Udskriv

Indledning

9. april 1940 Dagligdag under besættelsen Modstandsbevægelsen Jernbanesabotagen Registrerede i den lokale modstandskamp Frihedsrådet, den illegale presse
Befrielsen Samarbejdspolitiken Samarbejdspolitikens problemer Modstandsbevægelsens organisering og omfang Personerne i den lokale modstandskamp Modstandsbevægelsens bibliografi, kilder og litteratur Den lille generalstab og modstandsbevægelsen
Den foreliggende besættelsestidshistorie er skrevet med et ganske snævert lokalt sigte, det gamle Skanderup Sogn og her - i besættelsestidens terminologi -  lokaliteten Lunderskov.
Til gengæld er den generelle besættelsestidshistorie stærkt indarbejdet, og den har i vid udstrækning været med til at bestemme disposition og præsentation af det lokale indhold.
Der er primært skrevet til www, hvilket giver nogle her nærliggende tekniske løsninger på noter og henvisninger.
Når der citeres eller trækkes direkte på benyttet materiale, vil der være henvist direkte med værk, kilde og sidetal.
Ellers vil der i vid udstrækning være benyttet henvisende link, dvs. man kan i den elektroniske udgave pege med musen og museklikke. Der er også benyttet henvisende link til andre dele af denne fremstilling samt henvisende link til almindelig historisk viden, som det er skønnet for tungt at medtage direkte her.
Indholdsoversigten er også elektronisk, dvs. der linkes til de relevante afsnit.
Endelig er der som vanligt i den mere professionelle del af historieskrivningen en fyldig omtale af benyttede kilder og faglitteratur.
Til gengæld er der ikke en egentlig kilde- og litteraturliste, der kun omhandler besættelsestiden, den må man finde i afsnittet med omtale af kilder og litteratur og i den samlede bibliografi.
Det er også i en elektronisk baseret fremstilling unødvendigt med sag-, person- m.v. registre.
Det kan alt søges elektronisk. 
Der er indlagt en indeksering, som her kaldes Sag- og personregister.
En dagligstue under besættelsen. Museet de 5 år, Skive. En del af transportsituationen under besættelsen, annonce.
 


Indhold 

  1. 9. april og befrielsen
  2. Dagligdag under besættelsen
  3. Samarbejdspolitikken
  4. Samarbejdspolitikkens problemer
  5. Modstandsbevægelsens organisering og Omfang
  6. Samlet personfortegnelse for modstandsbevægelsen i Lokaliteten Lunderskov
  7. Koncentrationslejrenes lokale perspektiv
  8. Modstandskampen geografisk og i tal
  9. Den lokale modstandskamps organasitoriske tilknytning
  10. Kønsfordeling og ledere i den lokale modstandskamp
  11. Værnemagere, samarbejde med besættelsesmagten på lokalt plan
  12. Besættelsens betydning i dag
  13. Litteratur og kilder til den lokale modstandskamp
  14. Bibliografi
Krigens start, besættelsen
Danmark blev besat 09. april 1940 af Tyskland efter kortvarige militære kampe. Der var kun sporadisk og ukoordineret modstand, som blev indstillet efter få timer. Det danske militær eksisterede dog fortsat så nogenlunde under samarbejdspolitikkens vinger indtil Operation Safari 29. august 1943, hvor tyskerne tog kontrol med, hvad de kunne. En del af flåden blev sænket, og Den lille Generalstab blev en militær modstandsgruppe under resten af besættelsen - ind imellem i konflikt med Frihedsrådet, som ikke bare rummede, men havde et ganske kraftigt element af kommunister. Det var mildt formuleret ikke dette segment, der dominerede i militæret. Centrum for den tyske strategiske interesse var dog ikke Danmark men Norge, hvis havne og fjorde den tyske flåde ønskede at benytte i den atlantiske u-bådskrig og til at sikre malmtransporten fra Sverige. Danmark var til dette formål blot en nødvendig brik i spillet. En ganske vist overordentlig vigtig brik for den tyske krigsførelse, hvor man var parat til at gøre meget for at bevare stabile og rolige forhold i det besatte Danmark.  
 
