Det primære kildemateriale, forhandlingsprotokollerne mangler for tiden efter 1868 indtil 1903. 
Materialet er blevet spist af tidens tand. Ingen ved, hvordan dokumentet er gået tabt.
Problemet søges løst ved en gennemgang af fortrinsvis lokale Kolding aviser, som ligger på Kolding Stadsarkiv som mikrofilm. Dette materiale har dog ej heller mange oplysninger om den lokalpolitiske udvikling i Skanderup Sogn.
Gennemgående er de lokale aviser budbringere om meget dagligdags ting, også i sognepolitikken. Man mærker forbavsende lidt til provisorietidens modsætninger.
Det kan skyldes to ting: enten at provisorietidens modsætninger ikke optrådte lokalt, eller lokalpressen er et dårligt spejl på den lokale virkelighed. Måske en kombination af begge dele.
Men med alle forbehold her en skitse af det billede, som viser sig i det udvalg af lokalaviser, der er gennemgået. 
Det fremgår tydeligt, at hovedopgaverne i lokalpolitikken var fattig- og skolevæsenet samt vejene.
Andet beskæftigede man sig ikke med, eller kun uden for referat, hvis andet skulle have været på dagsordenen. I Skanderup Sogneråd bemærker man dog også en i forhold til det af amtsrådet pålagte manglende vilje til at vedligeholde de 1 til 2 jordemoderboliger i sognet. At amtet skulle tage sig af jordemodervæsenet går helt tilbage til enevælden, især Danske Lov 1683.

Skoler og skolevæsen

Det første, der viser sig om lokalpolitisk aktivitet i Skanderup og Hjarup sogne ved en søgning i datidens aviser, er en annoncering i 1860 om en lærerstilling ved Dollerup Skole.
Denne annoncering sker gennem Ribe Amt med henvendelse til distriktsprovst B. Ramsing i Darum pr. Ribe. 
Annoceringen er desuden bemærkelsesværdig ved at give et godt billede af en skolelærers aflønning på dette tidspunkt.
Fra skole-kirkebilledet fra Skanderup Sogn, 1938, ved vi, at den her første registrerede lærer var K. Birk 1860-76. I en annoncering i Dannevirke 8. nov. 1860 ses det, at K. Birch bliver ansat fra et embede i Gejsing, efterfulgt af 1. lærer N. Nissen 1876-1921.
Den første skole i Dollerup har nok været denne biskole fra 1842-83
Den gamle biskole afløses i 1883 af denne skole i Dollerup.
Og herunder af skolen fra 1923, hvor lærerne helt konsekvent blev hentet af og fra Indre Mission.
Og et lærer-elev-billede fra skolen i 1897. Som broderen, der var lærer i Gelballe, var Nissen her heller ikke tilhænger af Indre Mission. Først med det knebne flertal i sognerådet kunne man konsekvent ansætte lærere, der var tilhængere af Indre Mission. 
Så vidt det kan udlæses af annonceringer og meddelelser i dagspressen får lærerne den bedste læreraflønning i Skanderup, i hovedskolen. Den absolut ringeste aflønning tilbydes de kvindelige lærere, hvor man også i annonceringen ser bort fra, om ansøgerne har en relevant uddannelse.
I Dollerup og Gelballe var der tale om biskoler, og her var aflønningen mindre end i hovedskolen i Skanderup.
Det skal bemærkes, at den her præsenterede annoncering af et lærerembede i Dollerup i 1860 er kundgjort af stiftsprovsten i Ribe. I de efterfølgende annonceringer fra 1870'erne er det det lokale sogneråd, som ansøgninger skal stiles til.
I Ribe Stiftstidende 13. juli 1870 har Skanderup Sogneråd efter ansøgning til Amtsrådet fået love til at erstatte to jordlodder med to køers græsning på de to biskoler med 50 Rd. årligt til hver. I 1860 annonceres disse indtægter for skolelærerembedet i Dollerup: 40 tønder byg, 117 Rd som "offer- og Leilighedsindtægter", skolepenge 23 Rd og 3 Mk, fri bolig og 4 favne bøgebrænde.
I 1873 annonceres der i Dollerup en kvindelig andenlærerstilling til 225 Rd årligt og "sædvanlige skolepenge". I okt. 1875 søger Skanderup Sogneråd Amtsrådet om at måtte nedbryde en tilbygning til Dollerup Skole, der har fungeret som brygge- og bagehus. 

Skole og undervisning i Danmark og lokalt

 
På Ansgars tid Før reformationen Med reformationen Kirkeordinansen 1537/39 Latinskolen i Kolding
Christian 5. Danske Lov 1683 Frederik 4.'s rytterskoler Chri. 6., 1739-40 forordningen Skoler og undervisere før 1814 1814 skoleloven
Underviserne - degne og degnekategorier Degne i Skanderup og Hjarup. Og i Skive Folkeskolens lærere Skolebygninger Skolebygninger i Skanderup Sogn - i Dollerup
Pietisme, stærke jyder Præster og lærere i Skanderup Sogn Valgmenigheden  

Lokalvalg fra 1868 

Det er yderst begrænset, hvad der i pressen er fundet om egnens lokalvalg.
Det var først med indførelsen af forholdstalsvalg (og kvindelig valgret) i 1908, at det kommunale selvstyre nærmede sig det, vi i dag anser for frie og lige valg.
Med den gennemsete grundlov af 1866 blev valgretten i forhold til 1849 grundloven priviligeret.  De mest velstillede (den skattepligtige indkomst afløser tdr. hartkorn) kunne for hver stemme få dobbeltrepræsentation, og i Landstinget udpegede kongen på forhånd 12 af Landstingets 66 medlemmer.

