Skanderup og Hjarup Sogns hartkornsopgørelser i 1688 og 1844

Koldinghus Rytterdistrikt oprettedes i 1680 og blev solgt på auktion 1765-67. Her blev en del bønder i bl.a. Andst Herred - og hermed Hjarup og Skanderup Sogn - selvejere, og denne proces fortsatte og førtes til ende med landboreformerne, hvor selvejet helt afløste de tidligere landsbyfællesskabers driftsformer.
Landboreformerne fandt sted i flere omgange. Ophævelse af fællesskabet om overdrevenes græsningsarealer mellem flere byer skete med Forordningerne 29. december 1758, 28. december 1759 og 8. marts 1760, ikke som påbud men som opfordring. Herfra gik reformerne af landsbyfællesskabet gradvist videre med forordningerne 27. juli 1769, 13. maj 1776 og endelig den samlende lov af 23. april 1781. Fra 1781 tog udskiftningen fart, da regeringen stillede krav om gennemført udskiftning for at tillade bortsalg af fæstegårde til selveje. Omkring 1810 var udskiftningen af de danske landsbyer stort set afsluttet.
Landboreformerne betød en markant forøgelse i de tre landsbyers dyrkede areal, kan man se ud fra 1688 og 1844 matriklerne. Især i Hjarup
I Hartkorns Extract for Anst Herred finder man Skanderup Sogn fordelt således: Nagbølle og Dollerup Byer samt Drabæks Mølle s 136ff, Lunderskov og Gielballe Byer, s, 140ff, Skanderup Bye, s. 147ff. Her finder man det gamle hartkorn (1688) og det nye (1844) fordelt på gårde og byer. Man kan her først og fremmest se, hvilken ændring i hartkorn, udskiftningen og landboreformerne medførte, både for de enkelte gårde og for landsbyerne. Her medtages kun de bymæssige ændringer. 
1. 1688 matriklens gårde og arealer 2. Samlet htk fra 1688-1844 3. Nagbøl 4. Dollerup
5. Lunderskov 6. Skanderup 7. Hjarup 8. Gelballe
1688 matriklen for Hjarup Sogn findes i Markbog 845, starter i læg 373. 1688 matriklen for Skanderup Sogn findes i Marbog 843, starter i læg 1.
1688 og 1844 matriklen ligger på hver sin side af landboreformer og udskiftning. Men er i bund og grund enevældens skattereform, som med reformerne måtte opdateres.
Den ny matrikel 1844 skulle afløse den gamle matrikel 1688, der var blevet utidssvarende som beskatningsgrundlag. Kun agerjorden var opmålt i 1682-83, nyopdyrket jord herefter var skattefri.
Først 1786 blev det forbudt at fraskille jord fra matrikulerede ejendomme uden deling af hartkornet - hvilket havde gjort en del ejendomme skattefri.
 
Skanderup og Hjarup Sognes samlede hartkorn
Gammel matrikel 1688
Gl. %
Landsbyerne
Ny %
Ny Matrikel 1844
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
59
2
2
115/16
25
Nagbølle og Dollerup, Drabæks Mølle
29,3
 
 
107
7
 
13/4
82
85
5
2
36
Lunderskov, Gjelballe
33,2
121
5
3
1/4
43
94
4
1
3/10
39
Skanderup
37,0
135
4
1
44
239
4
2
13/4
100
Hele sognet
100
365
1
1
53
94
3
3
3/4 
100
Hjarup Sogn
100
150
 
2
23/4
60
 
1688 matr.
Gårde
I alt
 
antal
Tdr. hartk.
Tdr. hartk.
Dyrket tdr.l.
Skanderup
17
93,74
94,94
549,0
Gelballe
12
52,65
52,65
326,2
Hjarup
17
92,52
94,06
530,5
For Hjarup er by og sogn slået sammen i hartkornsopgørelsen.
 
I alt er der i sognet med den nye 1844 matrikel 169 matrikler. Heraf er der 19 nye matrikler.
 