Centrale dele af modstandsbevægelsen i lokaliteten Lunderskov : Sigfred Kiel øverst t.v., midt fra højre: Carl Nederskov Lund, Jens Chr. Baun Christensen, Svend Aage Glindfeldt, Svend Ronald Petersen Bruun, Knud Henrik Jensen. Forrest t.v. med skråhuse Henning Brolin Thomsen, ”Tom”. Resten er uidentificerbar. I lokaliteten Lunderskov er der registreret 45 personer, heraf 2 endnu ikke offentliggjort. Lings er ikke med her. Heller ikke Aage Skouboe, der i modstandsdatabasen er registreret som snedkersvend, kollega til Svend Aage Glindfeldt - i Ejnar Lorentzens møbelsnedkerfirma.

Niels Chr. Frode Lings i 1945, hjemkommet fra koncentrationslejr.

Registreret i Modstandsdatabasen som fange i Neungamme, Blumenthal, Schutzenhof og hjemsendt fra Neungamme. Registreret med tilhør i Kolding.

 
Jernbanesabotage Lunderskov. Der er adskillige fotografier af den lokale jernbanesabotage i Lokalarkivet. Arne Eskesen, Nagbøl, modstandsdatabasen.
 

Lokaliteten Lunderskov set fra stationen ved befrielsen

Efterhånden som modstanden mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken voksede, blev jernbaner et sabotagemål , ikke mindst strækningen o. Lunderskov. Man kunne måske om Lunderskov, hvorfra der kun er skrevne beretninger i helt sporadisk omfang, starte med en beretning fra en indsat i Frøslevlejren.
Så vidt det fremgår af teksten en lærerstuderende, der nok kun har været kortvarigt interneret i Frøslev. Der fortælles her om togtransporten fra Frøslev gennem Lunderskov, formentlig befrielsesaftenen. En større gruppe af beboere, muligvis ikke mindst modstandsfolk fra Lunderskov, var her samlet med lys, iflg. beretningen givetvis informeret om, at der nu kom et tog, som transporterede fanger, frigivet som et resultat af befrielsen: 4.- 5. maj oplevet fra Frøslev-lejren Oplevet af: Verner Højgaard Jensen  
 
... Toget skulle kun standse ved de stationer, hvor der var nogen der skulle sættes af. Så snart toget rullede ind på en station, blev det omringet af lokale frihedskæmpere. Man ville på den måde forhindre, at der skulle slippe tyskvenlige ind i toget og gøre os fortræd. Først på aftenen forlod toget Padborg. Det var en utrolig oplevelse at køre op gennem det befriede land. Alle stationerne var fyldte med mennesker, der sang og råbte Hurra. Også fra de stationer hvor toget ikke skulle gøre holdt, lød der sang og hurra-råb. Størst indtryk gjorde Lunderskov. Vi skulle ikke holde. Stationen var helt mørkelagt, men vi kunne på silhuetterne se, at den var stopfyldt med mennesker. På stationsbygningen havde man udspændt et stort Dannebrog belyst måske af 20 kraftige lommelygter, alt imens toget buldrede igennem den mørke station. Det var følelsesmæssigt ved "at slå fødderne væk under os".
Hvis de forsamlede var modstandsfolk, har der velsagtens kunnet være forsamlet omkring 50, flere, hvis der også har været pårørende. Det er det antal, som med sikkerhed vides at have været aktive i modstandsbevægelsen på et eller andet niveau. Vi har her også udtrykt en periodes tildragelser i et lille lokalsamfund - styret af verdenshistoriske begivenheder, underlagt beslutninger udefra, også i selve modstandskampen. Og med dramatik og livet på spil i tilspidsede situationer.
Sammen med en dagligdag, mere og mere mærket af tilstedeværelsen af tyske tropper. Dem har der været ganske mange af, siger både det samtidige materiale og den sparsomme erindringslitteratur. Selvfølgelig, må man sige - i nærheden af det for tyskerne strategisk vigtige jernbaneknudepunkt, Lunderskov Station.
Her må tyskerne have været talstærkt indlogeret i byens skolelokaler, i oplandet, også i skoler og på gårdene. Hertil kom varemangel, restriktioner og påbud, som man i stadig stigende omfang blev underlagt.
 

