Gjæstgiver, Høker, Maltgjører, Kjøbmand

Landsbyens første erhverv fra lands- til stationsby
Nis Chr. Juhl  Specielt o. familien Juhl  N. N. Reinholdt
 
Jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 udløser over for den oprindelig jernbanestation af træ et Lunderskov Gjæstgiveri med varetagelse af Postexpeditionen her, indtil den bliver flyttet til den nye i 1874 byggede jernbanestation. Men stadig - formentlig indtil 1888 - med Gjæstgivergaarden som brevsamlingssted. Herefter har hele postekspeditionen Ligget på jernbanestationen, hvor det siden 1894 har været drøftet at oprette en af jernbanen selvstændig postekspedition. Man køber herefter i 1898 af "Maltgjører" Nis Chr. Juhl den bygning på Frederiksgade 4, der bliver til Lunderskov Posthus og postmesterbolig, indtil nedlæggelse og nedrivning i 1981.[1]
 
Den helt centrale person her er Gjæstgiver, Maltgjører, Høker, Kjøbmand Nis Christensen Juhl.
Ud over disse erhvervsbetegnelser kunne man tilføje, at N. Chr. Juhl desuden har ejet og handlet med en del ejendomme i Lunderskov, f. eks. næsten naboejendommen til Gjæstgiveriet, den senere lægebolig, som N. Chr. Juhl sælger til dette formål i 1909 for 9.500 kr.
I 1868 forpagter N. Chr. Juhl den af proprietær Hviid, Dollerup i 1866 erhvervede ejendom over for jernbanestationen af nu ”Enkemadam Hviid”.
Man må nok forestille sig, at den af Hviid købte eller opførte ejendom, Lunderskov Gjæstgivergaard har fået Gjæstgiver funktionen på enkens initiativ efter erhvervelsen i 1866. Bevillingen som Gjæstgiver må være givet af Ribe Amtsraad. Nis Chr. Juhls forpagtning er for 5 år med ”en aarlig Afgift af 450 Rd iflg Aalborg Stiftstidende 4. nov. 1868. Det fremgår af ansøgninger til Ribe Amtsraad i 1874 og 1879 om Gjæstgiveri i Lunderskov, at disse er blevet forkastet, så Nis Juhl har siddet uantastet på sit Gjæstgiver privilegium, indtil i 1901 folketællingen, hvor Gjæstgiver bevillingen kunne se ud til at være frasolgt til det, der har været tilbygningen til den oprindelig Gjæstgivergaard, Lunderskov Kro, Hotel.
Det har ikke været muligt at finde kilder til, om Gjæstgiverbygningen i 1866-68 har været nyopført. Og heller ikke om den oprindeligt har været med den tilbygning, som man har kunnet se konturerne af på Jernbanegade 1, og som blev udgjort af Lunderskov Kro op til og med Lunderskov Afholdshotel, som i 1934 blev fjernet for at give plads til et nybygget alderdomshjem.
 
Retten til at drive Gjæstgiveri findes i Næringsfrihedsloven af 29. dec. 1857. De heri centrale bestemmelser og betingelser for gæstgiveri findes i § 59 og § 61. Der har ikke været anden form for privilegier forbundet med at drive Gjæstgiveri, end at det efter Næringslovens bestemmelser krævede et foreløbigt næringsbevis.
Kort efter Nis Chr. Juhls erhvervelse, forpagtning af Lunderskov Gjæstgiveri var der et par ansøgninger om at kunne få ligså, som blev afvist i Ribe Amtsraad. Men omkring 1900 kan der næppe herske tvivl om, at den driftige Nis Chr. Juhl ikke fandt Gjæstgiveriet ulejligheden værd mere.
 
I folketællingen 1911, som oplysningsmæssigt udmærker sig ved at have matrikelbetegnelser, kan man konstatere, at 1909 køberen af Lunderskov Kro, omdøbt til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk beboedes af købmand Juhl og familie. Matrikelnumrene 2g, 2dk og 2aq dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3.
Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2g m. fl.
Hvis rigtigt aflæst i folketællingerne har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede manufakturhandel på Jernbanegade 1.[2]
 
§ 59 Om Gjæstgiveri og Krohold.
Ret til at herbergere Reisende indbefattes ikke under noget af de i §58 nævnte Næringsbrug.
Borgerskab paa Gjæstgiveri (holde Herbergeersted eller Kro) berettiger ikke til noget Slags Varesalg ud af Huset, ei heller til at drive Brændeviinsbrænderi, Bryggeri eller Bageri.
Paa Landet kan dette Næringsbrug indtil videre alene finde Sted ifølge kongelig Bevilling, der udfærdiges gjennem; Indenrigsministeriet. Bevillingen bestemmer tillige Omfanget af de Rettigheder, der skulle være forbundne med samme.
Den, der erhverver Bevillingen har at løse Næringsbeviis. 
 
§61 Om Beværtning og Tagen i Logis, som er Enhver tilladt.
At beværte ved sluttet Bord og sende tillavet Mad ud af Huset ansees som fri Næring.
Ligeledes staaer det Enhver frit for at udleie Værelser ugeviis eller for længere Tid, samt for de saaledes Indlogerede at tilberede Spise- og Drikkevarer.
 
Familien Juhl
 
 
I 1870, to år efter forpagtningen af Enkemadam Hviids Gjæstgiveri for fem år, er Nis Chr. Juhl registreret som Gjæstgiver og Husfader. Folketællingsmaterialet er mildt berettet ikke karakteriseret ved præcise stavemåder. Tællingen herunder fra 1890 har oven i købet været igennem et indtastningsbureau, hvor der kan indløbe yderligere fejl.
 
Folketælling i 1890 
Navn:  Alder:  Status:  Stilling i familien:  Erhverv:   
Nis Kristensen Juhl   46 Gift   Husfader   Høker    
Karoline Ulrikke Salling   44 Gift   Husmoder       
Karl Ulrik Juhl !!   15 Ugift   Barn       
Kristen Sofus Juhl   10 Ugift   Barn       
Kristen Juhl   2 Ugift   Barn      Sønnen Chresten Juhl, som overtager Jernbanegade 1 efter Nis Chr. Juhls død i 1924. Gift med Karen Juhl, datter af skomager Thomsen, Storegade 14.
Johannes Salling Juhl   6 Ugift   Barn       
Marie Hansen Sørensen   19 Ugift   Jomfru       
Folketælling i 1921. Nis Chr. Juhl er husfader, sønnen Chresten Juhl og svigerdatteren Karen Thomsen er logerende som Manufakturhandler og Expeditrice.
 
 
Chresten og Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1, C. Juhls svigerforældre, skomager Thomsen og frue samme sted. Foto af Jernbanegade 1 er dateret dec. 1954. Bemærk skyggen fra det nok i 1934 nedrevne Lunderskov Afholdshotel.
Matrikler og bebyggelser på Jernbanegade.
  
I 1906 bor Nis Chr. Juhl på matr. 2n, der bliver solgt som lægebolig i 1909, Torvet 3, Lunderskov I 1911 folketællingen bor Kjøbmand Nis Chr. Juhl på matr. 2g, det tidligere Gjæstgiveri, nu købmands- og manufakturhandel, og L. C. Finnemann bor med Gjæstgiveri som erhverv på matr. 2aq, nu Hotel Lunderskov, tidligere Lunderskov Kro, Stationskro, senere Lunderskov Afholdshotel og fra 1934 aldersomshjem. 
  
 
 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
N. N. Reinholdt
 
Som det fremgår overtager købmand, isenkræmmer, foderstofhandler m.v. N. N. Reinholdt sin forretning i Lunderskov efter C. Th. Oxholm, der kunne se ud til bl.a. at have handlet med produkter til husdyr.
Det fremgår af folketællingen i 1901, at N. N. Reinholdt er blevet gift med Hanne Kirstine Reinholdt fra Lejrskov, og at de i 1901 har 6 børn. Det fremgår af denne folketælling, at N. N. Reinholdt er født 1852 i Sønderjylland, og at han er kommet til sognet i 1879, og at han i 1901 har en "Blandet Kjøbmandshandel". Bopæl i 1901 er matr.nr. 13d i Dollerup.
Reinholdt annoncerer fra start med sæde-, foderkorn m.v. og andre landbrugsrelaterede produkter, velsagtens starten på den senere foderstofforretning. Men hertil kommer hurtigt også "colonialprodukter". Og kun 8 år efter overtagelsen af købmandshandelen handler Reinholdt sågar med spiritus. I et sogn hvor pastor C. J. Moe siden 1882 formentlig hver søndag - mindst - har tordnet mod spiritus og alle dets gerninger.
Ud over slagtilbud fungerer Reinholdts forretning også som rådgiver omkring de bedste produkter til alt til landbruget hørende. Og varesortimentet er lang tid før, den slags blev almindeligt, et moderne supermarked, varehus værdigt.
N. N. Reinholdt er således særdeles aktiv i både det landlige sogneområdes og stationsbyens liv. I 1898 er han en af medstifterne af Lunderskov Teglværk. 
Sønnen Lauge Reinholdt følger i helt op på faderens virksomhed. I 1917 er L. Reinholdt opstillet på den ikke-missionske liste b til kommunevalget. Og under besættelsen bliver L. Reinholdt aktiv i modstandsbevægelsen.
 
 
Af folketælling 1901 fremgår det, at N. N. Reinholdt bor matr.nr. 13d, i folketællingen ganske rigitgt og formelt placeret i Dollerup By, men det i Lunderskov på det senere Storegade 48, Reinholdt køber og nybygger sin købmands- og som det hedder i 1916 "Trælast, Korn, Kul etc" forretning. Under alle omstændigheder er Reinholds den eneste "Købmandsforretning", der i 1916 er registreret i Lunderskov. Hvor Reinholdt bygger Storegade 48, bliver i 1913 Hvidkilde opført som næsten nabo, Storegade 44. I en udbudslicitation fra Kolding Kommune i 2012 fremgår det, at samtlige bygninger på matr. 13d er nedrevet og udbydes til salg som boligbebyggelse.
Navn: Nis Nissen Reinholdt Alder: 27 Civilstand: Ugift
Fødested: Agerskov, Sønderjylland     
Fam.nr: 19 Matr.nr: Et hus Stednavn: Lunderskov   
Sogn: Skanderup Kilde: FT-1880 KIPnr: D4571 Lbnr: 891
 
   
 
Museklik for reference
 
 
Iflg. Lokalarkivet er Reinhodts købmandsgård bygget 1882-1883, altså 2-3 år efter overtagelsen i 1879. I folketælling 1901 er N. N. Reinholdt bosat i Dollerup på matr.nr. 13d. Selv om Reinholdt nok har følt sig bosat i Lunderskov, så har hans købmands-, foderstof- og trælasthandel faktisk formelt været placeret i Dollerup.
  
  
   
   
   
Tømmerhandel i 1920. Familiens arkiv, Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv
Ud over N. N. Reinholdt har der senest fra folketællingen i 1921 været en købmand mere i Lunderskov, Marius Andersen, der havde butik Storegade 3 indtil 1934, hvor han bliver ejer af Lunderskov Missionshotel
 
 
I 1930 folketællingen har sønnen Lauge Reinholdt overtaget forretningen som Købmand. I 1921 folketællingen var han  lagerforvalter hos faderen N. N. Reinholdt.
Blandt de i Skanderup Sogn 52 i modstandsbevægelsen registrerede finder man også Lauge Reinholdt, oven i købet ved en registreringsfejl registreret 2 gange.​
Foto fra familien Reinholdt til Lokalarkivet indleveret materiale. Mejeribestyrer Jacobsen, Skanderup Mejeri var også med i modstandsbevægelsen - hvor man også finder mejeribestyrer Hald, Lunderskov Mejeri, E. A. Lorentzen og Aa. Skouboe, LM, Carl Møller, Nagbøl. Man finder m.a.o. adskillige af det kommende erhvervslivs spidser i Skanderup Sogns modstandsbevægelse. Antalsmæssigt var der desuden adskillige, ansat ved jernbanen. Og desuden Svend Aa. Glindfeldt, som Lorentzen og Skouboe arbejdede sammen med i det nystartede LM.

 

 
Proprietær Hviid og Enkemadam Hviid  Det har ikke været muligt at finde familien Hviid i hverken 1855, 1860 eller 1870 folketællingerne. Det ligger nok fast, at Nis Chr. Juhl i 1868 erhverver sit Gjæstgiveri. Enkemadam Hviid findes også i en Skatteliste for Kolding Kommune 1874. Desuden er Enkemadam Hviid nævnt som ejer af en gård i Sorø Amts-Tidende 8. nov. 1855. Hvis der er tale om den samme Enkemadam Hviid i både 1855, 1866 og 1874, bosiddende i både Sorø, Lunderskov med en gård i Dollerup, hvor hun tituleres som "Proprietær Hviid", så har der været tale om en mangfoldig og mystisk kvinde, der har haft formåen og gøremål langt ud over det for kvinder gængse i 1800-tallet. 
 


[1] Som yderligere dokumentation for, at det nye posthus kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretage kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901, at postmester Bodholdt i 1901 bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz. (Historiske matrikelkort 1883, Skanderup Sogn). Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er det senere posthus’ matrikelnr. Man kan i folketællingerne ikke se, hvilken ejendom, Nis Juhl bor i, hvilket er et problem, da Nis Juhl løbende var involveret i ejendomshandler. Det mest sandsynlige, når man sammenholder oplysningerne er, at Nis Juhl har boet i boligen til den gamle Gjæstgivergaard, senere manufakturhandel, Jernbanegade 1. Det viser f. eks. oplysninger i folketællingen 1921, 3 år før Nis Juhls død i 1924, at husfaderen er Nis Christensen Juhl, ”kolonial”, og at søn og svigerdatter, Chresten Juhl og Karen Kathrine Thomsen, henholdsvis ”Manufakturhandler” og ”Expeditrice” er ”Logerende”.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   
 Et kig ned ad Storegade i Lunderskov,
muligvis o. 1920, hvis Lunderskov Lokalhistoriske Arkivs tidsangivelse for foto t.v. er korrekt. Og et tilsvarende kig op mod banegården. To udaterede postkort, vel begge fra nogenlunde samme tid, o. 1. verdenskrig.
Skomager-, træskohandel t.h. på det første foto - husrækken med elmaster - er Storegade 14. Bygningen over for - husrækken med telefonmaster - kunne godt være Storegade 11 med en nok næsten nybygget Lunderskov Brugsforening. I så fald er fotoet t.v. taget i eller omkring 1914. -Se et lidt senere foto af brugsforeningsbygningen, set fra modsat retning ligesom foto her t.h. 
Man bemærker ved sammenligning med et andet foto fra Storegade, hvor Landbohjemmet stadig eksisterer, d.v.s. i eller før 1905, at de tidligere telefonmaster har skiftet gadeside, og at der er kommet elmaster til. Elmasterne er naturligt nok kommet lidt senere til Storegade end telefonmasterne, da telefoner som alment forbrugsgode ligger tidsmæssigt lidt før den almindelige brug af el.
 
Præsentationen af stationsbyen Lunderskov starter med en kort karakteristik af landsbyen, koncentrerer sig om stationsbyen fra 1866 og de aktiviteter, der udspandt sig omkring jernbanedriften, d.v.s. gæstgiveri, kro- og hoteldrift samt postvæsen.

Forskellige former for handel, service og anden erhvervsvirksomhed er kun medtaget i begrænset omfang, tilsvarende enkeltbygninger og personalhistoriske iagttagelser. Omfanget af person- og godstransport er kun berørt perifert.

Udvælgelseskriteriet er virksomheder, bygninger og enkeltpersoner, der har spillet en iagttagelig rolle for stationsbyens liv og udvikling. Det ligger uomtvisteligt fast, at med jernbanen i 1866 indvarsledes en ny tid for Lunderskov og hele sognet. Jernbanen var en ny tids, industrialiseringens vidnesbyrd om et ny samfundssystem med maskiner, industriel produktion og en arbejdskraft, der gradvist skiftede fra et arbejdskrævende landbrug til den industrielle produktion, der også muliggjorde effektiviseringer i landbrugsproduktionen.

I den første fase af denne udvikling omkring 1866 er det naturlige udvælgelseskriteruim virksomheden i og omkring jernbanen. Senere kommer der flere industrielle virksomheder til som supplement til og afløsning for landbrugsproduktionen og den hertil knyttede handel og håndværk. 

Ud fra de her valgte kriterier er udvalgt Nis Chr. Juhl, der kommer til Lunderskov som Gjæstgiver i 1868 fra Dollerup. Han bliver Gjæstgiver, Høker, Kjøbmand og handelsmand med nær tilknytning til den nyanlagte jernbane og især Postfunktionen, der kommer til Lunderskov sammen med jernbanen. Nis Chr. Juhl har sin rod i det stadigvæk - også i stationsbyen - dominerende landbrugserhverv. Han kommer fra det med Lunderskov indtil 1866 jævnstore Dollerup, hvor familien sad på nogle af de større hartkorn inden for landbruget.

