
Hjarup
17
92,52
94,06
530,5
For Hjarup er by og sogn slået sammen i hartkornsopgørelsen.
 
I alt er der i sognet med den nye 1844 matrikel 169 matrikler. Heraf er der 19 nye matrikler.
 
Nagbølle Bye i 7 her udvalgte matrikler af 8, ingen nye.
I Nagbøl har de mindste matrikler her den største hartkornsvækst fra 1688 til 1844, de to største matrikler har henholdsvis en relativ lav og en relativ høj vækst %. Det er matrikel nr. 3, Nagbølgaard, der har den 3. største vækst % i Nagbøl. Se Nagbøl neden for.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
7
 
3
1
1
Præstegård
9
4
1
23/4
34
9
6
1
23/8
3
Nagbølgaard
17
5
1
 
82
4
2
2
2
4
 
6
6
 
 
56
3
4
1
1
5
 
3
7
3
1
9
4
2
2
2
6
 
7
1
2
 
67
1
6
3
1
7
 
3
4
3
110
 
4
2
2
8
 
1
 
2
2
142
 
 
 
 
 
Dollerup Bye i 11 her udvalgte matrikler af 14, 3 nye matrikler, 15,16, 18B.
I Dollerup er den absolutte højdespringer i hartkornsforøgelsen Drabæks Mølle tæt fulgt af matrikel 17, et af de mindste brug. Væksten for de større brug ligger under gennemsnittet.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
9
 
 
1/4
9
 
13
7
1
1/4
54
3
1
3
3/4
10
 
6
1
3
2
93
5
5
 
23/8
11A
 
9
2
1
1/4
64
 
2
3
1
11C
 
 
4
1
1/4
51
3
4
1
7/8
12
 
5
3
3
23/4
55
2
5
3
217/24
13
Drabæks Mølle
8
6
3
23/4
233
1
5
1
1
14
 
2
4
3
23/4
57
 
 
 
 
15
 
2
4
3
3/4
100
 
 
 
 
16
 
1
7
3
1/4
100
 
1
1
2
17
 
 
5
1
21/4
276
 
2
3
1/8
18A
 
 
5
1
13/4
95
 
 
 
Skanderup Bye i 19 her udvalgte matrikler af 59. 5 nye matrikler, 1, 20-24.
Den største vækst i Skanderup med udskiftningen var de nye matrikler, som ikke eksisterede før 1844 matriklen. De største gårde, matriklerne 6-7, 8, 9 og 12, fordelte sig med en sammenlægning af matrikler til Wissingsminde, der hermed voksede betydeligt i forhold til før udskiftningen, og den største fremgang i øvrigt for matrikel 9 (Skanderup Nørgaard) og 12 (Skanderupgaard, den tidligere sædegård) med henholdsvis 75 og 37 %.
 
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
 
 
 
 
Skolelærerjord
 
6
2
100
1
5
2
 
2a og b
Præstejord
2
3
 
2
46
 
2
2
½
3a
Mariegaard
 
3
1
½
30
7
1
1
4a
7
3
1
1
3
2
4
 
2
5
Buchs Gaard
3
6
3
1
53
15
4
3
3/5
6
Wissingsminde
12
1
3
1
-22
 
 
 
 
7a
8
1
1
100
10
5
1
2
8a
Grønvanggaard
13
3
2
½
26
10
7
1
1
9a
Sk. Nørgaard
19
 
3
½
75
3
7
3
½
10a
Ejersminde
4
2
1
½
8
2
5
 
10b
Jægerspris
4
5
2
23/4
79
3
2
 
1
11a
Langagergaard
5
7
0
2
81
2
 
1
11b
Koløkkegaard
1
7
 
 
-9
10
5
3
1
12a
Skanderupgaard
14
5
 
2
37
4
2
 
2
13a
Helenesminde
4
4
1
6
4
5
1
14a
Harbogården
7
6
1
11/4
66
1
6
 
25/16
14b
Hagstedgaard
1
2
1
11/4
-27
2
1
 
14c
1
5
2
1
-21
1
5
 
9/10
16a
Damkjærgaard
3
2
3
106
2
5
1
½
17
Rørkjærgaard
4
 
2
½
53
 
 
 
Lunderskov Bye i 13 her udvalgte matrikler af 32, 5 nye matrikler.
I Lunderskov er højdespringeren i vækst af hartkorn klart Rolles Mølle. Ellers sker hartkornsforøgelsen i de mindre brug, herunder også med den nye matrikels nyoprettede.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
 
 
 
 
 
1
1
2
½
100
3
1
2
1
2a
 
4
2
1
23/4
35
2
3
 
15/24
2b
 
2
3
1
1/4
-1
4
2
2
3a
 
4
4
1
13/4
5
2
6
1
4a
 
3
6
2
21/4
37
2
3
 
3/4
4b
 
3
 
2
2
29
5
3
1
17/8
5
 
7
1
 
11/4
32
1
6
1
27/8
6
 
2
6
3
11/4
59
1
4
 
11/4
7
 
1
6
1
3/4
18
 
6
3
23/16
8
 
1
7
1
2
122
 
 
 
 
9
 
1
1
 
1/4
100
3
4
2
2
10
Rolles Mølle
9
5
2
171
 
5
3
21/4
11a
 
1
 
 
2
38
 
 
Gielballe Bye i 14 matrikler af 56, 8 nye matrikler.
Der er ingen decideret store hartkorn (o. eller over 10, gns. er o. 5 tdr.). Ud over at den samlede hartkornstilvækst i Gielballe og Lunderskov er sognets laveste, så er fordelingen i Gielballe overordentlig jævn. Matr. 29A bliver landsbyens største og har den største vækst på 53 %.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
5
3
1
11/4
20a
 
6
3
2
3/4
18
 
6
3
13/4
20b
 
 
5
2
 
-20
5
 
1
1/4
21a
 
6
6
3
2
36
2
1
 
2
22a
 
3
2
 
1
52
3
 
 
11/3
23a
 
3
3
2
2
15
3
1
2
13/4
24
 
3
6
3
2
21
1
5
1
22/3
25
 
2
1
 
1
27
2
6
3
3/5
26
 
3
2
2
13/4
17
2
3
3
½
27a
 
2
4
2
13/4
6
5
 
3
21/4
28
 
7
1
 
1/4
39
4
6
2
29a
 
7
3
 
3/4
53
2
6
2
2
30a
 
4
 
 
11/4
42
2
1
 
 
30b
 
2
5
2
11/4
27
2
6
2
32
 
3
1
1
13/4
12
                         
 
Hiarup Sogn og Bye
 
Elisalund
Enghøjgaard
Hjarupgaard
Hjarup Vestergaard
Tankedal
Thomasminde, udskilt af Mejerigaarden
Østergaard
Enghavegaard
Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard
Højvang
Lerkenborg
Svanemoselund
Søslettegaard
Fredensbo
Lindegaard
Poulsminde
Baungaard
Sandholmgaard
Nordskovgaard
De mest præcise oplysninger om gårdene i Hjarup får man i utrykte publikationer af Johs. Friis, Gårdene i Hjarup[i]. Der var iflg. denne undersøgelse 18 gårde o. 1700, hvoraf de fleste, 15 hørte under Kolding Rytterdistrikt, heriblandt 5 selvejergårde.[ii] Antallet af gårde er i dag ændret som et resultat af sammenlægninger og nyoprettelser.
[i] Johs. Friis, Gårdene i Hjarup Oplysninger om ejerforhold. Utrykt publikation på Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup. Johs. Friis er gået særdeles grundigt til værks, har orienteret sig i matriklerne fra 1644, 1688 og 1844. 1688 matriklen angiver Friis, at han ikke har, derimod har han de to andre.
[ii] Mejerigaarden, herfra udskilles i 1733 Thomasminde, Enghavegaard, Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard. Hertil kommer Højvang, Tankedal, Lerkenborg, Svanemoselund, Søslettegaard, Fredensbo, Lindegaard, Poulsminde, Baungaard, Sandholmgaard, Nordskovgaard. Se matrikelkort m.v. for Hjarup.
 
