Danmarks landboreformer
Denne samtidige illustration af en fæstebonde op til landboreformerne er givet tendentiøs i den forstand, at den dækker det reformvenlige synspunkt. | Fæstebønder til bystævne, som ser ud til at være glade for fællesskabet. Desværre er Rasmus Christensens akvarel en senere tids opfattelse, o. 1900. Frimærkemotiv. Om fæstebønderne i almindelighed har været så begejstrede for "frisættelsen", som Eckersbergs maleri giver udtryk for, skal nok tages med god portion skepsis. |
Hjulploven, landsbyfællesskabets teknologiske forudsætning. | ||
Arden, pløjeredskab siden jernalderen.
|
Muldfjælsploven var forløberen for hjulploven, hvor hjulene udgjorde forskellen. Elmelunde Kirke, Møn. Kalkmalerierne er dateret til 1462-1507.
|
Hjulploven [3] Se også afbildning efter kalkmaleri i Hald Kirke. Muldfjælsploven er her med hjul. Nederst Gl. Estrup, Landbrugsmuseet.
|
Trevangsbruget
Landboreformer og hartkornsopgørelser i 1688 og 1844
Langt de fleste illustrationer af muldfjælsploven er med hjul, altså hjulploven. Her illustreres den mere effektive jordvending end med arden. Og tilpasningen til lange agre. |
Dansk landbrug efter landboreformerne, oversigt
Bruttofaktorindkomst 1818-1975 i 1929 priser |
|
|
Anna Ancher I Høstens Tid 1901
|
Bruttofaktorindkomst 1828-1856, 1929 priser i logaritmisk skala
|
Hjulplov som model | Hjulplov Gammel Estrup | Svingplove Landbrugsmaskiner, -redskaber, Gl. Estrup |
Svenskharve Museum Odense | Landbrugsmaskiner 1856, annonce fra H. P. Allerups Maskinfabrik, Odense. Bemærk svingplove og svenskharver. |
BFI og landbrugsproduktion 1850-1900, 1929 priser, log skala
|
Landbrugsproduktionen 1850-1900 i log skala
|
|
Bruttofaktorindkomst 1896-1914, 1929 priser
|
|
Bruttofaktorindkomst 1914-1918, 1929 priser
|
|
Bruttofaktorindkomst 1918-1930, 1929 priser |
Bruttofaktorindkomst 1939-1945, i 1929 priser |
Bruttofaktorindkomst 1818-1975, 1929 priser | |
Denne og efterfølgende diagrammer er konstrueret ud fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark 1720-1914, 1984, bind 2 med tabeller, s. 249-260. |
Bruttofaktorindkomst 1818-1975 i 1929 priser, logaritmisk skala. | |
Diagrammer her er baseret på statistik fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at de er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. BFI kan oversættes til den samlede produktion uden skatter, tilskud og afgifter. Det kan være vanskeligt at aflæse grafiske vækstforløb når der benyttes absolutte tal. I logaritmisk skala kan man bedre sammenligne kvantitativt meget forskellige talstørrelser. Her ikke mindst stigningstakten. |
Bruttofaktorindkomst 1828-1856, 1929 priser | Bruttofaktorindkomst 1828-1856, 1929 priser, logaritmisk skala |
Diagrammer her er baseret på statistik fra Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. 1929 priser betyder, at tallene er faste, dvs. renset for inflation. Nationalregnskabsbegreberne (faktor, produktion og indkomst, netto og brutto) bruges og defineres af Danmarks Statistik. I logaritmisk skala ser udviklingen ud som diagrammet t.h. |
Bruttofaktorindkomst 1850-1900, 1929 priser | |
Man kan af diagrammet se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var landbrugskrise og afdæmpet vækst. |
Bruttofaktorindkomst 1896-1914, 1929 priser | |
Sv. Aa. Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, 1984, bilag, bd. 2, s. 249-260. |
Bruttofaktorindkomst 1914-1918, 1929 prise | Bruttofaktorindkomst 1918-1930, 1929 priser |
Bruttofaktorindkomst 1939-1945, i 1929 priser | |
Hvis et land har faldende valutakurser falder købekraften, import fra andre lande. Til gengæld stiger konkurrenceevnen, eksport til andre lande. Det var især Tysklands hyperinflation og valutakrise, der plagede det danske erhvervsliv. Krisen i Tyskland blev ikke bedre af de helt ublu krigsskadeerstatninger, som især Frankrig insisterede på. De nedenfor anførte statistiske oplysninger kommer fra Sv. Aa. Hansen, Dansk økonomisk vækst, bd. 2, s. 67, 73 og bd. 2, s. 104. |
Bruttofaktorindkomst 1950-1963, i 1929 priser, logaritmisk skala | |
Kolding Rytterdistrikt før landboreformerne
Svenskekrige, enevælde og skattetryk
Trediveårskrigen 1618-48 kostede mange millioner mennesker livet. Som i Danmark med svenskekrigene var dødsårsagen dog ikke som på billedet krigen, men snarere sult og sygdom i kombination med landsknægte, hvis sold var plyndring af civilbefolkningen.