Desuden medtages sønderjyden N. N. Reinholdt, der i 1879 køber en købmandshandel, der efterhånden kommer til at indeholde et ganske bredt varesortiment, beliggende på det, der senere er blevet til Reinholdts Bakke. En overgang handler og annoncerer N. N. Reinholdt også med et efter annonceringen meget effektivt middel, en sæbe mod filipenser. Men ellers er det dominerende i varesortimentet foderstof og træhandel, så vidt det kan vurderes ud fra de samtidige annonceringer.

Reinholdts kundekreds er således helt klart landbrug og produkter til og fra dette erhverv. I 1916 ser man N. N. Reinholdt omtalt som den tilsyneladende eneste købmand i Lunderskov, hvor man jo så bl.a. må have set bort fra Nis Chr. Juhls forskellige forretningsaktiviteter. I 1921 folketællingen er Marius Andersen, Storegade 3 også registreret som Kjøbmand, hvilket giver stationsbyen status som arnested for opfinderen Eli Andersen, Diesella.

Ud over Reinholdt, der kan vurderes som en lidt utraditionel købmand, og Nis Chr. Juhl, kan der i tiden før 2. verdenskrig også konstateres Marius Andersen registret som købmand i forskellige folketællinger, indtil han en overgang bliver hotelejer med købet af Lunderskov Missionshotel i 1934.

I den første tid som stationsby etableres der to mejerier ved jernbanen. At det bliver til to skyldes helt klart den regligiøse tvedeling i sognet mellem Indre Mission og "de andre". Som en yderligere del af andelsbevægelsen kommer der i alle sognets byer samt i Hjarup sogn også brugsforeninger, herunder Lunderskov Brugforening.

Der var også en række større og mindre handlende - manufakturhandel m.v. Og automobilværksteder, der supplerede landboernes lokale smede, der tog sig af landbrugsredskaber, der skulle repareres med servicering af den stadigt voksende automobilpark.

Af lidt større firmaer med tilknytning til landbruget kan især nævnes P. Michaelsens ostegrossistfirma.

Hertil kommer den i 1943 opførte kødfoderfabrik, som i 1948 blev til DAKA. I et lidt længere perspektiv er DAKA udløberen af en lokal sæbeproduktion, der startede allerede i 1907. Beliggenheden var a.h.t. de medfølgende lugtgener m.v. uden for byen, Dakavej 12. Dog blev den indledende sæbeproduktion midlertidigt også flyttet til Lunderskov by, Hermes i Møllegade. 

Produktionsmæssigt i kølvandet på det stadigt mere industrialiserede Danmark udviklede der sig i Lunderskov og Nagbøl to betydelige virksomheder med rigtigt mange arbejdspladser. Med Lunderskov Møbelfabrik, LM - senere med glasfiber campingvogn-, båd- og vindmøllevingeproduktion - bliver der skabt en industriel produktion, der i første omgang sigter på det industrialiserede og serviceorienterede samfunds fritidsmuligheder. Under energikrisen i 1970-80'erne bliveer der yderligere en produktion af vindmøllevinger, som man nok først med en aktuelt overhængende klimakrise kan se et yderligere perspektiv i. LM Wind Power er i dag blevet del af det multinationale General Electric.

Karl Møllers Maskinfabrik i Nagbøl har tilsvarende udviklet sig til det mulitnationale, GKN Wheels. Dog slet ikke i samme liga som LM Wind Power.
 
Den nye jernbanestation, beboelse og nu nedrevne dele
Sundblad og jernbanerestaurationen
 
Landbohjemmet                                                                                                               Fra Landbohjem til Lassens Hotel
Samlet oversigt over Gjæstgiveri, kroer og hoteller
    
Lad os starte med en - tids- og forløbsmæssig - samtidig præsentation af stationsbyen. Der er desværre ingen fotografiske gengivelser af landsbyen Lunderskov ved jernbanens ankomst i 1866. 
I den præsenterede rækkefølge er der: 1. omtale af en nybygget jernbanestation 7. maj 1866 i en salgsannonce fra proprietær Hviid fra Dollerup, som nok samtidig køber det, der fra 1868 kan konstateres som Lunderskov Gjæstgiveri, 2. et matrikelkort over Lunderskov, der dækker 1904-27, d.v.s. en periode hvor stationsbyen bliver sognets største by, 3. fotografiske præsentationer af Lunderskov Station og banegården, alle efter 1900, 4. Landbohjemmet, der efterfølges af Lassens Hotel, 5. Lunderskov Gjæstgiveri, der bliver til købmands- og manufakturhandel og Lunderskov Kro, Hotel, der i 1934 bliver til De gamles Hjem.
Lunderskov Jernbanestation i 1866 Lunderskov o 1904, matrikelkort, klik for forstørrelse
Transport ved Lunderskov Station o. 1900 Lunderskov Station i 1911
Lunderskov jernbanestation med vandtårn, udateret postkort, formentlig o. 1920-30'erne. Opløsningen er for dårlig til en præcis bestemmelse af bygningerne t. h., men det kunne se ud som manufakturhandelen og Hotel Lunderskov - eller nok snarere Lunderskov Afholdshotel - før opførelsen af De gamles Hjem i 1934
Lunderskov jernbanestation, måske o. 1930-50
Landbohjemmet før det blev Lassens Hotel, postkort dateret 29.09.1906, hvor efterfølgeren Lassens Hotel har været opført.
Det er formentlig en misforståelse - og en nu almindeligt fremført vandrehistorie - at Lunderskov Landbohjem skulle være nedbrændt før opførelsen af Lassens Hotel, der startede i august 1905. Bemærk, at der kun er telefon-, ingen elmaster i byen på tidspunktet for fotografiet.
Lassens Hotel under opførelse som afløser for Landbohjemmet, 1905-06. Man må formode, at de nye hotelbygninger har været klar i starten af febr. 1906, hvor annonceringen for Lasens Hotel i stedet for Landbohjemmet starter. 
Lunderskov Gjæstgiveri, som bygningen så ud som manufakturhandel i 1950'erne, Jernbanegade 1. Lunderskov Kro, Stationskro, senere Hotel Lunderskov, Finnemanns afløser for Lunderskov Gjæstgiveri, samt 1913-19 Lunderskov Afholdshotel, Jernbanegade 3.

      

Blev det gamle Gjæstgiveri ombygget samtidigt med Finnemanns Hotel Lunderskov?

   
Og Jernbanegade 1-3 i dag, det tidligere Lunderskov Gjæstgiveri og senere manufakturhandel samt afløseren for Lunderskov Kro eller Hotel fra 1934, det tidligere alderdomshjem. Se en samlet beskrivelse af Nis Chr. Juhl, jernbanen, Gjæstgiveri, Postexpedition og de matrikler, hvor Gjæstgiveri, Kro og Hotel var placeret.
 
Jernbanen kommer til Lunderskov
Ved anlægget af jernbane i 1866 - og før anlægget af den sydjyske tværbane i 1874 - var Lunderskov kun en meget ubetydelig station med et krydsningsspor og et kort læssespor. Jernbanestationen var oprindeligt en træbygning, formentlig o. 50 m. nord for den nuværende jernbanestation, over for det lidt senere i 1866 opførte Lunderskov Gjæstgiveri, det nuværende Jernbanegade 1. Lunderskov Gjæstgiveri ser ud til at være etableret eller opført af propritær Hviid ved salget i 1866 af gården i Dollerup.
I 1868 bortforpagter Enkemadam Hviid siit Gjæstgiveri til N. Juhl, faderen til Chr. Juhl, der viderefører det tidligere Gjæstgiveri som købmands- og manufakturhandel. 
Den oprindelige stationsbygning må formodes at være blevet opført kort før den måske af proprietær Hviid opførte bygning, der inden 1868 er blevet til det af enkmadam Hviid bortforpagtede Gjæstgiveri. Det må formodes, at jernbanestation og Gjæstgiveri er kommet næsten samtidigt til Lunderskov, og at det af Enkemadame Hviid til Juhl bortforpagtede Gjæstgiveri i 1868 nok kun har eksisteret siden 1866, hvor "Proprietær Hviid" solgte gården i Dollerup. 
Lokaliteten i Lunderskov er formentlig også valgt i bevidstheden om den gode placering med jernbanens ankomst til Lunderskov, således som det også fremgår af den annoncerede salgsmeddelelse for Propiretær Hviids gård.
 
Det centrale omdrejningspunkt for Lunderskov med jernbanens ankomst i 1866 blev den stationsbygning, der blev bygget i 1874, hvor Lunderskov blev knudepunkt for jernbaneforbindelsen til Esbjerg, placeringen af traktørsteder (gjæstgiveri, kro, hotel) og postomdelingen i forbindelse med jernbanen.
Her vil derfor specielt blive behandlet 
  1. bygningen af den nu fredede Lunderskov Jernbanestation i forbindelse med etableringen af tværbanen i 1874,
  2. postomdeling og posthus, der blev etableret med jernbanens ankomst,
  3. Landbohjem, gæstgiveri, kro, hotel, restauration, som alt opstår i forbindelse med jernbanens ankomst. Og som for de fleste etablissementers vedkommende gik svære tider i møde i konkurrence med hinanden og sat i verden et sted, hvor udskænkning af spiritus i vid udstrækning blev en del af den lokalpolitiske kamp mellem Indre Mission og de andre i kølvandet på ansættelsen af den indremissionske præst C. J. Moe ved Skanderup Sognekirke i 1885.
  
Beslutning om jernbaneknudepunkt i Lunderskov
Det primære kildemateriale til beslutningsprocessen omkring både det første, jyske jernbanenet, der 1866 førtes til Lunderskov, og den sydbane, som blev besluttet trukket fra Lunderskov til Esbjerg, er Rigsdagstidende, som er gennemset[2]. Her fremgår det, at daværende indenrigsminister J. B. S. Estrup som konsekvens af, at det jyske hovednet i 1866 var etableret, 6. januar 1868 fremsatte to lovforslag, 1) om bygning af en havn i Esbjerg, og 2) i tilknytning hertil ”en passende baneforbindelse” til resten af landet, dvs. det etablerede jyske jernbanenet.
24. april 1868 kom så ”Lov om Udvidelse af det jyske Banenet”.[3]
Det blev besluttet, at det nye banenet skulle udgå fra Lunderskov, men hvor også Vamdrup havde været i spil.
Ind i overvejelserne gik den fra 1864 gældende grænse ved Kongeåen, som man planlagde ændret. Hvad den jo også blev i 1920. Problemet med Vamdrup var, at en linjeføring herfra til Esbjerg ville komme til at strække sig gennem den gang - og siden 1864 - tysk område.
Lov om den endelige linjeføring Esbjerg-Gørding-Vejen-Lunderskov blev vedtaget 11. maj 1870, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”.[4]
Samme år, i 1870 blev der til det kommende jernbanebyggeri sluttet kontrakt med et konsortium bestående af firmaet Baron Gedalia & Co., justitsråd E. C. Møller og muremester Lauritz Petersen København)[5].
 

Opførelsen af den nu fredede stationsbygning

Som det fremgår af den samtidige pressedækning begynder byggeriet af den nye stationsbygning i Lunderskov i sommeren 1874, første gang annonceret 20. april 1874. Byggeriet var i september 1874 stort set færdigt, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”. Her - må man formode - har den nye stationsbygning i Lunderskov så nok været færdigopført. Okt. 1874 som tid for åbningen af den sydjyske banestrækning bekræftes af forskellige indslag i den dagsaktuelle presse. 
Man kan af det samtidige avismateriale se, at Bygningsarbejdet på Lunderskov Station med etableringen af den sydjyske tværbane til Esbjerg blev udbudt i Licitation 20. april og 6. juli 1874, og at tilbuddene skulle være overbaneingeniør C. Bayer i hænde inden 17. juli 1874.[6] I entreprisen lå foruden en ny hovedbygning en ny lokomotivremise. På den nye stations østside blev der så anlagt en tosporet lokomotiv- langremise. Projekt med tværbane og jernbanestation var som anført færdigt 3.okt. 1874.
 
I Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Lunderskov Jernbanestation fra 1992 anføres fredningsomfanget som hovedbygning og pakhus, opført af N. P. Holsøe som arkitekt. Hovedbygningen anførtes oprindeligt opført 1887, pakhuset i 1888 i den videre beskrivelse af de to fredede bygninger, hvor der angives BBR, matrikelnummer o. a. praktiske oplysninger. Disse misvisende dateringer er nu rettet til det korrekte opførelsesår, som er 1874.
Det her benyttede avismateriale kan dog ikke benyttes til hverken at godtgøre særskilte opførelsesår for hoved- og lagerbygning, eller om disse to, fredede bygninger er opført samme eller forskellige år. Da DSB’s strækningsregistrant og BBR oplysninger heller ikke er pålidelige, er det på det foreliggende grundlag vanskeligt at komme det nærmere, end at hovedbygningen til Lunderskov Jernbanestation må have været opført i eller omkring oktober 1874, hvor tværbanen til Esbjerg blev taget i brug. Lagerbygningen muligvis lidt senere, hvis vi tager de nu rettede fredningsoplysningerne til efterretning.  Det fine, gamle vandtårn, som i 2014 blev nedrevet, skulle være opført i 1916.
 .
Den i oktober 1874 nyopførte stationsbygning fik en passende, måske endda overdreven størrelse i forhold til Lunderskov som jernbaneknudepunkt. Det toetages midterparti flankeres af enetages partier. Alt i alt en stor og harmonisk bygning, også i sammenligning med tilsvarende stationsbygninger.
Linjen mod Esbjerg blev i første omgang trukket uden hensyn til de byer, som banen løb forbi. Først senere har disse byer, f. eks. Andst, Vejen, Brørup mv. etableret sig som stationsbyer.
Stationsbygningen og dens brug de første år 
Fra folketællingen for 1880 kan man få sparsomme men ret gode supplerende oplysninger omkring jernbanens stationsbygning i Lunderskov.
Her boede to husstande, begge ansat ved jernbanen og med familie. Samt tilhørende disse to husstande midlertidige beboere i sognet, også ansat ved banen.
Hertil kom i stationsbygningen fra 1874, at den tidligere træstations brevsamlingssted nu også blev postekspedition. Som husfader er der angivet to, Niels Hansen, stationsinspektør, med kone og 2 plejebørn. Desuden Niels Peter Sundblad, restauratør, med kone, 2 børn og 2 tjenestepiger .
Ud over disse husfædre med familier, er der på stationsbygningens matrikel og dets løbe nr. registreret flg. som ansatte ved banen, men også helt klart uden bosiddende familier på matriklen, dvs. på tillægsliste som midlertidigt bosat i sognet og altså på stationens matrikel: Kristian F. Sunds, fyrbøder, A. P. Hansen, togfører, A. Lorens, konduktør, Jakob Kjærulf, lokomotivfører. De kommer alle fra henholdsvis Esbjerg og Varde iflg. Tillægsliste A. Lokomotivføreren førte (oprindeligt) lokomotivet, togføreren kontrollerede togets sammensætning, bremser og (i dag) især billettering mv.
I den daværende stationsbygning har der således i 1880 boet 14 mennesker, heraf 4 børn. Pladsmæssigt kunne det nok have været et problem. Ikke mindst, da der også skulle være plads til de øvrige funktioner, tilhørende stationsbygningen.  
 
Alle den tids stationsbygninger havde stort set samme arkitekt, N. P. C. Holsøe
Banegårdens vandtårn. Remisen med drejeskive
I debatten omkring det nu nedrevne vandtårn til Lunderskov Banegård kunne man iagttage f. eks. dette indlæg i Jyske Vestkysten 29. sept. 2008: ” Vandtårnet er et af de få DSB-vandtårne, der stadig eksisterer, også selv om det ikke har været benyttet til sit oprindelige formål i mange år.
Samtidig indgår det i en helhed på Lunderskov station, hvor både stationsbygning, pakhus, vandtårn, remise, drejeskive, kulgård og kolonnehus er bevaret. En sådan tilsvarende hel samling af jernbanerelaterede bygninger, som de brugtes på større knudepunkter, findes kun bevaret ganske få andre steder i Danmark. Andre steder er en eller flere bygninger for længst revet ned.” Ydermere hedder det i Kulturstyrelsens kommentarer til fredningen af stationsbygningen i 1992: "Det vil være et stort tab for stationsmiljøet, om dette markante vandtårn forsvandt."
Nu er altså desværre også vandtårnet i Lunderskov nedrevet.
Kort over danske jernbanestrækninger oprettet mellem 1847-1875."Historisk Atlas Danmark" (1987). Samt en Jernbane og Postliste fra 1877 (Kolding By og Omegn 1877).
 