Der forekommer ikke at være belæg for mere vidtgående konklusioner omkring jordfordelingen før og efter landboreformerne, fra den gamle til den nye matrikel.
1) De største hartkornsforøgelser skete på sognets 2 møller, Drabæks og Rolles Mølle. Desuden 2) forøgelser på en række mindre matrikler. 3) Kun i mindre grad hartkornsforøgelser på de større matrikler, herunder selvejernes.
Ud over dyrkningsfællesskabet og fæstesystemet var det et problem for bønderne, at godsejerne var pålagt at udpege soldater til 6 års tjeneste ved ordningen med permanent soldaterudskrivning fra 1701 (landmilitsen). Bønderne blev boende, men skulle bruge sparsom fritid til eksercits, prygl og at være udsatte for faren for krig, svenskekrigene. Desuden fra 1733 stavnsbindingen, der efterhånden kom til at gælde alderen 4-40 år med binding til det gods, hvor man var født. 
Kigger vi nærmere på Skanderup by, kan vi se, at byens største gårde efter udskiftningen og landboreformerne ligger her i den skikkelse, som stort set varede ved til langt ind i 1900-tallet.
 
Når de oprindelige matrikler fra 17-1800 tallet anføres så detaljeret for Skanderup, er det først og fremmest fordi Skanderup så tydeligt (endnu) har bevaret store dele af den historiske matrikulering, dvs. de gamle gårde.
 
I Nagbøl, Dollerup - især - og Gjelballe er der tale om langt mindre lokaliteter, og her er koncentrationen i den bymæssige bebyggelse derfor også langt mindre udtalt.
 
Den udskiftning med landboreformerne, der ligger mellem de to matrikler, havde som formål at samle bøndernes splittede jorder og give dem forholdsvis lige så megen samlet jord, som de før havde haft i strimler, fordelt på vange, åse og agre. Opmåling og fordeling skete ved kongeligt udnævnte landmålere, der skulle opmåle efter areal og bonitet (hartkorn). Og det gjorde man så på forventet efterbevilling, at bønderne frivilligt gik ind i udskiftningen, enten det var som fæstere eller selvejere (langt de fleste).
 
1844 matriklen som beskatningsgrundlag skyldes først og fremmest landboreformernes udskiftning, herunder udflytning af gårde og omfordeling af jord, men også opdyrkning af hidtil utakseret jord.
 
Det fremgår tydeligt, at der er tale om en forøgelse af hartkornet i begge sogne, størst i Hjarup i tiden mellem de to matrikuleringer.
Hjarup og Skanderup by var stort set lige store m.h.t. antal gårde og tdr. hartkorn, Gelballe mindst. 
Det fremgår tydeligt, uanset om synsvinklen lægges på landsbyernes % andele i hartkornsforøgelsen mellem 1688 og 1844 eller deres procentuelle vækst, at der var tale om en forøgelse af hartkornet i sognene (henholdsvis 53  og 60 %).
Det fremgår lige så markant tydeligt, at hartkornsforøgelsen især skete i Nagbøl og Dollerup med Drabæks Mølle. Drabæks Mølle er opført under Dollerup, har matr. nr. 13. Der var her tale om en forøgelse fra 2 tdr., 5 sk, 3 fk, 2½ alb. til 8,6,3,2½, dvs. en vækst på 241 %, langt over hartkornsforøgelsen i selv dette vækstområde.
Også Rolles Mølle, matr. nr. 10, under Lunderskov by forøgede sit hartkorn betydeligt, fra 3,4,2,2½ til 9,5,2,1½., dvs. 178 %. Rolles Mølle havde både før og efter hartkornsforøgelsen større hartkorn end Drabæks Mølle.
Selv om Rolles Mølle har bidraget til hartkornsforøgelsen i Lunderskov, Gjelballe fra gammel til ny matrikel, så er det stadig helt klart i Nagbølle, Dollerup med Drabæks Mølle, hartkornsforøgelsen sker.
På matrikelkort over Skanderup 1820-47 ser man tydeligt resultatet af landboreformernes udskiftning i Skanderup. Skanderup by ligger stadig midt i markarealerne. Kigger man nøje efter, kunne det se ud til, at Skanderupgaard, den tidligere sædegård (matrikel 12a) Skanderupgaard i 1820 stadig havde en betragtelig størrelse, hvilket også fremgår af den ”ny matrikel”, 1844 matriklen.  
De største hartkornsforøgelser skete på Skanderup Sogns to møller, Drabæks og Rolles Mølle. Desuden skete der i begge sogne forøgelser på en række mindre matrikler. Kun i mindre grad var der hartkornsforøgelser på de større matrikler, herunder selvejernes. 

 

Sognets landsbyer, matrikelstørrelser fra 1688 indtil 1844 matriklen

Det er ikke her hensigten at lave en fremstilling, hvor man kan følge de enkelte gårde og deres ejere. Her må man gå til Thomas Christensen, Skanderup Sogns Historie.
Derimod er det hensigten at få et overblik over, hvorledes de enkelte brug, matrikler udviklede sig mellem den gamle og den nye matrikel, dvs. hvilken betydning landboreformerne fik for den gamle jordfordeling efter tofternes størrelse. Om muligt også, om der kan konstateres afvigende forhold for de ret få selvejere.
Ikke alle matrikler vil blive medtaget, i princippet kun de mest illustrative for udviklingen. Som hovedregel er matrikler under 1 tdr. undladt, hvis de ikke er skønnet vigtige til beskrivelse af en tendens i udviklingen.
 
 
Landsbyen Skanderup.
Kort-uddrag fra 1820-47 matriklen.
Man kan på matrikelkortet neden for identificere flg. gårde:[1] 1. en tidligere selvejergård, senere lagt ind under Wissingsminde, 2. Mariegaard, 3. Helenesminde, vel o. det nuværende Kastanie Alle 24, nu udflyttet til position lidt sydvest for Mariegaard, 1820 jordlod er overtaget af Wissingsminde[2], 4. Grønvanggaard, hvor man kan se, at gården havde to bygninger, laden og kostalden op til / ind i en med Wissingsminde fælles markvej og det, der med vejudretningen i Skanderup i 1932-33 blev til den senere Kastanie Alle, 5. Skanderupgaard (matrikel 12a), som stadig var en af de største gårde i 1820, 6. Damkjærgaard, mellem Grønvanggaard, og hvor Skanderup Skole  fra 1908 kommer til at ligge, flyttes senere ud af byen mod Skanderup Landevej, 7. nu nedlagt gård, under Wissingsminde, 8. ligger, hvor brugsen senere blev placeret, lagt under Skanderupgaard, 9. har været beliggende ved den vestlige Wissingsmindevej, har været under Grønvanggaard, nu nedlagt, villa, benyttet af bl.a. Mariegaard som aftægtsbolig, 10. Tvedsgård, senere flyttet til Klebæk, 11. selvejergård mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, også lagt under Wissingsminde, 12. Harbogaarden, senere fodermesterboliger for Mariegaard, søndagsskole m.v., 13. Ejersminde, 14. og 16. tidligere Skanderup Nørgaard, før den blev flyttet til Egeskovvej, 15. Langagergaard Smedegyden, nu flyttet til Klebæk, 17. præstens anneksgaard, mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, senere overtaget af Wissingsminde. Lidt syd for Helenesminde har desuden ligget den tidligere degnetoft på ca. 12 td. land, som bl.a. lærer Skovgaard havde. Desuden har der vist været flere nu nedlagte eller udflyttede gårde o. smedegyden.
Af de 17 gamle gårde i 1688 matriklen bliver der med landboreformernes begyndende udskiftning, fra 1774 iflg. TC 24 matrikler, hvortil kommer yderligere 4 huse, altså 28 matrikler i alt.
 