Hans Ulrich Franck Der geharnischte Reiter, 1643
|
Enevælden indføres 1660
Rytterdistrikterne
Kolding Rytterdistrikt
Skanderup Sogn, landsbyvedtægter, lokalt selvstyre, dagligdag
Landsbyfællesskabets regler, sammenfatning
Det lokale landsbyfællesskab
|
Hjulplov. kalkmaleri i Hald Kirke. |
- Enestegårde lå for sig selv uden for landsbyerne og var ikke en del af dyrkningsfællesskabet.
- Enkeltgårde lå også for sig selv, men var underlagt en landsbys dyrkningsfællesskab.
- Selvejergårde udgjorde med 1688 matriklens udformning ca. 2 % af de eksisterende gårde. Selvejerbønderne fandtes især omkring hertugdømmerne og i nærheden af kongelige borge. Altså to faktorer, som skulle fremme selvejet i Skanderup Sogn.
- Fæstebrug, dyrket af fæstere, bønder der lejede jorden hos konge, kirke eller den adelige godsejer udgjorde langt hovedparten af gårdene. Der kan anføres mange grunde til at fæstebønder efterhånden afløste selvejere: især selvejerbønderne blev pålagt ekstraskatter og afgifter, helt op til det dobbelte, selvejet mistedes som regel også som konsekvens af bondeoprør. I realiteten var det kun de største gårde, der havde råd til at forblive i selveje.
- Dyrkningsfællesskabet. Jord- og dyrkningsfællesskabet i Skanderup Sogn omfattede fæste- og selvejergårde. Praktiske forhold medførte en omfattende fælles regulering, bl.a. i forbindelse med hegn og gærder og andre større arbejder, ligesom justering og omfordeling af de tilmålte ressourcer, betegnet rebning og omrebning, skete inden for jordfællesskabets rammer. Uden for fællesskabet lå tofterne, der var indhegnede, mindre jordstykker ved de enkelte gårde, samt anden særjord, ofte betegnet enemærker eller løkker.[16]
Sognets hartkornsopgørelser i 1688 og 1844
Gammel matrikel
|
Gl. %
|
Byerne
|
Ny %
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
||||
59
|
2
|
2
|
115/16
|
25
|
Nagbølle og Dollerup, Drabæks Mølle
|
29,3
|
107
|
7
|
13/4
|
82
|
|
85
|
5
|
2
|
2½
|
36
|
Lunderskov, Gjelballe
|
33,2
|
121
|
5
|
3
|
1/4
|
43
|
94
|
4
|
1
|
3/10
|
39
|
Skanderup
|
37,0
|
135
|
4
|
1
|
2½
|
44
|
239
|
4
|
2
|
13/4
|
100
|
Hele sognet
|
100
|
365
|
1
|
1
|
1½
|
53
|
Nagbølle Bye i 7 her udvalgte matrikler af 8, ingen nye.