 

Postekspedition og jernbane  

 
Et postkort med Hilsen fra Lunderskov. Der er motiv fra både jernbanen og fra det, der i 1898 blev udskilt fra stationsbygningen som posthus. Poststemplets dato er 21.10.1908.
 
Desuden er der neden for et motiv fra Storegade, i retningen væk fra tationsbygningen. Det er et postkort fra 1912, t.v. med Storegade 27, hvor mølleren Anton Boisen i 1907 startede et mølleri under navnet Lunderskov Stations Mølle. I 1946 blev stedet overtaget af Tove og H. K. Madsen, som startede cykel-, motorcykel, senere automobilforretning og -værksted her. Forretningen blev afhændet til Thomsen Auto 2006.
På fotoet ses foran Lunderskov Stationsmølle et bud for ”colonial isenkram”. Det kunne meget vel være et bud fra den af N. Reinholdt i nov. 1879 overtagne forretning.
 
Som supplerende dokumentation for, at det nye posthus, foto t.v., kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretaget kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901, bekræftet i matrikelfortegnelsen for 1883, at postmester Bodholdt bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz.
Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er posthusets matrikelnr.
 
Navnet Lunderskov Stations Mølle ses (omend utydeligt) på Storegade 27 fotoets husgavl. Desuden kunne det se ud til, at den eldrevne mølle har haft et "udvalg af korn, foderstof, malt, mel, ?".
Der er i  forgrunden af fotoet et bud, hvor teksten på budcyklen er "Colonial og Isenkram".
Med N. N. Reinholdts brede varesortiment kunne det meget vel være et bud fra dennes forretning. I 1879 overtog den da 27 årige N. N. Reinholdt fra C. Th. Oxholm en forretning, der vist hovedsageligt den gang handlede med dyrefoder.
 
 
 

Postekspedition Lunderskov Gjæstgivergaard

Sammen med stationsbygningen fra 1866 blev der indrettet brevsamlingssted og senere postekspedition i tilknytning til stationsbygningen. Vurderet ud fra det samtidige avismateriale, f. eks. Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897, ser det ud til, at der siden 1894 har været drøftelser om at adskille jernbane- og postfunktion, hvilket skete i 1898 med ibrugtagning af posthus og -ekspedition Frederiksberggade 4. Dette posthus blev erstattet af et nyt i Vestergade 2 i 1981 og nedrevet i 1985
 
Postomdelingen i Lunderskov blev formentlig varetaget som et brevsamlingssted i - eller i tilknytning til - stationsbygningen fra og med jernbanens ankomst i 1866. Så vidt, det har kunnet konstateres, skete der ikke nogen ændring heri med bygningen af den nuværende Lunderskov Station i 1874.
I udliciteringen af byggeriet af den nye jernbanestation hed det i annonceringen i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874, at der ud over den nye jernbanebygning i Lunderskov skulle bygges en ”Postexpedition” i Kolding. Først i 1887 blev der ”Postexpedition” i Lunderskov iflg. Officielle Meddelelser 1887, s. 53. Og man kan f. eks. i Folkebladet Sydjylland 16. nov. 1893 se, at ”Postexpeditionen” midlertidigt er overdraget ”Postexpedient J. H. Jacobsen”. Og fra denne flytning af postexpeditionen forsvandt en postfunktion fra Lunderskov Gjæstgivergaard, som ellers havde ligget her fra næsten jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 indtil 1888, så vidt man kan konstatere ud fra annoncering af ”Landposten” og ”Dagvogne” fra Lunderskov Gjæstgivergaard..
Af Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897 fremgår det, at man siden 1894 havde drøftet, at jernbanebestyreren havde fuldt nok at gøre med opgaverne på ”Krydsningsstationen”, hvor der efterhånden var et ”Brevantal på 122.000”. Tre gange så stort et aktivitetsniveau som Vamdrup Station var man oppe på i 1911 med et tilsvarende større personale på 29 mand.
Problemet i Lunderskov var, at et ”Postexpeditionslokale” ikke kunne tilvejebringes inden for rammerne af den eksisterende jernbanebygning. Da det bygningsmæssige problem var løst, udnævnte man så 5. nov. 1898 ”Postexpedient” J. R. Bodholdt, Horsens til ”Postmester” i Lunderskov. 1. dec. 1898 kunne Folkebladet Sydjylland ydermere meddele, at ”Lunderskov Postkontor … flyttes fra Jærnbanestationen hen til Maltgjører Juhls Ejendom …”, hvor den nye postmester så tiltrådte postmesterembedet.
 
Desuden ses en jernbanerestauration registreret fra 1877. Den oprindelige stationsbygning fra 1866 var af træ, og som i de fleste tidens stationsbyer blev der ud over stationsbygningens restaurant også taget en kro, en Gjæstgivergaard over for jernbanen i brug, den af Nis C. Juhl i 1868 forpagtede Gjæstgivergaard.
I Lunderskov kom der desuden til at ligge - lidt forskudt i forhold til jernbanestationen og som nabo til det tidligere Gjæstgiveri - Lunderskov Kro / Hotel, senere kaldet Finnemanns Kro - eller af ham selv omdøbt til Hotel Lunderskov, der 1913-19 blev afløst af Lunderskov Afholdshotel. Herefter lå stedet formentlig hen i uvirksomhed indtil nedrivning i 1934 til fordel for et nyopført De gamles Hjem De gamles Hjem.
Som kro eller hotel har dette sted fra o. 1905 og fra 1909 som Finnemanns Hotel Lunderskov afløst det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri samtidig med, at det oprindelige Gjæstgiveri er blevet købmands- og manufakturforretning.
Det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri ligger stadig Jernbanegade 1 som tidligere købmands- og manufakturforretning.
 
 
Sammenfattende kan det således konstateres, at postekspeditionen i Lunderskov med jernbanens ankomst i 1866 startede med ekspedition og postvogn fra det formentlig lige over for den nyopførte jernbanestation i træ, Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på det nuværende Jernbanegade 1, medens stedet ejedes af Gæstgiver Juhl.
Høker Nis Christensen Juhl var i 1890 registreret som ejer af det hus i Lunderskov, som i 1898 blev solgt som Posthus. Den samme Nis Christensen Juhl  var i 1870 folketællingen registreret som ”Gjæstgiver” Juhl, der må antages at være ophørt med at være Gjæstgiver i 1888-90 hvor postekspeditionen er ophørt fra Lunderskov Gjæstgivergaard. Man kan af folketællingsmaterialet se, at Nis C. Juhl i 1890 har været 46 år gammel, og han har således i en moden alder skiftet fra Gjæstgiver til at være Høker i det, der senere blev posthus. Meget apropos må man sige, det tidligere postomdelingssted taget i betragtning. 

Lunderskovs første krohold, Gjæstgiveri og hoteldrift

Der kan ikke herske tvivl om, at der før jernbanens ankomst til den lille landsby ikke eksisterede nogen form for gæstgiveri eller krohold i den lille landsby.
Fra 1866 har der i umiddelbar forlængelse af jernbanen og formentlig over for den oprindelige stationsbygning været et Gjæstgiveri, der på matriklen ved siden af er blevet efterfulgt af forskellige etablissementer på det samme sted, som er blevet kaldt Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro, Hotel Lunderskov, Lunderskov Afholdshotel. Endeligt i 1934 ved skæbnens ironi med et alderdomshjem på matriklen.
Også placeret i tilknytning til jernbanestationen, i det nuværende Storegade eksisterede først Lunderskov Landbohjem, senere Lassens Hotel, der i 1918 sælges og bliver til Lunderskov Missionshotel, der så senere og endeligt i 1943 bliver til Hoter Lunderskov med spiritusbevilling.
I særklasse blandt gjæstgiverier, kroer og hoteller var fra start Lunderskov Jernbanerestauration, som med Sundblad fik den første og i lang tid eneste spiritusbevilling.
 
De samtidige omtaler af de over for den oprindelige jernbanestation fra 1866 liggende bygninger varierer en hel del og kan gøre en præcis identifikation vanskelig. 
Det utvivlsom tidligste er Lunderskov Gjæstgiveri eller Lunderskov Gjæstgivergaard.  Vi støder først på navnet i 1868 ved Enkemadam Hviids bortforpagtning af sit Gjæsiveri 4. nov. 1868. Stedet omtales under det ene eller det andet navn ved en dedikeret, præcis søging i 26 hits i perioden 1868, indtil det i 1905 iflg Jyllandsposten 26. februar bortbyttes, mageskiftes med en ejendom på Vejen Østermark, her vurderet til 60.000 kr.
Ejeren, der mageskifter er "Gjæstgiver Laursen". Denne dato, 26. februar 1905 er sidste omtale af Lunderskov Gjæstgiveri eller -gaard.
 
Der, hvor det for alvor bliver uoverskueligt, og hvor der opstår de mest urigtige antagelser, er omkring et etablissement, der på et tidspunkt ser ud til at have været bygget sammen med, helt sikkert senere udskilt fra Lunderskov Gjæstgiveri under en række i samtiden varierende betegnelser: Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro, Lunderskov Hotel, Hotel Lunderskov og til sidst Lunderskov Afholdshotel
Under disse betegnelser er de præcise, dedikerede hits i samtidens aviser: 327 for Lunderskov Kro, som starter 13. maj 1872 med et omtalt skolemøde på stedet. Der er hits på denne betegnelse, også efter et konstateret navneskifte til Hotel Lunderskov 20. april 1909, hvor L. C. Finnemann sælger møbler m.v. fra det overtagne hotel.
Der er 76 hits for Lunderskov Stationskro, det første 28. november 1873, hvor Ribe Amtsraad har stedet på sin dagsorden. 30. maj 1907 er sidste omtale, hvor stedet mageskiftes af H. P. Hansen for 50.000 kr.
Lunderskov Hotel har 27 hits mod Hotel Lunderskovs 313 hits. Begge disse navne sammenblandes helt åbenbart med det fra 1906 eksisterende Lassens Hotel. Og fra april 1909 begynder L. C. Finnemann at annoncere under navnet Hotel Lunderskov. Endelig er der 25 hits for afløseren for Hotel Lunderskov, Lunderskov Afholdshotel.
Dette foto må være taget mellem 1913, hvor Lunderskov Afholdshotel oprettes i forlængelse af lukningen af Hotel Lunderskov juli 1913 på krav af kreditorerne. Lunderskov Afholdshotel har givet levet en hensygnende tilværelse, indtil vi hører om hotellet, hvor det skal rives ned for at give plads til De gamles Hjem i 1934.
Indtil da er det dog blevet købt og solgt til helt gode priser, formentlig først og fremmest p. gr. af beliggenheden. Men med 1930'ernes økonomiske krise har det nok været helt slut med status som hotel.
Om De gamles Hjem Solhjem hedder det temmelig forkert hos Lokalarkivet, at det skulle være opført i 1920 efter en brand!
 
På trods af de mange og temmeligt forkerte oplysninger om overgangen fra Lunderskov Afholdshotel til bygningen af "De gamles Hjem" i 1934, så har Lokalarkivet også dette fine postkort med motiv fra det næsten nybyggede etablissement. Poststemplets dato er 1936
For Finnemann blev det en ganske kort karriere som hotelejer i Lunderskov. Han gidk fallit, kom på tvangsauktion med sit hotel, som blev lukket af politiet i juli 1909.
Der er absolut intet, der tyder på, at nogen del af hverken Gjæstgiveri eller Kro, Hotel skulle have været brændt. 
Men der kan næppe herske tvivl om, at Lunderskov Gjæstgiveri og Lunderskov Kro oprindeligt eller ret hurtigt har været sambygget. Ud fra det benyttede og formentlig eneste eksisterende materiale er det umuligt at sige det helt præcist og dokumenteret. Men man kunne måske forestille sig - hvis der ikke slet og ret har været tale om en for ikke lokale regulær navneforbistring - at Gjæstgiveriet mest har koncentreret sig om postfunktionen, at den sammenbyggede Lunderskov Kro ret tidligt, fra 1972, har overtaget mere og mere kro- og hoteldrift, endeligt overtaget i 1905, hvor Gjæstgiveriet ser ud til at blive købmands-, senere manufakturhandel.
 
Ved Folketællingen i 1870 var Nis Christensen Juhl Gjæstgiver og 25 år. Det fremgår af folketællingen 1850, at han er søn af gårdejer Christen Hansen Juhl, og at han i 1850 er 6 år. Det ligger således fast, at Nis C. Juhl i 1868 forpagter et Gjæstgiveri over for stationen, og at han i 1870 erhvervsmæssigt tituleres som Gjæstgiver. I 1870 er matrikelnummeret på Gjæstgiveriet "et Huus". Der er ikke i folketællingsmaterialet registreret nogen Gjæstgiver før Nis C. Juhl.
Den Enkemadame Hviid, som Nis C. Juhl forpagter Gjæstgiveriet af, kan man i en annoncering i Flyveposten 7. maj 1866 se, må være hustru til "Proprietær Hviid", som sælger en gård i Dollerup for 29.000 Rd.
Man kan forestille sig, at Hviid og hustru har købt eller bygget ejendommen i Lunderskov, som i 1868 er "enkemadam Hviids Gjæstgiveri". Og at Nis C. Juhl som født og opvokset i Dollerup er blevet (gjort) opmærksom på de muligheder, der kunne ligge i et Gjæstgiveri så tæt på jernbanestationen i Lunderskov.
Bevidstheden herom kan man se i salgsformuleringen, at den solgte gård i Dollerup blev solgt til "Stamhusbesidder Møller ... med en god Beliggenhed, kun 10 Minutters Vei fra den nye Jernbanestation i Lunderskov ..." .
Især efter anlægget af den sydlige tværbane og opførelsen af den nye jernbanestation i 1874 har flere haft lyst til at etablere Gjæstgiveri - som man kan se på (afviste) ansøgninger herom til Ribe Amtsråd.
 
Gjæstgiveri, hotel- og krodrift, et tværsnit 1874-1920  
Kort tid efter etableringen af Lunderskov Gjæstgiveri, afholdes der en mindehøjtidelighed i april 1874 her for faldne i slaget ved Ejstrup i 1849, under 1. slesvigske krig.
Der er yderligere vidnesbyrd om Lunderskov Gjæstgiveri allerede fra 1866-68.
 
Lunderskov Kro eller Stationskro, Hotel Lunderskov og Lunderskov Afholdshotel er varierende betegnelser for en sammenbygning med Lunderskov Gjæstgiveri, senere manufakturhandel, Jernbanegade 1. Betegnelsen Hotel Lunderskov vedvarer, også efter tvangsauktionen over Finnemann i 1913. Her bliver navnet Lunderskov Afholdshotel i perioden 1913-19.
Det er umuligt at afgøre, om de to bygninger er oprindeligt sambyggede, men fra overgangen fra Gjæstgiveri til købmands-, manufakturhandel har der været tale om to matrikler for henholdsvis Jernbanegade 1 og 3.
Denne samtidige avisannoncering - med to forskellige navne for det samme hotel - er symptomatisk for navneforvirringen o. Lunderskov Hotel og Hotel Lunderskov.
Vi ved, at først med L. C. Finnemann blev den tidligere Lunderskov Kro til Hotel Lunderskov, som så i 1913 blev til Lunderskov Afholdshotel.  Lassen døbte heldigvis sin afløser for Landbohjemmet Lassens Hotel, der så i 1918 blev til Lunderskov Missionshotel. Og først i 1943 til Hotel Lunderskov.
   
Lassens Hotel, der efterfulgte Landbohjemmet nåede også at blive hotel med biograf, før det i 1918 blev købt som Lunderskov Missionshotel. Det mest bemærkelsesværdige ved Lunderskov Missionshotel kunne hævdes at være, at Henrik Pontoppidan, litterær nobelpristager, forfatter til bl. a. Lykke Per d. 9. juli 1920 opholdt sig på hotellet.
Pontoppidan meddeler herfra, at "Der skal efter Sigende ikke være en Seng at opdrive i nogen sønderjysk By, saa jeg tror nok, jeg gjorde klogt i at holde mig paa denne Side Grænsen. Her har jeg et udmærket Værelse (for 3 Kr. pr. Døgn), og jeg kan herfra nogenlunde let komme til alle de Steder, hvor der i disse Dage festes.
 
 
 
Gjæstgiveriet og jernbanen
Jernbanegade 1 i Lunderskov som manufakturhandel i 1950'erne.
Formentlig bygget i 1866, og efterfølgende var her Lunderskov Gjæstgiveri og Postomdeling.
Det fremgår af annonceringen i Aalborg Stiftstidende 4. nov. 1868, at et eksisterende Gjæstgiveri ved Lunderskov Station bortforpagtes til N. Juhl.
Gaardejer Simon Nielsen, Lunderskov forsøger flere gange efterfølgende med ansøgninger til Ribe Amtsråd også at få lov til at drive Gjæstgiveri, hvilket dog hver gang bliver afslået. 
 