 
 
I store dele af Jylland, herunder Andst Herred, havde man som variant til trevangsbruget sædeskifter, hvor hver vang / tægt dyrkedes 3, 4, undertiden i 5 år. Men det betød så også, at hvilejorden fik mere end et hvileår. Hvileåret var en nødvendighed, da der ofte var mangel på gødning, ikke mindst fordi dyreholdet antalsmæssigt var langt mindre, end det blev i løbet af 1800-tallet med selvejerbrug og forbedret teknologi.
Med 1688 matriklen fik man opmålt og overblik over antal landsbyer, gårdene og fordelingen på herreder og de i 1682 nyoprettede amter. I Koldinghus Amt var der relativt mange landsbyer, 230 i 1682.
I landsbyerne, også i Skanderup og Hjarup Sogn, lå hver gård på tofte af varierende størrelser. Toften indeholdt bygninger, kål-, abildgård m.v., og toftens størrelse var efter landskabslovenes bestemmelser retningsgivende for gårdens andel af den fælles bymark.[5]
Jord- og dyrkningsfællesskabet i Skanderup og Hjarup Sogn omfattede fæste- og selvejergårde. Praktiske forhold medførte en omfattende fælles regulering, bl.a. i forbindelse med hegn og gærder og andre større arbejder, ligesom justering og omfordeling af de tilmålte ressourcer, betegnet rebning og omrebning, skete inden for jordfællesskabets rammer. Uden for fællesskabet lå tofterne, der var indhegnede, mindre jordstykker ved de enkelte gårde, samt anden særjord, ofte betegnet enemærker eller løkker.[6]
Til bestemmelse af de enkelte landsbyer er der i en Skanderup sognehistorie benyttet matrikelkort og -ansættelser 1688, 1844, 1883 og enkelte andre kort. Desuden fotokopier af skøder m.v. samt et ret righoldigt fotografisk materiale.[7]
I denne sognehistorie benyttes til bestemmelse af sognets gårde en ”gammel” og en ”ny matrikel”.
Den gamle er Christian 5.’s 1688-matrikel.[8] Selv om denne matrikel i forhold til 1662-64, Landgilde- og Amtsstuematriklen[9] var overordentlig grundig og levede op til statsmagtens behov for at få et præcist grundlag for beskatningen, blev det med landboreformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-, begyndelsen af 1800-tallet nødvendigt med en ”ny matrikel”, som først var afsluttet i 1844. Der blev massivt inddraget overdrev og krat i de enkelte landsbyer samtidig med udskiftningen. Den nye matrikel havde også mere graduerede bonitetsbestemmelser end 1688-matriklen.
En oversigt over de to matrikler for sognets enkelte gårde finder man under Miljøministeriet, Geodatastyrelsen.[10] Man kan benytte de to matrikler til at sammenligne landsbyernes hartkornstørrelser i landsbyernes gårde før og efter udskiftningen.
Matriklerne har en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse er igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).[11]

Krongods i Koldinghus Len

I Koldinghus Len havde Frederik 2. i 1578—79 ved mageskifter med adel og Ribe Domkapitel samlet alt gods i Andst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev Herreder under kronen.
Iflg. 1688 matriklen var der i Andst Herred 314 gårde, heraf 11 enestegårde.[17] De 314 gårde havde 1504,02 tdr. hartkorn, dvs. gennemsnitsstørrelsen var 4,8 tdr. hartkorn. Hertil kom 55 huse med jord, 5 huse uden jord. Der var 1552,65 tdr. hartkorn i alt inkl. huse med jord.[18] Skanderup og Hjarup, 2 af de største byer i og omkring Skanderup Sogn havde hver 94 tdr. hartkorn. Man kan heraf udlede, at når der har været 17 gårde i henholdsvis Skanderup og Hjarup i 1688, så har gennemsnitstørrelsen været o. 5 tdr. hartkorn, lidt over herredsgennemsnittet.Landboreformerne lokalt
Med udskiftningen blev landsbyernes i spredte strimler fordelte arealer samlet til sammenhængende brug, landsbyfællesskabets geografiske diversitet blev ophævet, og vi fik starten på de enkeltstående brug, der kendes i dag.
Matrikelkort Hjarup 1846.
I Hjarup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegård, matr. 9a, Lindegård, matr. 12a, Enghavegård, matr. 4a, Præstegården, matr. 1a, Damgård, matr. 15a, Mejerigården, matr. 6a, Thomasminde, matr. 7a, Vestergård, matr. 13e, Kastaniegården, matr. 1n, ved Slottet, 28b, Enghøjgård, matr. 5a, Hjarupgård, matr. 2a[19].
   
 
Matrikelkort Gelballe 1846.
I Gelballe er der stadig i dag flg. gård som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklernee: Kirstinelund, matr. 29s, Gelballehave, matr. 20a, Gelballegård, matr. 21a, Højdegård, matr. 23a, Rold, matr. 24a, Lille Bremhøjgård, matr. 27a, Store Bremhøjgård, matr. 33a, Dortheasminde, matr. 28a, Elisabetslyst, matr. 29a, Østergaard, matr. 31a.
 
 
 
 
 
Matrikelkort Skanderup 1846
I Skanderup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegaard, matr. 4a, Wisingsminde, matr. 6a, Helenesminde, matr. 2a, Grønvanggaard, matr. 8a, Skanderupgaard, matr. 12a, Ejersminde, matr. 10a.
     
Den 11. november 1791 udstedtes i kong Christian 7.’s navn en forordning om "sognefogeders beskikkelse, deres embedsforretninger og belønninger"[1]. Man kan af denne forordnings ordlyd slutte, at sognefogeder har været kendt før 1791.[2]
Man kender til sognefogeder på rytter- og krongodset tilbage fra 1600-tallet, altså også Koldinghus Len og Amt.[3] Derimod er vor viden om sognefogedinstitutionen i de øvrige dele af landet før 1791 mere sporadisk. Men også her synes det at være godtgjort, at der har været sognefogeder, som har bistået herredsfogeder og amtmænd i deres administration på sogneniveau.  
Dette skulle være et resultat af, at den enevældige regering i forbindelse med oprettelsen af et landsdækkende politi i slutningen af 1600-tallet bevidst søgte at etablere sognefogedembeder også i privatejede godsområder. De blev udnævnt af amtmanden og bistod altså ham og herredsfogeden ved den statslige administration på sogneniveau. Disse sognefogeders vigtigste opgaver synes at have været at indhente og formidle lokale oplysninger samt organisering af bøndernes pligter ved offentlige arbejder.
Der var i tiden før landboreformerne og før forordningen om sognefogeder fra 1791 adskillige fogeder på landet: Herredsfogeder, delefogeder, skovfogeder, skrivere og visse andre, deriblandt 
sognefogederne. Hertil kommer tidlige landsbyfunktioner som oldermand, videfoged og grandefoged.[1]
 

