Udskriv
Fotografiet kan være en god historisk kilde. Det kan også være ligetyldigt, intetsigende, afhængigt af hvad det bruges til. Men under alle omstændigheder repræsenterer fotografiet den visuelle dimension i fortællingen af begivenheder og deres historie.
Som med alle historiske kilder er det også her muligt, at der kan være manipulation og forvrængning, som der især skal tages højde for ved brugen af fotografier i situationer, hvor der kan føres politisk propaganda.
Kendt og berygtet er her fotografiet af Lenin og Trotskij, som Stalins regime efterfølgende fik retoucheret, så Trotskij var forsvundet. 
Her en version af fotoet, hvor Trotskij er med t.h. for talerstolen Her en version af tydeligt samme foto, hvor Trotskij og den anden person på talerstolens trappe er fjernet.
 
Camera Obscura. Princippet er kendt tilbage fra antikken og brugt af malere til at udfærdige billeder efter forlæg. J. N. Niépce, forsøg 1814-26 med svovlbelagte metalplader. Fortsættes af L. J. M. Daguerre fra 1833. Maler og fotograf fra Kolding, D. C. J. P. Aagaard.
 
Fotografiets historie er fornemt og kompetent fortalt i Photo-Galleri.dk, fotografiets historie fra camera obscura til det digitale kamera. 
Og så er der en lokal fotograf fra Kolding, Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard repræsenteret blandt pionererne. Aagaard levede 1807-1899. Han blev i 1826 - da de første spæde forsøg med fotografering var i gennembrudsfasen - optaget på kunstakademiet, udlært som maler, og i 1835 indløste han borgerbrev som maler i Kolding.
Den fotografiske glasplade teknik blev opfundet i 1851. Og det vides med sikkerhed, at Aagaard mellem 1857 og 1880 tog billeder af et bredt udsnit af befolkningen i Kolding og omegn. Disse fotografier er ved en tilfældighed fundet på et depot til Kolding Stadsarkiv, som nu har udstillet og bearbejdet den fine samling. Aagaards billeder. Der skulle her være identificeret 724 fotos. Den nøjagtige, identificerende registrering af glaspladerne findes særskilt.
Der er registreret flere fra Skanderup Sogn, som det vil fremgå af nedenstående præsentation.
Man kan sige om portrætfotografier, taget mellem 1857 og 1880, at det nok først og fremmest har været de mere velstillede forundt den mulighed, at blive foreviget på en glasplade.
Ydermere bliver de her bragte fotos først rigtigt interessante, når det bliver muligt at finde flere oplysninger om personerne.
Umiddelbart er det muligt at sammenholde de udvalgte fotografier med først og fremmest folketællingsmaterialet. Det har man også gjort ved bearbejdning og identifikation på Kolding Stadsarkiv. Hvor det har været muligt, er de supplerende folketællingsoplysninger brugt, typisk til bestemmelse af alder og civilstand.
 
   
Fra Kongsbjerggaard. Vist nok identificeret som Jacobine Henriette von Pentz, Andst  Tonnes Tonnesen Andersen og Marie Kathrine Mikkelsen, Skanderup    Johanne Elisabet Clara Harboe, Skanderup, født 1873 på en gård. De 3 fotografier kan næppe være taget i eller før 1880. Velsagtens en anden familie end den Johan P. H. Harboe, der var gårdejer i Skanderup og sognerådsformand.
     
Valdemar Jacobi Harboe, født 1876 på gård i Skanderup, lillebror til den meget fotograferede Johanne Elisabet C. Harboe. Og Heinrich Holst Harboe, samme familie (26), født 1879. Ingen af pigerne er Johanne, søstre? Gård i Skanderup.
Thomas Poulsen, Drabæks Mølle.
Kontrolsøgning i folketællingsmaterialet viser ved alle tællinger, at det nok har været Rolles Mølle. Viser desuden, at den her viste Thomas Poulsen må være født o. 1800.
 
Søren Fløjstrup Bonnesen,  Skanderup. Født i 1844, i 1880 ugift, han var gårdbestyrer i Skanderup by. 
     
Rasmine Nielsen, Nagbøl. Er iflg. folketællingsmaterialet født 1858, i 1890 ugift, gårdejer i Nagbøl.  Cathrine Jørgensen, Lunderskov. Ifg. folketællingsmaterialet i 1901 ugift, bosiddende i Lunderskov, matr.nr. 7a.  Peder Poulsen Bruhn og Marie Kirstine Hansen. P. P. Bruhn kan være født 1836, med Huus i Skanderup. 
     
Madam Detlef Buch, Skannerup. Kan være efterkommer efter Detlef Buck, Bonde og Gaardbeboer, Lægmand, Scanderup Bye, f. 1753  Cecilia Friis, Skanderup, f. 1849.  Bodil Maria Nielsen Buch, født 1848, et Huus i Lunderskov. 
     
Maren Pedersdatter, Detlef Buchs kone, Skanderup. Se foto oven for. Der er i folketællingsmaterialet ikke fundet nogen Detlef Buch, og ingen Maren Petersdatter, der passer alders- og lokalitetsmæssigt med her anførte data. Jeppe Jensen, Vissingsminde, Skanderup. I folketællingsmaterialet ugift, født 1843, Vissingsminde i Skanderup.  Søren Olesen Tovel m. familie, Nagbøl, jordbruger, Huus, født 1812, sønnen Jeppe Sørensen Tovel, f. 1859, datteren Caroline M. Tovel, f. 1864. Børnene er født i Vamdrup. Den sidste datter kan være Ane Kirstine Tovel, f. 1857, i 1870 så pige hos en anden familie (89) i Nagbøl.  
   