Det kan af denne detalje i postkort med Lunderskov Jernbanestation se ud til, faktisk iagttages, at Lunderskov Kro, senere Hotel Lunderskov og Lunderskov Afholdshotel har været sammenbygget med det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri, senere manufakturhandel. Se foto oven for.
Med opførelsen af De gamles Hjem i 1934 har man så sikkert slet og ret fjernet denne bygning, der nok mildest talt ikke har været en succes som kro- og hoteldrift.
 

Værtshuse, kro(er), hotel

   
Lunderskov Kro, som stedet nok har set ud før Finnemanns overtagelse. Det blev formentlig restaureret ved L. C. Finnemanns overtagelse i 1909. Som Lunderskov Stationskro annonceres der auktion på stedet i Folkebladet Sydjylland 3. april 1894.
Sidste annoncering fra Finnemann er registreret i 1911. Hotel Lunderskov sælges iflg. Folkebladet Sydjyllend 3. maj 1919 til "hotelejer Niels Chr. Nielsen". På dette tidspunkt, 1913-1919 blev hotellet drevet som Lunderskov Afholdshotel. Stedet optræder herefter ikke mere, før der i 1934 besluttes at bygge et alderdomshjem på den matrikel, som Hotel Lunderskov lå på. Der er ingen omtale af, at der også her som ved Landbohjemmet 1905-06 skulle have været en brand.
I annonceringer kalder Finnemann sit etablissement Hotel Lunderskov.
 
I Vejviser for Kolding og Omegn 1894 anføres under ”Kroer og Gjæstgiverier. Lunderskov Kro, »Landbohjem« Lunderskov, Lunderskov Stationsrestauration.”
Lunderskov Gjæstgivergaard, Kro, Hotel, Afholdshotel, også kaldet Lunderskov Hotel og Hotel Lunderskov har været to etablissementer.
Det ene, Lunderskov Gjæstgivergaard kan være etableret i forbindelse med opførelsen af jernbanen gennem Lunderskov. Der er ikke omtale af kro eller beværtning i Lunderskov før dette tidspunkt, og man kan ved at sammenholde forskellige oplysninger i adresselister for Kolding Omegn og sogneprotokollerne ret sikkert slutte, at Lunderskov Gjæstgivergaard er opført ca. samtidig, muligvis umiddelbart efter etablering af jernbanen gennem Lunderskov.
I 1870 folketællingen er den på dette tidspunkt kun 25 år gamle Nis Christensen Juhl anført som Gjæstgiver på matriklen. Han var opvokset på et par af egnens større gårde, Nagbølgaard og Dollerupgaard, som faderen Christen Hansen Juhl på skift var ejer af. I 1840 folketællingen: ” Matr.nr: en Gaard, Nagbøllegaard Stednavn: Nagbølle Bye”. I 1850 folketællingen: ” Matr.nr: 2, en Gaard Stednavn: Lunderskov”.
 
Første gang, vi hører om arrangementer på stedet, er ved en sammenkomst omkring en mindesten, sat ved Skanderup Kirke til minde om slaget ved Ejstrup 23. april 1849, hvor der var tre fra sognet faldne (men navnemæssigt ukendte) soldater. Sammenkomsten i denne anledning er refereret i Kolding Folkeblad 26. april 1874, og den blev afholdt på ”Lunderskov Gjæstgiveri”. Desuden kan man i Kolding Folkeblad 15. sept. 1876 se annoncering af en præmieuddeling i Kolding Omegns Landboforening, afholdt på ”Lunderskov Gjæstgivergaard”.
 
Fra 1878-79 og frem til 1888 nævnes Gjæstgiver Juhl som station for dagpostvogne i Kolding Folkeblad . I folketællingen for 1890 er der kommet en ny gjæstgiver, Hans Jepsen Damgaard, og herefter kunne dagpostvogne fra Gjæstgivergaarden se ud til at være ophørt. I avisomtale er der et spring frem til 1899, hvor der annonceres med ”Dans 2. juledag”. I 1901 folketællingen er der på Lunderskov Gjæstgivergaard en ”staldforpagter”, Hans Lauridsen og en ”Gjæstgiver” Laurids Poulsen Lauridsen. Dette viser, at der har været kørestald til Gjæstgivergaarden på dette tidspunkt.
     
Lunderskov Gjæstgivergaard over postudbringning til mageskifte i 1905, hvor stedet ophører som Gjæstgiveri.
 
I 1906 folketællingen er Gjæstgiveren på Gjæstgivergaarden Peter Boysen. I dennes husstand er der hustru, 1 barn, 1 moder på aftægt, 3 ”besøgende” og 2 ”tyende”.
Hvis matr.nr. skal aflæses som 2aq, så kan der ikke være tale om den af Gjæstgiver Laursen i 1905 ombyttede ejendom, så må det være naboejendommen, der nu er blevet Gjæstgiveri, altså forud for Finnemanns overtagelse af den her beliggende ejendom.
Denne ejendom har tidligere, f. eks. i 1890''erne annonceret som Lunderskov Kro eller Lunderskov Stationskro.  Denne kro mageskiftes af ejeren L. Petersen med en gård i Ødis-Bramdrup iflg. Folkebladet Sydjylland 9. jan. 1906.
Som Hotel Lunderskov annonceres i Jyllandsposten 12. juli 1909 ”Mine nymonterede Værelser og 1. Kl. Køkken anbefales Dhrr. Rejsende. Ærb. L. C. Finnemann”. Også i Jyllandsposten, 21. nov. 1911 søges ”ældre, erfaren Kogejomfru eller Kokkepige” til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann.
Finnemanns Hotel Lunderskov gik i 1913 på tvangsauktion
 
Man kan af avisannonceringer se L. C. Finnemann optræde som gårdejer, -forpagter og sælger af forskellige landbrugsartikler i Ødis Bramdrup i 1902 og 1903. I folketællingen 1911 er Finnemann registreret som bosat i Lunderskov fra 1909, tilflyttet fra Vamdrup, står der. I denne oplysningsmæssigt ret detaljerede folketælling kan man konstatere, at L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk, det tidligere Lunderskov Gjæstgiveri beboedes af købmand Juhl og familie.
De to matrikelnumre dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3. Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2gi m. fl. Hvis rigtigt aflæst, har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede købmands- og manufakturhandel på Jernbanegade 1
 
Hvordan denne bygning oprindeligt har set ud, da den blev opført af proprietær Hviid i 1866 og herefter som Gjæstgiveri, er det umuligt at sige noget om, men på et fotografi af Jernbanegade 1, matr. nr. 2g, dateret 1954, kan man se, at der har været en bygning tilknyttet, som vist nok forkert hævdes at være forsvundet ved en brand. Det har formentlig været den på et tidspunkt udskilte matrikel 2aq, som har eksisteret under betegnelserne Lunderskov Kro, Lunderskov Stationskro, Lunderskov Hotel og Hotel Lunderskov. Det mest sandsynlige er, at denne bygning efter en omtumlet tilværelse fra L. C. Finnemann, der gik fallit i 1913 nok i 1934 er blevet nedrevet for at give plads til opførelsen af De gamles Hjem på den hertil hørende to matrikel.  
 
 
 
Her et foto, dateret til o. 1930 af lokalarkivet, med Christian og hustru Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1. Bygningen i baggrunden ligner på besnærende vis et parti fra Hotel Lunderskov. Iflg. Tapio Juhl, der er vokset op på denne adresse, er der tale om et udhus "... med pissoir, lokummer, vaskehus, brænderum samt et stort loft, hvor (der) øverst (var) henlagt hejsehjulet, når tungere købmandsvarer skulle på lager."
Juhls matrikler lå ved siden af, matr.nr. 2aq, hvor kro-, hotelbygningen kunne se ud til at være ombygget eller nyopført mellem 1905 og 1909, hvor L. C. Finnemann overtager matr. 2aq. Der findes et foto, hvor man helt tydeligt ser tilbygningen fra den tidligere kro-, hotelbygning til Jernbanegade 1 fremgå.
Desuden et foto af skomager Thomsen i baghaven. Karen Juhl er datter af skomager Thomsen iflg. oplysninger fra familien. 
Lunderskov Skomagerforretning Storegade 14. I personidentifikationen har Lunderskov Lokalarkiv valgt at se bort fra kvinderne på fotoet
 
Det anførte betyder med altovervejende sandsynlighed, at det nuværende Jernbanegade 1, matr. 2g, er den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard - således som den gamle bygning er kommet til at se ud i dag. Det må være den bygning, som oprindeligt blev opført omkring 1866, med Gjæstgiver Nis Christensen Juhl i 1870 folketællingen registreret som Gjæstgiver.
I 1909 erhvervede L. C. Finnemann matr. nr. 2aq, det nuværende Jernbanegade 3, hvor den bygning lå, som blev indrettet som Hotel Lunderskov i 1913 kom på tvangauktion.
Man kan måske formode, at konkurrencen fra Lassens hotel, fra 1918 Lunderskov Missionshotel har gjort hoteldriften vanskelig for Hotel Lunderskov, der ophører med at eksistere fra omkring 1929.
Efter nogen debat i sognerådet omkring placering af et nyt alderdomshjem - hvor bl.a. Fattiggården var i spil - blev det nye De gamles Hjemm i 1934 placeret, hvor Hotel Lunderskov havde ligget. Fattiggården solgtes samme år til en lokal gårdejer, M. Kjær.
På Hotel Lunderskovs nuværende placering lå Landbohjemmet fra 1889-90, der blev efterfulgt af Lassens Hotel i 1906. Fra 1918 hed det Lunderskov Missionshotel, indtil det blev til Hotel Lunderskov i 1943.
Oskar Lassen var i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært på Lunderskov Landbohjem. Denne titel dækker over, at Landbohjemmet var et opholdssted, drevet af foreningen Lunderskov Landbohjem. Personalet på Landbohjemmet kan man iagttage ud fra folketællingen i 1901. Her er Oskar Lassen registreret som husfader, foreningsvært og agerbruger. Altså helt forventelige prædikater, når han var vært i den forening, han formentlig også har været medlem af, Lunderskov Landbohjem.  
    

Fra Landbohjem til Hotel Lunderskov

Placeret lidt mod syd, også over for jernbanestationen, den nye fra 1874, har vi Landbohjemmet, der bliver til Lassens Hotel i 1906, der bliver til Lunderskov Missionshotel i 1918, der senere bliver til Hotel Lunderskov 1943.
Starten som Lunderskov Landbohjem ser ud til at have været 1889, og stedet eksisterer indtil 1906, hvor det ombygget bliver til Lassens Hotel, navngivet efter den tidligere forpagter af Landbohjemmet og fra 1905 ejer, hvor han så ombygger.
Landbohjemmet har oprindeligt været en klub eller en forening, bestående af landbrugere, fremgår det af de samtidige annonceringer. Der har eksisteret tilsvarende foreninger i dele af Danmark tilbage fra 1800-tallets start, og de må formodes at være forløbere for de senere landbo- og, endnu senere, husmandsforeninger. Lokalt Kolding Herreds Landboforening, KHL, der er stiftet 26. februar 1869
Lunderskov Landbohjem var med pensionat, mødelokaler m.v. Det første vi hører om foreningen - og dermed bygningen med Landbohjemmet er i en annonce i Folkebladet Sydjylland 4. okt. 1889, hvor der annonceres med et møde på Lunderskov Landbohjem i "Skanderup Hesteassuranceforening". Annoncen er underskrevet (Carl Adolph Frederik) Schlegel, ejern af Wissingsminde i Skanderup, se folketælling 1890. 6. dec. 1889 annonceres der om generalforsamling i "Lunderskov og Omegns Landbohjem". Det kan med rimelighed antages, at både forening og bygning indtyræder i funktionen som Lunderskov Landbohjem i 1889.
Lunderskov Landbohjem var en forening (selskab hed det den gang) med en valgt bestyrelse, og Oskar Lassen er i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært for Landbohjemmet, sammen med søsteren Dora, der i denne folketælling er registreret som husbestyrerinde. I 1906 folketællingen er Oskar Lassen registreret som vært på Lassens Hotel, søsteren som værtinde.
I 1901 folketællingen ser det ud til, at søskendeparret bor bag Landbohjemmet, fra 1906 bor de på matr.nr. 2ci, hvor det nyopførte Lassens Hotel kom til at ligge.
Udviklingen fra Lunderskov Landbohjem til Lassens Hotel ser ud til at være foregået i tiden mellem 12. aug. 1905 - hvor O. Lassen på vegne af Landbohjemmet udskriver "Licitation over Byggearbejde" på sal og hestestald til Landbohjemmet - indtil starten af 1906, hvor der i februar kan konstateres navneskifte til Lassens Hotel. 
Som anført var Oskar Lassen oprindeligt foreningsvært for Landbohjemmet. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvad der gjorde, at Oskar Lassen i 1905 udbød til licitation over "en Sal og en Hestestald ved Landbohjemmet ...", men det er til vished grænsende sandsynligt, at Oskar Lassen på dette tidspunkt har erhvervet Landbohjemmet. Kort tid herefter, ved annoncering af en aktivitet i de nu tidligere Landbohjem-lokaler, hedder det i februar i  avisannoncer Lassens Hotel.
 
Det hævdes - helt uden dokumentation - i den lokale historieskrivning, at Landbohjemmet skulle være brændt i forbindelse med den nye bygning, som kom til at hedde Lassens Hotel fra begyndelsen af 1906. Der har ikke i nogen del af de lokale eller landsdækkende aviser været nogen omtale af ildebrand i forbindelse med Landbohjemmets forsvinden til fordel for Lassens Hotel. Der kan muligvis findes eksempler på større ildebrande, som ikke er omtalt i samtidens aviser. Det må dog i dette tilfælde være postulatets frembærere, der dokumenterer antagelsen om, at Landbohjemmet skulle være brændt i stedet for slet og ret revet ned af Oskar Lassen for at skaffe plads til den imponerende bygning, som fra 1906 er Lassens Hotel. Den forkerte antagelse om, at en brand skulle have været Landbohjemmets endeligt kan muligvis skyldes den ret voldsomme brand, som flere aviser omtaler 31. okt. 1904 i en naboejendom til Landbohjemmet.  Sammenligner man det nyopførte Lassens Hotel med den enkelte afbildning på et postkort, vi har af Landbohjemmet, kunne det godt tyde på, at det tidligere Landbohjems kælder fortsat blev fundamentet for det nye hotel.
Lassens Hotel i 1914.
Bygningsmæssigt er Lassen Hotel så afgjort den mest imposante af byens kroer, værtshuse, hoteller o. århundredskiftet.
Med hestestalden og den til Landbohjemmet i 1905 tilbyggede sal, var Lassens Hotel byens største og i princippet en hjørnesten i foreningsliv m.v. i stationsbyen Lunderskov.
Men afholdsbevægelsen og missionen sørgede for, at der ikke var nogen spiritusbevilling før 1943. Og det har givet været et driftsmæssigt handicap.
 
Lassens Hotel måtte med manglende spiritusbevilling så klare sig på anden vis. Her en annonce i Kolding Omegn fra 1914. Lunderskov Landbohjem fortsatte som forening, også efter at det nye hotel var opført på foreningens pensionats beliggenhed, hvor Landohjemmet havde ligget. 
De første annonceringer fra Lassens Hotel starter i febr. 1906. Lassens hotelbyggeri startede i 1905 med byggeri af sal og hestestald.
 
Søsteren til ejeren af det nyopførte Lassens Hotel, Dora Lassen er husbestyrerinde. Der er yderligere en søster, Marie Lassen, 2 stk. tyende og 2 mandlige logerende. Det har været et absolut mindre etablissement, også når man sammenligner med personalet iflg. 1911 folketællingen. Her er Oskar Lassen og Dora Lassen henholdsvis gæstgiver og husbestyrerinde. Der er desuden 3 pensionærer, 6 logerende, 1 ”tjenestetyende”, 1 hotelkarl, 1 serveringsjomfru, 1 kogejomfru, 1 stuepige, 2 køkkenpiger. Desuden bor der en staldforpagter, Jens C. Laustsen med kone og børn.
 