Sognefogeder og andre lokale embedsmænd før landboreformerne

Ud fra en gennemgang af det lokale kildemateriale fra Kolding Rytterdistrikt er der lavet en ganske detaljeret fortegnelse over sognefogeder i bl.a. Skanderup Sogn 1619-1792, dvs. tiden indtil Forordningen om Sognefogeder.[2] Der har formentlig fra starten været praksis, at der i sognet var to sognefogeder, hvoraf den ene altid bosiddende i Skanderup.
Ansvarsfordelingen mellem de forskellige administrative gøremål var ikke særligt veldefineret, og der fandtes adskillige overlappende funktioner
Man kan ved at sammenholde oplysningerne fra rytterdistriktets kilde- og andet materiale lave en så nogenlunde fortegnelse over Skanderup Sogns forskellige administrative repræsentanter.
Først en fortegnelse over sognefogederne 1619-1792, som er forsøgt korrigeret for gentagelser og regulære fejlskrivninger i kilderne:
1619-41, Jens Mikkelsen Stub, Skanderup,
1623-26, Jep Hansen (Jensen), Gelballe,
1666, Hans Thomsen Ulf, 
1704-15, Jep Iversen, Skanderup
1724-32, Laust (Laurids) Thomsen Ulf, Skanderup
1732, Laust Ulf, præstens medhjælper, kaldes ikke sognefoged, 1750, Laurids Thomsen Ulf, Skanderup, tidligere sognefoged
1739, Las Thomsen, 
1746, Søren Thomsen Terpager, Skanderup
1746-63, Poul Lauridsen Buch, Nagbøl
1750-63, Søren Terpager, Skanderup
1774-79, Laurids (Laurids, Peder) Terpager, Skanderup
1774-92, Niels Buch, Nagbøl
1789-92, Stefan Jensen, Skanderup

Oldermænd, grande- og videfogeder

Disse funktioner havde bønder, som stod for administrationen af landsbyens vedtægter og forskellige fællesaktiviteter. Hyppigt samme funktioner, som den tids sognefogeder (før 1791 forordningen) havde.
Funktioner var en del af landsbyens selvstyre, hvorimod sognefogeder fra 1791 var en del af centralmagten. Oldermændenes havde desuden en selskabelig funktion, landsbyens gilder. Udtrykket skal her forstås bogstaveligt, dvs. der var tale om sammenskudsgilder, som regel afholdt på bestemte tider af året. Grandefogederne var tilknyttet datidens ejerlav, dvs. landsbyfællesskabet, som det vel så ud efter reformationen. Uanset om betegnelsen har været oldermand, grande- eller videfoged, har der været tale om som regel et pligtmæssigt hverv som leder af fællesskabsaktiviteterne, som gik på omgang mellem bymændene. Funktionen var ændringer i eller opretholdelse af landsbyens vedtægter og forskellige former for fælles aktiviteter i forbindelse med jordfællesskabet.

Bondefogeder, rodemænd

Der var her sædvanligvis tale om en bonde, der var godsejerens, dvs. ridefogedens repræsentant, ligesom sognefogeden var det, og de havde således pligt til at udføre de højere myndigheders ordrer.

Ridefogeder, herredsfogeder, delefogeder, skovfogeder

Ridefogeden var godsejerens repræsentant i forhold til fæstebønderne, som han havde overopsyn med, og han ledede godsets administration.
Herredsfogeden udnævntes af lensmanden, under enevælden af kongen. Han skulle oprindeligt varetage kongens interesser på tinge, men efterhånden blev domsmagten hans vigtigste funktion.
Delefogeden kunne som repræsentant for kongemagten have retslige funktioner på herredstingene, men har nok også som ridefogeden ført tilsyn med bønderne. I forhold til kongemagten kan man måske sige, at herredsfogederne var retsvæsenets repræsentanter, delefogederne mere de administrative repræsentanter.
Skovfogeder kendes tilbage fra 1500-tallet som bønder, der blev udtaget til at værne om skovene og vildtet. Kongen udpegede blandt sit jagtpersonale eller lavadelen skovridere, der tilsvarende skulle værne skove og vildt mod krybskytter og ulovlig hugst. Altså stort set samme funktion. Senere beror forskellen mellem skovridere og skovfogeder på uddannelsens længde.
Lægdsmanden førte tilsyn med lægdsruller, dvs. militærudskrivningen. Dette embede blev oprettet i 1788.
Det er kun sporadisk undersøgt, hvem der har været sogne- og andre fogeder i tiden efter Johs. Linds undersøgelse.
Der er benyttet ældre vejvisere for Kolding Kommune, hvor der kan erhverves nogle oplysninger.
Vejviser 1877 "F. Petersen, Skanderup, Sognefoged og Lægdsmand i 4. Udskrivningskr. 75. Lægd."
Vejviser 1887 formentlig den samme: "C. F. L. Petersen, (Skanderup), for Skanderup."
Vejviser 1894 "Sognefoged og Lægdsmand. Hans Nielsen, Gjelballe."
Vejviser 1902 "Sognefoged H N RoldsgaardRoldsgaard, Gjelballe." Optræder også i Vejviser 1904.
Vejviser 1910 "Gaardejer H Hansen, GjelballeGelballe." Optræder også i Vejviser 1914, her som Gdr. H. Hansen, LunderskovLunderskov."
Herefter er der ikke givet netadgang til Vejviser før 1950, og her i reduceret form.
Man kan finde sognefogeder herefter i Dansk Politistat: Danmarks Politi, Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogeder, Christian Gjerløv m.fl. 1933-1934. I denne udgivelse finder man Johan Nielsen, gårdejer i Skanderup og sognerådsmedlem, sognefoged, lægdsmand og pantefoged fra 1927 i sognets østre distrikt. Samt Jens Christen Laustsen, fabrikant i Lunderskov, også sognefoged fra 1927 men i vestre distrikt af sognet, dvs. bosat Lunderskov.

[3] Her har Johs. Lind lavet de grundlæggende undersøgelser, som viser sognefogeder med navns nævnelse tilbage i starten af 1600-tallet, altså også før enevælden. Sognefogederne er her fundet i lensregnskabet 1610-11, se http://geltzer.dk/artikler/sgflen.php, og http://geltzer.dk/artikler/kilder/sognefogeder.php.  
 
I Koldinghus Len havde Frederik 2. i 1578—79 ved mageskifter med adel og Ribe Kapitel samlet alt gods i Andst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev Herreder under kronen.
Der var i denne proces klager fra bønderne over, at gårdene i samme by ofte var ulige store, og over for stor ulighed i byrdernes fordeling, dvs. de skatter og afgifter, bønderne - både fæstere og de få selvejere, 324 i Koldinghus Len i 1614[1] - skulle betale.
Man kan ud fra kilderne[2] se, at bymarken var delt i marker, Skanderup i 2, Sønder- og Nørremark, Gelballe i 4, alle verdenshjørnerne. Man kan i modelbogen se, at Skanderups 2 marker var delt i 8 indtægter[3], Gelballes i 10, de øvrige af sognets landsbyer i 9 indtægter.
Under denne inddeling var der så agre, smalle strimler jord, som lå fordelt mellem landsbyens gårde, således at hver gård fik en nogenlunde andel af god og dårligere dyrkningsjord. 
Iflg. 1688 matriklen var der i Andst Herred 314 gårde, heraf 11 enestegårde.[4] De 314 gårde havde 1504,02 tdr. hartkorn, dvs. gennemsnitsstørrelsen var 4,8 tdr. hartkorn. Hertil kom 55 huse med jord, 5 huse uden jord. Der var 1552,65 tdr. hartkorn i alt inkl. huse med jord.[5] Skanderup og Hjarup, 2 af de største byer i og omkring Skanderup Sogn havde hver 94 tdr. hartkorn. Man kan heraf udlede, hvis der har været 17-18 gårde i Skanderup o. 1688, at gennemsnitstørrelsen har været o. 5 tdr. hartkorn, lidt over herredsgennemsnittet.
Skovene i Andst Herred kunne se ud til ofte at have været rebede, delt mellem bønderne, hvilket i Koldinghus Lens regnskaber har medført adskillige udsagn om forskelle i gårdenes skovpart.
 