Krigen slutter, befrielsen 

På opfordring af den danske modstandsbevægelse, udførte Royal Air Force i 1944 og 1945, tre meget præcise angreb på Gestapos hovedkvarterer i Århus, Odense og København. Hovedkvarterene blev ødelagt med deres kartoteker og mange Gestapo officerer blev dræbt.
Som man også kender det i aktuel krigsførelse forsøgte tyskerne at beskytte sig mod disse angreb ved at placere danske fanger i bygningerne. De fleste overlevede pga. præcisionen i de fleste af angrebene. Det lykkedes endda for flere at undslippe under aktionerne.
Angrebet på hovedkvarteret i København endte imidlertid i en katastrofe, som oven i købet er blevet mere eller mindre fortiet i dele den danske historieskrivning om besættelsen - i det mindste i den mediepublicerede.
Angrebet mod Gestapo hovedkvarteret i Århus fandt sted 31. okt. 1944 med 25 britiske bombefly. Målet var Aarhus Universitet, hvor Gestapo havde hovedkvarter i en kollegiebygning i Universitetsparken.
Året efter, 21. marts 1945 og 17. april 1945 bombede RAF gestapo hovedkvartererne i København, Shellhuset og i Odense, Husmandsskolen.
Formålet var at dræbe så mange som muligt fra Gestapo og at udslette deres arkiver.
Tabet af arkiverne er historisk set stærkt beklageligt - der formodes her at have været et meget omfattende materiale, som Gestapo gennem stikkere havde erhvervet om modstandsbevægelsen.
Men i situationen var det selvfølgelig hensigtsmæssigt at svække fjenden ved at eliminere de oplysninger, der har ligget i arkiverne. Og for de registrerede fra modstandsbevægelsen kan det have været et spørgsmål om liv eller død.
Bombningen af Shellhuset 21.3.1945 Bombningen af den franske skole, mellem Frederiksberg Alle og Maglekildevej, 21.3.1945
Shellhuset
Sidst på formiddagen 21. marts 1945 angreb britiske bombefly fra lav flyvehøjde deres mål. Første angrebsbølge nåede helt til Søerne, før luftalarmen lød. Det var kulminationen på et planlægningssamarbejde mellem Royal Air Force og den danske modstandsbevægelse, og målet var Gestapos hovedkvarter. Ved hjælp af et luftfoto fra en gammel reklamefilm, vidste piloterne præcist, hvor Shellhuset lå, lige ned til Skt. Jørgens Sø, og de vidste at de skulle sigte efter husets nederste etager, idet de danske modstandsfolk sad til fange oppe under taget og fungerede som levende bombeværn. Selvom angrebet således var en succes, ramte et af stifinder flyene en mast og styrtede ned nær den Franske Skole. Nogle af flyene i anden og tredje bølge, troede at dette var målet og kastede deres bomber ned over skolen. 123 civile blev dræbt. De fleste af dem børn.
En nyere forklaring på fejlbombningen er, at den skulle være forårsaget af vejret.
På trods af denne tragedie blev beslutningen om at bombe Gestapos hovedkvarter aldrig draget i tvivl fra officiel dansk side.
Aarhus Universitet, kollegiebygningen v. det nuværende Statsbiblioteket Odense, Husmandsskolen o. Rugårdsvej
Den 4. maj om aftenen blev nyheden om den tyske kapitulation hørt over BBC som sendte til Danmark. Danmark var endelig frit efter 5 års besættelse, og på nogle få minutter var gaderne fyldt med jublende mennesker.
Flere steder brød der kampe ud imellem den danske modstandsbevægelse og tyske tropper, eller med bevæbnede bander der arbejdede for tyskerne. Mere end 100 mennesker blev dræbt og hundredevis sårede i dagene omkring befrielsen.
 
Befrielsen lokalt
Befrielsen, engelske tropper i Kolding, Politiken Befrielsen i Lunderskov, det skulle være en sovjetisk sergent, der er fotograferet o. befrielsen. 
Se videre om den lokale modstandsbevægelse.
  
Dagligdagen under besættelsen blev efterhånden præget af varemangel.