Nagbølle Bye i 7 her udvalgte matrikler af 8, ingen nye.
I Nagbøl har de mindste matrikler her den største hartkornsvækst fra 1688 til 1844, de to største matrikler har henholdsvis en relativ lav og en relativ høj vækst %. Det er matrikel nr. 3, Nagbølgaard, der har den 3. største vækst % i Nagbøl. Se Nagbøl neden for.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
7
 
3
1
1
Præstegård
9
4
1
23/4
34
9
6
1
23/8
3
Nagbølgaard
17
5
1
 
82
4
2
2
2
4
 
6
6
 
 
56
3
4
1
1
5
 
3
7
3
1
9
4
2
2
2
6
 
7
1
2
 
67
1
6
3
1
7
 
3
4
3
110
 
4
2
2
8
 
1
 
2
2
142
 
 
 
 
 
Dollerup Bye i 11 her udvalgte matrikler af 14, 3 nye matrikler, 15,16, 18B.
I Dollerup er den absolutte højdespringer i hartkornsforøgelsen Drabæks Mølle tæt fulgt af matrikel 17, et af de mindste brug. Væksten for de større brug ligger under gennemsnittet.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
9
 
 
1/4
9
 
13
7
1
1/4
54
3
1
3
3/4
10
 
6
1
3
2
93
5
5
 
23/8
11A
 
9
2
1
1/4
64
 
2
3
1
11C
 
 
4
1
1/4
51
3
4
1
7/8
12
 
5
3
3
23/4
55
2
5
3
217/24
13
Drabæks Mølle
8
6
3
23/4
233
1
5
1
1
14
 
2
4
3
23/4
57
 
 
 
 
15
 
2
4
3
3/4
100
 
 
 
 
16
 
1
7
3
1/4
100
 
1
1
2
17
 
 
5
1
21/4
276
 
2
3
1/8
18A
 
 
5
1
13/4
95
 
 
 
Skanderup Bye i 19 her udvalgte matrikler af 59. 5 nye matrikler, 1, 20-24.
Den største vækst i Skanderup med udskiftningen var de nye matrikler, som ikke eksisterede før 1844 matriklen. De største gårde, matriklerne 6-7, 8, 9 og 12, fordelte sig med en sammenlægning af matrikler til Wissingsminde, der hermed voksede betydeligt i forhold til før udskiftningen, og den største fremgang i øvrigt for matrikel 9 (Skanderup Nørgaard) og 12 (Skanderupgaard, den tidligere sædegård) med henholdsvis 75 og 37 %.
 
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
 
 
 
 
Skolelærerjord
 
6
2
100
1
5
2
 
2a og b
Præstejord
2
3
 
2
46
 
2
2
½
3a
Mariegaard
 
3
1
½
30
7
1
1
4a
7
3
1
1
3
2
4
 
2
5
Buchs Gaard
3
6
3
1
53
15
4
3
3/5
6
Wissingsminde
12
1
3
1
-22
 
 
 
 
7a
8
1
1
100
10
5
1
2
8a
Grønvanggaard
13
3
2
½
26
10
7
1
1
9a
Sk. Nørgaard
19
 
3
½
75
3
7
3
½
10a
Ejersminde
4
2
1
½
8
2
5
 
10b
Jægerspris
4
5
2
23/4
79
3
2
 
1
11a
Langagergaard
5
7
0
2
81
2
 
1
11b
Koløkkegaard
1
7
 
 
-9
10
5
3
1
12a
Skanderupgaard
14
5
 
2
37
4
2
 
2
13a
Helenesminde
4
4
1
6
4
5
1
14a
Harbogården
7
6
1
11/4
66
1
6
 
25/16
14b
Hagstedgaard
1
2
1
11/4
-27
2
1
 
14c
1
5
2
1
-21
1
5
 
9/10
16a
Damkjærgaard
3
2
3
106
2
5
1
½
17
Rørkjærgaard
4
 
2
½
53
 
 
 
Lunderskov Bye i 13 her udvalgte matrikler af 32, 5 nye matrikler.
I Lunderskov er højdespringeren i vækst af hartkorn klart Rolles Mølle. Ellers sker hartkornsforøgelsen i de mindre brug, herunder også med den nye matrikels nyoprettede.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
 
 
 
 
 