Sogn og sognerådsformænd 1903-54

Sognerådets forhandlingsprotokoller 1868-1903 er bortkommet og kan derfor ikke benyttes til at klarlægge sognerådsaktiviteterne i denne ellers yderst interessante periode. Dels p. gr. af jernbanens opkomst og derfor Lunderskovs tiltagende betydning i sognet. Men også - og ikke mindst - fordi det kunne have været interessant at kortlægge sognerådets aktiviteter i spændingsfeltet mellem pastor C. J. Moe og hans præference for Højre, sammenholdt med provisorietidens forfatningskamp, der forrykkede balancen mellem de partipolitiske modpoler Højre og Venstre, oppositionspartiet, som netop i perioden, hvor Moe i 1885 kom til Skanderup, gik ind i den afgørende magtkamp mod Estrups provisoriske finanslove. Venstre havde flertal i Folketinget, men det behøvede regeringen og Estrup ikke tage sig af med et flertal i Landstinget og kongens ret til at udnævne regeringen uanset flertallet i Folketinget.
Moes ankomst til Skanderup i 1885 var netop året, hvor Danmark formentlig har været tættest på en revolution. Der dannedes riffelforeninger og agiteredes for skattenægtelse over for en regering, der ikke ville respektere folketingsflertallet, dvs. Venstre og et også stadig stærkere Socialdemokrati. Regeringen svarede igen med "mundkurvecirkulærer" og konsekvente foranstaltninger imod det spirende folkelige oprør, som oven i købet blev ledsaget af et skudattentat mod Estrup i 1885.
Det kunne have været interessant at få klarlagt de lokale spor, som denne forfatningskamp også må have efterladt i Skanderup Sogn. Men her må der inddrages andet materiale til belysning af forholdene, først og fremmest den lokale presse.
Ud fra de gennemgåede sogneforhandlingsprotokoller kan det konstateres, at Indre Mission i 1913 erobrede sognerådsformandsposten, som blev bibeholdt uafbrudt indtil 1954.
Fra 1903 indtil 1913 var Thomas Hansen, gårdejer i Klebæk og P. Midtgaard, gårdejer i Nagbøl sognerådsformænd som de sidste repræsentanter, før Indre Mission erobrede flertal og formandspost.
1913-1919 blev tømrermester J. C. Hansen, Lunderskov sognerådsformand som konsekvens af Indre Missions flertal på 5 ud af sognerådets 9 medlemmer. 
Man kan fastslå det indremissionske flertals medlemmer ud fra de sammenhænge, hvor de gjorde fælles front i sognerådsarbejdet.
Johan Nielsen, gårdejer i Skanderup, efterfulgte J. C. Hansen som formand 1919-1923, og han blev efterfulgt af gårdejer Knud Knudsen, Gjelballe, sognerådsformand 1923-1943.
Politisk repræsenterede Johan Nielsen og Knud Knudsen henholdsvis Højre / Det Konservative Folkeparti og Venstre.  Man kan muligvis sige, at de repræsenterede henholdsvis tiden under og efter C. J. Moe med deres respektive partipolitiske tilknytning. Knud Knudsen det forventelige, Venstre som repræsentant for gårdejerstandens naturlige politiske orientering. Johan Nielsen også repræsentant for gårdejerstanden, men præget af tiden under C. J. Moe og den vækkelsesagtige tilstand under Indre Missions første tid i sognet, hvor der i vid udstrækning blev en orientering mod Højre / Det Konservative Folkeparti som et resultat af Moes forkyndelse og holdning til politik.
Det kan i forhandlingsprotokollerne konstateres, at de to her nævnte arbejdede sammen, hvor det drejede sig om en indre missionsk linje, først og fremmest ved skole og læreransættelser i den periode, hvor de begge sad i sognerådet, dvs. indtil Johan Nielsens afgang fra sognerådet i 1933.
Som illustrerende eksempel forhandlingsprotokollen fra 18.11.1927. Her protesterede fire fra mindretallet (ud af ni) mod den ensidige ansættelse af lærere med tilknytning til Indre Mission. Protesten blev imødegået i fællesskab af sognerådsformanden, Knud Knudsen, der var erklæret venstremand, og den tidligere sognerådsformand 1919-23, Johan Nielsen, som var konservativ, men begge fra flertalsgruppen, Indre Mission. Eksemplet er helt symptomatisk for samarbejde og skillelinjer i sognerådet - at skillelinjer ikke var partipolitiske.
Mindretallet klagede til ministeriet, hvilket blev taget op som selvstændigt punkt 9.2.1928, hvor flertallet karakteriserede klagen som en "tendentiøs" fremstilling.
Det konkrete i sagen var besættelse af en tredjelærerstilling ved Dollerup Skole , men protesten afspejler, at der her har været tale om et mønster med at foretrække lærere med tilknytning til Indre Mission, hvilket man ikke har været så tilfreds med i mindretallet. Ud over den her nævnte klagesag, har der tidligere været gjort bemærkninger o. læreransættelser, f. eks. i Gjelballe i 1918 , hvor også en lærer med indremissionsk tilknytning var blevet foretrukket iflg. forhandlingsprotokollen 8.4.1918.
Alle de her nævnte lærere ses repræsenteret på kirke-skole billede fra sognet.
Det kan således konstateres, at der har været samarbejdet omkring det holdningsmæssige, religionen, og formentlig helt uanset politisk observans i øvrigt.
Derimod kan der også konstateres divergerende interesser i det indremissionske flertal, f. eks. i planer omkring udretning af en vej gennem Skanderup by. 
I 1932 blev der af Johan Nielsen og den lokale, indremissionske smedemester i Skanderup - begge medlemmer af sognerådet - protesteret mod udretning af vejen gennem byen. Argumenterne var, at det var for dyrt, og at det generede de berørte parceller, f. eks. Johan Nielsens, der ville få en offentlig vej helt ind til gården. Smedens forretning ville komme til at ligge væk fra den nyetablerede vej. 
Sognerådet under den også indremissionske formand Knud Knudsen vedtog og gennemførte uanfægtet vejføringen.    
 