Kaffeerstatning og varerationering under besættelsen
 

Den lokale modstandskamp, besættelsestiden

Der henvises til baggrund og uddybende orientering om besættelsestiden 1940-45 i en særskilt fremstilling af Skanderup Sogns historie.[115]
Litteraturen til den lokale modstandskamp i Skanderup og omegn er sparsom, faktisk stort set ikke eksisterende. Der er dog en enkelt udgivelse, Danmarks Befrielse 1945-1995, Andst Lunderskov Vamdrup, udgivet af Hjemmeværnskompagni 3221 i 1995, med forskellige erindringer og beretninger. Desværre udgivet så sent, 50 år efter befrielsen, at der kun er begrænset brugbart erindringsstof i denne udgivelse.
Stort bedre er det ikke med levn fra besættelsestiden fra omegnens museer. Der er kun fundet direkte - og ganske få - levn på Billund Museum og Museum Sønderjylland.[116] Derimod har Museet på Koldinghus 996 genstande, der omhandler alle dagligdagens forhold fra varemangel og -rationering til løbesedler og illegale blade.[117]
Forskellige lokale, der har erindringer om besættelsen, er spurgt, og deres oplysninger benyttet med den forsigtighed, som erindringer næsten 70 år tilbage tilsiger - Kaj Olesen, Lunderskov, født 1932, brorsøn til Karl V. Olesen, aktiv modstandsmand. Thomas Christensen, født 1920, har skrevet bidrag til Danmarks Befrielse 1945-1995, udgivet af HJV 1995, Thomas Hansen har udgivet Min barndomsvej Klebækvej minder i ord og billeder, Lokalhistorisk Arkiv Lunderskov 2010. Thomas Hansen, født 1934 har her også lidt erindringsmateriale fra besættelsen.
Og så er der det dokumentariske materiale, registreret og gjort offentlig tilgængeligt i Frihedsmuseets Modstandsdatabase[118].
Der er desuden en ganske omfattende arkivregistrant over besættelsestiden[119]. Her kan man dog ikke umiddelbart finde lokalhistoriske oplysninger. Registranter over de 3 jyske regioner er nøje gennemset uden resultat ud over Trommers registreringer til Modstandsarbejde i nærbillede.
Frihedsmuseets Modstandsdatabase er en uundværlig registrant over modstandsbevægelsen. Skanderup Sogn var organisatorisk del af Region III (Sydjylland), Vejen distrikt, lokaliteten Lunderskov, hvortil også resten af sognet hørte. Desuden er lokaliteten Vamdrup gennemset. Ingen af stederne er der registreret personer i modstandsbevægelsen med tilhør i Hjarup.
I Vejen Distrikt kan man i alt finde 265 registrerede modstandsfolk, som er registreret ved navn og forskellige data. Desuden er der i Vejen Distrikt 42 endnu ikke offentliggjorte personer. Af de offentligt registrerede er der 43 samt 2 endnu ikke offentliggjorte, der hører til lokaliteten Lunderskov.  Heraf 5 fra Nagbøl, 2 fra Skanderup og en enkelt fra Seest. Men altså alle tilhørende lokaliteten Lunderskov. Hertil kommer en modstandsmand, E. Alveen[120], flygtet fra Kolding, som mistede livet ved flugtforsøg fra arrestation i Lunderskov. Desuden er her også medtaget Karl V. Olesen, Gelballe, der er registreret under Kolding og Frøslev, men som blev arresteret i Lunderskov i forbindelse med jernbanesabotagen i 1944[121].
Går man de her fundne minutiøst igennem, så viser det sig, at en lokalitet som Gelballe også er registreret som Lunderskov by, i registreringen af gårdejer Viggo Christensen. Desuden mangler i registreringen under Lunderskov mejeribestyrer for Lunderskov Mejeri, B. Hald. Denne for så vidt besynderlige mangel skyldes måden, Modstandsdatabasen er opbygget på. Man har desværre benyttet regneark i stedet for en databaseregistrering. Derfor vil der være personer, som har haft et tilhør til lokaliteten Lunderskov, men som er flygtet, evt. havnet i kz-lejr, som er registreret efter sidstnævnte destinationer. Sidstnævnte problemer er der så vidt muligt taget højde for, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er overset personer, som skal søges andre steder.
Skal man have den mest muligt grundige søgning, hvor man stort set støvsuger alle muligheder, så skal der i Modstandsdatabasen søges i flere omgange: efter 1) personer, 2) organisationstilknytning, 3) tilknytning til undergrundshæren, 4) arten af modstandsarbejdet.
Når det er gjort, skal der renses grundigt ud for dobbeltregistreringer. Dem kan der være overordentligt mange af. For lokaliteten Lunderskov er de gennemgående årsager til dobbeltregistrering, at man ikke på Frihedsmuseet, som har foretaget den elektroniske registrering, har kontrolleret / har sat kompetente fagfolk til at rydde tidslerne bort - velsagtens et økonomisk betinget problem. Som dobbelt-, ind imellem flerdobbelte registreringer har årsagen for lokaliteten Lunderskov typisk været kombinationen af dokumentarisk kildemateriale fra Rigsarkivet eller andre arkiver, som kombineres med forsknings- og berettende beskrivelser. Det vil også blive anført i forbindelse med de fundne personer, og de personer, som er vurderet som forkerte dobbeltregistreringer, hvad fejlkilden har været. Her kan som eksempler nævnes L. Reinholdt, der er registreret som 2 personer, fordi han både ligger i arkivmaterialet og er nævnt i Aage Trommers Modstandsarbejde i nærbillede, 1973. Desuden nogle forkerte registreringer af overportør Lings (kaldes Ling), også fra Trommers bog, hvilket har medført, at Lings er blevet til 3 personer. Portør Linnet figurerer i Modstandsdatabasen[122] ud fra en registrering efter Hans Mørup, På fløjen, 2000, og der er næsten ingen data på ham, blot at han blev arresteret i okt. 1944, ved aktionen mod jernbanesabotører, hvor også Lings og K. V. Olesen blev taget.  Ydermere ser det ud til, at Arne Eskesen, Nagbøl, i Trommer er blevet til Arne Eriksen. Ved kontrol af referencen fremgår det tydeligt, at Trommer omtaler Arne Eskesen, ikke Eriksen! Altså en helt banal dobbeltregistrering, som (igen) skyldes sjusk i arbejdet med Modstandsdatabasen. Endelig er der fra Skanderup en registrering af Poul Larsen[123], som kun er nævnt i Ib Nordbys, Var vi også med? s. 181. Hans eksistens er af Thomas Christensen bekræftet, Poul Larsen var under besættelsen landbrugsmedhjælper i sognet, formentlig ansat hos et landbrug med tilknytning til Indre Mission i Skanderup.
Når alle problemerne ved brugen af Modstandsdatabasen er nævnt, skal det dog også siges, at vi her har den mest centrale kilderegistrering, som hidtil er lavet til modstandsbevægelsens historie. Desværre kræver det nogen sagkundskab og omhyggelighed at benytte den professionelt.
Endelig er der Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945[124], der kan benyttes til at stifte bekendtskab med oplysninger, som ikke blev bragt i den officielle presse. Først og fremmest interessant m.h.p. at få indblik i holdninger, der var i opposition til samarbejdspolitikken.
Personerne i den lokale modstandskamp 
Lokalt foregik modstandskampen som i det øvrige Danmark: Den spæde start fra 1942, eskalering fra 1943, der fra 1944-45 medførte arrestation og deportation til Frøslev- og / eller kz-lejre, hvor flere hundrede tusinder døde.
Et af de dødsfald, som i Lunderskov kan konstateres i forbindelse med modstandsarbejdet, var dog ikke deportationsrelateret, men var en direkte likvidation under et arrestationsforsøg.  Det andet dødsfald skete kort efter et ophold i kz-lejren Neungamme. En tredje fra Lunderskov, som også opholdt sig i Neungamme i samme tidsrum, slap levende derfra.
 