Lassens Hotel var flere gange til debat i sognerådet mht. spiritusbevilling og gæstgiveri. Allerede før det indremissionske flertal i sognerådet fra 1913 blev det nedstemt at give denne bevilling. Ud fra annonceringer i den samtidige presse, Folkebladet Sydjylland, kunne det se ud til, at Oskar Lassen nok har erhvervet Landbohjemmet i 1905. Og i febr. 1906 dukker de første annonceringer fra Lassens Hotel op. Foreninger af samme type som Lunderskov Landbohjem findes også i omegnens mindre byer. Der høres sporadisk om foreningsarrangementer i 1906. Men herefter hører vi ikke mere til den forening. Sammenligner man med andre Landbohjem, så kunne et fællestræk være, at de som forsamlingshuse syd for Kongeåen blev bygget og dannet for at kunne mødes på egne (danske) betingelser uden de tyske myndigheders indblanding.
Da Lunderskov Landbohjem er en forening med lokaler nord for Kongeåen, skal der dog nok søges andre begrundelser for denne forenings dannelse. Forudsætningen for at belyse dette er, at der er bevaret foreningsarkivalier.
De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Hotelbyggeriet må således nok formodes at være startet i 1905. Efter opførelsen af "hestestald og en sal", d.v.s. den del af hotellet, som senere blev hotellets forsamlings- og balsal. Denne del af hotellet blev udbudt i licitation af Oskar Lassen som forretningsfører for Landbohjemmet. 
Lassens Hotel bliver til Lunderskov Missionshotel ved salg til et konsortium i marts 1918. Det er en del af købet, at dette hotel ikke skal have udskænikning af "stærke Drikke", spiritus.
I tiden o. 1. verdenskrig toppede Dansk Afholdsforening med o. 69.000 medlemmer. Man kan i Kraks Vejviser se, at det tidligere missionshotel mellem 1942 og 1944 er blevet til Hotel Lunderskov. Navneændringen kan muligvis skyldes en nu opnået spiritusbevilling. Navneændringen fra Lunderskov Missionshotel til Hotel Lunderskov mellem 1942 og 1944 er uomtvistelig, hvis man tager Kraks Vejviser for at være retvisende. Og det kan man som regel være rimeligt tryg ved.
Det nyopførte Lasens hotel med navnet i gavlen. Bemærk, at elmaster mangler her som ved foto af Landbohjemmet Og som Lunderskov Missionshotel. Her er kommet elmaster, og telefonmasten har skiftet side i Storegade.
Men allerede fra 1934 synes hotellet at være ophørt med driften som missionshotel, hvor det blev købt af købmand Marius Andersen, der havde butik Storegade 3, nabo til hotellet. I folketælling 1940 ses som hotelejer i Storegade en kun 28 år gammel K. P. Andersen. Herefter Valdemar Kjær Gydesen, der havde hotellet 1949 - 1961.
Familien Thrane havde hotellet 1961 til 2001, hvor der i Jyske Vestkysten 9. sept. 2001 er et "vemodigt" afskedsinterview med hotelejer Kirsten Thrane Madsen, datter af Andreas Thrane, der overtog hotellet i 1961.
Hotellet gik konkurs i 2012.
 
Derimod har der tilsyneladende ikke været forsøg på at hindre spiritusudskænkning på Lunderskov Stationsrestauration, som fra 1877 i adskillige år havde den samme restauratør, N. P. Sundblad. I de tilgængelige sogneprotokoller figurerer stedet simpelthen ikke som diskussionsemne mht. spiritusbevilling.  
Ud over at være restauratør i en menneskealder i Lunderskov, var N. P. Sundblad også et par år 1881-82 agent i den massive udvandring, der foregik fra Danmark i et omfang af 172.073 udvandrede 1868-1900 . Der annonceredes med Sundblad som agent i pressen. Men hvor mange, der er udvandret fra sognet under indflydelse heraf, kan der ikke siges noget om ud fra det gennemsete kildemateriale. Det har nok ikke været alverden. Netop i 1880’erne gik det rigtig godt for landbrugslandet Danmark. Så der har ikke været den umiddelbare tilskyndelse, begrundet i nød, som ellers har været drivkraften i store dele af udvandringsbølgen fra Europa i disse år. Iflg. det hovedværk, som grundigst har undersøgt udvandringen fra Danmark , var der en markant forøgelse af udvandringen i 1880-84, men et markant fald fra 1895-99. Det relevante materiale, hvis Sundblads rolle i udvandringen skulle undersøges, ville være registreringer i Vejle Byfogedarkiv 1879-85. Samt materiale fra politiets årsberetninger og forskellige statistiske sammendrag, der i givet fald skulle sammenholdes.
O. 1910 kunne det se ud til, at N. P. Sundblad disponerede over en eller flere ejendomme omkring Jernbanestationen, hvor butikker, værelser kunne fås til leje. Den tidligere Gjæstgivergaard har måske været her imellem. I 1911 folketællingen ejede den tidligere ejer, Nis Christensen Juhl tilsyneladende igen stedet, udlejet til sønnen, købmand og manufakturhandler Christen Juhl. Den gamle Gjæstgivergaard blev som anført solgt af N. C. Juhl o. 1890, og den kunne så være generhvervet efter mageskiftet i 1905, hvor den fra velsagtens 1906 er ophørt som Gjæstgivergaard, indtil den fra 1909 blev erstattet af Finnemanns Hotel Lunderskov.  
Hotel- og restaurationsvæsen i Lunderskov afspejler temmeligt nøje det herskende religiøse og - afspejlet i sognerådet - politiske magtforhold, suppleret med den o. århundredskiftet ganske stærke afholdsbevægelse med en spiritusbevilling, der tidligst i 1943 bliver givet til Hotel Lunderskov, som Lunderskov Missionshotel på dette tidspunkt har taget navneforandring til. Medens spiritusudskænkning uden problemer har kunnet foretages på jernbanerestaurationen siden 1877.
 
Stationsbyens centrale færdselsåre var Storegade, hvor det tidlige byggeri startede omkring stationsbygningen. Her var Landbohjemmet, senere erstattet af Lassens Hotel, sagførervirksomhed, købmands- og bagerbutik og flere andre, forskellige forretninger. Over for den ny anlagte bane lå Lunderskov Gjæstgivergaard, Afholdshotellet, Lunderskov Kro m. fl. navne. I kronologisk rækkefølge har der været Lunderskov Gjæstgivergaard eller Kro, senere Afholdshotellet, som i 1909 afløstes af Finnemanns Hotel Lunderskov. Fra 1877 Jernbanerestaurationen, fra 1890 Landbohjemmet, der i 1906 erstattedes af Lassens Hotel, 1918 Lunderskov Missionshotel, 1934 Hotel Lunderskov.  
 

 Lunderskov brugsforening. 

Iflg. de historiske stamdata, der kan findes om Lunderskov Brugsforening, nuværende adresse Iver DahlsVej 4, 6640 Lunderskov, så er oprettelsen som brugsforening sket i dec. 1895. Den første annoncerede generalforsamling blev afholdt på Lunderskov Kro 22. okt. 1896.
I Kraks Vejviser 1896 kan man finde nys vedtage vedtægter for FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Man kan her iagttage et pænt lokalt islæt fra henholdsvis Vester Nebel og Gjesten.
 
 

 
Bygningen, der husede Lunderskov Gjæstgivergaard, eksisterer stadig som Jernbanegade 1 i Lunderskov.
 
Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.
 
Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.
 
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.
 
G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870. I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877. F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866. Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992. Se flg. note. 
 
Fredningsoplysningen om, at Lunderskov Station skulle være opført 1866, stammer (bl.a.) fra DSB’s strækningsregistrant. Af samme fremgår det, at stationsbygningen skulle være opmålt 1881, hvilket ikke harmonerer med hverken 1887 eller 1888 som opførelses år. I så fald skulle man have opmålt endnu ikke opførte bygninger. Alle disse modstridende og forkerte dateringsoplysninger er nu rettet til det korrekte opførelsesår 1874. 
Stationsbygningen af træ fra 1866 fik ved ombygningen i sten fra 1874 i 1877 spiritusbevilling som det eneste sted i Lunderskov, før Hotel Lunderskov også med navneændringen i 1943 fik bevillingen.
 
   
 
Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, Aarhus 1971, s. 539. tabeller s. 541. Det udvandringsrelaterede materiale er ikke gennemset. Heller ikke diverse statistiske publikationer omkring befolkningstællinger, se f- eks. Kr. Hvidt, s. 68.  
 
Sundblads ejendomme: F. eks. annoncering i Folkebladet Sydjylland 2. nov. 1910
 
I Kraks Vejviser 1942 figurerede hotellet stadig som Lunderskov Missionshotel, i Kraks Vejviser 1944 er navnet ændret til Hotel Lunderskov. Af protokoller for Lunderskov og Omegns Grundejerforening fremgår det, at man 3.2.1943 afholdt møde på Hotel Lunderskov (gennemset af Anna Jespersen, meddelt herfra). Navneændringen (og evt. også spiritusbevilling) i forbindelse hermed må således være sket senest 3.2.1943, formentlig en gang i 1942. 
 
I 1901 var der foruden huse 7 gårde, 1 med mølle (der burde have været 2, men det fremgår ikke af folketællingsmaterialet), 8 boelsteder, 1 skole, 1 stationsbygning, 1 posthus
(samme matrikel 2b som stationsbygningen, men her 2by og 2bz), 1 Landbohjem, 1 brugsforening, 1 gjæstgivergård, 1 mejeri.
Og hertil som identificerbare stillingsbetegnelser: formand, sagfører, postmester, maler, snedker, skomagere, portører. Desuden fra optegnelser fra 1894 (en Vejviser for Kolding Omegn) for Lunderskov flg. registrerede stillingsbetegnelser i redigeret oversigtsform: forligsmægler, vurderingsmand, stationsforstander, postekspeditør, jordemoder, telefonist (som iagttageligt bierhverv), bager, bødkere, klodsemager (træsko), kalkværk, klude-, benhandler, kro-, restaurationsdrift, malere, møllere, sadelmager, skræddere, slagter, smed, urmager, mejeridrift.
Alt i alt ser man landsbyens tidligere erhvervsbetegnelser, hvor stationsbyens nye er kommet til. Man bemærker i Vejviseren for 1894, at der foruden andelsmejerierne Skanderup og Lunderskov var et fællesmejeri i Gjelballe og et mejeri på Dollerupgård. I 1902 er der kun de to andelsmejerier tilbage, Skanderup og Lunderskov Mejeri. I det nærliggende Hjarup var der Hjarup Andelsmejeri, og 1897 blev Bastrup Mejeri grundlagt som et søndagshvilende mejeri ligesom Lunderskov Andelsmejeri.  
 
 
 
Niels Peter Sundblad. Niels Peter Sundblad er iflg. Folketællingen født i 1851. Han var stadig restauratør på Jernbanerestaurationen i 1920’erne, hvorefter der kom et par problematiske kvinder iflg. Niels Lings’ erindringer, ikke udgivet, det her anførte er skrevet i 1980.
 


 
[2] Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.
[3] Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.
[4] Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.
[5] G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870.  I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877.
[6] F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866.  Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992.
 
Landbohjemmet.
Det hævdes lokalt i forskellige sammenhænge, at Lassens Hotel blev opført efter en brand i Landbohjemmet.
Forkerte oplysninger bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. Det kunne fiorekomme at være tilfældet med historien om, at Landbohjemmet skulle være brændt, oven i købet nedbrændt.
Man kan se denne oplysning i Thomas Christensens Skanderup Sogns Historie, s. 182 og s. 188 - muligvis viderebragt i  eller foranlediget af - Historisk Atlas om Hotel Lunderskov og i Lunderskov Lokalhistoriske Arkiv.  Lokalarkivet hævder oven i købet, at den af O. Lassen i 1905 for Landbohjemmet opførte hestestald blev bygget sammen med det nye Lassens Hotel.
Hvem der først har bragt historien om Landbohjemmets brand på bane er ikke så vigtig. Branden må formentlig karakteriseres som en ubefæstet løbehistorie, måske foranlediget af en temmelig voldsom brand i nabobygningen ved siden af i 1904.
Desværre har det ikke været muligt at finde dokumentation for, om Landbohjemmet blev nedrevet for at skaffe plads til den ambitiøse nyopførelse, som Lassens Hotel vitterligt udgjorde. Eller om bygningen skulle være nedbrændt - i så fald uden at branden blev registreret i pressen .
Men det mest sandsynlige er nok, at den postulerede brand har været en ildebrand i 1904 i naboejendommen til Landbohjemmet, som så er blevet til en ikke-eksisterende brand i Landbohjemmet.
Historisk Atlas om Lunderskov Hotel. 
"Hotel Lunderskov blev opført i 1905 på brandtomten hvor Landbohjemmet havde ligget. Hotellet ligger i Storegade og er en bygning som der bliver lagt mærke til, når man kommer til Lunderskov. Da hotellet blev opført var bygherren Lassen og de første år hed hotellet Lassens hotel. I tilknytning til hotellet blev der bygget en stor staldbygning, som i mange år var forpagtet af Jens Laustsen der tog sig ag heste og køretøjer, når gæsterne kom til hotellet." 
Kort fortalt hævdes det i Historisk Atlas formentlig fejlagtig og under alle omstændigheder uden dokumentation, at Lassens Hotel blev bygget, på brandtomten af Lunderskov Landbohjem. Og for det andet, at hestestalden, der jo blev bygget af Landbohjemmet i 1905 blev bygget i tilknytning til det nye hotel. 
 
Salget af Hviids gård i Dollerup 1866. Bortforpagtning af Lunderskov Gjæstgivergaard til Nis Juhl.
 
 
Propritær Hviid sælger sin gård i Dollerup - og køber, opfører muligvis den ejendom over for "Lunderskov Station", som enkemadam Hviid i nov. 1868 bortforpagter til "hr. N. Juhl" 
 
 Enkemadam Hviids bortforpagtning af sit over for "Lunderskov Station" beliggende Gjæstgiveri.
Og en anden gårdhandel i Dollerup
 
 
Fra Landbohjemmet til Lassens Hotel.
 
 
Skiftet fra Lunderskov Landbohjem til Lassens Hotel sker i begyndelsen af 1906. Den tidligst konstaterede annoncering for Lassen Hotel er 6. febr. 1906. Den seneste annoncering for Lunderskov Landbohjem er 29. dec. 1905.
Man må nok forestille sig, at Lassen i august 1905 har startet omlægningen med den da udbudte licitation over hestestald og en ny sal til Landbohjemmet.
Ydermere forholder det sig nok sådan, at den i 1905 i licitation udbudte - og vel samme år opførte - sal er den endnu eksisterende baggårdstilbygning til Hotel Lunder. 
Og at O. Lassen har nedrevet de gamle bygninger til Lunderskov Landbohjem og opført sit nye Lassens Hotel med den i 1905 opførte sal som tilbygning til det herefter nyopførte hotel
Baggården til hotellet. Formentlig den af Lassen i 1905 opførte sal. I generationer brugt som fest- og balsal. Lassens Hotel kort tid efter opførelsen 1905-06. Man kunne godt forestille sig, at det er den gamle kælder fra Landbohjemmet, det nye Lassens Hotel er bygget oven på.
Landbohjemmet på postkort, dateret 29.09.1906, hvor det uomtvisteligt har været fjernet af Lassen for at skabe plads til hans nye Lassens Hotel. - Som kunne se ud til at være bygget på fundament og kælder til Landbohjemmet
.
 1849 mindehøjtidelighed på Lunderskov Gjæstgiveri 23, april 1874
Mindehøjtidelighed på Skanderup kirkegård og i Lunderskov Gjæstgiveri for faldne fra sognet under treårskrigen, 1. slesvigske krig i 1849, slaget ved Ejstrup 23. april 1849. Sært nok synes de tre ukendte faldne, der i 1874 fik rejst deres mindesten, ikke at være registreret i den her anførte henvisning.
Mindesten 1874 


Mindesten på Skanderup Kirkegård, opsat i 1874 til minde om slaget ved Ejstrup. Se herom. Privat foto. Mindestenens tekst:
Her under hvile 3 ukendte soldater, faldne i kampen for fædrelandet i slaget ved Ejstrup 13. april 1849.
Deres navne kjendes ikke, men deres daad skal lyse for kommende slægter.
Dette mindesmærke rejstes 25 aarsd 1874.
Mindehøjtideligheden blev afholdt i Lunderskov Gjæstgivergaard 1874.
 
Lunderskov Biograf på Lassens Hotel i 1909. Lassen sælger sit hotel som Lunderskov Missionshotel i 1918
 
 
Lunderskov Missionshotel
 
 
Folketælling 1940.
Navnet på hotelejeren i 1940 kan være vanskeligt at tyde. Det er sikkert, at han er født i 1912, altså 28 år gammel. Efternavnet Andersen og tituleringen som hotelejer i Storegade ligger også fast. Museklik for at få en forstørrelse.
 
 Marinus Andersen er registreret som købmand i Kraks Vejviser 1934. I samme registrant finder vi Lunderskov Missionshotel. I Kraks Vejviser 1935 finder vi som købmand i Lunderskov Hans Mogensen, der her helt tydeligt har overtaget Marius Andersens købmandsbutik Storegade 3 i Lunderskov. Desuden optræder Lunderskov Missionshotel løbende, indtil navneskiftet til Hotel Lunderskov 1942-43.
Første generalforsamlinger i Lunderskov Brugsforening og Skanderup Brugsforening.
 
 
 Finnemann.
 