I Nagbøl har de mindste matrikler her den største hartkornsvækst fra 1688 til 1844, de to største matrikler har henholdsvis en relativ lav og en relativ høj vækst %. Det er matrikel nr. 3, Nagbølgaard, der har den 3. største vækst % i Nagbøl. Se appendiks 2.
|
||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
7
|
3
|
1
|
1
|
Præstegård
|
9
|
4
|
1
|
23/4
|
34
|
|
9
|
6
|
1
|
23/8
|
3
|
Nagbølgaard
|
17
|
5
|
1
|
82
|
|
4
|
2
|
2
|
2
|
4
|
6
|
6
|
56
|
|||
3
|
4
|
1
|
1
|
5
|
3
|
7
|
3
|
1
|
9
|
|
4
|
2
|
2
|
2
|
6
|
7
|
1
|
2
|
67
|
||
1
|
6
|
3
|
1
|
7
|
3
|
4
|
3
|
1½
|
110
|
|
4
|
2
|
2
|
8
|
1
|
2
|
2
|
142
|
Dollerup Bye i 11 her udvalgte matrikler af 14, 3 nye matrikler, 15,16, 18B.
I Dollerup er den absolutte højdespringer i hartkornsforøgelsen Drabæks Mølle tæt fulgt af matrikel 17, et af de mindste brug. Væksten for de større brug ligger under gennemsnittet.
|
||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
9
|
1/4
|
9
|
13
|
7
|
1
|
1/4
|
54
|
|||
3
|
1
|
3
|
3/4
|
10
|
6
|
1
|
3
|
2
|
93
|
|
5
|
5
|
23/8
|
11A
|
9
|
2
|
1
|
1/4
|
64
|
||
2
|
3
|
1
|
11C
|
4
|
1
|
1/4
|
51
|
|||
3
|
4
|
1
|
7/8
|
12
|
5
|
3
|
3
|
23/4
|
55
|
|
2
|
5
|
3
|
217/24
|
13
|
Drabæks Mølle
|
8
|
6
|
3
|
23/4
|
233
|
1
|
5
|
1
|
1
|
14
|
2
|
4
|
3
|
23/4
|
57
|
|
15
|
2
|
4
|
3
|
3/4
|
100
|
|||||
16
|
1
|
7
|
3
|
1/4
|
100
|
|||||
1
|
1
|
2
|
17
|
5
|
1
|
21/4
|
276
|
|||
2
|
3
|
1/8
|
18A
|
5
|
1
|
13/4
|
95
|
Skanderup Bye i 19 her udvalgte matrikler af 59. 5 nye matrikler, 1, 20-24. Den største vækst i Skanderup med udskiftningen var de nye matrikler, som ikke eksisterede før 1844 matriklen. De største gårde, matriklerne 6-7, 8, 9 og 12, fordelte sig med en sammenlægning af matrikler til Wissingsminde, der hermed voksede betydeligt i forhold til før udskiftningen, og den største fremgang i øvrigt for matrikel 9 (Skanderup Nørgaard) og 12 (Skanderupgaard, den tidligere sædegård) med henholdsvis 75 og 37 %.. Se Appendiks 2.
|
||||||||||
Gammel matrikel |
Matr.nr. |
Gård |
Ny Matrikel |
% vækst |
||||||
Tdr |
Sk |
Fk |
Alb |
Tdr |
Sk |
Fk |
Alb |
|||
1[24] |
Skolelærerjord |
6 |
2 |
1½ |
100 |
|||||
1 |
5 |
2 |
2a og b |
Præstejord |
2 |
3 |
2 |
46 |
||
2 |
2 |
½ |
3a |
Mariegaard |
3 |
1 |
½ |
30 |
||
7 |
1 |
1 |
1½ |
4a |
7 |
3 |
1 |
1 |
3 |
|
2 |
4 |
2 |
5 |
Buchs Gaard |
3 |
6 |
3 |
1 |
53 |
|
15 |
4 |
3 |
3/5 |
6 |
Wissingsminde |
12 |
1 |
3 |
1 |
-22 |
7a |
8 |
1 |
1 |
1½ |
100 |
|||||
10 |
5 |
1 |
2 |
8a |
Grønvanggaard |
13 |
3 |
2 |
½ |
26 |
10 |
7 |
1 |
1 |
9a |
Sk. Nørgaard |
19 |
3 |
½ |
75 |
|
3 |
7 |
3 |
½ |
10a |
Ejersminde |
4 |
2 |
1 |
½ |
8 |
2 |
5 |
1½ |
10b |
Jægerspris |
4 |
5 |
2 |
23/4 |
79 |
|
3 |
2 |
1 |
11a |
Langagergaard |
5 |
7 |
0 |
2 |
81 |
|
2 |
1 |
2½ |
11b |
Koløkkegaard |
1 |
7 |
-9 |
|||
10 |
5 |
3 |
1 |
12a |
Skanderupgaard |
14 |
5 |
2 |
37 |
|
4 |
2 |
2 |
13a |
Helenesminde |
4 |
4 |
1 |
1½ |
6 |
|
4 |
5 |
1 |
2½ |
14a |
Harbogården |
7 |
6 |
1 |
11/4 |
66 |
1 |
6 |
25/16 |
14b |
Hagstedgaard |
1 |
2 |
1 |
11/4 |
-27 |
|
2 |
1 |
1½ |
14c |
1 |
5 |
2 |
1 |
-21 |
||
1 |
5 |
9/10 |
16a |
Damkjærgaard |
3 |
2 |
3 |
2½ |
106 |
|
2 |
5 |
1 |
½ |
17 |
Rørkjærgaard |
4 |
2 |
½ |
53 |
Lunderskov Bye i 13 her udvalgte matrikler af 32, 5 nye matrikler.