  

 

Ane Hansen, Lunderskov by. Kunne i folketællingsmaterialet være født 1851, ugift, bosat på gård i Lunderskov. Kunne også iflg. folketællingen 1901 være husbestyrerinde i Lunderskov, matr.nr. 2ak.  Jens Christian Terkildsen, Gelballe by. I folketællingsmaterialet født i 1830, gården Mariefeldt Gjelballe by.  Abeline Nielsen, 1845-1925 og Rasmus Nielsen, 1842-1938, ejer af Højdegaard Gelballe 1880-1898. Sønnen Johan Nielsen overtager Højdegaard, indtil han 1910 ved ægteskab overtager Grønvanggaard, Skanderup. Ikke Aagaard foto.
     
Abeline Andersen, Skanderup. Iflg. folketællingsmaterialet født 1852 Tømmerholt Gjelballe  Dorthea Sophie Schmidt, Gelballe  Falle Skovgaard og ægtefælle, Mariegaard Skanderup. Sognerådsformand. Ikke Aagaard.
 
Karen Marie Nielsen, Nagbølle by. Kan i folketællingsmaterialet være født 1844, gift og bosiddende Nagbølgaard. Hans Andersens børn, Nagbølle by Simon Simonsen 1914-99, Wissingsminde, Skanderup. Sognerådsformand, formand for forskellige foreninger o. landbruget, herunder Kolding Herreds Landbrugsf.

 

Dorthea Paulsen, Nagbøl by Søren Olesen Tovel m. familie, Nagbølle by Karen Juhl, Lunderskov med døtre o. 1940 og Chr. og Karen Juhl i baghaven til Jernbanegade 1. Den tidligere gjæstgivergaard i Lunderskov. Ikke Aagaard.*
Sammenfattende om Aagaards fotografier.
Det kan - så vidt det har været muligt at konstatere med kontrolopslag - nok ikke være rigtigt, at den identificerede fotosamling kun går frem til 1880.
I det store registreringsarbejde har der også sneget sig andre småfejl ind.
 
Ud af de identificerede 742 fotografier er der ca. 30, der kan stedfæstes til Skanderup Sogn.
Det er ikke alverden, man får ud af sådan en fotosamling, når der skal tegnes et billede af sognets historie.
Men sammenholdt med andet materiale, vil fotografierne formentlig kunne yde et rimeligt bidrag.
 

Finnebørn:
 I forbindelse med Sovjetunionens angreb på Finland i 1939 og de efterfølgende krigshandlinger blev ca. 75.000 finske børn sendt til de andre nordiske lande. Familien Juhl modtog her Tapio Veikko Juhl , som forblev i Danmark. Iflg. Tapio Veikko Juhl  kom der 3.764 børn til Danmark, heraf forblev mellem 410 og 451. I Lunderskov blev der anbragt 6 finske krigsbørn, se Danmark og Finland i 100 år, Tapio Veikko Juhls bidrag, s. 101-126. Se nærmere om familien Juhl og Lunderskov Gjæstgivergaard m.v. Herunder specielt om familien Juhl.
Abeline Nielsen.  Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv har en registrering, hvor fødselsdato fejlagtigt er angivet til 8/6 1881. Det er formentlig også fejlagtigt, når hun anføres at være af Schelde-familien. Endelig er navnet Abeline, ikke Albine.
Men det er korrekt, at det er den eneste datter, Maren, der er med på fotoet.
Abeline er født på Højdegaard som datter af gårdens ejer, "Gaardmand og Sogneforstander"* Johan Lauesen, født i Jordrup (navnet er vanskeligt at tyde i håndskriften, men formentlig som anført). Ved Abelines giftemål med Rasmus Nielsen overtages Højdegaard i Gelballe, hvor de får 3 sønner ud over datteren Maren: Johan Nielsen, der overtog Højdegård efter faderen, Rasmus Nielsen 1898-1910, hvor han solgte gården ved ægtekab med enken på Grønvanggaard i Skanderup, Kirstine M. Nielsen, f. Schelde Jensen. Jens Nielsen, gårdejer i Taps, Niels Nielsen, godsinspektør på Rosenholm.
Det fremgår af Abeline Nielsens dåbs- og dødsattest, at hun er født på Højdegård 16. jan. 1845, Abeline Maria Johansen, død 18. maj 1925. Navnet Johansen fordi faderen hedder Johan (Lauesen).
Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv har opslag, hvor Abeline anføres under Schelde-familien.  Det skyldes  formentlig, at materiale fra Højdegård aktuelt er indleveret af den Schelde-familie, der har overtaget Højdegård.
Rasmus Nielsen, Højdegaard er født i Sdr. Vilstrup, Skovgaarde bye, søn af gårdejer Niels Rasmussen. Kilde: Folketællingen 1845.
 
   
   
   
   
 
 
Sogneforstanderskaberne blev oprettet ved lov af 13. august 1841 (Anordning om Landkommunalvæsnet) og betegnede ledelsen af sognekommuner. Ved lov af 6. juli 1867 blev disse afløst af sogneråd.