 
Landbohjemmet 
 
 
 
 
 Jernbanestation og omliggende bebyggelser
Lunderskov Jernbanestation, postkort, som er dateret 1905, hvilket passer fint, før 1909, hvor Finnemann ombyggede Lunderskov Kro med en ekstra etage. Se bygninger bag pakhuset og neden for. Udsnit af udateret postkort, der må kunne dateres til o. 1920-30, efter 1909, hvor Finnemann satte en ekstra etage på Lunderskov Kro. Finnemanns træbelægning af øverste etage er åbenbart senere fjernet.
Lunderskov Kro før Finnemann Hotel Lunderskov med Finnmanns ombygning i eller o. 1909.
Lunderskov Jernbanestation o. 1910 - Finnemanns nyrenoverede Hotel Lunderskov kunne godt være bygningen i baggrunden, modsat sationsbygningere - hvor man også ser skorstenen til Lunderskov Mejeri.
Desværre er det umuligt at bestemme placeringen i forhold til Jernbanegade 1, det tidligere Gjæstgiveri, som fysisk ligger tættere på gaden end det tidligere Hotel Lunderskov / Lunderskov Kro / Lunderskov Stationskro.
 
L. C. Finnemann, fra gårdejer, -forpagter i Sjøllund til hotelejer i Lunderskov 1909 indtil fallit i 1913.
Selv om det var tiden op til 1. verdenskrig, så var der ikke megen gullasch i Finnemanns aktiviteter. Han købte en formentlig noget konkurrenceramt Lunderskov Kro, der omdøbt til Hotel Lunderskov - uden spiritusbevilling - måtte konkurrere med Lassens Hotel, der heller ikke måtte udskænke stærke drikke. Men Lassen Hotel var bygningsmæssigt en imponerend efterfølger til det i 1906 ombyggede Landbohjem.
Med Finnemann ude af billedet i 1913 blev Hotel Lunderskov købt som afholdshotel, blev til Lunderskov Afholdshotel, der eksisterede indtil 1919, hvor det blev udbudt til salg, året efter at Lassens Hotel var blevet til Lunderskov Missionshotel.
Man kan i bagklogskabens klare lys undre sig over, at der både etableres et afholds.- og et missionshotel i så lille en by. Men det var jo Skanderup Sogn i vækkelsens tid under pastor Moe, så det har vel været næsten helt naturligt.
   
   
  Hotel Lunderskov bliver Lunderskov Afholdshotel
   
 
 
Familien Juhl, Gjæstgiveri m.v. 
 
Lokale opfindere.
Prædikatet som opfinder er ikke patentbeskyttet. Marius Andersens søn, Eli Andersen, Aage Skouboe på LM og Karl Møller Nagbøl kan på hver deres områder karakteriseres som opfindere på deres respektive områder. Eller som bærere af innovative evner, d.v.s. i stand til at omsætte gode ideer i praksis. 
 
Gjæstgiveri, kroer og hoteller, en samlet oversigt 
Lunderskov Gjæstgivergaard, som den har set ud som manufakturhandel og den gang, den før 1934 var sammenbygget med Lunderskov Kro, Stationskro og Hotel. Der så med L. C. Finnemann i 1909 blev til Hotel Lunderskov og fra 1913 Lunderskov Afholdshotel. Indtil det formentlig blev nedrevet i 1934 for at give plads til De gamles Hjem. Det er ud fra det eksisterende kildegrundlag ikke muligt at sige, om Gjæstgivergaarden blev bygget før eller efter Enkemadam Hviids overtagelse i 1866 og N. Chr. Juhls efterfølgende forpagtning i 1868. Ej heller, om de to bygninger fra start har været opført sammen.
 
Lunderskov Kro, Stationskro og Lunderskov Hotel, som stedet må have set ud før Finnemanns ombygning i 1909.
Lunderskov Afholdshotel 1913-1919 - en justering af Finnemanns ombygning.
 
L. C. Finnemanns Hotel Lunderskov 1909-13. 
    
Landbohjemmet blev i 1906, i 1905 ombygget af den tidligere bestyrer på Landbohjemmet, Oskar Lassen, herefter omdøbt til Lassens Hotel. I marts 1918 overtaget af et konsortium som Lunderskov Missionshotel. i 1942-43 bliver stedet med spiritusbevilling til Hotel Lunderskov.
Loklalt er det hævdet, formentlig urigtigt, at det tidligere Landbohjem skulle være nedbrændt før Oskar Lassens ombygning. Det mest sandsynlige er nok, at den ildebrand, der i 1904 var i naboejendommen til Landbohjemmet, er den fjer, som er blevet til den høne, der florerer som en ikke-eksisternede ildebrand i Landbohjemmet.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Man kan af matrikelkortene før 1866 se, at det nært Lunderskov liggende Dollerup i 1821 og 1846 ikke afviger meget fra nabolandsbyen Lunderskov størrelsesmæssigt.
I 1610 nævnes 5 gårde, 5 husmandsteder og 2 møller (Drabæks og Rolles Mølle). Som Lunderskov Mark kendes der tidligst en beskrivelse fra 1579. Navnet Lunderskoff optræder 1451-1513. Der er tale om et naturnavn, lund og skov. 
Som landsby - dvs. før jernbanen i 1866 med tilhørende stationsbygning og kro, et "Gjæstgiveri" næsten lige over for - har der i Lunderskov været en landsbygade, nu Storegade, hvor gårdene og husene var placeret. 15 gårde og nogle huse er optalt med folketællingen i 1870. 
 
Det er begrænset, hvad vi har mulighed for at skaffe os viden om, før landbyen Lunderskov i 1866 blev til stationsbyen Lunderskov. I første omgang i forhold til nabostationsbyen Vamdrup kun "en lille Station" imod "den store Banegaard i Vamdrup", som det hedder i en kommentar i Middelfart Avis 3. august 1866, hvor man forolder sig noget regeringskritisk i  forhold til, at strækningen Kolding - Vamdrup var besluttet at skulle afvente åbningen af strækningen Kolding Fredericia.
 
Livet i den lille landsby Lunderskov har før jernbanen været typisk for livet langt ude på landet og de glæder og problemer, der var i forbindelse hermed. Men der kan alligevel indledes med med noget så dramatisk som et lokalt rovmord. Herom hedder det 6. april 1810 i en omtale af "Indbrud og Mord" på et enligt "Fruentimmer ved Navn Karen Thomasdatter" i et hus "kalder Sønderborg paa Lunderskov Mark. ... Foruden noget Uldent og Linned medtoge Misgierningsmændene et rundt og glat Sølvskospænde ... ". Det kunne forekomme, at det har været et beskedent udbytte, der har foranlediget mordet på den enlige kvinde på et formentlig ganske øde sted på Lunderskov Mark. Ud over det makabre, som hændelsen er udtryk for, kan vi bemærke, at man i begyndelsen af 1800-tallet blev navngivet efter faderens fornavn. Og efterfølgende så enten søn (sen) eller datter. Denne praksis skiftede først i anden halvdel af 1800-tallet, hvor efternavnet i sen-formen nu blev det almindelige og gennemgående. Født Nielsen forblev man herefter i princippet Nielsen.
Det har ikke været muligt at konstatere yderligere omtale af denne formentlig ganske usædvanlige og makabre hændelse. Til sammenligning satte en 17 årig "nederdrægtig Snigmorder" i starten af 1810 ild til "Skanderup Mølle" ved Skanderborg. Møllerfamilien endte i "dybeste Armod" og et af børnene, en 7 årig dreng indebrænbdte. Den lokale præst satte sig i spidsen for indsamling til den ramte møllerfamilie. Gerningsmanden, "den 17aarige Mordbrænder ... (blev) henrettet ved Skarpretteren ved Odense, hvorefter Kroppen og Hovedet blev lagt paa Steile" iflg. Kongelig allernaadigst priviligierte Riber Stifts Adresse-Avis. En efter nutidige, danske begreber hårdhændet domspraksis. Hvad der ville være sket rovmorder(ne) fra Lunderskov Mark, hvis de var blevet fanget, er et hypotetisk spørgsmål.
Dagligdagen har dog nok mest været præget af det hårde landbrugsarbejde samt køb og salg af landbrugsejendomme, herunder ejendomme, der har været på tvangssalg, foranlediget af økonomiske problemer. F. eks. et tvangssalg i 1828 af en gård med "Hartkorn, Ager og Eng (på) 4 Tønder, 5 Skipæn, 1 Fjerdingkar, 1 Album og Skovskyld 1 Fjerdingkar, 1 Album. Ud over tvangssalg er der også flere konkrete eksempler på almindelige ejendomshandler i tiden før jernbanen i 1866. Som det fremgår, benyttede man her de gamle hartkornsmål. Man i andre annonceringer, f. eks. i en auktionsannoncering fra 1838 se, at man også benytter måleenheden tønder land for de her omhandlede ejendomme.
 
I 1781 tildeles møller Rasmus Christian Matthiesen, Rolles Mølle en pris på "20 Rdl" for sine bistader. "Han har drevet denne Avl i 7 Aar og opelsket dem alle af unge Stader.
Drabæks Mølle i 1845. Efter afdøde møller Poul Knudsen og hans ligeledes afdøde hustru bortsælges "Drabæks Vandmølle ... hvortil altid haves fornødet Vand". Hartkorn Mølleskyld er 9 Tønder 4 Skipæn 2 Fjerdingkar. "Bygningerne afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden ..." d.v.s.nok af en mere fornem karakter end almindelig bondegård. "Jorderne udgjøre 200 Tdr. Land geometrisk Maal, hvoriblandt 7 Tdr. Land god Skov ... endvidere bortsælges samme dag en Boet tilhørende Halvpart i Kierketienden af nogle Ejendomme i Lunderskov." Drabæks Mølle har således i 1845 været en stor mølle med en (formentlig) ret fornem bolig. Og møllen har åbenbart været tillagt kirketiende fra nogle ejendomme i Lunderskov 
 

Lunderskov 1821, matrikelkort,

museklik for forstørrelse.

Lunderskov 1846, matrikelkort, museklik for forstørrelse.

 

 

Og Lunderskov som stationsby, matrikelkort 1904. Museklik for forstørrelse

Se folketal for Lunderskov og Skanderup Sogn 1787-1930, Skanderup og Hjarup sogne

 
Lunderskov før jernbanen.​​​
 
  
 
    
    
    
 
Den ældste matrikel er Christian 5.’s 1688-matrikel.[1] Selv om denne matrikel i forhold til 1662-64, Landgilde- og Amtsstuematriklen[2] er overordentlig grundig og levede op til statsmagtens behov for at få et præcist grundlag for beskatningen, så blev det med landboreformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-, begyndelsen af 1800-tallet, hvor der massivt blev inddraget overdrev og krat i de enkelte landsbyer samtidig med udskiftningen, nødvendigt med en ”ny matrikel”, som først var afsluttet i 1844. Den nye matrikel havde også mere graduerede bonitetsbestemmelser end 1688-matriklen. Bonitet er måling i hartkorn, d.v.s. måling af en given jords ydeevne, hvor meget "hårdt korn", der kan dyrkes på en given jord. Hartkorn måles i tønder[4]. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album
En oversigt over de to matrikler for sognets enkelte gårde finder man under Miljøministeriet, Geodatastyrelsen.[3]
Man kan benytte de to matrikler til at sammenligne landsbyernes hartkornstørrelser i landsbyernes gårde før og efter udskiftningen.
Tønde land som arealmål.
Tønde land er et gammelt dansk arealmål, der blev anvendt til udmåling af marker i middelalderen og frem til indførelsen af metersystemet i 1907. En tønde land svarede oprindelig til det markareal, der kunne tilsås med 1 tønde korn, men har siden indførelsen af lov om mål og vægt i 1683 været sat til 14.000 kvadratalen svarende til 5516 m2.


[1] Særligt værdifulde er her markbøgerne, der indeholder de rigeste topografiske oplysninger, dvs. gamle marknavne. For hvert herred findes en Skov-, Eng- og Græsningstaksationsprotokol. Selve hartkornsansættelsen sker i Modelbøgerne eller beregningsprotokollerne, en for hvert herred.
[2] Riberhus Amts Matrikel 1662, findes i Rigsarkivets Matrikelarkiv (1818 B) bliver hurtigt fulgt op af Amtsstuematriklen af 1664, Matrikelarkivet nr. 1819, Koldinghus Amt. Denne ældste af matriklerne giver et godt billede af, hvad man dyrkede, omsat til hartkorn og afgifter. Man kan se, at en del gårde havde særjord ud over jordfællesskabet, tidligere tiders naturalieydelser er omregnet til hartkorn, og man kan af disse udlede specielle produkter for hver egn. Endelig er der i disse ældste matrikler rester af tidligere tiders skatter: gæsteri, ledingsskat, høstskat, sommerskat, kongestød (stuth). Se Gunnar Knudsen, De danske Matrikler
 
[3] http://hkpn.gst.dk/ . Man skal slå op på ”Protokoller”, her finder man både hartkornsprotokoller og sogneprotokoller. Der er delt op i privilegerede og uprivilegerede hartkorn. Adelens hartkorn var privilegeret, dvs. skattefri. Desuden var købstads- og embedsjorder (f. eks. præstegårde) fri for hartkornsbeskatningen, købstæderne dog i stedet pålagt en grundskyld. Nagbøl var den eneste af sognets byer, der havde privilegeret hartkorn, idet præstegården lå her, Denne skattefrihed bortfaldt i 1850.Matriklerne havde privilegerede (skattefri) og uprivilegerede ansættelser. Der var en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse blev igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).[1]


[4] 1 tønde = 8 skæpper, 1skæppe = 4 fjerdingkar, 1 fk = 3 album, 1 alb. = 4 penning.
Tiende. Al jord har siden kristendommens knæsættelse som religion i Danmark været tiendepligtig. Med reformationen overtog kronen tienden, og den blev for en stor del bortforpagtet. 
Jernbanen 1866
Drabæks og Rolles Møller 
   
Man kan se, at det nært Lunderskov liggende Dollerup o. 1820 ikke afviger meget fra Lunderskov størrelsesmæssigt.[1]
I 1610 nævnes 5 gårde, 5 husmandsteder og 2 møller (Drabæks og Rolles Mølle). Som Lunderskov mark kendes der tidligst en beskrivelse fra 1579. Navnet Lunderskoff optræder 1451-1513. Der er tale om et naturnavn, lund og skov. Se matrikelkort.[2]
 
 
 
 
Stationsbyen Lunderskov         
I 1866 åbnes jernbanelinjen gennem Lunderskov. På et kort fra 1873 ser man både omridset af den gamle landsby og stationsbyen. Se matrikelkort.[3]
I Trap 3. udg. bd. 5 hedder det om Lunderskov i 1901, altså lige før stationsbyen befolkningsmæssigt lægger sig i spidsen i sognet: "Lunderskov, stor Stationsby - 1/2 1901: 77 Huse og 532 Indb. - med Friskole, Andelsmejeri, Savmølle, Teglværk m. m., Købmandshdlr., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor, Dollerup med Skole."
Blandt skoler bemærker man her den indremissionske friskole, som eksisterede 1885/86-1922, og skolen i Dollerup fra 1883, der i 1923 blev suppleret med en helt ny skole.
På ovenstående matrikelkort for Lunderskov 1885-1904[4] kan man se, at landsbyen Lunderskov endnu mangler en del i at blive en fuldbyrdet stationsby. Lunderskov Station strækker sig fra den sydlige del, ”Dollerup og Nagbølle” til det, der bliver bymidten. Men der er stadig o. århundredskiftet kun sporadisk bymæssig bebyggelse, selv om der i tiden herfra indtil 1911 sker mere end en fordobling af folketallet.[5]
Som det fremgår af jernbanekortet, blev Lunderskov i 1866 et tidligt resultat af jernbanenettets skabelse af ca. 500 stationsbyer i Danmark.
 
Lunderskov by, matrikelkort 1883 og stationsbygningen


[1] Matrikelkortene er fra 1853-69, de afviger ikke meget fra 1820 matrikelkortene, bortset fra at de er mere overskuelige, indeholder ikke så mange tidlige tilføjelser.
[2] Se under Skanderup for matrikeloplysninger. 1847-69 matriklen for Lunderskov. Kun Lunderskov Bye.
[3]Se under Skanderup  for matrikeloplysninger. Matrikelkort 1885-1904 neden for, ”Lunderskov og Gjelballe byer”.
[4] Se under Landsbyen Lun derskov.
Landsbyen Lunderskov, tiden før jernbanen i 1866.