I Lunderskov er højdespringeren i vækst af hartkorn klart Rolles Mølle. Ellers sker hartkornsforøgelsen i de mindre brug, herunder også med den nye matrikels nyoprettede.
|
||||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
1
|
1
|
1
|
2
|
½
|
100
|
|||||||
3
|
1
|
2
|
1
|
2a
|
4
|
2
|
1
|
23/4
|
35
|
|||
2
|
3
|
15/24
|
2b
|
2
|
3
|
1
|
1/4
|
-1
|
||||
4
|
2
|
2
|
2½
|
3a
|
4
|
4
|
1
|
13/4
|
5
|
|||
2
|
6
|
1
|
1½
|
4a
|
3
|
6
|
2
|
21/4
|
37
|
|||
2
|
3
|
3/4
|
4b
|
3
|
2
|
2
|
29
|
|||||
5
|
3
|
1
|
17/8
|
5
|
7
|
1
|
11/4
|
32
|
||||
1
|
6
|
1
|
27/8
|
6
|
2
|
6
|
3
|
11/4
|
59
|
|||
1
|
4
|
11/4
|
7
|
1
|
6
|
1
|
3/4
|
18
|
||||
6
|
3
|
23/16
|
8
|
1
|
7
|
1
|
2
|
122
|
||||
9
|
1
|
1
|
1/4
|
100
|
||||||||
3
|
4
|
2
|
2
|
10
|
Rolles Mølle
|
9
|
5
|
2
|
1½
|
171
|
||
5
|
3
|
21/4
|
11a
|
1
|
2
|
38
|
||||||
Gielballe Bye i 14 matrikler af 56, 8 nye matrikler.
Der er ingen decideret store hartkorn (o. eller over 10, gns. er o. 5 tdr.). Ud over at den samlede hartkornstilvækst i Gielballe og Lunderskov er sognets laveste, så er fordelingen i Gielballe overordentlig jævn. Matr. 29A bliver landsbyens største og har den største vækst på 53 %.
|
||||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
5
|
3
|
1
|
11/4
|
20a
|
6
|
3
|
2
|
3/4
|
18
|
|||
6
|
3
|
13/4
|
20b
|
5
|
2
|
-20
|
||||||
5
|
1
|
1/4
|
21a
|
6
|
6
|
3
|
2
|
36
|
||||
2
|
1
|
2
|
22a
|
3
|
2
|
1
|
52
|
|||||
3
|
11/3
|
23a
|
3
|
3
|
2
|
2
|
15
|
|||||
3
|
1
|
2
|
13/4
|
24
|
3
|
6
|
3
|
2
|
21
|
|||
1
|
5
|
1
|
22/3
|
25
|
2
|
1
|
1
|
27
|
||||
2
|
6
|
3
|
3/5
|
26
|
3
|
2
|
2
|
13/4
|
17
|
|||
2
|
3
|
3
|
½
|
27a
|
2
|
4
|
2
|
13/4
|
6
|
|||
5
|
3
|
21/4
|
28
|
7
|
1
|
1/4
|
39
|
|||||
4
|
6
|
2
|
1½
|
29a
|
7
|
3
|
3/4
|
53
|
||||
2
|
6
|
2
|
2
|
30a
|
4
|
11/4
|
42
|
|||||
2
|
1
|
30b
|
2
|
5
|
2
|
11/4
|
27
|
|||||
2
|
6
|
2
|
1½
|
32
|
3
|
1
|
1
|
13/4
|
12
|
|||
Krongods i Koldinghus Len
Selvejerbønder i Skanderup Sogn
Selveje og fæste
Appendiks 2
Landsbyen Skanderup.