Køb og salg af krongods i sognet 1535-1765[6]

Man kan i de af Rigsarkivet udgivne dokumenter identificere navne på købere af og deres tilgodehavender i forhold til kronen. Men mht. de anførte jorder i sagens natur desværre først fra 1662, 1664 og 1688 matrikelbetegnelserne. Forarbejderne til 1688 matriklen, markbøgerne indeholder opmålinger af hver landsbys og gårds marktilliggender.
Før demme matrikel er det gennemgående stort set umuligt at identificere de anførte handlers placering mht. toft eller i landsbyfællesskabet. Der er oplysninger, om det er gårde, bol eller anden jord, om der er tale om specielle ydelser i form af tiende o.l.
Alt i alt er det derfor stort set umuligt at bruge oplysningerne til andet end at placere transaktionerne landsbyvis og hvem, der handler med kronen med hvad, men ellers ikke nærmere beskrevet.
Et interessant aspekt ved de i Skanderup Sogn handlede jorder er, at der er flere kirker involveret på forskellig vis. Selvfølgelig Skanderup Kirke.
23. marts 1579 får Kierstine Ulfeldt til Vranderup[7] bl.a. en gård i Gelballe, hvor der er jord, hvoraf der svares landgilde[8] til Skanderup Kirke. Og ”… i Nagbøl 1 G(ård). og 1 Kirkejord, der bruges til Gaarden”. Desuden en gård i Skanderup, hvor der svares landgilde til Kolding Kirke. Senere, i 1580, mageskiftede K. Ulfeldt hovedgården i Seest til kronen. 16. juli 1579 får ”Peder Rantzov til Vamdrup[9] … i Skanderup 3 G(årde). for Jord og en Toft, som tilhører Andst og Skanderup kirker. 22. marts 1580 afstår Kirstine Ulfeldt ”… Jord, som bruges til den ene Gaard (i Skanderup), men hører til Kolding Kirke. Oberst Ditlev Brochtorph overtog i 1698 4 kirkejorder i Skanderup og i 1699 ”1 stk. Kirkeskov i Lyng Sønden for Skanderup Kirke”.
Man vil bemærke, at der i sognet i byerne Skanderup, Nagbøl og Gjelballe, var kirkejord, som tilhørte især Skanderup men også Andst og Kolding Kirker.
Desuden er det lidt bemærkelsesværdigt, at man 13. dec. 1664 kan se, at Fredericia Skoles betjente og en del af rektors løn finansieres af ”2 gode Kirketiender fra Skanderup S …”. Kirkeværgerne og kapitlet ved Ribe Domkirke får i 1554 og afhænder i 1578 gårde i Dollerup, Skanderup og Lunderskov.
Ud over kirken er der enkeltstående transaktioner, som er interessante i forhold til sognets historie.
22. dec. 1578 får Christoffer Lindenov til Valbygaard ved Slagelse ” 1 Mølle, kaldet Drabecks Mølle”. Det er første gang Drabæks Mølle optræder i en skriftlig kilde.
Man kan 1604, 24. febr. se, at ”Casper Marckdanner til Siøgaard får gårde på Fyn for gårde i Dollerup og Lunderskov” (Bd. 1, s. 342).
Det er også interessant, at en velhavende dame som Magdalene Banner, Krabbesholm i Skive 24. juli 1573 sælger ”… i Andsted H(erred), Skanderup S(ogn) og By 1 G(ård)”,(Bd 1 s. 135). Magdalene Banner var gift med Iver Krabbe til Østergaard i Salling, som startede byggeriet af Krabbesholm. Magdalene Banner fuldførte det smukke, sengotiske byggeri.

Selvejerbønder i Skanderup Sogn

En række skøder og overdragelser viser, at der i Nagbøl , Dollerup og Skanderup, især Nagbøl, Skanderup var selvejerbønder i 1600-tallet i Koldinghus Rytteridistrikt , nøje gennemgået i Hans Knudsen i Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 4 (1924). Thomas Christensen har skrevet en artikel herom, hvor Hans Knudsens undersøgelser benyttes.
Forskellen på en fæster og en selvejerbonde har været minimal. I stedet for den indfæstning[10], som fæsterne skulle betale, skulle selvejerbonden svare ’husbondhold’[11].
Skanderup Sogn hørte under Koldinghus Len og Amt indtil 1793 og hermed også Koldinghus Rytterdistrikt i en stor del af perioden. Konkret manifesterede det sig i Skanderup positivt med en rytterskole fra 1725.
Mere blandet var den beskatningsmæssige konsekvens af at høre under rytterdistriktet. Ved 1664 matrikuleringen blev alle gårde ansat til hartkorn[12] som standardiseret mål. 8 tdr. hartkorn skulle nu svare en rytter med fuld udrustning til de i 1670 oprettede rytterdistriktet. Bønderne kunne selv afgøre, om de ville ride for gården, eller om de ville betale for den rytter, der skulle stilles. Under alle omstændigheder var det en fast udgift, som var pålagt alle gårde for hver 8 tdr. hartkorn. Der skulle altså knap og nap 2 gårde af gennemsnitstørrelse til at svare den krævede rytter til rytterdistriktet.
Med den skånske krig 1675-79 forsøgte den danske Christian V at tilbageerobre Skåne, Halland og Blekinge, som var blevet tabt ved Roskildefreden i 1658, men forgæves. Frankrig ønskede ingen ændringer. Det eneste resultat af krigen blev derfor store militære udgifter, som også fik konsekvenser for tilstanden i Koldinghus Ryttergods. Der var nu næsten ingen bønder, der ønskede at ride for rytterdistriktets gårde, og i 1680 skiltes rytter og bonde helt.[13]
Ud fra sessionsprotokoller for det 2. jyske Regiment, dvs. Kolding Rytterdistrikts godser er der mulighed for ret detaljeret at undersøge forholdene for både fæstere og selvejere i distriktet. Man kan især få indblik i forholdene for selvejerne, fordi disse var en torn i øjet på de forskellige regimentskrivere på Koldinghus, da selvejerbønderne (med rette) klagede over manglende hensyntagen til deres rettigheder, når de blev beskattet af rytterdistriktet.
Især ophidsede de en regimentskriver Søren Blanchsted, som i 1690’erne klagede over, at selvejerbønderne ødelagde beskatningsgrundlaget af deres jorder ved at bortsælge jorden. Desuden irriterede det også Blanchsted, at selvejerne havde husmandshold, som de plyndrede med så mange afgifter, at husmændene ikke kunne betale noget til kongen, dvs. til rytterdistriktet. Denne skattefrihed for selvejerbøndernes husmænd fik Blanchsted i 1690 afskaffet, kan man se af hans optegnelser.[14]
 