Snedker Emanuel Højer Hauchilt Koch Alveen er registret med tilhør til Kolding[125], hvor han deltog i produktion og distribution af det illegale Budstikken[126], som det ligeledes illegale DKP i Kolding udgav fra juni til december 1943. Det kan have været i forbindelse med en arrestationsaktion omkring Budstikken i 1943, at Alveen flygtede til Lunderskov, hvor han kom til at arbejde som snedker. Man kan i erindringsmaterialet[127] se, at Budstikken blev uddelt i Lunderskov, velsagtens fremskyndet som et resultat af Alveens ankomst til byen.
Likvideringen af Alveen 02.10.1943 skete som beskrevet i forbindelse med en arrestationsaktion, hvor Alveen forsøgte at flygte. Det var på samme tid, at mejeribestyrer Børge E. Kristensen Hald[128] måtte gå under jorden.
Lokalt og konstaterbart har det kun været muligt at identificere to KZ-indsatte.
Den ene var overportør Niels Chr. Frode Lings[129], der 06. okt. 1944 blev taget for sabotage, indsat i Frøslevlejren og herfra ført til Neungamme
Iflg. mundtlige oplysninger fra svigersønnen, Niels Aunsbjerg Nielsen, så havde Lings ud over at være overportør en radioforretning over for Hvidkilde, registreret i Fru Lings' navn. Lings overlevede de kortvarige ophold i Frøslev og Neungamme og flyttede herfra til Horsens. 
Den anden var arbejdsmand Karl Valdemar Olesen fra Gelballe, som ikke er registreret under Lunderskov men under Frøslevlejren og Kolding. K. V. Olesen blev arresteret 06.10.1944, samme dato som N. C. F. Lings, begge for jernbanesabotage. Han blev 13.1.1945 overført til Neungamme. Han døde i Sverige af tuberkulose (iflg. Helge Kappel Pedersen - uden navneangivelse, men bekræftet af brodersønnen Kaj Olesen) 23.4.1945. Det fremgår desuden af registreringen for portør Linnet, at han også blev arresteret i okt. 1944, men der er ingen data, der antyder, at han skulle være sendt hverken til Frøslev og / eller Neungamme. Der er i det hele taget meget få data om Linnet, men det er af Kaj Olesen bekræftet, at der i Lunderskov var en portør og modstandsmand af det navn.
 