Landsbyen Nagbøl.[3]
Matrikelkort 1821-53 | Matrikelkort 1853-69 |
Appendiks 1
Peder Hansen, Høstbillede |
mst 182 Bruttofaktorindko8-1856, 1929 priser[3] |
Fra enevælde til landboreformer
Landbrug i Danmark, en oversigt.
En hovedgård, Gammel Viffertsholm og en fæstegård.
|
Fæsteprotokol fra Clausholm Gods 1731-1776. |
Godserne som enevældens skatteadministration
Godsejerne var omhyggelige med at undgå indblanding fra de offentlige myndigheder i udøvelsen af deres private ejendomsret. Derfor påtog de sig gerne de forskellige offentlige administrative opgaver på kongens vegne.Retsvæsen
"Håndskrevet eksemplar af Christian 5.s Danske Lov, 1690. Indtil 1683 var Danmark opdelt i et jysk, et sjællandsk og et skånsk retsområde. Først med Danske Lov gjaldt samme lov og ret i hele landet." |
Soldatertjeneste-, udskrivning, bøndernes plads i systemet
Dagliglivet i landsbyfællesskabet
Et grandestævne | Ludvig Holbergs bonde, Jeppe |
Driftsfællesskab
På grandestævne
Dyrkningsfællesskab
Kvæghold
Byens hyrde
Landsbysmeden
Vurdering af fællesdriften
1688 og 1844 matrikler, oversigt
Skanderup og Hjarup Sogns hartkornsopgørelser i 1688 og 1844
1. 1688 matriklens gårde og arealer | 2. Samlet htk fra 1688-1844 | 3. Nagbøl | 4. Dollerup |
5. Lunderskov | 6. Skanderup | 7. Hjarup | 8. Gelballe |
1688 matriklen for Hjarup Sogn findes i Markbog 845, starter i læg 373. | 1688 matriklen for Skanderup Sogn findes i Marbog 843, starter i læg 1. |
1688 og 1844 matriklen ligger på hver sin side af landboreformer og udskiftning. Men er i bund og grund enevældens skattereform, som med reformerne måtte opdateres.
Gammel matrikel 1688
|
Gl. %
|
Landsbyerne
|
Ny %
|
Ny Matrikel 1844
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
||||
59
|
2
|
2
|
115/16
|
25
|
Nagbølle og Dollerup, Drabæks Mølle
|
29,3
|
107
|
7
|
|
13/4
|
82
|
85
|
5
|
2
|
2½
|
36
|
Lunderskov, Gjelballe
|
33,2
|
121
|
5
|
3
|
1/4
|
43
|
94
|
4
|
1
|
3/10
|
39
|
Skanderup
|
37,0
|
135
|
4
|
1
|
2½
|
44
|
239
|
4
|
2
|
13/4
|
100
|
Hele sognet
|
100
|
365
|
1
|
1
|
1½
|
53
|
94
|
3
|
3
|
3/4
|
100
|
Hjarup Sogn
|
100
|
150
|
2
|
23/4
|
60
|
Gårde
|
I alt
|
|||
|
antal
|
Tdr. hartk.
|
Tdr. hartk.
|
Dyrket tdr.l.
|
Skanderup
|
17
|
93,74
|
94,94
|
549,0
|
Gelballe
|
12
|
52,65
|
52,65
|
326,2
|
Hjarup
|
17
|
92,52
|
94,06
|
530,5
|
I Nagbøl har de mindste matrikler her den største hartkornsvækst fra 1688 til 1844, de to største matrikler har henholdsvis en relativ lav og en relativ høj vækst %. Det er matrikel nr. 3, Nagbølgaard, der har den 3. største vækst % i Nagbøl. Se Nagbøl neden for.