Jernbanestation og Lunderskov Gjæstgiveri 

Lunderskov Jernbanestation, opført 1874, motiv fra 1911.
Jernbanegade 1 som manufakturhandel. I 1866 Lunderskov Gjæstgiveri og postomdeling. Det fremgår af annonceringen i Aalborg Stiftstidende 4. nov. 1868, at et eksisterende Gjæstgiveri ved Lunderskov Station bortforpagtes til R. Juhl. Gaardejer Simon Nielsen, Lunderskov forsøger flere gange efterfølgende med ansøgninger til Ribe Amtsråd også at få lov til at drive Gjæstgiveri, hvilket dog hver gang bliver afslået. 
Gjæstgiveriet og jernbanen
Ved Folketællingen i 1870 var Nis Christensen Juhl Gjæstgiver og 25 år. Det fremgår af folketællingen 1850, at han er søn af gårdejer Christen Hansen Juhl, og at han i 1850 er 6 år. Det ligger således fast, at Nis C. Juhl i 1868 forpagter et Gjæstgiveri over for stationen, og at han i 1870 erhvervsmæssigt tituleres som Gjæstgiver. I 1870 er matrikelnummeret på Gjæstgiveriet "et Huus". Der er ikke i folketællingsmaterialet registreret nogen Gjæstgiver før Nis C. Juhl.
Ved anlægget af jernbane i 1866 - og før anlægget af den sydjyske tværbane i 1874 - var Lunderskov kun en meget ubetydelig station med et krydsningsspor og et kort læssespor. Jernbanestationen var oprindeligt en træbygning, formentlig o. 50 m. nord for den nuværende jernbanestation.
Den oprindelige stationsbygning må formodes at være blevet opført samtidig med eller placeret i tilknytning til den over for liggende kro, Lunderskov Gjæstgivergaard. Det må formodes, at jernbanestation og Gjæstgivergård kommer samtidigt til Lunderskov, og at det af Enkemadame Hviid til Juhl bortforpagtede Gjæstgiveri i 1868 nok kun har eksisteret siden 1866 med jernbanens ankomst
Det primære kildemateriale til beslutningsprocessen omkring både det første, jyske jernbanenet, der 1866 førtes til Lunderskov, og den sydbane, som blev besluttet trukket fra Lunderskov til Esbjerg, er Rigsdagstidende, som er gennemset. Her fremgår det, at daværende indenrigsminister J. B. S. Estrup som konsekvens af, at det jyske hovednet i 1866 var etableret, 6. januar 1868 fremsatte to lovforslag:
1) om bygning af en havn i Esbjerg, og 2) i tilknytning hertil ”en passende baneforbindelse” til resten af landet, dvs. det etablerede jyske jernbanenet. 24. april 1868 kom så ”Lov om Udvidelse af det jyske Banenet”. Det blev besluttet, at det nye banenet skulle udgå fra Lunderskov, men hvor også Vamdrup havde været i spil. Ind i overvejelserne gik den fra 1864 gældende grænse ved Kongeåen, som man planlagde ændret. Hvad den jo også blev i 1920.
Problemet med Vamdrup var, at en linjeføring herfra til Esbjerg ville komme til at strække sig gennem den gang tysk område. Lov om den endelige linjeføring Esbjerg-Gørding-Vejen-Lunderskov blev vedtaget 11. maj 1870, og ”den 9,7 Mil lange sydjydske Tværbane (Lunderskov-Esbjerg-Varde) aabnedes d. 3dje 0kt. 1874”. Samme år, i 1870 blev der til det kommende jernbanebyggeri sluttet kontrakt med et konsortium bestående af firmaet Baron Gedalia & Co., justitsråd E. C. Møller og muremester Lauritz Petersen København) .
 
Landbohjemmet før det brændte, postkort 29.9. 1906.  Stationsbygningen fra 1874, udateret postkort.
 
Man kan af en journalistisk rejsebeskrivelse i Fyens Stiftstidende 30. sept. 1874 om den Sydjydske Tværbane se i beskrivelsen af en rejse fra Esbjerg til Lunderskov, at der i Lunderskov befinder sig ”en ny, ret anseelig Stationsbygning … under Arbejde”. I Middelfart Avis konstateres det 25. sept. 1874, at ”Den ny Stationsbygning ved Lunderskov var endnu i Tirsdags ikke under Tag.” Ud fra det samtidige avismateriale, hvor bygningen af Lunderskov Jernbanestation (og Postekspedition i Kolding) annonceres i juli 1874, og hvor to samtidige avisartikler i slutningen af september 1874 beskriver en næsten opført, ny jernbanestation i Lunderskov, kan det kun konkluderes, at byggeåret har været 1874, færdiggørelse formentlig i starten af oktober ligesom indvielsen af den nye tværbane.  
I Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Lunderskov Jernbanestation fra 1992 anføres fredningsomfanget som hovedbygning og pakhus, opført og N. P. Holsøe som arkitekt. Hovedbygningen anførtes oprindeligt opført 1887, pakhuset i 1888 i den videre beskrivelse af de to fredede bygninger, hvor der angives BBR, matrikelnummer o. a. praktiske oplysninger. Disse misvisende dateringer er nu rettet til det korrekte opførelsesår, som er 1874.
Det benyttede avismateriale kan dog ikke benyttes til hverken at godtgøre særskilte opførelses år for hoved- og lagerbygning, eller om disse to, fredede bygninger er opført samme eller forskellige år. Da DSB’s strækningsregistrant og BBR oplysninger heller ikke er pålidelige, er det på det foreliggende grundlag vanskeligt at komme det nærmere, end at hovedbygningen til Lunderskov Jernbanestation må have været opført i eller omkring oktober 1874, hvor tværbanen til Esbjerg blev taget i brug. Lagerbygningen muligvis lidt senere, hvis vi tager de nu rettede fredningsoplysningerne til efterretning.  
Den i oktober 1874 nyopførte stationsbygning fik en passende, måske endda overdreven størrelse i forhold til Lunderskov som jernbaneknudepunkt. Det toetages midterparti flankeres af enetages partier. Alt i alt en stor og harmonisk bygning, også i sammenligning med tilsvarende stationsbygninger.
Linjen mod Esbjerg blev i første omgang trukket uden hensyn til de byer, som banen løb forbi. Først senere har disse byer, f. eks. Andst, Vejen, Brørup mv. etableret sig som stationsbyer.  
Kort over danske jernbanestrækninger oprettet mellem 1847-1875."Historisk Atlas Danmark" (1987). Samt en Jernbane og Postliste fra 1877 (Kolding By og Omegn 1877).
 
 

Postekspedition og jernbane 

 
Et postkort med Hilsen fra Lunderskov. Der er motiv fra både jernbanen og fra det, der i 1898 blev udskilt fra stationsbygningen som posthus. Poststemplets dato er 21.10.1908. Samt motiver fra Storegade modsat stationsbygningen 1909 og 1912.
Et postkort fra 1912 med motiv fra Storegade 27, hvor mølleren Anton Boisen i 1907 startede et mølleri under navnet Lunderskov Stations Mølle168. I 1946 blev stedet overtaget af Tove og H. K. Madsen, som startede cykel-, motorcykel, senere automobilforretning og -værksted. Forretningen blev afhændet til Thomsen Auto 2006. På fotoet af Lunderskov Stationsmølle ses et bud for ”colonial isenkram”.
Som yderligere dokumentation for, at det nye posthus kommer til at ligge på Frederiksberggade 4 fra 1898, er der foretaget kontrolopslag i folketællingsmaterialet for 1890 og 1901 samt bekræftet i matrikelfortegnelsen for 1883, at postmester Bodholdt bor i det ”nye” posthus på matr. nr. 2 by og 2bz. Hvor Folkebladet Sydjylland blot meddeler, at ”Maltgjører Juhls Ejendom” er erhvervet som postkontor, så kan man i folketællingen for 1890 se, at der er registreret en Høker Nis Kristensen Juhl, 46 år, personløbenr, 128. I husstanden er der ægtefælle og 4-5 børn. I matrikelkort 1883 kan man se, at 2by og 2bz er posthusets matrikelnr.
 
 
 
Sammen med stationsbygningen fra 1866 blev der indrettet brevsamlingssted og senere postekspedition i tilknytning til stationsbygningen. Vurderet ud fra det samtidige avismateriale, f. eks. Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897, ser det ud til, at der siden 1894 har været drøftelser om at adskille jernbane- og postfunktion, hvilket skete i 1898 med ibrugtagning af posthus og -ekspedition Frederiksberggade 4. Dette posthus blev erstattet af et nyt i Vestergade 2 i 1981 og nedrevet i 1985
Samt en jernbanerestauration, der ses registreret fra 1877. Den oprindelige stationsbygning fra 1866 var af træ, og som i de fleste tidens stationsbyer blev der ud over stationsbygningens restaurant også taget en kro, et Gjæstgiveri over for jernbanen i brug, det af Nis C. Juhl i 1868 forpagtede Gjæstgiveri.
I Lunderskov kom der desuden til at ligge - lidt forskudt i forhold til jernbanestationen og som nabo til det tidligere Gjæstgiveri - Lunderskov Kro / Hotel, også kaldet Finnemanns Kro.
Her blev der senere, da stedet ophørte, måske brændte i 1929, i 1934 bygget et alderdomshjem.
Som kro eller Gjæstgiveri har dette sted fra o. 1905 som Finnemanns Lunderskov Hotel afløst det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri.
Det oprindelige Lunderskov Gjæstgiveri ligger stadig Jernbanegade 1 som tidligere købmands- og manufakturforretning.
Postomdelingen i Lunderskov blev formentlig varetaget som et brevsamlingssted i - eller i tilknytning til - stationsbygningen fra og med jernbanens ankomst i 1866. Så vidt, det har kunnet konstateres, skete der ikke nogen ændring heri med bygningen af den nuværende Lunderskov Station i 1874.
I udliciteringen af byggeriet af den nye jernbanestation hed det i annonceringen i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874, at der ud over den nye jernbanebygning i Lunderskov skulle bygges en ”Postexpedition” i Kolding. Først i 1887 blev der ”Postexpedition” i Lunderskov iflg. Officielle Meddelelser 1887, s. 53. Og man kan f. eks. i Folkebladet Sydjylland 16. nov. 1893 se, at ”Postexpeditionen” midlertidigt er overdraget ”Postexpedient J. H. Jacobsen”. Og fra denne flytning af postexpeditionen forsvandt en postfunktion fra Lunderskov Gjæstgivergaard, som ellers havde ligget her fra næsten jernbanens ankomst til Lunderskov i 1866 indtil 1888, så vidt man kan konstatere ud fra annoncering af ”Landposten” og ”Dagvogne” fra Lunderskov Gjæstgivergaard..
Af Folkebladet Sydjylland 6. okt. 1897 fremgår det, at man siden 1894 havde drøftet, at jernbanebestyreren havde fuldt nok at gøre med opgaverne på ”Krydsningsstationen”, hvor der efterhånden var et ”Brevantal på 122.000”. Tre gange så stort et aktivitetsniveau som Vamdrup Station var man oppe på i 1911 med et tilsvarende større personale på 29 mand.
Problemet i Lunderskov var, at et ”Postexpeditionslokale” ikke kunne tilvejebringes inden for rammerne af den eksisterende jernbanebygning. Da det bygningsmæssige problem var løst, udnævnte man så 5. nov. 1898 ”Postexpedient” J. R. Bodholdt, Horsens til ”Postmester” i Lunderskov. 1. dec. 1898 kunne Folkebladet Sydjylland ydermere meddele, at ”Lunderskov Postkontor … flyttes fra Jærnbanestationen hen til Maltgjører Juhls Ejendom …”, hvor den nye postmester så tiltrådte postmesterembedet.
 
Sammenfattende kan det således konstateres, at postekspeditionen i Lunderskov med jernbanens ankomst i 1866 startede med ekspedition og postvogn fra det formentlig lige over for den nyopførte jernbanestation i træ, Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på det nuværende Jernbanegade 1, medens stedet ejedes af Gæstgiver Juhl.
Høker Nis Christensen Juhl var i 1890 registreret som ejer af det hus i Lunderskov, som i 1898 blev solgt som Posthus. Den samme Nis Christensen Juhl  var i 1870 folketællingen registreret som ”Gjæstgiver” Juhl, der må antages at være ophørt med at være Gjæstgiver i 1888-90 hvor postekspeditionen er ophørt fra Lunderskov Gjæstgivergaard. Man kan af folketællingsmaterialet se, at Nis C. Juhl i 1890 har været 46 år gammel, og han har således i en moden alder skiftet fra Gjæstgiver til at være Høker i det, der senere blev posthus. Meget apropos må man sige, det tidligere postomdelingssted taget i betragtning.

Værtshuse, kro(er), hotel

   
Lunderskov Kro / Hotel, som stedet formentlig så ud før Finnemann. Herunder Lassens Hotel fra 1906 og jernbanebygningen med restauration fra 1877. Det eneste sted med spiritusbevilling indtil Hotel Lunderskov i 1943 fik spiritusbevilling også.
Lunderskov Hotel, restaureres formentlig 1909 ved L. C. Finnemanns overtagelse. 
I annonceringer kalder Finnemann sit etablissement Lunderskov Hotel.
Herunder Lassens Hotel under opførelse i formentlig 1906, hvor Lassens Hotel som navn optræder første gang i annonceringer 21. febr. 1906.
  Man bemærker ved opførelsen af det, der 21. febr. 1906 første gang annonceres som Lassens Hotel, den af Lassen 12. aug. 1905 i licitation udbudte "hestestald"
 

I Vejviser for Kolding og Omegn 1894 anføres under ”Kroer og Gjæstgiverier. Lunderskov Kro, »Landbohjem« Lunderskov, Lunderskov Stationsrestauration.”

Lunderskov Gjæstgivergaard, Kro, Hotel, Afholdshotel, også kaldet Lunderskov Hotel har været to etablissementer.
Det ene, Lunderskov Gjæstgivergaard kan være etableret i forbindelse med opførelsen af jernbanen gennem Lunderskov. Der er ikke omtale af kro eller beværtning i Lunderskov før dette tidspunkt, og man kan ved at sammenholde forskellige oplysninger i adresselister for Kolding Omegn og sogneprotokollerne ret sikkert slutte, at Lunderskov Gjæstgivergaard er opført ca. samtidig med etablering af jernbanen gennem Lunderskov.
I 1870 folketællingen er den på dette tidspunkt kun 25 år gamle Nis Christensen Juhl anført som Gjæstgiver på matriklen. Han var opvokset på et par af egnens større gårde, Nagbølgaard og Dollerupgaard, som faderen Christen Hansen Juhl på skift var ejer af. I 1840 folketællingen: ” Matr.nr: en Gaard, Nagbøllegaard Stednavn: Nagbølle Bye”. I 1850 folketællingen: ” Matr.nr: 2, en Gaard Stednavn: Lunderskov”.
 
Første gang, vi hører om arrangementer på stedet, er ved en sammenkomst omkring en mindesten, sat ved Skanderup Kirke til minde om slaget ved Ejstrup 23. april 1849, hvor der var tre fra sognet faldne (men navnemæssigt ukendte) soldater. Sammenkomsten i denne anledning er refereret i Kolding Folkeblad 26. april 1874, og den blev afholdt på ”Lunderskov Gjæstgiveri”. Desuden kan man i Kolding Folkeblad 15. sept. 1876 se annoncering af en præmieuddeling i Kolding Omegns Landboforening, afholdt på ”Lunderskov Gjæstgivergaard”.
 
Fra 1878-79 og frem til 1888 nævnes Gjæstgiver Juhl som station for dagpostvogne i Kolding Folkeblad . I folketællingen for 1890 er der kommet en ny gjæstgiver, Hans Jepsen Damgaard, og herefter kunne dagpostvogne fra Gjæstgivergaarden se ud til at være ophørt. I avisomtale er der et spring frem til 1899, hvor der annonceres med ”Dans 2. juledag”. I 1901 folketællingen er der på Lunderskov Gjæstgivergaard en ”staldforpagter”, Hans Lauridsen og en ”Gjæstgiver” Laurids Poulsen Lauridsen. Dette viser, at der har været kørestald til Gjæstgivergaarden på dette tidspunkt.
     
Lunderskov Gjæstgivergaard over postudbringning til mageskifte i 1905, hvor stedet ophører som Gjæstgiveri.
 