Personregistrant over modstandskampens lokale personer
Som det fremgår af registranten neden for, er personnavnene alfabetisk efternavnsordnet og efter by- tilhør. Der er fødselsår og bopælssted. Region, sektion og distrikt er fjernet fra oversigten sammen med andre ikke-informerende detaljer. Geografisk gælder det for alle, at det drejer sig om region III, Sydjylland, Vejen distrikt, lokaliteten Lunderskov. Undtagelserne herfra er B. Hald, som er registreret i Vejle distrikt efter at være flygtet fra Lunderskov, E. H. H. K. Alveen, der er registreret med tilhør i Kolding, men han blev likvideret i Lunderskov. Samt Robert V. Kiel[130], der nok er registreret under Lunderskov, men som hurtigt blev aktiv i Den Danske Brigade uden for Danmark. Desuden Karl V. Olesen, som oprindeligt er registreret i Kolding, men som blev taget for jernbanesabotage i Lunderskov i okt. 1944 sammen med Lings og Linnet, og som også kom i koncentrationslejr men døde i Sverige inden krigens afslutning. 
Efternavn
Fornavn
Fødselsdato
Dødsdato
Beskæftigelse
By
Rang
Modstandstype
 
Lunderskov
 
 
 
 
 
 
 
 
Alveen
Em. H.H.K.
6.4.1897 
02.10.1943 
Snedker
Kolding
 
Illegal presse
 
Andersen
Henry Houborg 
1.5.1919 
3.12.1993 
Landmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Bruun
Svend Ronald Petersen 
23.7.1920 
14.2.1985
Kontrolass.
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Christensen
Jens Christian Baun 
20.3.1924
08.10.1984
Ekstraarbejder
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Christensen
Christian Viggo 
29.9.1907
13.3.1993
Gårdejer
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Dall
Ove Husted 
02.10.1927
 
Elev
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Dall
Johannes Julius 
28.12.1894
2.11.1971
Gårdejer
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
Dich
Marius
 
 
Portør
Lunderskov
 
Sabotage
 
Eriksen
H. K.
1.2.1880
 
Politiassistent
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Geil
Peter
1.4.1922
 
Portør
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Glindfeldt
Svend Aage 
23.3.1920
11.5.2000
Snedkersvend
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Gydesen
Niels Holst 
24.8.1903
23.2.1988
Landmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Hald
Børge E. Kristensen
31.7.1906
 
Mejeribestyrer, dækidentitet er medhjælper 
Vejle, Sektion Q, 10. Kompagni 
 
Militærgruppe
 
 
Hasberg
Valdemar 
19.10.1895
27.4.1971
Remisearbejde
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Hedegaard
Chresten 
3.9.1920
19.4.2001
Reservebetjent
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Jacobsen[131]
Christian
 
 
 
Lunderskov
 
Sabotage
Dobbelt
registrering
Jacobsen
Chr.
10.6.1895
 
Mejeribestyrer
Lunderskov
Byleder
Militærgruppe
 
 
Jensen
Knud Henrik 
17.9.1916
20.6.1970
Vejmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Jensen
P. Hedensted
26.3.1895
 
Lagerforvalter
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Jørgensen
Hans Christian 
14.11.1913
04.10.2005
Manufakturhandler
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Jørgensen
Karl
 
 
Slagter
Lunderskov
Modstandsarbejde i Kolding, usikker, kun Trommer
 
Kiel
Robert Vindum
13.5.1919
26.2.2002
Landmand, Kielsminde
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Koch
Hagbard 
12.3.1914
23.12.1996
Mejerist
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Kristensen
Ejnar Halvdan
27.2.1907
31.12.1980
Skovfoged
Lunderskov
Registreret i Region V, kompagnifører
Ling
N.
 