1
1
2
½
100
3
1
2
1
2a
 
4
2
1
23/4
35
2
3
 
15/24
2b
 
2
3
1
1/4
-1
4
2
2
3a
 
4
4
1
13/4
5
2
6
1
4a
 
3
6
2
21/4
37
2
3
 
3/4
4b
 
3
 
2
2
29
5
3
1
17/8
5
 
7
1
 
11/4
32
1
6
1
27/8
6
 
2
6
3
11/4
59
1
4
 
11/4
7
 
1
6
1
3/4
18
 
6
3
23/16
8
 
1
7
1
2
122
 
 
 
 
9
 
1
1
 
1/4
100
3
4
2
2
10
Rolles Mølle
9
5
2
171
 
5
3
21/4
11a
 
1
 
 
2
38
 
 
Gielballe Bye i 14 matrikler af 56, 8 nye matrikler.
Der er ingen decideret store hartkorn (o. eller over 10, gns. er o. 5 tdr.). Ud over at den samlede hartkornstilvækst i Gielballe og Lunderskov er sognets laveste, så er fordelingen i Gielballe overordentlig jævn. Matr. 29A bliver landsbyens største og har den største vækst på 53 %.
Gammel matrikel
Matr.nr.
Gård
Ny Matrikel
% vækst
Tdr
Sk
Fk
Alb
Tdr
Sk
Fk
Alb
5
3
1
11/4
20a
 
6
3
2
3/4
18
 
6
3
13/4
20b
 
 
5
2
 
-20
5
 
1
1/4
21a
 
6
6
3
2
36
2
1
 
2
22a
 
3
2
 
1
52
3
 
 
11/3
23a
 
3
3
2
2
15
3
1
2
13/4
24
 
3
6
3
2
21
1
5
1
22/3
25
 
2
1
 
1
27
2
6
3
3/5
26
 
3
2
2
13/4
17
2
3
3
½
27a
 
2
4
2
13/4
6
5
 
3
21/4
28
 
7
1
 
1/4
39
4
6
2
29a
 
7
3
 
3/4
53
2
6
2
2
30a
 
4
 
 
11/4
42
2
1
 
 
30b
 
2
5
2
11/4
27
2
6
2
32
 
3
1
1
13/4
12
                         
 
Hiarup Sogn og Bye
 
Elisalund
Enghøjgaard
Hjarupgaard
Hjarup Vestergaard
Tankedal
Thomasminde, udskilt af Mejerigaarden
Østergaard
Enghavegaard
Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard
Højvang
Lerkenborg
Svanemoselund
Søslettegaard
Fredensbo
Lindegaard
Poulsminde
Baungaard
Sandholmgaard
Nordskovgaard
De mest præcise oplysninger om gårdene i Hjarup får man i utrykte publikationer af Johs. Friis, Gårdene i Hjarup[i]. Der var iflg. denne undersøgelse 18 gårde o. 1700, hvoraf de fleste, 15 hørte under Kolding Rytterdistrikt, heriblandt 5 selvejergårde.[ii] Antallet af gårde er i dag ændret som et resultat af sammenlægninger og nyoprettelser.
[i] Johs. Friis, Gårdene i Hjarup Oplysninger om ejerforhold. Utrykt publikation på Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup. Johs. Friis er gået særdeles grundigt til værks, har orienteret sig i matriklerne fra 1644, 1688 og 1844. 1688 matriklen angiver Friis, at han ikke har, derimod har han de to andre.
[ii] Mejerigaarden, herfra udskilles i 1733 Thomasminde, Enghavegaard, Toftegaard, der senere blev til Hjarup Damgaard, Hjarupgaard, Hjarup Vestergaard, Enghøjgaard, Mariegaard, Elisalund, Østergaard, Halvgaard / Skovhøjgaard. Hertil kommer Højvang, Tankedal, Lerkenborg, Svanemoselund, Søslettegaard, Fredensbo, Lindegaard, Poulsminde, Baungaard, Sandholmgaard, Nordskovgaard. Se matrikelkort m.v. for Hjarup.
 