 
Ribe Stiftstidende 11. marts 1868.
I Ribe Amtsråd behandles vejanlæg fra Thinghøjgård over Dollerup til Lunderskov Station. Skanderup sogneråd afviser at bidrage til vedligehold af vejen.
"Skanderup Commune paalægges at udrede 1 Rd. pr. Tde Hartlkorn ..."
Ribe Stiftstidende 23. dec. 1881, Hjarup-Vamdrup fritages for vedligehold af Jordemodervej Skanderup - Gelballe, en bivej, en gangs betalin 450 kr. , der skal være afviklet i 1886, Ribe Stiftstidende 23. dec. 1881.
14. marts 1870
Andragender til Ribe Amtsråd om tilskud fra kommunekassen til "den fri fattigkasse", i Skanderup om  "indtil 50 Rd". De frie fattigkasser var en mulighed for kommunerne til at undgå permanent fattigunderstøttelse. 100 Rd 13. marts 1874.
14. juli 1871 andragende til Amtsrådet om at reducere skolelærerembedets jordlod.
24. sept. 1873 indstilling fra Skanderup Sogneraad til Amtsraadet om bidrag "en i Sognet oprettet Sygekasse ..."
29. maj 1874, Skanderup Sogneråd har ikke iværksat reparation af jordemoderbolig, som var vedtaget i Amtsraadet.
Kolding Folkeblad 28. juni 1876. Der søges bestyrer til den nyopførte fattiggård. 24. maj 1878 holdes der auktion over den gamle fattiggård Skanderup Mark, matr.nr. 23.
Ribe Stifstidende, f. eks. 4. dec. 1879. Artikler fra Amtsrådets behandling af klager over den ringe vejføring fra Kolding over Hvilsted fra Harte, Seest, Lejrskov og Skanderup sogneråd over Ribe Landevej. Tilsvarende klager inkl. Hjarup-Vamdrup sogneråd over Herredsvejen fra Kolding til o. Vamdrup.
Kolding Folkeblad 25. april 1882, der annonceres prøvevalg på Lunderskov Kro i anledning af suppleringsvalget til Skanderup Sogneraad, underskrevet "flere vælgere".
Pastor Moe Skanderup optræder ofte i både lokale og andre lokalaviser, hovedsageligt med mødeannonceringer for Indre Mission. En gennemgående annonceringsformulering er, at mødet afholdes "om Gud vil". 
Kolding Folkeblad 28.juli 1887. U. Birkedal, sognepræst i Ribe bebrejder Kolding Folkeblad at viderebringe selvfølgelig usande, onsindede rygter, at pastor Moe skulle have "udtalt ønskeligheden af en almindelig kogning og skoldning af Grundtvigianere i Lihed med Oldenborrerne ...", som dette år havde været en plage. Det kan en præst og en mand på henved "de fyrretyve Aar" ikke finde på. 9. august 1887 spørger samme præst Moe, om han virkelig skulle have udtalt noget så udannet, ukristeligt og ungdommeligt. Samme spm. stilles 10. aug. 1887 i Skive Folkeblad. Og i Bornholms Tidende 12. aug.  1887, Roskilde Dagblad 16. aug. 1887. 20. dec. Skive Folkeblad refererer, at pastor Moe i Dansk Kirketidende har fralagt sig de anførte udtalelser, men kun at have sagt, at grundtvigianerne "summer omkring os som Oldenborrer", ikke at de skulle behandles ligeså.