Selveje og fæste

Efter Grevens Fejde, i 1536, var en hel del selvejerbønder blevet gjort til fæstere, således at selvejerbøndernes antal nu var o. 10 %. Dette antal faldt ret markant i årene herefter.
Generelt må man nok også sige, at det ikke har været stort bedre at være blandt de ca. 2 % selvejere i slutningen af 1600-tallet end at have været fæstebonde. Skredet til det bedre, og her først og fremmest for de lidt større bondebrug, gårdejerne, skete først med landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet.
Fra 1200-tallet var de største jordejere / godsejere skattefri. Alle andre blev alle pålagt at betale leding, dvs. en skat til krigsførelse foruden arbejde (inne) og underhold til kongemagten ved rejser (ægt) og stud (havreskat) fra tidligere tid.[15]
Uanset om bonden var fæster eller selvejende, skulle der svares enten landgilde (fæstebønderne) eller husbondhold (selvejerne), ægt (forplejningsforpligtigelser i forbindelse med rejser, foretaget af kongen eller hans embedsmænd), inne og fæstebøndernes hoveri, selvejerbønderne desuden bondeskyld[16].
Selvejerbønderne forsøgte at reducere deres andel af disse afgifter i forhold til fæsterne.  Desuden forsøgte de som nævnt at opretholde over for kronen deres andel af skatter fra husmændene. Blanchsted gjorde en stor og stort set med held kronet indsats for at reducere disse selvejerfordele.
Blanchsted blev i 1694 arresteret, fordi han ikke ”… kunde faa sine Regnskaber i Orden”. Hans to efterfølgere blev arresteret af samme grund. Spørgsmålet er nok, om skylden for disse regimentsskriveres sørgelige skæbne ikke snarest har ligget i ryttergodsets slette tilstand som et resultat af svenskekrigene. Derfor nok også den hårde fremfærd mod de påholdende selvejerbønder.
I Koldinghus Len var der 324 selvejerbønder i 1614 iflg. Hans Knudsen. I Skanderup Sogn kunne det se ud til, at der har været 8 selvejerbønder i 1690. I selve Skanderup var der 3 selvejere[17]: Mariegaard (nr. 2), Helenesminde (nr. 3) og nr. 1, der senere blev lagt ind under Wissingsminde. Resten finder man i Nagbøl, hvor selvejerne vist især har været placeret. Iflg. TC skulle der have været 5 og et selvejerboel. Kun hvis vi fraregner det af TC angivne selvejerboel passer antallet med Hans Knudsens meget velunderbyggede oplysninger.
Men uanset antallet vil det nok være mest af interesse for detaljen, hvordan det i løbet af middelalderen er gået med selvejerbønders og fæsteres rettigheder, end evt. kvalitative forskelle i evner eller vilkår, som man måtte formode at kunne finde mellem fæstere og selvejere før landboreformerne. M.a.o. har der heller ikke i Skanderup Sogn eller i Kolding Rytterdistrikt som sådan været de helt store forskelle mellem selvejerbønder og fæstere. De har i 1500-tallet oprindeligt været væsentligt bedre stillet end fæsterne, men de var en torn i øjet på konge-, statsmagten og dennes repræsentanter, i Kolding Rytterdistrikt især regimentsskriveren.
 


[1] Hans Knudsen, Kolding Rytterdistrikts Selvejere, 1924, s. 321
[2] Modelbøgerne i Chr. V’s Matrikel, S 6396-97. 1749. Holmans, Elbo, Jerlev, Brusk og Andst
herreder, Vejle, Kolding og Fredericia købstæder (Koldinghus Amt), 1 bd
[3] Der oplyses intet om forholdet mellem marker og indtægter, men der er givet skøn på, at indtægterne har været fordelt på de 2 eller 4 marker, således at en indtægt har været et samlet stykke jord, en gård.
[4] Bebyggelsesbilledet uden for købstæderne var landsbyer, der var langt den mest dominerende bebyggelsesform, enestegårde, der især fandtes i hedeprægede egne med få gårde i landsbyerne, og hovedgårde, dvs. adelige godser.
[5] Horsens Museum. Oplysninger fra Henrik Pedersen, De danske landbrug fremstillet på grundlag af forarbejderne til Chr. V's matrikel 1688. Kbh. 1928. Senere forskning har sat spørgsmålstegn ved de af H. Pedersen anførte statistiske bearbejdelser, f. eks. mht. opdeling efter bosættelse (ejerlav), der snarere må opfattes som en stednavnefortegnelse, og mht. at der ofte kan være tale om flere brugere pr. matrikelenhed. Der er i forskellige landsdele benyttet forskellig opmålingsteknik. Endelig er de angivne hartkornsmål snarest arbitrære skattemål og kan næppe bruges til nogen form for sammenligning geografisk eller over tid. Alt i alt skal den refererede statistik tages med de her givne forbehold.
[6] Gennemgang af Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark fra Reformationen til Nutiden, bd. 1-5 v. Rigsarkivet 1892-1995. Uddrag af relevante arkivpakker.  Alt fra Skanderup Sogn.
[7] En nu nedrevet hovedgård i Seest.
[8] Med reformationen overgik alt kirkegods til kronen - som jo også sælger her. Men den nævnte langilde må formodes at have været specielt tilegnet kirken.
[9] Vamdrupgaard, som Rantzau i 1602 mageskiftede med mølle og gods for Trøjborg len.
[10] Der kunne være tale om arve- eller livsfæste. Fæstebrevet skal altid tinglæses. Indfæstningen er en engangsafgift. Desuden betales en årlig fæsteafgift for brugen af den fæstede gård til ejeren, kongen eller en godsejer.
[11] Husbondhold har den oprindelige betydning, at kongen var husbond i forhold til selvejerbønderne.
[12] Navnet stammer oprindeligt fra landgildeafgifter, som blev ansat i en enkelt kornsort, rug eller byg, såkaldt hårdt eller ”hart” korn. Landgilde var fæstebondens faste årlige afgift i naturalier og penge til herremanden, som ejede fæsterens gård.
[13] Det følgende bygger på Hans Knudsens undersøgelse i Kolding Rytterdistrikts selvejere - fra 1924 ganske vist, men undersøgelsen er stadig det grundigste og mest informerende, der foreligger om emnet.
[14] Her refereret efter Hans Knudsens undersøgelse: ”… ved Sessionen |1690 bemærker (Blanchsted): „Samme Husmænd har aldrig til Kongen givet en Skilling førend forgangen Aar, jeg lærte dennem at betale den første Kopskat".
[15] Fritagelsen for de kongelige afgifter ved overdragelse af gods til adelige ses f. eks. i Diplomatarium Danicum, 5. række, frihedsbrev på gods ved overdragelse til en ”væbner og hans arvinger” i 1413.  Dette medførte selvfølgelig spekulation hos selvejerbønder og godsejere i at indgå fæsteforhold for at slippe for afgifterne til kongemagten.
[16] Med enevælden blev det almindeligt, at kronen kunne overdrage de skatter, som også selvejere var pligtige at yde kongen (landgilde eller husbondhold, ægt, dvs. kørsel og hoveri / inne, arbejde på krongodset) til private - i form af ”bondeskyld”.
[17] Se matrikelkort med gårde og gårdnumre.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1600-tallets for Danmark katastrofale svenskekrige indledtes med Christian 4.'s mislykkede udenrigsolitik over for Sverrige, den tidligere lillebror i Kalmarunionen 1397-1523. 
Danmark blev kastet ud i svenskekrigene, der efterlod en svækket meget tidligere Østersømagt og en befolkning, der blev udsat for krig pest og kolera-
Afslutningen herpå var Store Nordiske Krig 1700-1721, hvor Sverrige ikke kunne trække sig sejrrigt ud. Herefter forøgede Frederik 4. antllet af rytterdistrikter fra 10 til 12.
Rytterdistrikterne var et resultat af en hærreform under Christian 5. i 1670 som en konsekvens af de mange tabte krige mod svenskerne siden Christian 4. 
Rytterdistrikterne blev således oprettet efter 1670 i bestræbelserne på at få revanche over Sverige. Af de i alt 12 oprettede rytterdistrikter lå de 3 i Jylland[2]. De oprettedes på krongodserne.
Rytterskoler er betegnelsen for de oprindeligt 240, i alt 241 skoler, som Frederik 4. som godsejer 1721-27 oprettede i rytterdistrikterne med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 28. marts 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i rytterdistrikterne, som indholdt bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning. Selv om rytterskolerne ikke kom til at svare til det, der var tilstræbt, kan de betegnes som en af de vigtige milepæle i dansk skolehistorie. 
En ´ekstra´ skole blev efterfølgende, i juni 1727 opført på Bogø, Fyn, så der i alt blev opført 241 rytterskoler.
Rytterdistriktistrikt
Skolebyer i rytterdistriktet
Antal skoler
1. København
Gentofte, Hvidøre, Valby, Hvidovre, Brønshøj, Gladsaxe, Lyngby, Farum, L. Værløse, Slagslunde, Gandløse, Maaløv, Ballerup, Ledøje, Herstedøster, Herstedvester, Hvissinge, Brøndbyøster, Brøndbyvester.
19
2. Frederiksborg
Herlev, Kollerød, Uggeløse, Gørløse, Skævinge, Alsønderup (Tulstrup), Meløse, Brederød, Ølsted, Sigerslev-Øster, Uddesundby, Snodstrup, Hjørlunde, Ølstykke, Stenløse, Hørup, Uvelse, Søsum.
18
3. Kronborg
Borsholm, Tikøb, Esbønderup, Søborg, Valby, Ramløse, Vejby, Melby, Torupmagle, Avdered, Dageløkke, Veksebo, Grønholt, Sjælsmark,Ravnsnæs, Græsted, Maarum, Ammindrup, Blidstrup. 
19
4. Antvortskov
Vedbysønder, Sorterup, Nordrup, Sønderup, St. Valby, Kirkestillinge, Næsby, Holmstrup, Slots Bjergby, Vemmelev, Lundforlund, Faardrup, Skørpinge, Flakkebjerg, Gimlinge, Hyllested, Tjustrup, Sørbymagle, Haldagerlille, Haldagermagle.
 20
5. Tryggevælde,
Møn (oprettet 1726)
Magleby, Holtug, St. Heddinge, Ll. Heddinge, Hellested, Karise, Kjæderup, Arneje, Frerslev, Haslev, Terslev, Strøby, Hølerup, Skrosbjerg, Dalby, Haarlev, Værløse, Alslev.
 