I 1906 folketællingen er Gjæstgiveren på Gjæstgivergaarden Peter Boysen. I dennes husstand er der hustru, 1 barn, 1 moder på aftægt, 3 ”besøgende” og 2 ”tyende”. Hvis matr.nr. skal aflæses som 2aq, så kan der ikke være tale om den af Gjæstgiver Laursen i 1905 ombyttede, så må det være naboejendommen, der nu er blevet Gjæstgiveri, altså forud for Finnemanns overtagelse af den her beliggende ejendom.
Som Hotel Lunderskov annonceres i Jyllandsposten 12. juli 1909 ”Mine nymonterede Værelser og 1. Kl. Køkken anbefales Dhrr. Rejsende. Ærb. L. C. Finnemann”. Også i Jyllandsposten, 21. nov. 1911 søges ”ældre, erfaren Kogejomfru eller Kokkepige” til Hotel Lunderskov, L. C. Finnemann.  
Man kan af avisannonceringer se L. C. Finnemann optræde som gårdejer, -forpagter og sælger af forskellige landbrugsartikler i Ødis Bramdrup i 1902 og 1903. I folketællingen 1911 er Finnemann registreret som bosat i Lunderskov fra 1909, tilflyttet fra Vamdrup, står der. I denne oplysningsmæssigt ret detaljerede folketælling kan man konstatere, at L. C. Finnemann med familie boede på matr. 2aq, medens matr. 2g og 2dk beboedes af købmand Juhl og familie.
De to matrikelnumre dækker over det, der nu er Jernbanegade 1 og 3. Ud fra tidligere folketællinger kan man se, at Lunderskov Gjæstgivergaard lå på matr. 2g, altså det nuværende Jernbanegade 1. Ved at sammenholde med 1911 folketællingens oplysninger, så var Christen Juhl bestyrer (for faderen Nis Christensen Juhl) af den tidligere Gjæstgivergaard, der nu er blevet manufakturhandel. Hvor ejeren, faderen var købmand / høker på matr.nr. 2gi m. fl. Hvis rigtigt aflæst, har der været købmandsbutik i Nørregade op mod Møllegade, ejet sammen med den af sønnen Chr. Juhl bestyrede manufakturhandel på Jernbanegade 1. 
Hvordan denne bygning oprindeligt har set ud, er det umuligt at sige noget om, men på et fotografi af Jernbanegade 1, matr. nr. 2g, dateret 1954, kan man se, at der har været en bygning tilknyttet, som skulle være forsvundet ved en brand. Måske den af Finnemann i 1909 opførte, ombyggede Lunderskov Hotel? Det kunne også være en ved overtagelsen af Gjæstgivergaarden nedrevet kørestald, som vi finder i tilknytning til den bygning, Finnemann i 1909 overtog, og som blev til Lunderskov Hotel. Som gæstgivergård må man formode, at der har været en kørestald tilknyttet. I givet fald har kørestalden til matr. 2g ligget bagud i stedet for frem mod Jernbanegade, som vi ser det ved Finnemanns Lunderskov Hotel.  
 
Her et foto, dateret til o. 1930 af lokalarkivet, med Christen Juhl og hustru Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1. Bygningen i baggrunden ligner på besnærende vis et parti fra Lunderskov Hotel, som skulle være brændt i 1929!!
Denne bygning lå jo på matriklen ved siden af, matr.nr. 2aq. Og denne bygning kan være ombygget eller nyopført mellem 1905 og 1909, hvor L. C. Finnemann overtager matr. 2aq. En mulighed kunne være, at denne bygning har været kørestald til Lunderskov Gjæstgivergaard, og at den så er blevet bibeholdt indtil mindst 1930 på Jernbanegade 1’s matrikler. Det må så betyde, at Finnemanns Lunderskov Hotel er blevet modelleret efter den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard, beliggende på nutidens Jernbanegade 1. 
 
 
Det betyder så med altovervejende sandsynlighed, at det nuværende Jernbanegade 1, matr. 2g, er den gamle Lunderskov Gjæstgivergaard - således som den gamle bygning er kommet til at se ud i dag. Det må være den bygning, som oprindeligt blev opført omkring 1866, senest 1870, hvor Gjæstgiver Nis Christensen Juhl i folketællinger er registreret som Gjæstgiver.
I 1909 erhvervede L. C. Finnemann matr. nr. 2aq, det nuværende Jernbanegade 3, hvor den bygning, som muligvis er brændt i 1929 lå, og som blev indrettet som Lunderskov Hotel. Efter 1911 ser man ikke nogen form for annoncering fra Finnemann.
Man kan måske formode, at konkurrencen fra Lassens hotel, fra 1919 Lunderskov Missionshotel har gjort hoteldriften vanskelig for hans Lunderskov Hotel, der ophører med at eksistere fra omkring 1929.
Efter nogen debat i sognerådet omkring placering af et nyt alderdomshjem - hvor bl.a. Fattiggården var i spil - blev det nye alderdomshjem i 1934 placeret, hvor Lunderskov Hotel havde ligget. Fattiggården solgtes samme år til en lokal gårdejer, M. Kjær.
På Hotel Lunderskovs nuværende placering lå Landbohjemmet fra 1890, der blev efterfulgt af Lassens Hotel i 1906. Fra 1919 hed det Lunderskov Missionshotel, indtil det blev til Hotel Lunderskov i 1943 .
Oskar Lassen var i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært på Lunderskov Landbohjem. Denne titel dækker over, at Landbohjemmet var et opholdssted, drevet af foreningen Lunderskov Landbohjem. Personalet på Landbohjemmet kan man iagttage ud fra folketællingen i 1901. Her er Oskar Lassen registreret som husfader, foreningsvært og agerbruger. Altså helt forventelige prædikater, når han var vært i den forening, han formentlig også har været medlem af, Lunderskov Landbohjem.  
 

Landbohjemmet, Lassens Hotel

Omkring starten af det, der i Lunderskov blev Storegade, lå Lunderskov Landbohjem - med pensionat, mødelokaler m.v., oprettet i 1890 lige over for stationsbygningen. Lunderskov Landbohjem var en forening (selskab hed det den gang) med en valgt bestyrelse, og Oskar Lassen er i 1901 folketællingen registreret som agerbruger og som foreningsvært for Landbohjemmet, sammen med søsteren Dora, der i denne folketælling er registreret som husbestyrerinde. I 1906 folketællingen er Oskar Lassen registreret som vært på Lassens Hotel, søsteren som værtinde. I 1901 folketællingen ser det ud til, at søskendeparret bor bag Landbohjemmet, fra 1906 bor de på matr.nr. 2ci, hvor Lassens Hotel som efterfølger til Landbohjemmet kom til at ligge. 
Landbohjemmet er her afbildet på et postkort, dateret 29.9.1906. Landbohjemmet efterfølges navnemæssigt af Lassens Hotel, hvor de første annonceringer for hotellet er iagttaget 21. februar 1906. Landbohjemmet kunne derfor muligvis formodes at være brændt i 1905 som hævdet i Historisk Atlas.
I Folkebladet Sydjylland annonceres der 20. december 1905 bal på Landbohjemmet, 19. februar 1906 annonceres en nyoprettet manufakturforretning "lige før Landbohjemmet". Man kan måske forestille sig, at den sidste annoncering blot refererer til, at her har Landbohjemmet ligget.
Er etablissementet brændt, kunne det se ud til at være foregået uden den lokale presses bevågenhed.
Det er nogenlunde sikkert at fastslå, at Lassens Hotel efterfølger Landbohjemmet i 1906. Og at O. Lassen som bestyrer for Landbohjemmet 12. aug. 1905 udbød byggeri af "Sal og Hestestald ved Landbohjemmet i Lunderskov".
Det er ydermere ganske sikkert, at Oskar Lassen i 1906 omdøber Landbohjemmet til Lassens Hotel og bliver vært her. I 1906 folketællingen var han "Vært på Hotellet", hvor han i 1901 folketællingen var "Foreningsvært".
Der er ingen dokumentation for, at Landbohjemmet skulle være brændt i 1905, og der er intet i de samtidige annonceringer, der tyder på en brand. Formentlig har Oskar Lassen i 1905-06 overgået fra at have været bestyrer til at være ejer af Landbohjemmet, som han så har startet ombygningen af i 1905. Lassens Hotel optræder første gang som navn i en annoncering 21. febr. 1906.
 
Lassens Hotel i 1914.
Lassens Hotel, nyopført. Bygningsmæssigt er Lassen Hotel så afgjort den mest imposante af byens kroer, værtshuse, hoteller. Men afholdsbevægelsen og missionen sørgede for, at der ikke var nogen spiritusbevilling før 1943.
Lassens Hotel måtte med manglende spiritusbevilling så klare sig på anden vis. Her en annonce i Kolding Omegn fra 1914. Lunderskov Landbohjem fortsatte som forening, også efter at det nye hotel var opført på foreningens pensionats beliggenhed, hvor Landohjemmet havde ligget. 
De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Lassens hotelbyggeri startede i 1905 med byggeri af sal og hestestald.
 
Søsteren til ejeren af det nyopførte Lassens Hotel, Dora Lassen er husbestyrerinde. Der er yderligere en søster, Marie Lassen, 2 stk. tyende og 2 mandlige logerende. Det har været et absolut mindre etablissement, også når man sammenligner med personalet iflg. 1911 folketællingen. Her er Oskar Lassen og Dora Lassen henholdsvis gæstgiver og husbestyrerinde. Der er desuden 3 pensionærer, 6 logerende, 1 ”tjenestetyende”, 1 hotelkarl, 1 serveringsjomfru, 1 kogejomfru, 1 stuepige, 2 køkkenpiger. Desuden bor der en staldforpagter, Jens C. Laustsen med kone og børn.
 
Lassens Hotel var flere gange til debat i sognerådet mht. spiritusbevilling og gæstgiveri. Allerede før det indremissionske flertal i sognerådet fra 1913 blev det nedstemt at give denne bevilling. Ud fra annonceringer i den samtidige presse, Folkebladet Sydjylland, kunne det se ud til, at Oskar Lassen nok har erhvervet Landbohjemmet i 1905. Og i febr. 1906 dukker de første annonceringer fra Lassens Hotel op. Foreninger af samme type som Lunderskov Landbohjem findes også i omegnens mindre byer. Der høres sporadisk om foreningsarrangementer i 1906. Men herefter hører vi ikke mere til den forening. Sammenligner man med andre Landbohjem, så kunne et fællestræk være, at de som forsamlingshuse syd for Kongeåen blev bygget og dannet for at kunne mødes på egne (danske) betingelser uden de tyske myndigheders indblanding.
Da Lunderskov Landbohjem er en forening med lokaler nord for Kongeåen, skal der dog nok søges andre begrundelser for denne forenings dannelse. Forudsætningen for at belyse dette er, at der er bevaret foreningsarkivalier.. De første annonceringer fra Lassens Hotel starter 21. febr. 1906. Hotelbyggeriet må således nok formodes at være startet i 1905.  
I tiden o. 1. verdenskrig toppede Dansk Afholdsforening med o. 69.000 medlemmer. Man kan i Kraks Vejviser se, at Lunderskov Missionshotel mellem 1942 og 1944 blev til Hotel Lunderskov. Navneændringen kan muligvis skyldes en nu opnået spiritusbevilling.
 
Derimod har der tilsyneladende ikke været forsøg på at hindre spiritusudskænkning på Lunderskov Stationsrestauration, som fra 1877 i adskillige år havde den samme restauratør, N. P. Sundblad. I de tilgængelige sogneprotokoller figurerer stedet simpelthen ikke som diskussionsemne mht. spiritusbevilling.  
Ud over at være restauratør i en menneskealder i Lunderskov, var N. P. Sundblad også et par år 1881-82 agent i den massive udvandring, der foregik fra Danmark i et omfang af 172.073 udvandrede 1868-1900 . Der annonceredes med Sundblad som agent i pressen. Men hvor mange, der er udvandret fra sognet under indflydelse heraf, kan der ikke siges noget om ud fra det gennemsete kildemateriale. Det har nok ikke været alverden. Netop i 1880’erne gik det rigtig godt for landbrugslandet Danmark. Så der har ikke været den umiddelbare tilskyndelse, begrundet i nød, som ellers har været drivkraften i store dele af udvandringsbølgen fra Europa i disse år. Iflg. det hovedværk, som grundigst har undersøgt udvandringen fra Danmark , var der en markant forøgelse af udvandringen i 1880-84, men et markant fald fra 1895-99. Det relevante materiale, hvis Sundblads rolle i udvandringen skulle undersøges, ville være registreringer i Vejle Byfogedarkiv 1879-85. Samt materiale fra politiets årsberetninger og forskellige statistiske sammendrag, der i givet fald skulle sammenholdes.
O. 1910 kunne det se ud til, at N. P. Sundblad disponerede over en eller flere ejendomme omkring Jernbanestationen, hvor butikker, værelser kunne fås til leje. Den tidligere Gjæstgivergaard har måske været her imellem. I 1911 folketællingen ejede den tidligere ejer, Nis Christensen Juhl tilsyneladende igen stedet, udlejet til sønnen, købmand og manufakturhandler Christen Juhl. Den gamle Gjæstgivergaard blev som anført solgt af N. C. Juhl o. 1890, og den kunne så være generhvervet efter mageskiftet i 1905, hvor den fra velsagtens 1906 er ophørt som Gjæstgivergaard, indtil den fra 1909 blev erstattet af Finnemanns Lunderskov Hotel.  
Hotel- og restaurationsvæsen i Lunderskov afspejler temmeligt nøje det herskende religiøse og - afspejlet i sognerådet - politiske magtforhold, suppleret med den o. århundredskiftet ganske stærke afholdsbevægelse med en spiritusbevilling, der tidligst i 1943 bliver givet til Hotel Lunderskov, som Lunderskov Missionshotel på dette tidspunkt har taget navneforandring til. Medens spiritusudskænkning uden problemer har kunnet foretages på jernbanerestaurationen siden 1877.
 
Stationsbyens centrale færdselsåre var Storegade, hvor det tidlige byggeri startede omkring stationsbygningen. Her var Landbohjemmet, senere erstattet af Lassens Hotel, sagførervirksomhed, købmands- og bagerbutik og flere andre, forskellige forretninger. Over for den ny anlagte bane lå Lunderskov Gjæstgivergaard, Afholdshotellet, Lunderskov Kro m. fl. navne. I kronologisk rækkefølge har der været Lunderskov Gjæstgivergaard eller Kro, senere Afholdshotellet, som i 1909 afløstes af Finnemanns Lunderskov Hotel. Fra 1877 Jernbanerestaurationen, fra 1890 Landbohjemmet, der i 1906 erstattedes af Lassens Hotel, 1919 Lunderskov Missionshotel, 1943 Hotel Lunderskov.  
 
 
 

 
Bygningen, der husede Lunderskov Gjæstgivergaard, eksisterer stadig som Jernbanegade 1 i Lunderskov.
 
Byggeplaner mv. er kun set refereret af Jens Bruun-Petersen i Jernbanehistorisk årbog ’99. Det forekommer til gengæld at være en veldokumenteret og -researchet beskrivelse.
 
Departementstidende 1868 hæfte 22 – 23.
 
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 9, Første række (1877), Danmarks Statistik. De danske Jærnbaner. Samt annonceret i adskillige aviser, f. eks. Thisted Amtsavis 29. sept. 1874.
 
G. A. Gedalia var vekselerer, der tjente rigtig godt på entrepriser med jernbanebyggeri.. Titlen ”baron” fik han af den italienske stat i 1870. I april 1875 gik Gedalia fallit. Justitsråd E. C. Møller figurerer i en skibsliste fra 1873, som måske forklarer hans engagement i projektet. Oplysninger her også fra Nationaløkonomisk Tidsskrift 1877. F. eks. annonceret i Fyens Stiftstidende 9. juli 1874. Fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou hævder i en artikel i Kolding Senior (http://www.koldingsenior.dk/senior151145.pdf), at stationsbygningen først blev opført i 1887-88 efter tegninger af Holsøe fra 1866. Denne fejlagtige datering skyldes formentlig en tilsvarende fejlagtig datering ved fredningen af stationsbygningerne i 1992. Se flg. note. 
 
Fredningsoplysningen om, at Lunderskov Station skulle være opført 1866, stammer (bl.a.) fra DSB’s strækningsregistrant. Af samme fremgår det, at stationsbygningen skulle være opmålt 1881, hvilket ikke harmonerer med hverken 1887 eller 1888 som opførelses år. I så fald skulle man have opmålt endnu ikke opførte bygninger. Alle disse modstridende og forkerte dateringsoplysninger er nu rettet til det korrekte opførelsesår 1874. 
Stationsbygningen af træ fra 1866 fik ved ombygningen i sten fra 1874 i 1877 spiritusbevilling som det eneste sted i Lunderskov, før Hotel Lunderskov også med navneændringen i 1943 fik bevillingen.
 
   
 
Kristian Hvidt, Flugten til Amerika, Aarhus 1971, s. 539. tabeller s. 541. Det udvandringsrelaterede materiale er ikke gennemset. Heller ikke diverse statistiske publikationer omkring befolkningstællinger, se f- eks. Kr. Hvidt, s. 68.  
 
Sundblads ejendomme: F. eks. annoncering i Folkebladet Sydjylland 2. nov. 1910
 
I Kraks Vejviser 1942 figurerede hotellet stadig som Lunderskov Missionshotel, i Kraks Vejviser 1944 er navnet ændret til Hotel Lunderskov. Af protokoller for Lunderskov og Omegns Grundejerforening fremgår det, at man 3.2.1943 afholdt møde på Hotel Lunderskov (gennemset af Anna Jespersen, meddelt herfra). Navneændringen (og evt. også spiritusbevilling) i forbindelse hermed må således være sket senest 3.2.1943, formentlig en gang i 1942.