|
||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
7
|
|
3
|
1
|
1
|
Præstegård
|
9
|
4
|
1
|
23/4
|
34
|
9
|
6
|
1
|
23/8
|
3
|
Nagbølgaard
|
17
|
5
|
1
|
|
82
|
4
|
2
|
2
|
2
|
4
|
|
6
|
6
|
|
|
56
|
3
|
4
|
1
|
1
|
5
|
|
3
|
7
|
3
|
1
|
9
|
4
|
2
|
2
|
2
|
6
|
|
7
|
1
|
2
|
|
67
|
1
|
6
|
3
|
1
|
7
|
|
3
|
4
|
3
|
1½
|
110
|
|
4
|
2
|
2
|
8
|
|
1
|
|
2
|
2
|
142
|
I Dollerup er den absolutte højdespringer i hartkornsforøgelsen Drabæks Mølle tæt fulgt af matrikel 17, et af de mindste brug. Væksten for de større brug ligger under gennemsnittet.
|
||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
9
|
|
|
1/4
|
9
|
|
13
|
7
|
1
|
1/4
|
54
|
3
|
1
|
3
|
3/4
|
10
|
|
6
|
1
|
3
|
2
|
93
|
5
|
5
|
|
23/8
|
11A
|
|
9
|
2
|
1
|
1/4
|
64
|
|
2
|
3
|
1
|
11C
|
|
|
4
|
1
|
1/4
|
51
|
3
|
4
|
1
|
7/8
|
12
|
|
5
|
3
|
3
|
23/4
|
55
|
2
|
5
|
3
|
217/24
|
13
|
Drabæks Mølle
|
8
|
6
|
3
|
23/4
|
233
|
1
|
5
|
1
|
1
|
14
|
|
2
|
4
|
3
|
23/4
|
57
|
|
|
|
|
15
|
|
2
|
4
|
3
|
3/4
|
100
|
|
|
|
|
16
|
|
1
|
7
|
3
|
1/4
|
100
|
|
1
|
1
|
2
|
17
|
|
|
5
|
1
|
21/4
|
276
|
|
2
|
3
|
1/8
|
18A
|
|
|
5
|
1
|
13/4
|
95
|
Den største vækst i Skanderup med udskiftningen var de nye matrikler, som ikke eksisterede før 1844 matriklen. De største gårde, matriklerne 6-7, 8, 9 og 12, fordelte sig med en sammenlægning af matrikler til Wissingsminde, der hermed voksede betydeligt i forhold til før udskiftningen, og den største fremgang i øvrigt for matrikel 9 (Skanderup Nørgaard) og 12 (Skanderupgaard, den tidligere sædegård) med henholdsvis 75 og 37 %.
|
||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||
|
|
|
|
1[2]
|
Skolelærerjord
|
|
6
|
2
|
1½
|
100
|
1
|
5
|
2
|
|
2a og b
|
Præstejord
|
2
|
3
|
|
2
|
46
|
|
2
|
2
|
½
|
3a
|
Mariegaard
|
|
3
|
1
|
½
|
30
|
7
|
1
|
1
|
1½
|
4a
|
7
|
3
|
1
|
1
|
3
|
|
2
|
4
|
|
2
|
5
|
Buchs Gaard
|
3
|
6
|
3
|
1
|
53
|
15
|
4
|
3
|
3/5
|
6
|
Wissingsminde
|
12
|
1
|
3
|
1
|
-22
|
|
|
|
|
7a
|
8
|
1
|
1
|
1½
|
100
|
|
10
|
5
|
1
|
2
|
8a
|
Grønvanggaard
|
13
|
3
|
2
|
½
|
26
|
10
|
7
|
1
|
1
|
9a
|
Sk. Nørgaard
|
19
|
|
3
|
½
|
75
|
3
|
7
|
3
|
½
|
10a
|
Ejersminde
|
4
|
2
|
1
|
½
|
8
|
2
|
5
|
|
1½
|
10b
|
Jægerspris
|
4
|
5
|
2
|
23/4
|
79
|
3
|
2
|
|
1
|
11a
|
Langagergaard
|
5
|
7
|
0
|
2
|
81
|
2
|
|
1
|
2½
|
11b
|
Koløkkegaard
|
1
|
7
|
|
|
-9
|
10
|
5
|
3
|
1
|
12a
|
Skanderupgaard
|
14
|
5
|
|
2
|
37
|
4
|
2
|
|
2
|
13a
|
Helenesminde
|
4
|
4
|
1
|
1½
|
6
|
4
|
5
|
1
|
2½
|
14a
|
Harbogården
|
7
|
6
|
1
|
11/4
|
66
|
1
|
6
|
|
25/16
|
14b
|
Hagstedgaard
|
1
|
2
|
1
|
11/4
|
-27
|
2
|
1
|
|
1½
|
14c
|
1
|
5
|
2
|
1
|
-21
|
|
1
|
5
|
|
9/10
|
16a
|
Damkjærgaard
|
3
|
2
|
3
|
2½
|
106
|
2
|
5
|
1
|
½
|
17
|
Rørkjærgaard
|
4
|
|
2
|
½
|
53
|
I Lunderskov er højdespringeren i vækst af hartkorn klart Rolles Mølle. Ellers sker hartkornsforøgelsen i de mindre brug, herunder også med den nye matrikels nyoprettede.