Der forekommer ikke at være belæg for mere vidtgående konklusioner omkring jordfordelingen før og efter landboreformerne, fra den gamle til den nye matrikel.
1) De største hartkornsforøgelser skete på sognets 2 møller, Drabæks og Rolles Mølle. Desuden 2) forøgelser på en række mindre matrikler. 3) Kun i mindre grad hartkornsforøgelser på de større matrikler, herunder selvejernes.
Ud over dyrkningsfællesskabet og fæstesystemet var det et problem for bønderne, at godsejerne var pålagt at udpege soldater til 6 års tjeneste ved ordningen med permanent soldaterudskrivning fra 1701 (landmilitsen). Bønderne blev boende, men skulle bruge sparsom fritid til eksercits, prygl og at være udsatte for faren for krig, svenskekrigene. Desuden fra 1733 stavnsbindingen, der efterhånden kom til at gælde alderen 4-40 år med binding til det gods, hvor man var født. 
Kigger vi nærmere på Skanderup by, kan vi se, at byens største gårde efter udskiftningen og landboreformerne ligger her i den skikkelse, som stort set varede ved til langt ind i 1900-tallet.
 
Når de oprindelige matrikler fra 17-1800 tallet anføres så detaljeret for Skanderup, er det først og fremmest fordi Skanderup så tydeligt (endnu) har bevaret store dele af den historiske matrikulering, dvs. de gamle gårde.
 
I Nagbøl, Dollerup - især - og Gjelballe er der tale om langt mindre lokaliteter, og her er koncentrationen i den bymæssige bebyggelse derfor også langt mindre udtalt.
 
Den udskiftning med landboreformerne, der ligger mellem de to matrikler, havde som formål at samle bøndernes splittede jorder og give dem forholdsvis lige så megen samlet jord, som de før havde haft i strimler, fordelt på vange, åse og agre. Opmåling og fordeling skete ved kongeligt udnævnte landmålere, der skulle opmåle efter areal og bonitet (hartkorn). Og det gjorde man så på forventet efterbevilling, at bønderne frivilligt gik ind i udskiftningen, enten det var som fæstere eller selvejere (langt de fleste).
 
1844 matriklen som beskatningsgrundlag skyldes først og fremmest landboreformernes udskiftning, herunder udflytning af gårde og omfordeling af jord, men også opdyrkning af hidtil utakseret jord.
 
Det fremgår tydeligt, at der er tale om en forøgelse af hartkornet i begge sogne, størst i Hjarup i tiden mellem de to matrikuleringer.
Hjarup og Skanderup by var stort set lige store m.h.t. antal gårde og tdr. hartkorn, Gelballe mindst. 
Det fremgår tydeligt, uanset om synsvinklen lægges på landsbyernes % andele i hartkornsforøgelsen mellem 1688 og 1844 eller deres procentuelle vækst, at der var tale om en forøgelse af hartkornet i sognene (henholdsvis 53  og 60 %).
Det fremgår lige så markant tydeligt, at hartkornsforøgelsen især skete i Nagbøl og Dollerup med Drabæks Mølle. Drabæks Mølle er opført under Dollerup, har matr. nr. 13. Der var her tale om en forøgelse fra 2 tdr., 5 sk, 3 fk, 2½ alb. til 8,6,3,2½, dvs. en vækst på 241 %, langt over hartkornsforøgelsen i selv dette vækstområde.
Også Rolles Mølle, matr. nr. 10, under Lunderskov by forøgede sit hartkorn betydeligt, fra 3,4,2,2½ til 9,5,2,1½., dvs. 178 %. Rolles Mølle havde både før og efter hartkornsforøgelsen større hartkorn end Drabæks Mølle.
Selv om Rolles Mølle har bidraget til hartkornsforøgelsen i Lunderskov, Gjelballe fra gammel til ny matrikel, så er det stadig helt klart i Nagbølle, Dollerup med Drabæks Mølle, hartkornsforøgelsen sker.
På matrikelkort over Skanderup 1820-47 ser man tydeligt resultatet af landboreformernes udskiftning i Skanderup. Skanderup by ligger stadig midt i markarealerne. Kigger man nøje efter, kunne det se ud til, at Skanderupgaard, den tidligere sædegård (matrikel 12a) Skanderupgaard i 1820 stadig havde en betragtelig størrelse, hvilket også fremgår af den ”ny matrikel”, 1844 matriklen.  
De største hartkornsforøgelser skete på Skanderup Sogns to møller, Drabæks og Rolles Mølle. Desuden skete der i begge sogne forøgelser på en række mindre matrikler. Kun i mindre grad var der hartkornsforøgelser på de større matrikler, herunder selvejernes. 