Tjørnemarke, Ebbelnæs, Svendsmark, Kjeldbymagle, Hjertebjerg (Elmelunde), Borre, Magleby, Mandemark, Dame, Haarbølle, Bogø (1727).

18

11

6. Vordingborg
Hammer, Lundby, Bakkebølle, Kjøng, Sværdborg, V. Egesborg, Mern, Viemose, Stensby, ø. Egesborg, Udby, Ørslev, Baarse, Dyrlev, Snesere, Skibbinge, Allerslev, Vindinge, Stenstrup.
 19
7. Lolland (nedl. 1724)
Flaarup, Herridslev, Raagelunde, Frejlev, V. Ulslev, Hjelm, Vantore, Errindlev, Thoreby, Flintinge, Assenbølle.
 11
8. Falster
Gedesby, Stavrby, Højet, Væggerløse, Idestrup, Elkenøre, S. Kirkeby, Horreby, Moseby, Horbelev, Vejringe, Falkerslev, Hulebæk, Maglebrænde, Torkildstrup, Gundslev, Skovby, Øverup, Klodskov, Eskildstrup, Sundby, Brarup, Vaalse, V. Kippinge, Egelev, Nr. Vedby, Nr. Alslev
27 
9. Fyn
Aasum, Hunderup, Hjallese, Fangel, Bellinge, Brendekilde, Sanderum, Tommerup, Brylle, Verninge, Orte, Skalbjerg, Kolbjerg, Hindevad, Paarup, Korup, Ubberud, Broby, Alleso, Lumby.
20
10. Dronningborg
Spentrup, Borup, Gimming, Harridslev, Ødum, Voldum, Raasted, Hallendrup, Kristrup, Mejlby. 
 10
11. Skanderborg Skanderup (Skanderborg), Stilling, Hørning, Virring, Yding, Hylke, Taaning, Tønning, Sdr. Vissing, Harlev, Storring, Sjelle, Linaa, Svejstrup, Venge, Svendstrup, Grumstrup, Aastrup, Faarvang, Gjern, Toustrup, Overby, Hørslevbole, Skovsrod. 24
12. Koldinghus Seest, Skanderup, V. Vamdrup, St. Andst, Ø. Gjesten, Veerst, Vraa, Egtved, Ammitsbøl, Højen, Aagaard, Harte, Eltang, N. Bjært, Almind, Herslev, Smidstrup, Skærup, Andkjær, Pjedsted, Gaarslev, Bredstrup, Taulov, Erritsø, Vejlby. 25
    241 rytterskoler
 
Til etablering af rytterskolerne blev der nedsat en komite, og under ledelse af biskop Worm og Chr. Gabel, viceadmiral, overkrigssekretær og stiftamtmand indhentede komiteen kirke- og hartkornsoplysninger fra de 12 rytterdistrikter.  7. februar 1721 meddeltes det, at kongen nu havde besluttet i hvert rytterdistrikt at lade oprette 20 skoler, der økonomisk hver skulle have et underlag af 280 tdr. hartkorn.
28. marts 1721 blev herefter den skelsættende dato, idet "... Hans Mayestæt paa denne Dag lod publicere sit gudelige Forsæt, de 240 Skolers Oprettelse".
Der er ikke kilder til den endelige beslutning.
Heller ikk om det næste par måneders forhandlinger foreligger der noget oplyst. Men 23. august 1721 kommer den endelige beslutning. I kongeligt brev (Rytterdistrikt kontor nr. 171, 1721) forordnes det, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skal opføres 5 nye skolebygninger årlig i 4 år - i alt 20 - at disse skal være grundmurede, og "at således ingen andre Huuse dertil skal tages".
Betegnelsen "Rytterskole", er muligvis opstået ad mundtlig vej omkring 1740, da rytterinstitutionen allerede var under delvis afvikling. Det vil være en misforståelse, hvis man tror, at skolerne oprindelig kun var beregnet for ryttersoldaternes børn og en slags belønning for ryttertjenesten.
Skolerne skulle tværtimod søges af alle skolepligtige børn i rytterdistrikterne, og udgifterne til driften pålignedes både hartkornsejerne og de jordløse beboere, der havde børn i skolepligtig alder.
Selve opførelsen af de 240-41 skolebygninger betaltes af de pågældende kongelige kirkers formuer, og kun hvor disse ikke var tilstrækkelige, udlagdes summen af distriktets regimentskasse.
Skoletilsynet udøvedes af biskop, provst, amtmand, kirkeinspektør og præst.
Som det fremgår af oversigten over rytterdistrikter blev Tryggevælde rytterdistrikt nedlagt og erstattet af Møn rytterdistrikt. Det fremgår af skifteprotokoller, at Tryggevælde Rytterdistrikt eksisterede 1720-1735, og at Møn Rytterdisktrikt blev oprettet 1726. 
 