 
Portør
Lunderskov
 
Almen illegal aktivitet
Tredobbelt
registrering
Ling
N.
 
 
Portør
Lunderskov
 
Sabotage
 
Lings
 
25.1.1897
 
Portør
Lunderskov
Leder
Jernbanesabotage
 
 
Linnet[132]
 
 
 
Portør
Lunderskov
 
Almen illegal aktivitet
Familiens
Efterkommere
findes stadig
i Lunderskov 
Lorentzen
Ejnar Anholm 
1.11.1914
19.9.1988
Snedkermester
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Lundqvist
Ejner
20.9.1911
 
Ekstraarbejder
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Møller
Hans Petersen 
29.8.1919
1.3.1998
Gårdejer
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Møller
Peter Beck 
17.5.1914
27.5.1996
Fiskemester
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Nielsen
Christian
22.1.1922
 
Reservebetjent
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Nielsen
Carl
10.3.1921
 
Bankassistent
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Nielsen
Olav
1.1.1921
 
Ekstraarbejder
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Nielsen
Alex.
23.5.1894
 
Mekaniker
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Nørgaard
Carlo August 
8.4.1907
26.2.1981
Boelsmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Olesen
Karl Valdemar
7.4.1911 
23.4.1945 
Arbejdsmand
Lunderskov, Kolding
 
Almen illegal aktivitet
 
 
Olsen
Jeppe
13.6.1889
 
Boelsmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Petersen
Ørskov
2.7.1912
 
Politibetjent
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Rasmussen
Peter
21.1.1887
 
Gårdejer
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Ravn
Anders Iversen 
5.8.1901
18.12.1973
Gårdejer
Seest
 
Militærgruppe
 
 
Reinholdt
L.
17.9.1882
 
Købmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
Dobbelt
registrering
Reinholdt
L.
17.9.1882
 
Købmand
Lunderskov
 
Modtagegruppe
 
 
Roed
Johs.
24.3.1900
 
Købmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Roldsgaard
Harald Dreyer 
10.9.1918
21.9.1980
Maskinarbejder
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Skouboe
Aage Hilmar 
26.6.1918
15.11.1999
Snedkersvend
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Sørensen
Arnold Andreas
26.1.1908
24.4.1985
Vognmand
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
Thomsen
Henning Brolin (Tom)
14.03.1924
02.01.2005
Stationsarbejder
Lunderskov
 
Militærgruppe
 
 
 
 
 
 
 
 
           45 i alt, hvis der er justeret korrekt  
Nagbøl 
 
 
 
 
 
 
 
 
Andersen
Alfred 
18.6.1911
9.1.1992
Mekaniker
Nagbøl
 
Militærgruppe
 
 
Eriksen
Arne
 
 
Gårdejer
Nagbøl
 
Modtage-gruppe
Fejl i
registrering?
Eskesen
Arne 
17.11.1909
18.1.1984
Gårdejer
Nagbøl
 
Militærgruppe
 
 
Kroll
Henrik Friedrich 
28.10.1912
21.1.1970
Maskinarbejde
Nagbøl
 
Militærgruppe
 
 
Lund
Carl Nedenskov 
10.1.1923
07.9.1988
Landmand
Nagbøl
 
Militærgruppe
 
 
Møller
Carl 
30.7.1906
10.10.1977
Mekaniker
Nagbøl
 
Militærgruppe
 
 
 
 
 
 
 
 
                   5 i alt, hvis der er justeret korrekt
Skanderup 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kiel
Sigfred
15.6.1920
26.7.1985
 
Skanderup
 
Almen illegal aktivitet
 
 
Larsen
Poul 
 
 
 
Skanderup
 
Almen illegal aktivitet
 
 
 
 
 
 
 
 
                     2 i alt 
                     
Totalt i Skanderup Sogn og lokaliteten Lunderskov er 52 registreret som aktive i modstandsbevægelsen.  I lokaliteten Vamdrup er 71 registreret, ingen fra Hjarup.
Ikke bosat i sognene men med rod herfra, finder man på Hørup Kirke, Sydals et gravmonument over Niels P. Korsgaard, født 28.11.1896 i Skanderup, betegnet som overgendarm, død i KZ-lejren Schandelah, en underafdeling af Neungamme, 27.11.1944. Han er ikke medregnet i tabellen.