 

Sognets landsbyer, matrikelstørrelser fra 1688 indtil 1844 matriklen

Det er ikke her hensigten at lave en fremstilling, hvor man kan følge de enkelte gårde og deres ejere. Her må man gå til Thomas Christensen, Skanderup Sogns Historie.
Derimod er det hensigten at få et overblik over, hvorledes de enkelte brug, matrikler udviklede sig mellem den gamle og den nye matrikel, dvs. hvilken betydning landboreformerne fik for den gamle jordfordeling efter tofternes størrelse. Om muligt også, om der kan konstateres afvigende forhold for de ret få selvejere.
Ikke alle matrikler vil blive medtaget, i princippet kun de mest illustrative for udviklingen. Som hovedregel er matrikler under 1 tdr. undladt, hvis de ikke er skønnet vigtige til beskrivelse af en tendens i udviklingen.
 
 
Landsbyen Skanderup.
Kort-uddrag fra 1820-47 matriklen.
Man kan på matrikelkortet neden for identificere flg. gårde:[1] 1. en tidligere selvejergård, senere lagt ind under Wissingsminde, 2. Mariegaard, 3. Helenesminde, vel o. det nuværende Kastanie Alle 24, nu udflyttet til position lidt sydvest for Mariegaard, 1820 jordlod er overtaget af Wissingsminde[2], 4. Grønvanggaard, hvor man kan se, at gården havde to bygninger, laden og kostalden op til / ind i en med Wissingsminde fælles markvej og det, der med vejudretningen i Skanderup i 1932-33 blev til den senere Kastanie Alle, 5. Skanderupgaard (matrikel 12a), som stadig var en af de største gårde i 1820, 6. Damkjærgaard, mellem Grønvanggaard, og hvor Skanderup Skole  fra 1908 kommer til at ligge, flyttes senere ud af byen mod Skanderup Landevej, 7. nu nedlagt gård, under Wissingsminde, 8. ligger, hvor brugsen senere blev placeret, lagt under Skanderupgaard, 9. har været beliggende ved den vestlige Wissingsmindevej, har været under Grønvanggaard, nu nedlagt, villa, benyttet af bl.a. Mariegaard som aftægtsbolig, 10. Tvedsgård, senere flyttet til Klebæk, 11. selvejergård mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, også lagt under Wissingsminde, 12. Harbogaarden, senere fodermesterboliger for Mariegaard, søndagsskole m.v., 13. Ejersminde, 14. og 16. tidligere Skanderup Nørgaard, før den blev flyttet til Egeskovvej, 15. Langagergaard Smedegyden, nu flyttet til Klebæk, 17. præstens anneksgaard, mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, senere overtaget af Wissingsminde. Lidt syd for Helenesminde har desuden ligget den tidligere degnetoft på ca. 12 td. land, som bl.a. lærer Skovgaard havde. Desuden har der vist været flere nu nedlagte eller udflyttede gårde o. smedegyden.
Af de 17 gamle gårde i 1688 matriklen bliver der med landboreformernes begyndende udskiftning, fra 1774 iflg. TC 24 matrikler, hvortil kommer yderligere 4 huse, altså 28 matrikler i alt.
 


 
 