Hvordan rytterskolerne har set ud, kan man i nogen udstrækning se af de bevarede. Dog har ombygninger, vedligehold og direkte nedrivninger sat deres spor.
 
En skitse, der viser, hvordan man forestiller sig, rytterskolerne principielt har set ud. Herunder aktuelt udseende. Rytterskolen i Skanderup, som den så ud o. 1900. Og som illustration af forskellighede, Valby Rytterskole herunder.
 
Rytterskolen i Skanderup skulle iflg. en desværre ret upålidelig kilde, Aug. F. Schmidt være opført i 1725. Selv om AFS i påfaldende grad ofte gætter sig frem, er 1725 et rimelig samdsynligt opførelsesår.
Rytterskole i Lille Heddinge, Stevns Kommune. Tilhørte Tryggevælde Rytterdistrikt. Denne rytterskole skulle være en af de mest velbevarede. Bortset fra ændringer ved skorsten, vestgavl og indgangsparti skulle denne rytterskolebygning stå med originalt ydre.
 
Alle rytterskoler fik denne inskription, der som det sig hør og bør (også den gang) i højstemte vendinger priste grundlæggeren, Frederik 4. Rytterskolens inskriptionstavle i Skanderup er dateret 1721, og den befinder sig nu på forbundsskolen, Hjarupvej. 
Disse sandstenstavler blev placeret på alle rytterskolerne. Den latinske tekst i oversættelse lyder: Denne skole tillige med 240 lignende har VI FREDERIK DEN FJERDE... i året 1721 opført i de distrikter, som af mig er oprettet til altid at underholde 12 ryttereskadroner.
Ved bygning af ny skole i 1842 blev mindestenen lagt i Nagbøl Præstegård (med inskriptionen nedad!). Ved tilbageførsel til 1908 skolen var toppen forsvundet, og derfor erstattet med en vellignende efterligning.
 Rytterskolen i Seest, anvendes i dag som kirkekontor.
 
Med Christian 6. s skolelove af 23. januar 1739 og 29. april 1740 for hele landet, gik han i faderens spor, og bl.a. forhøjede han her den kontante skolemester løn i Koldinghus-distriktet. Det har givetvis været til glæde og tilfredshed hos de lokale skolemestre.


[1] Hans Knudsen op. cit., s. 322.
[2] Koldinghus, Dronningborg og Skanderborg.
[3]Danske Atlas I s. 353.
[4] Det er her, man skal holde tungen lige i munden. Rytterdistrikternes formål var at "underholde (de) 12 ryttreskadroner", men rytterskolernes formål var oplæring af den stedlige almue i at læse og skrive. Ganske vist Bibelen og tilhørende Katekismus, men det bliver den konkrete læse- og skrivefærdighed velsagtens ikke ringere af.
 
Benyttet kilder og litteratur, bl. a.: Pontoppidan: Danske Atlas Bind 1. Holger Munk Rytterbonden 1955. Thøger Jensen: Kong Frederik den Fjerdes skoler (Rytterskolerne) 1921.
K. Rockstroh: Frederik IVs Godspolitik 1925. A. Hojer: Friederich des Vierten glorwiirdigstes Leben 1729 og 1829. J. P. Trap: Danmark I, II, udgave 1859. Vor Ungdom årg.1908, 1910 og 1915. J. S. Fruergaard: Ahnueundervisningen i Gauerslund Sogn 1721-1935.
Som et resultat af oprustningen i forbindelse med først Christian 4.’s krige, senere svenskekrigene 1657-60 opstod der et stærkt behov for øgede statsindtægter. Der blev i 1660 indkaldt til Stænderforsamling, og her forsøgte adelsstanden at fastholde hævdvundne principper om skattefrihed. Det gav kongen mulighed for sammen med de øvrige stænder, borgerstanden og gejstligheden at indføre enevælden. Den fjerde stand, bønderne var det blevet sædvane at anse for at være tilstrækkeligt repræsenteret gennem godsejerne, dvs. den jordejende adel hovedsageligt. Enevælden indførtes i 1660 som et resultat af de privilegerede stænders (adelens) stædige fastholden af hævdvundne privilegier (først og fremmest skattefriheden) i en situation, der var skabt af kongemagtens fejlslagne udenrigspolitik.[1] Havde Frederik 3. fiasko i udenrigspolitikken, havde han succes indenrigspolitisk, hvor adelen udmanøvreredes i et samspil med borgere og gejstlighed.
Enevælden kunne nu opkræve de skatter, der var så stort et behov for. Man havde tænkt sig at indføre en konsumtions- og en stempelpapirs afgift. Der kunne dog hermed ikke inddrives de nødvendige skatter hurtigt nok. Derfor blev der 05. november 1660 pålagt en kopskat.
Denne skat blev pålagt per hoved på alle over 12 år, beløbsmæssigt gradueret efter skatteevnen. En biskop skulle betale 4 rigsdaler, andre gejstlige, lektorer m. fl. 2 rigsdaler og således videre gradueret nedefter i det sociale hierarki. Der skulle også betales kopskat for hustru og børn over 12 år, hvilket resulterede i et voldsomt lavt tal i registrerede børn i denne aldersklasse.
 

Rytterdistrikterne

Svenskekrigene demonstrerede et akut behov for effektivisering af det danske militære beredskab. Et af elementerne heri var rytteriet, der som alt andet skulle finansieres.  Det naturligste var at lade det direkte underholde gennem krongodsets finansielle ressourcer, dvs. pålæg til de omfattede bønder.  23. april 1670 blev den første Anordning om Rytterdistrikter udstedt for Sjælland, for hele landet 01. august, dog først med forordning fra 05. oktober 1670. I forordningens artikel 2 hedder det: ”Den, som bor paa en Ryttergaard, skal enten selv ride og være Rytter eller og holde for sig en dygtig Karl med tilbehørig Hest, Gevehr og Klæder, som det sig bør, og paa Mønstringen kan for godt agtes".[2]Dette pålæg i rytterdistriktet gjaldt både fæstere og selvejerbønder.
Rytterdistrikterne blev således oprettet efter 1670 i bestræbelserne på at få revanche over Sverige. Af de i alt 12 oprettede rytterdistrikter lå de 3 i Jylland[3]. De oprettedes på krongodserne. 
 

Kolding Rytterdistrikt

Koldinghus Rytterdistrikt oprettedes i 1680 og blev solgt på auktion 1765-67. Her blev en del bønder i bl.a. Anst Herred - og hermed Skanderup Sogn - selvejere, og denne proces fortsatte og førtes til ende med landboreformerne, hvor selvejet helt afløste de tidligere landsbyfællesskaber.
Rytterdistriktet i Kolding havde godser i Elbo, Holmans, Brusk og Jerlev Herreder. I Anst Herred var der kun strøgods[4].


[1]Det kunne synes, at det at rette bager for smed ikke er eller har været noget enestående fænomen.
[2] Hans Knudsen op. cit., s. 322.
[3] Koldinghus, Dronningborg og Skanderborg.
   
 
[4] Dvs. Jord, der tilhørte en sædegård, der ligger med mere end 2 mils afstand.[1] Det kunne synes, at rette bager for smed ikke er eller har været noget enestående fænomen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
© Skanderup Sogns historie