|
||||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
|
|
|
|
1
|
|
1
|
1
|
2
|
½
|
100
|
||
3
|
1
|
2
|
1
|
2a
|
|
4
|
2
|
1
|
23/4
|
35
|
||
2
|
3
|
|
15/24
|
2b
|
|
2
|
3
|
1
|
1/4
|
-1
|
||
4
|
2
|
2
|
2½
|
3a
|
|
4
|
4
|
1
|
13/4
|
5
|
||
2
|
6
|
1
|
1½
|
4a
|
|
3
|
6
|
2
|
21/4
|
37
|
||
2
|
3
|
|
3/4
|
4b
|
|
3
|
|
2
|
2
|
29
|
||
5
|
3
|
1
|
17/8
|
5
|
|
7
|
1
|
|
11/4
|
32
|
||
1
|
6
|
1
|
27/8
|
6
|
|
2
|
6
|
3
|
11/4
|
59
|
||
1
|
4
|
|
11/4
|
7
|
|
1
|
6
|
1
|
3/4
|
18
|
||
|
6
|
3
|
23/16
|
8
|
|
1
|
7
|
1
|
2
|
122
|
||
|
|
|
|
9
|
|
1
|
1
|
|
1/4
|
100
|
||
3
|
4
|
2
|
2
|
10
|
Rolles Mølle
|
9
|
5
|
2
|
1½
|
171
|
||
|
5
|
3
|
21/4
|
11a
|
|
1
|
|
|
2
|
38
|
||
Der er ingen decideret store hartkorn (o. eller over 10, gns. er o. 5 tdr.). Ud over at den samlede hartkornstilvækst i Gielballe og Lunderskov er sognets laveste, så er fordelingen i Gielballe overordentlig jævn. Matr. 29A bliver landsbyens største og har den største vækst på 53 %.
|
||||||||||||
Gammel matrikel
|
Matr.nr.
|
Gård
|
Ny Matrikel
|
% vækst
|
||||||||
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
Tdr
|
Sk
|
Fk
|
Alb
|
|||||
5
|
3
|
1
|
11/4
|
20a
|
|
6
|
3
|
2
|
3/4
|
18
|
||
|
6
|
3
|
13/4
|
20b
|
|
|
5
|
2
|
|
-20
|
||
5
|
|
1
|
1/4
|
21a
|
|
6
|
6
|
3
|
2
|
36
|
||
2
|
1
|
|
2
|
22a
|
|
3
|
2
|
|
1
|
52
|
||
3
|
|
|
11/3
|
23a
|
|
3
|
3
|
2
|
2
|
15
|
||
3
|
1
|
2
|
13/4
|
24
|
|
3
|
6
|
3
|
2
|
21
|
||
1
|
5
|
1
|
22/3
|
25
|
|
2
|
1
|
|
1
|
27
|
||
2
|
6
|
3
|
3/5
|
26
|
|
3
|
2
|
2
|
13/4
|
17
|
||
2
|
3
|
3
|
½
|
27a
|
|
2
|
4
|
2
|
13/4
|
6
|
||
5
|
|
3
|
21/4
|
28
|
|
7
|
1
|
|
1/4
|
39
|
||
4
|
6
|
2
|
1½
|
29a
|
|
7
|
3
|
|
3/4
|
53
|
||
2
|
6
|
2
|
2
|
30a
|
|
4
|
|
|
11/4
|
42
|
||
2
|
1
|
|
|
30b
|
|
2
|
5
|
2
|
11/4
|
27
|
||
2
|
6
|
2
|
1½
|
32
|
|
3
|
1
|
1
|
13/4
|
12
|
||
Sognets landsbyer, matrikelstørrelser fra 1688 indtil 1844 matriklen
Landsbyen Skanderup.