 

[115] http://skanderupsognshistorie.dk/danske-krige/besaettelsestiden-lokalt
[116] Man kan søge på Kulturstyrelsens fortegnelse over museernes samlinger, https://www.kulturarv.dk/mussam/search/GeografiskSearch.action?kommunenummer=621&searchText=Kolding.
[117] Se Kulturstyrelsens registrering, https://www.kulturarv.dk/mussam/Tilknyttede.action?parentId=170588&listType=genstand&parentType=sag .
[118]   http://modstand.natmus.dk/PersonSoegning.aspx Desværre er Modstandsbasen, som det vil fremgå i denne fremstilling, opbygget relativt ulogisk, under alle omstændigheder efter ind imellem svært gennemskuelige principper. Det kan forekomme ubegribeligt, at den samme person, som tilhører en bestemt lokalitet eller et givet distrikt, ikke forekommer i personsøgningen, men derimod ved organisationssøgning m.v. Helt galt er det i regnearksversionen (i stedet for det naturlige valg, en database!!), hvor man skal gå frem med den yderste agtsomhed for at undgå fejl. Der er her tale om helt banale, men svært forståelige registreringssærpræg - personkarakteristikker er f. eks. både placeret i regnearkets rækker og kolonner, hvilket giver optællingsproblemer. Den samme person kan med denne registreringsmåde komme til at optræde et helt uforudsigeligt antal gange, uanset hvordan man tæller i regnearket. Der skal desuden tages det forbehold over for Frihedsmuseets Modstandsdatabase, at man i skrivende stund
[119] http://www.hsb.dk/pdf_hsb/Registrant%20for%20HSB%20PUBLIC.pdf
[120] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?7470
[121] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?9788
[122] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?43212
[123] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?46269
[124] http://www.illegalpresse.dk/
[125] I Modstandsdatabasen er Alveen registreret med fornavnet Emmanuel.
[126] Budstikken har i Den Danske Ordbog betydningen ”en kort stav af træ eller jern … udbredelse af en meddelelse.” I praksis har navnet dækket over 1. et illegalt blad (som her, under besættelseb), 2. en ugeavis, et tidsskrift, 3. en kurervirksomhed.
[127] Helge Kappel Pedersens beretning i Danmarks Befrielse 1945-1995, HJV 1995, s. 7ff. HKP startede med at medtage Budstikken fra Kolding, hvor han gik i skole.
[128] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?22838
[129] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?65288
[130] Robert Vindum Kiel er registreret i kirkebogen som født i Nagbøl.
[131] http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?30389. Mejeribestyrer Chr. Jacobsen er ydermere tilsyneladende også registreret som Johannes Jacobsen, der kunne have været mejeribestyreren i Gørding, her mejeribestyrer 1926-63. Der er intet i det lokale arkivmateriale fra Gørding, som siger noget om denne mejeribestyrer som modstandsmand. Heller ikke i nekrolog for Johs. Jacobsen nævnes aktiviteten som modstandsmand. Desværre altså nok et eksempel på Modstandsdatabasens ikke altid helt pålidelige oplysninger. Den mejeribestyrer på Skanderup Mejeri, som hed Chr. Jacobsen, virkede her fra 1927 til sin død i 1950, iflg. meget sparsomme oplysninger i Ribewiki. Han skulle have været byleder, og er som sådan dokumenteret ved Rigsarkivet, 1010, Styrkeliste for Lunderskov, pk. 38 s. 22. Den anden del af dobbeltregistreringen er med henvisning til Trommer.
[132] Er ufuldstændigt registreret i Modstandsdatabasen, http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?43212. I Folketællinger for 1930 er hentet flg. oplysninger: Carl Marius Linnet, kone og to børn, født 18.03. 1896, gift 1919, ansat ved DSB.