I store dele af Jylland, herunder Andst Herred, havde man som variant til trevangsbruget sædeskifter, hvor hver vang / tægt dyrkedes 3, 4, undertiden i 5 år. Men det betød så også, at hvilejorden fik mere end et hvileår. Hvileåret var en nødvendighed, da der ofte var mangel på gødning, ikke mindst fordi dyreholdet antalsmæssigt var langt mindre, end det blev i løbet af 1800-tallet med selvejerbrug og forbedret teknologi.
Med 1688 matriklen fik man opmålt og overblik over antal landsbyer, gårdene og fordelingen på herreder og de i 1682 nyoprettede amter. I Koldinghus Amt var der relativt mange landsbyer, 230 i 1682.
I landsbyerne, også i Skanderup og Hjarup Sogn, lå hver gård på tofte af varierende størrelser. Toften indeholdt bygninger, kål-, abildgård m.v., og toftens størrelse var efter landskabslovenes bestemmelser retningsgivende for gårdens andel af den fælles bymark.[5]
Jord- og dyrkningsfællesskabet i Skanderup og Hjarup Sogn omfattede fæste- og selvejergårde. Praktiske forhold medførte en omfattende fælles regulering, bl.a. i forbindelse med hegn og gærder og andre større arbejder, ligesom justering og omfordeling af de tilmålte ressourcer, betegnet rebning og omrebning, skete inden for jordfællesskabets rammer. Uden for fællesskabet lå tofterne, der var indhegnede, mindre jordstykker ved de enkelte gårde, samt anden særjord, ofte betegnet enemærker eller løkker.[6]
Til bestemmelse af de enkelte landsbyer er der i en Skanderup sognehistorie benyttet matrikelkort og -ansættelser 1688, 1844, 1883 og enkelte andre kort. Desuden fotokopier af skøder m.v. samt et ret righoldigt fotografisk materiale.[7]
I denne sognehistorie benyttes til bestemmelse af sognets gårde en ”gammel” og en ”ny matrikel”.
Den gamle er Christian 5.’s 1688-matrikel.[8] Selv om denne matrikel i forhold til 1662-64, Landgilde- og Amtsstuematriklen[9] var overordentlig grundig og levede op til statsmagtens behov for at få et præcist grundlag for beskatningen, blev det med landboreformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-, begyndelsen af 1800-tallet nødvendigt med en ”ny matrikel”, som først var afsluttet i 1844. Der blev massivt inddraget overdrev og krat i de enkelte landsbyer samtidig med udskiftningen. Den nye matrikel havde også mere graduerede bonitetsbestemmelser end 1688-matriklen.
En oversigt over de to matrikler for sognets enkelte gårde finder man under Miljøministeriet, Geodatastyrelsen.[10] Man kan benytte de to matrikler til at sammenligne landsbyernes hartkornstørrelser i landsbyernes gårde før og efter udskiftningen.
Matriklerne har en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse er igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).[11]

Krongods i Koldinghus Len

I Koldinghus Len havde Frederik 2. i 1578—79 ved mageskifter med adel og Ribe Domkapitel samlet alt gods i Andst, Brusk, Elbo, Holmans og Jerlev Herreder under kronen.
Iflg. 1688 matriklen var der i Andst Herred 314 gårde, heraf 11 enestegårde.[17] De 314 gårde havde 1504,02 tdr. hartkorn, dvs. gennemsnitsstørrelsen var 4,8 tdr. hartkorn. Hertil kom 55 huse med jord, 5 huse uden jord. Der var 1552,65 tdr. hartkorn i alt inkl. huse med jord.[18] Skanderup og Hjarup, 2 af de største byer i og omkring Skanderup Sogn havde hver 94 tdr. hartkorn. Man kan heraf udlede, at når der har været 17 gårde i henholdsvis Skanderup og Hjarup i 1688, så har gennemsnitstørrelsen været o. 5 tdr. hartkorn, lidt over herredsgennemsnittet.Landboreformerne lokalt
Med udskiftningen blev landsbyernes i spredte strimler fordelte arealer samlet til sammenhængende brug, landsbyfællesskabets geografiske diversitet blev ophævet, og vi fik starten på de enkeltstående brug, der kendes i dag.
Matrikelkort Hjarup 1846.
I Hjarup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegård, matr. 9a, Lindegård, matr. 12a, Enghavegård, matr. 4a, Præstegården, matr. 1a, Damgård, matr. 15a, Mejerigården, matr. 6a, Thomasminde, matr. 7a, Vestergård, matr. 13e, Kastaniegården, matr. 1n, ved Slottet, 28b, Enghøjgård, matr. 5a, Hjarupgård, matr. 2a[19].
   
 
Matrikelkort Gelballe 1846.
I Gelballe er der stadig i dag flg. gård som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklernee: Kirstinelund, matr. 29s, Gelballehave, matr. 20a, Gelballegård, matr. 21a, Højdegård, matr. 23a, Rold, matr. 24a, Lille Bremhøjgård, matr. 27a, Store Bremhøjgård, matr. 33a, Dortheasminde, matr. 28a, Elisabetslyst, matr. 29a, Østergaard, matr. 31a.
 
 
 
 
 
Matrikelkort Skanderup 1846
I Skanderup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegaard, matr. 4a, Wisingsminde, matr. 6a, Helenesminde, matr. 2a, Grønvanggaard, matr. 8a, Skanderupgaard, matr. 12a, Ejersminde, matr. 10a.