Kort-uddrag fra 1820-47 matriklen.
Man kan på matrikelkortet neden for identificere flg. gårde:[1] 1. en tidligere selvejergård, senere lagt ind under Wissingsminde, 2. Mariegaard, 3. Helenesminde, vel o. det nuværende Kastanie Alle 24, nu udflyttet til position lidt sydvest for Mariegaard, 1820 jordlod er overtaget af Wissingsminde[2], 4. Grønvanggaard, hvor man kan se, at gården havde to bygninger, laden og kostalden op til / ind i en med Wissingsminde fælles markvej og det, der med vejudretningen i Skanderup i 1932-33 blev til den senere Kastanie Alle, 5. Skanderupgaard (matrikel 12a), som stadig var en af de største gårde i 1820, 6. Damkjærgaard, mellem Grønvanggaard, og hvor Skanderup Skole fra 1908 kommer til at ligge, flyttes senere ud af byen mod Skanderup Landevej, 7. nu nedlagt gård, under Wissingsminde, 8. ligger, hvor brugsen senere blev placeret, lagt under Skanderupgaard, 9. har været beliggende ved den vestlige Wissingsmindevej, har været under Grønvanggaard, nu nedlagt, villa, benyttet af bl.a. Mariegaard som aftægtsbolig, 10. Tvedsgård, senere flyttet til Klebæk, 11. selvejergård mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, også lagt under Wissingsminde, 12. Harbogaarden, senere fodermesterboliger for Mariegaard, søndagsskole m.v., 13. Ejersminde, 14. og 16. tidligere Skanderup Nørgaard, før den blev flyttet til Egeskovvej, 15. Langagergaard Smedegyden, nu flyttet til Klebæk, 17. præstens anneksgaard, mellem Grønvanggaard og Wissingsminde, senere overtaget af Wissingsminde. Lidt syd for Helenesminde har desuden ligget den tidligere degnetoft på ca. 12 td. land, som bl.a. lærer Skovgaard havde. Desuden har der vist været flere nu nedlagte eller udflyttede gårde o. smedegyden.
Af de 17 gamle gårde i 1688 matriklen bliver der med landboreformernes begyndende udskiftning, fra 1774 iflg. TC 24 matrikler, hvortil kommer yderligere 4 huse, altså 28 matrikler i alt.
|
Krongods i Koldinghus Len
Matrikelkort Hjarup 1846.
I Hjarup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegård, matr. 9a, Lindegård, matr. 12a, Enghavegård, matr. 4a, Præstegården, matr. 1a, Damgård, matr. 15a, Mejerigården, matr. 6a, Thomasminde, matr. 7a, Vestergård, matr. 13e, Kastaniegården, matr. 1n, ved Slottet, 28b, Enghøjgård, matr. 5a, Hjarupgård, matr. 2a[19].
|
||
Matrikelkort Gelballe 1846.
I Gelballe er der stadig i dag flg. gård som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklernee: Kirstinelund, matr. 29s, Gelballehave, matr. 20a, Gelballegård, matr. 21a, Højdegård, matr. 23a, Rold, matr. 24a, Lille Bremhøjgård, matr. 27a, Store Bremhøjgård, matr. 33a, Dortheasminde, matr. 28a, Elisabetslyst, matr. 29a, Østergaard, matr. 31a.
|
||
|
||
Matrikelkort Skanderup 1846
I Skanderup er der stadig i dag flg. gårde, som kan følges tilbage til 1688 og 1844 matriklerne: Mariegaard, matr. 4a, Wisingsminde, matr. 6a, Helenesminde, matr. 2a, Grønvanggaard, matr. 8a, Skanderupgaard, matr. 12a, Ejersminde, matr. 10a.
|
||